Der arbejdes fortsat på at få letbanen på skinner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der bliver stadig arbejdet på at få Odense Letbane på skinner.
Netop nu er håndværkere i gang med færdiggøre de fejl, der har været på murankre, som holder køreledninger. Det sker blandt andet i Thomas B. Thriges-området i det centrale Odense. Ifølge Odense Letbane skrider arbejdet planmæssigt frem.
Udover arbejdet med murankrene skal der også ske en såkaldt indregulering af kørestrømmen, når kablerne, der bærer køreledningerne, skal sættes over på de nye murankre. Den manøvre kræver tilpasning og justering, så køreledningerne er spændt rigtigt op.
Inden letbanen kommer på skinner igen, skal skinnerne også klargøres og renses, fordi der ikke har kørt tog på skinnerne siden den 15. juni.
Endelig skal hele reparationsarbejdet dokumenteres til Trafikstyrelsen. Odense Letbane forventer stadig, at letbanen genåbner i slutningen af uge 28.