Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sagen om den bedrageridømte Osman Celik afslører, hvor let udenlandske virksomhedsejere kan undgå konsekvenser, selvom de adskillige gange bliver afsløret i at have snydt staten for millioner og for at betale medarbejderne med sorte penge.
En person, et navn, men to adresser.
Sagen fra Odense om den bedrageridømte tysk-tyrker Osman Celik handler ikke kun om mistænkelige konkurser, sort økonomi og millioner, som på mystisk vis er forsvundet. Den handler også om et politi med for få ressourcer og et kontrolsystem hos Erhvervsstyrelsen, som har svigtet – tilsyneladende ved brug af en ganske simpel metode.
For Osman Celik blev allerede for år tilbage meldt til politiet og burde fra november 2021 have været afskåret helt fra at kunne drive virksomhed i Danmark, men det skete aldrig.
Osman Celik er to gange gået konkurs med milliongæld og anklager om omfattende svindel og fusk med bogføringen. Han er for flere år siden blev meldt til politiet. Og han er ikke bare én, men to gange blevet idømt en såkaldt konkurskarantæne, der burde have betydet, at han ikke længere måtte drive virksomhed i Danmark, hvis han ikke selv hæftede for gælden.
Men sådan er det ikke gået.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn kan nu afsløre, hvordan Osman Celik med en simpel manøvre har formået at snyde et kontrolsystem, som Erhvervsstyrelsen selv kalder for finmasket.
Millionsvindel og sort arbejde
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere afdækket, hvordan Osman Celik rykkede til Danmark, efter at han flere gange var blevet dømt for bedrageri i Tyskland - senest for 59 forhold i 2017. I Danmark har han gennem en årrække har arbejdet for LH Gulve i Odense, hvis direktør og ejer, Dan Virkelyst Johansen, ignorerede konkurserne og advarsler om snyd og svindel, selvom den fynske erhvervsboss – indtil Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af sagen – sad på en tillidspost som formand for Dansk Industri Byg på Fyn.
Men havde reglerne virket, burde Osman Celik allerede i forbindelse med konkursen i hans første danske firma, OC Byg ApS, været stoppet. For da firmaet går konkurs, opdager kuratoren efterfølgende, at der er noget helt galt.
Der findes ingen regninger eller anden bogføring for arbejdet, og ifølge kuratoren erkender Osman Celik, at han har lønnet sine medarbejdere sort.
Alligevel er det ikke det mest opsigtsvækkende.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere afdækket, hvordan Osman Celik forud for en konkurs i firmaet Optima Plan overfører over 1,8 millioner kroner til sig selv. Men allerede i forbindelse med konkursen i OC Byg afdækker kuratoren, hvordan Osman Celik trækker penge ud af firmaet, før det så af gode grunde ender med at gå konkurs.
I forbindelse med en aktindsigt i dokumenterne i konkurssagen kan man således læse, at Osman Celik i forbindelse med sin første, danske konkurs laver flere store pengeoverførsler fra en konto, som OC Byg har oprettet i en tysk bank.
Samlet set overfører Osman Celik over en million kroner til en ”Mona” og en ”Daniel Tomescu”.
Hvem ”Mona” er, fremgår ikke af kuratorens redegørelser. Men via det tyske erhvervsregister finder man hurtigt frem til en ”Mona Mohammad”, der har været registreret som direktør for det tyske firma Mey Plan, som Osman Celik også har benyttet sig af i forbindelse med arbejdet for Dan Virkelyst Johansen og LH Gulve i Odense.
Daniel Tomescu er lettere at identificere.
Det er nemlig ham, der i det danske cvr-register fremgår som stifter af Osmans Celiks efterfølgende firma, Optima Plan, før Celik selv overtager direktørposten kort efter. Og de i alt tre pengeoverførsler på samlet set 540.000 kroner fra OC Bygs konto til Daniel Tomescu bliver foretaget i månederne op til, at han så stifter det nye selskab Optima Plan.
Advokat slog alarm
Daniel Tomescu modtager altså 540.000 kroner fra selskabet OC Byg ApS kort før, han stifter Optima Plan, mens hans første selskab OC Byg går konkurs i starten af 2019.
Helt klassisk - og selvfølgelig ulovligt - konkursrytteri, som da også leder til, at kuratoren dels vælger at melde OC Byg-konkursen til politiet og dels indstiller Osman Celik til en konkurskarantæne, fordi han på grund af overførslerne og en lang række andre forhold har begået det, man i fagsproget kalder ”groft uforsvarlig forretningsførelse”.
Fyns Politi kan ikke oplyse, om man har foretaget nogen form for efterforskning af Osman Celik og hans firmaer i Odense. Begrundelsen fra Fyns Politi er tavshedspligten.
Så vidt vides er han dog ikke dømt for noget i Danmark, selvom det nu er tre et halvt år siden, at omstændighederne omkring OC Byg-konkursen blev meldt til politiet.
Konkurskarantænen slipper han dog ikke for.
I en kendelse fra november 2019 bliver Osman Celik idømt en konkurskarantæne på to år. Fra dette tidspunkt må han altså ikke længere drive firmaer i Danmark, hvor han ikke selv hæfter for gælden.
Det er altså med andre ord på dette tidspunkt, at Osman Celik og hans arbejde for Dan Virkelyst Johansen og LH Gulve definitivt burde være stoppet. Ikke desto mindre stopper arbejdet først, efter at Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn begynder at afdække sagen og Osman Celiks samarbejde med det over 100 år gamle og ellers velrenommerede firma LH Gulve fra Odense.
To Osman Celik’er – samme person
Det er altså mere end tre år siden, at Osman Celik bliver afsløret som svindler og bliver meldt til politiet af den første kurator, der kigger nærmere på konkursboet i OC Byg. Og det er mere end et år siden, at skifteretten idømmer ham en konkurskarantæne på to år.
Og her når vi så frem til den simple manøvre, som har gjort, at Osman Celik tilsyneladende har kunnet snyde Erhvervsstyrelsens kontrolsystem og desuden har kunnet slippe for en skærpet sanktion, da han for anden gang blev idømt konkurskarantæne.
Osman Celik selv er foreløbig ikke vendt tilbage på Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns spørgsmål om denne del af bygge-skandalen i Odense, så det står indtil videre hen i det uvisse, om han bevidst har snydt kontrolsystemet, eller om det er sket ved en tilfældighed.
Sikkert er det dog, at kontrollen i Erhvervsstyrelsen er slået fejl i den konkrete sag.
Kontrollen skal blandt andet sikre, at personer med konkurskarantæne bliver smidt ud af de firmaer, som de driver, og netop ikke bare kan fortsætte, som om intet var hændt. Men det sker ikke, da Osman Celik kommer i karantæne i november 2021.
Den Osman Celik, der driver OC Byg og bliver idømt konkurskarantænen, er nemlig registreret som en anden Osman Celik end ham, der fortsætter i firmaet Optima Plan. I det danske cvr-register er der sagt på en anden måde tale om to forskellige personer, selv om der reelt er tale om én og samme person.
Osman Celik – vi kunne kalde ham ”OC den første” - har fået karantæne og må ikke længere drive firma i Danmark, men det får ingen konsekvenser for Osman Celik – lad os kalde ham ”OC den anden” - der derfor kan fortsætte i det næste firma Optima Plan, der også går konkurs, hvorefter han igen kan fortsætte i firmaet Hamburg Plan.
To adresser i Tyskland
Det er tilsyneladende et simpelt trick eller manøvre, der har gjort det muligt for Osman Celik at dele sig i to personer i cvr-registret. Han har simpelthen skiftet sin adresse i Hamborg fra et hus på en vej, der hedder Dorfanger til et hus på vejen Siedenfelder Weg
I cvr-registret i Erhvervsstyrelsen findes der således en Osman Celik med adresse på Dorfanger, der var ejer og direktør for OC Byg og blev idømt konkurskarantæne i november 2021, og en anden Osman Celik med adresse på Siedenfelder Weg, som har været ejer og direktør for Optima Plan og Hamburg Plan og i øvrigt igen blev idømt konkurskarantæne i august 2022, efter at han uhindret fortsatte med at snyde og bedrage i forbindelse med arbejdet for Dan Virkelyst Johansen og LH Gulve.
Først efter, at vi på Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn henvendte os til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med afdækningen af sagen, er Osman Celik blevet smidt ud som direktør for hans aktive selskab Hamburg Plan - nu med tilbagevirkende kraft fra november 2021.
Slap for skærpet sanktion
Fejlen i cvr-registret har også haft en anden konsekvens.
Normalt risikerer direktører at få en hårdere sanktion, hvis de ignorerer en karantæne og fortsætter med at drive virksomhed i Danmark. Men det blev slet ikke overvejet i forbindelse med, at Osman Celik i august 2022 blev idømt karantæne for anden gang i forlængelse af Optima Plans konkurs.
Det oplyser advokat Morten Elbrønd fra Focus Advokater, som er kurator i konkurssagen.
- Jeg går altid ind i cvr-registret og tjekker, om man tidligere har været involveret i andre virksomheder, der er gået konkurs for netop at kunne vurdere, om det måtte give anledning til yderligere fra min side. Men Osman Celik var ikke registreret på andre virksomheder end Optima Plan, så jeg havde ingen grund til at undersøge, om han tidligere var idømt konkurskarantæne, oplyser advokaten.
Smutter eller smuthul?
Partner i 360 Law Firm, advokat Carsten Ceutz, har som kurator og formand for foreningen Danske Insolvensadvokater store erfaringer med, hvordan man i Erhvervsstyrelsen kontrollerer, at oplysninger i cvr-registret er korrekte og forsøger at undgå situationer, hvor folk som Osman Celik kan undgå sanktioner ved at give forkerte oplysninger.
Han peger på, at styrelsen generelt set fortjener ros for at have strammet kontrollen med folk, der på forskellige måder forsøger at snyde systemet.
I den konkrete sag må der dog være sket en fejl, siger han.
- Der er ingen tvivl om, at Selskabsloven indeholder en forpligtelse til at sikre, at folk, der bliver idømt konkurskarantæne, bliver afregistreret og ikke pludseligt popper op igen – blot med en anden adresse. Det gælder både personer med og uden CPR-numre (danskere og udlændinge, red.). I det tilfælde, jeg har fået refereret, tror jeg, at der er tale om en smutter, siger Carsten Ceutz, der har svært ved at vurdere, om der kan være tale om et mere generelt problem, hvor virksomhedsejere fra udlandet kan undgå sanktioner som for eksempel en konkurskarantæne ved at registrere sig på forskellige adresser.
- Når du kommer fra udlandet, har du jo ikke noget CPR-nummer eller nogen anden helt unik nøgle, der bekræfter, at du er den, du påstår. Derfor står Erhvervsstyrelsen med en opgave med at lave et match, hvis der pludselig er registreret flere personer fra udlandet med samme navn, men på forskellige adresser.
- Helt konkret kan du jo stå i en situation, hvor du har en Jens Jensen, der bor i Hamborg og en Jens Jensen, der bor i Athen. Hvordan er det helt præcist, at man skal finde ud af, om det er samme person? Det er nok en udfordring i Erhvervsstyrelsen.
Kigger på kontrollen
Erhvervsstyrelsen oplyser, at styrelsen ifølge loven ikke må kommentere på konkrete sager om konkurskarantæne, men at man generelt set har en finmasket kontrol, der består af både manuelle og automatiske kontroller.
Styrelsen erkender dog, at der kan forekomme ”enkelte tilfælde, hvor styrelsen ikke rettidigt får afregistreret samtlige ledelsesroller, som en person varetager”.
Og styrelsen oplyser samtidig, at Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning, nu fører til, at Erhvervsstyrelsen vil gå kontrolprocedurerne efter i sømmene.
”Styrelsen arbejder kontinuerligt på at forbedre vores kontroller og tager ved lære, hvis der er sager, hvor kontrollen ikke har været tilstrækkelig. I lyset af den konkrete henvendelse fra Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, vil vi nu se på, om der er interne procedurer, der bør strammes op”, fremgår det af svaret.
Styrelsen ønsker ikke at blive mere konkret om, hvordan kontrollen muligvis skal strammes op, fordi oplysningerne risikerer at blive brugt af personer, der forsøger at omgå kontrollen, skriver Erhvervsstyrelsen.
Hvad er konkurskarantæne?
Reglerne om konkurskarantæne blev indført pr. 1. januar 2014 for at dæmme op for konkursrytteri og andre former for snyd og bedrag i forbindelse med konkurser.
Reglerne betyder, at direktører kan blive idømt en karantæne på typisk tre år, hvor de ikke må være leder af en virksomhed i Danmark under former, hvor de ikke selv hæfter for den gæld, som virksomheden har.
På den måde skulle reglerne gerne virke som en beskyttelse af det store flertal af lovlydige virksomheder og reducere snyd med blandt andet skat- og moms-betalinger.
Før loven blev indført, havde Konkursrådet estimeret, at mellem 150 og 250 personer ville blive idømt karantæne om året, men de forventninger holdt slet ikke stik. I dag har mere end 4100 personer en aktiv konkurskarantæne i Danmark.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her