I det fynske folks tjeneste

Danmarks Naturfredningsforening klager over anlæg i Odense

Danmarks Naturfredningsforening klager over, at et nyt biomassefyret anlæg i Odense ikke er omfattet af krav om at foretage en fuld miljøvurdering af stedet. Ifølge foreningen er der ikke nok flis på Fyn til at forsyne anlægget.

00:45

Danmarks Naturfredningsforening har klaget til Miljøstyrelsen over beslutningen om ikke at foretage en miljøvurdering af et nyt biomassefyret anlæg i Havnegade i Odense.

Et nyt biomassefyret anlæg i Havnegade i Odense møder kritik fra Danmarks Naturfredningsforening i Odense, der har sendt en klage over anlægget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Foreningen påklager Miljøstyrelsens beslutning om, at det nye biomasseprojekt  i Odense ikke skal underkastes en fuld miljøvurdering af stedet.

Læs også Bekymret for alternativet til kul på Fynsværket: - Biomasse er ikke den rigtige vej at gå

En væsentlig del af en miljøvurdering må ifølge Danmarks Naturfredningsforening være, at det skal fastlægges, hvor flisen til anlægget skal komme fra. Og ifølge foreningen er der ikke nok flis på Fyn til at forsyne anlægget.

Skal man finde flisen lokalt, vil det gå ud over naturlige levesteder, forklarer Carsten O. Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforenings Odense-afdeling og medunderskriver af klagen.

- I skovbruget skal der tyndes ud, og så længe vi er på det niveau, så er det nok o.k. Men sådan vil det ikke fortsætte, og det er et værk, der har en levetid op til 25 år, siger han og fortsætter:

- På et tidspunkt begynder man også at tage fra digerne og de levende hegn. Det er vigtige levesteder for planter og for pattedyr, insekter og krybdyr.

Fuldstændig uhørt

Miljøstyrelsen har vurderet, at det biomassefyrede anlæg ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet, og at det af den årsag ikke er nødvendigt med en fuld miljøvurdering. Der er blot foretaget en screening, og det mener Carsten O. Hansen ikke er godt nok.

- Den er alt for overfladisk i den form. Den er udført med udgangspunkt i et standard tjekskema, siger han til TV 2/Fyn.

- Det er fuldstændig uhørt, at Miljøstyrelsen skriver, at det ikke har indvirkning på miljøet. Vi aner ikke, på hvilket grundlag det hviler, siger Carsten O. Hansen og oplyser, at det er derfor, Danmarks Naturfredningsforening vil have dokumentation for miljøpåvirkningen.  

Læs også Kulstop i 2022: - Alle fynske tomater bliver grønne

Epokegørende udfasning

Det er dog ikke alt, der er skidt. Ud over træflis skal fjernvarmen i fremtiden produceres af havvandsvarmepumper. 

- Det er epokegørende, at Fynsværket udfaser kul. Det er en sejr og glædeligt. Og det er dejligt, at en stor del af det leveres på længere sigt af havvandsvarmepumperne, siger Carsten O. Hansen.  

Pumperne vil trække vand fra Odense Fjord til udvinding af varme i værkets nye store varmepumper. Rapporter har vist, at der ikke er negative påvirkninger på Odense Fjord og Odense Å. 

Desuden er Carsten O. Hansen glad for, at Fjernvarme Fyn har inviteret til dialog. 

- Vi har siddet med ledelsen og toprådgiverne og fået lejlighed til at give vores mening til kende. En absolut fair proces, siger han.

- Men de har ikke fulgt vores råd med hensyn til træflis. Og det er brandærgerligt. 

Hvor skal flisen komme fra? 

Flere andre anlæg i landet som det, der skal bygges i Odense, har haft problemer med at skaffe flis lokalt.

I klagen til Miljøstyrelsen nævner foreningen blandt andet, at der i eksempelvis Helsingør, på Bornholm og i København, ikke har været nok flis i nærområdet.

- Lige nu kan der godt være bæredygtigt fynsk træ, men lige så snart vi går til udlandet, er der ingen garantier for bæredygtighed. Det er umuligt at kontrollere det, siger Carsten O. Hansen.

Læs også Fynsværket skal stoppe med at fyre kul af i 2022

Ifølge naturfredningsforeningen hentes der i Københavns tilfælde flis hele vejen fra Brasilien. Det mødte heftig kritik tidligere på året, hvor det kom frem, at København brænder træ fra regnskoven i Amazonas af. Sådan kan det ende, også på Fyn, vurderer Carsten O. Hansen.

- Inden der er gået fem år, må det hentes hjem fra udlandet. Det er der ingen tvivl om, siger han.

Endelig gør Carsten O. Hansen opmærksom på, at træflis trækker mere og mere på skovenes kulstofdepoter og slipper kulstoffet ud gennem skorstene som CO2 til vores atmosfære.

- Der kan gå op mod 100 år, før nye træer og skove har genoptaget den mængde kulstof, der blev brændt af. Derfor er forestillingen om træflis som CO2-neutralt både ukorrekt og vildledende, mener Carsten O. Hansen.