Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En stor del af luftrummet over Nordfyn bliver nu øremærket dronerne og det nye internationale testcenter ved HCA Airport.
Du kan fortsat trygt pakke rejsetasken og drage mod varmere himmelstrøg fra Hans Christian Andersen Airport.
For godt nok får det nye internationale dronetestcenter forret til en stor del af det nordfynske luftrum, men charterflyene bliver ikke påvirket af dronetrafikken.
Fredag blev det nye dronecenter ved lufthavnen i Beldringe officielt indviet med besøg af hele tre ministre, flere borgmestre, virksomheder, medier og en række interesserede borgere.
Regeringen har givet grønt lys for, at et 867 kvadratkilometer stort fynsk luftrum fremover har droner som primære gæster i stedet for fly.
I det enorme luftrum, der strækker sig ud over en stor del af Nordfyn og langt ud over vandet nord for Fyn, har droneoperatørerne nu mulighed for at teste deres teknologier og maskiner under helt andre vilkår, end de har hidtil har haft mulighed for.
- Det er utrolig vigtigt for os at have testmuligheder, som møder noget af det, vi bliver bedt om af vores kunder. Indtil nu har vi i Danmark måttet flyve op til 100 meters højde, men med det nye testcenter må vi flyve op til en kilometers højde. Da vores systemer fungerer teknologisk optimalt omkring 200, måske 300, meters højde, er det vigtigt for os, at vi nu får et miljø, der giver os mulighed for at verificere, at vi rent faktisk også kan det teknologisk. Vi må nu også flyve langt ud af operatørens synsfelt og helt op til 30 kilometer væk. Det er en kæmpe fordel for os, siger Henrik Bendixen, der er administrerende direktør i dronevirksomheden Sky Watch.
Luftrum over Nordfyn skal bruges til dronetest i verdensklasse
Et stort luftrum over Nordfyn øremærkes nu til test af droner og skal gøre droner til et dansk væksteventyr.
Danmark får et stort forspring, når det internationale dronecenter i HCA Airport indvies fredag af flere ministre.
Som afgørende for stedets succes har regeringen givet grønt lys for, at et 867 kvadratkilometer stort fynsk luftrum fremover er øremærket til flyvning med og test af droner. Her kommer flyene fremover i anden række i modsætning til alle andre steder.
- Det er unikt i Danmark, Europa og USA. Der er andre dronecentre i verden, men det samlede tilbud gør dette testcenter særligt, siger lederen af Syddansk Universitets Dronecenter, Brad Beach.
Han fremhæver især muligheden for at teste droner under mange forskellige forhold - over hav, land og tæt på den tredje største by i Danmark - samt et tæt samarbejde mellem private virksomheder og forskerne på det nye UAS Danmarks Dronecenter.
- Det er kulminationen på et træk for at blive stærke på robotter og droner, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- Vi er de eneste i Europa, som får et sted i denne klasse, hvor man let kan teste droner uden at kunne se dem. Vi har derfor også allerede mærket stor interesse fra udenlandske firmaer, siger han.
Et andet stort ønske fra dronevirksomheder er, at de hurtigt kan få tilladelser til at flyve med deres droner. Sikkerheden skal dog være i orden, så alle droner skal sikkerhedsgodkendes. Det står Trafikstyrelsen for. Men for at gøre processen smidigere, er der givet grønt lys til, at SDU får en særlig tilladelse til at stå for sikkerhedsgodkendelsen af droner op til 150 kilo.
Sådan indrettes den nye dronezone over Fyn
For første gang får Danmark luftzone, hvor virksomheder kan teste nye droner uden frygt for flykollisioner. Normalt bliver lukkede luftrum kun afsat til militære formål. Men det nye særlige luftrum til dronetest over Nordfyn er fastlagt og vil figurere på det officielle kort over det danske luftrum, Aeronautical Information Service (AIS).
* HCA Airport får ansvaret for at planlægge flyvningerne.
* Luftrummet opdeles i tre separate områder for at muliggøre forskellige operationelle missioner.
* På ethvert tidspunkt kan de enkelte områder eller alle tre områder være aktive. Hvis område 2 og 3 er aktive, kan bemandede flyaktiviteter finde sted på HCA Airport i område 1.
* I område 3 kan dronevirksomheder for eksempel teste deres drone i at levere pakker til skibe på havet og redningsaktioner på havet.
* I område 2 kan dronerne testes i opgaver inden for landbrug og vindmølleinspektion.
* Område 1 omfatter de lufthavnsrelaterede aktiviteter.
Kilde: Syddansk Universitet
I Dansk Industri har branchedirektør Michael Svane meget store forventninger til dronecentrets internationale gennemslagskraft.
- Det kan blive begyndelsen på et stort dansk væksteventyr i et flot samspil mellem offentlige og private deltagere, siger han.
- Vi har kun set toppen af isbjerget, når vi taler potentialet for droner. En konsulentrapport anslog i 2015, at der over en kortere årrække er potentiale for 15.000-20.000 arbejdspladser i Danmark i kølvandet på et dansk dronetestcenter, siger han.
Teknologi og forskning
Sky Watch er en af de mange teknologivirksomheder, der fremover kommer til at benytte testcenteret i Beldringe. Men det er ikke kun kommercielle virksomheder, der får glæde af centeret.
- Hvis man kobler det med, at SDU også er herude og bliver involveret med de forskellige forskningsopgaver, de kommer til at sidde med, ser vi kæmpe store muligheder i, at hele droneområdet får så meget fokus. Så det er en god dag, siger Henrik Bendixen.
Den politiske opbakning til projektet, og droner som potentiel stor industri for Danmark, betyder selvsagt meget for en dronevirksomhed som Sky Watch.
- Nu får vi også skabt et sted, hvor vores kunder kan sende deres operatører på træning, hvor vi kan certificere vores kunder i at flyve i en kilometers højde og flyve ud på 30 kilometers afstand. Det er meget vigtigt for os, det her, siger Henrik Bendixen.
HCA Airport får Danmarks største droneføreruddannelse
Den store efterspørgsel på droneuddannelsen betyder, at lufthavnen udbyder seks gange så mange kurser fra næste år.
I dag er det officiel åbningsdag for det nye uddannelses- og træningscenter for droneflyvning, som vil være den eneste af sin art i Danmark, hvor fokus er at understøtte internationale aktiviteter og bringe endnu mere aktivitet til HCA Airport.
Lufthavnen regner med en massiv forøgelse af kursister til deres dronekursus næste år.
- Vi regner med at gå fra 70 til 300 kursister per år, fortæller direktør fra Integra Aviation Academy, Dirch Jans.
Det har hidtil været UAS Test Center Denmark's afdeling i HCA Airport, der har stået for det ene kursus, der er blevet udbudt årligt. Nu har firmaet Integra købt rettighederne, og udvider med seks kurser årligt. Og de første kursister starter på den nye uddannelse den 16. januar næste år.
De seks kurser bliver et droneførerkursus, natflyvningskursus, safetykursus, radio-telefonikursus, vedligeholdelsekursus og et udvidet meteologi kursus.
Nye regler kan øge efterspørgslen
For at kunne flyve med droner i Danmark inden for landets bygrænser, kræver det, at man har et droneførerbevis. Det behøver man dog ikke i dag, for at flyve uden for byernes grænser.
- Men vi ved, at der er nye regler på vej, så førerne engang i fremtiden måske skal have et bevis for at flyve uden for bygrænsen, siger Dirch Jans.
Integra har 30 års erfaring i luftfartsbranchen, og har afdelinger i 4 europæiske lande. Derudover stemmer firmaets aktiviteter i lufthavnen godt overens med udvævnelsen af HCA Airport som et af landets førende testcentre for droneflyvning.
Også droneinstruktør, Benjamin Markussen, ser frem til næste års aktiviteter i HCA Airport.
- Vi har allerede mange folk på vores venteliste til et dronekursus, siger han.
Til de interesserede kommer et kursus til at koste 10.400 kroner, og det kræver, at man er fyldt 18 år.
Hvis du har købt en drone i julegave, så kan du se reglerne for droneflyvning her:
Korte videoer
I Danmark fører alle togrejser mellem landets hovedstad og resten af landet over Storebæltsbroen.
Og selvom togturen over broen i forvejen er landets dyreste, så gør DSB helt bevidst turen endnu dyrere for passagererne.
Det mener en af landets førende trafikforskere, efter at have set en række beregninger fortaget af TV 2 Fyn.
Hver gang et tog kører over Storebælt, betaler DSB 4.920 kroner. Kigger man på, hvor mange passagerer DSB i gennemsnit fragter over, så svarer det til, at passagerer i gennemsnit skal betale 33 kroner for at dække DSB's udgift.
Alligevel betaler du op mod 178 kroner for at krydse broen.
Ifølge Mogens Fosgerau, der er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, så betaler storebæltspassagererne ekstra til DSB, så togselskabet kan dække underskuddet på mindre populære ruter.
- Og det er bekvemt for politikerne, for så skal de ikke finde så mange penge i statskassen til at dække underskuddet, men det er dårligt for kunderne på de gode strækninger, som ender med at betale ekstra.
Danmark dyreste togtur
I grafikken herunder ses, hvor meget DSB betaler for at krydse Storebælt med ét tog.
Ser man på togpriserne fra København til Korsør og København til Nyborg, så åbenbarer sig en væsentlig forskel i prisen på en standardbillet.
Rejser man eksempelvis med en standardbillet fra København til Korsør, så koster det 110 kr. Men en standardbillet fra København til Nyborg, hvor man altså krydser broen, koster 288 kr.
Altså en prisforskel på 178 kroner.
Priserne kan variere fra dag til dag, men prisforskellen følger med.
Med en pris på fem kroner per kørt kilometer er turen mellem Nyborg og Korsør Danmarks dyreste togtur, og DSB’s afgift til Storebæltsbroen kan altså ikke forklare den rekordhøje pris.
Den dyre billet over Storebælt understreges også ved, at det er dyrere at køre knap 30 kilometer fra Korsør til Nyborg end 112 kilometer fra Korsør til København.
Og priserne på rejser over Storebælt, møder kritik fra flere passagerer.
- Jeg synes det er ret dyrt, og jeg synes at broen skiller Danmark ad, lyder det fra passager Philip Guldborg, der har betalt 339 kroner for sin billet fra Odense til København, som han købte lige inden afgang.
- Hvis man er flere i en familie, så vil det aldrig kunne svare sig at tage toget. For mig er det ofte billigere at tage bilen, fortæller passager Vibeke Toksvig.
Flere fynske folketingskandidater stiller sig også uforstående overfor billetpriserne over broen.
- Jeg synes ikke, at det er i orden. Storebæltsbroen er skabt for at binde Danmark sammen. Hvis den bliver en “moneymaker” for DSB og dermed er en betalingsbarrier fremfor at sikre mobilitet for fynske familier, så har vi et problem, lyder det fra Torben Povlsen, der er folketingskandidat for Venstre.
Han bliver bakket op af Stine Larsen, der stiller op for Alternativet.
- Jeg synes det er helt skørt, at den strækning er så dyr. Helt generelt, så synes jeg, at det skal være billigere at køre i tog i Danmark, siger Stine Larsen (Å).
Orange-billetter er ikke for alle
DSB skriver i en mail til TV 2 Fyn, at de arbejder med dynamiske priser på deres billetter, og at man derfor ofte vil kunne finde en billig såkaldt orange-billet, hvis man rejser uden for myldretid eller køber billetten i god tid.
Men ifølge efterskoleelev Liva Borcher, er det ikke de billige billetter ikke altid til at skaffe, da hun ofte planlægger sine rejser hjem fra sin efterskolen i dagene op til weekenden.
- Og der er der ofte ikke nogen orange-billetter tilbage.
Men ved man ikke godt, at om tre-fire uger, der skal jeg hjem på weekend, og så køber jeg lige en billig orange-billet?
- Nej, for det kommer også lidt an på vennerne. Hvis alle bliver, har man ikke lyst til at tage hjem.
Derfor køber hun sin billet i samme uge som hun skal afsted med toget.
Journalist Isabell Larsen-Thomsen køber gerne sin togbillet en måned inden hun skal rejse mellem Aarhus og København.
- Ellers bliver det simpelthen for dyrt for mig, konstaterer hun.
Milliarder på kistebunden
Sidste år havde DSB et overskud på 732 millioner kroner. Sammenlagt de seneste fem år har DSB leveret et overskud på i alt 2,8 milliarder kroner.
- Jeg synes, at det lyder højt, og det virker mærkeligt, at man ikke kan finde et rum til at sænke billetpriserne en smule, siger passager Rasmus Trøst Simonsen, og kalder priserne for “alt, alt, alt for dyre.”
Sidste år fik DSB desuden 3,3 milliarder kroner i støtte fra staten.
DSB forsvarer de store overskud med, at de lige nu investerer et tocifret milliardbeløb i nye elektriske tog og værksteder, og det kræver en sund økonomi.
De skriver også, at de har haft markant vækst på rejser over Storebælt og rejser gennem landet, og det er et tegn på, at kunderne generelt føler, at de “betaler en fair pris.”
TV 2 Fyn har løbende modtaget flere skriftlige svar fra DSB, men de ønsker ikke at stille op til et interview.
Det er derfor ikke lykkedes at få DSB’s svar på, hvorfor lige netop storebæltspassagererne skal betalte ekstra, for at finansiere de ruter, der kører med underskud.
Her er hele DSB's svar
- DSB drives på forretningsmæssige vilkår, det fremgår af DSB-loven. Lige nu investerer vi et tocifret milliardbeløb i nye elektriske tog og værksteder, og det kræver en sund økonomi. Vores takster forfattes inden for de rammer, der er givet fra Trafikstyrelsen og andre trafikselskaber, så der er sammenhæng for kunderne.
- Derudover arbejder vi med dynamiske priser, der giver kunderne meget lave priser uden for myldretiden, hvis de er ude i god tid. Vi har haft markant vækst på rejser over Storebælt og rejser gennem landet, og det er et tegn på, at kunderne generelt føler, at de betaler en fair pris.
Fyns Politi har lørdag aften været til stede ved Hans Schacksvej i Kerteminde, efter de klokken 18:25 fik en anmeldelse om, at en person var blevet udsat for vold.
Det fortæller vagtchef Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi får en anmeldelse om, at en person er blevet udsat for vold, samt at tre unge personer i mørkt tøj var til stede.
Fanget af politiet
Da Fyns Politi får anmeldelsen eftersætter de de tre unge personer, fortæller vagtchefen videre.
Her fanger de en person, som passer på signalementet på den person, der skulle have slået offeret.
- Der er tale om en ung mand på 13 år fra Odense, forklarer Kenneth Taanquist.
Den 13-årige er nu sigtet for kvalificeret vold, og er blevet overgivet til forældre og sociale myndigheder, lyder det videre.
De to andre personer, der skulle have været til stede eftersøges stadig, men meldingen lyder på, at de kun har været til stede, og altså ikke har medvirket til volden.
Fyns Politi er færdige på stedet, fortæller Kenneth Taanquist afrundende.
Søndagen begynder godt nok med tåge og dis for flere fynboer, men allerede i løbet af morgenen vil man kunne se solen titte frem.
Ud på eftermiddagen kan man nyde solskin og næsten ingen vind, altså med andre ord en dejlig forårssøndag vejrmæssigt.
Og det er med at nyde solen, for fra tirsdag og frem kan man forvente regnbyger.
Undervejs så det rigtig godt ud, men en svag afslutning kostede en smule for Odense Håndbold, der dog er rigtig godt på vej mod en plads i Champions Leagues kvartfinale.
På udebane mod DVSC Schaeffler i Ungarn vandt fynboerne det første af to opgør med 37-32. Der er returkamp på Fyn om en uge.
I en forventelig kvartfinale skal Odense igen sætte kursen mod Ungarn. Her venter nemlig storklubben Györ.
Uden vigtige profiler
Mod DVSC Schaeffler nød fynboerne i første halvleg godt af en ganske velspillende Yara ten Holte mellem stængerne. Den hollandske keeper havde fuldstændig styr på flere af de ungarske stykker.
I den anden ende fik duoen med Helene Fauske og Thale Rushfeldt Deila begge godt gang i duellerne og skudarmen.
Odense er fortsat uden profiler som Mie Højlund, Ingvild Bakkerud og Louise Burgaard, og derfor var der lagt meget over på Fauske og Deila i bagkæden.
Men de to nordmænd tog ansvaret på sig med otte mål fordelt mellem dem i første halvleg, mens ten Holte stod med en redningsprocent på 50.
Det gav en fynsk pauseføring på 18-13.
Tendenserne fortsatte efter sidebyttet. Fauske og Deila fik mere hjælp fra kollegaerne i bagkæden, og så voksede føringen til ni mål.
I det sidste kvarter begyndte koncentrationen dog at svigte lidt. Afslutningerne begyndte at mangle kvalitet, mens et par defensive blundere kostede udvisninger for Odense.
Schaeffler udnyttede overtallet til at barbere forspringet ned på fem scoringer, og fortsatte koncentrationssvigt gjorde, at Odense ikke fik genetableret den helt store føring i de sidste minutter.
Kribler det i fingrene for at få blomster i haven eller på altanen, så er det muligt allerede, men ikke alle blomster vil overleve, hvis de plantes ud nu.
Der er stadig risiko for frost især om natten, og det vil få de fleste blomster til at gå ud. Men der er flere typer blomster, der ikke lader sig slå ud af frosten.
Forår og løgblomster er tæt forbundene, og mange forbinder forårets komme med netop disse blomster.
Vintergækkerne, som er de første løgblomster der blomstre kommer allerede frem i vinteren, og står endnu smuk blomstrende. Krokus er de næste, og de står også smukt lige nu. Derefter kommer påskeliljer, pinselinjer, hyacinter, perlehyacinter og vibeæg.
De er alle robuste og kan klare frosten, og kan derfor roligt plantes ud nu fortæller Bente Yde Enert, der er presse og kommunikationschef i Haveselskabet.
Haveselskabet
En landsdækkende forening for alle haveinteresserede i Danmark.
De deler viden og inspiration om planter, dyrkning og haveglæde - og skaber et fællesskab for både nybegyndere og erfarne haveejere.
Står løgblomsterne allerede i haven, kan de også graves op og tages med ind under blomstring. Når de er færdige med at blomstre kan de plantes ud igen, så de kommer igen næste år.
Nyserod kan blomstre både vinter og forår
Nyserod – også kaldet helleborus – er en fællesbetegnelse for juleroser og påskeklokker.
De findes i mere end 500 forskellige arter, og nogle af dem kan blomstre allerede fra december, mens andre først blomstre sidst på foråret. Så med en god planlægning kan man faktisk have blomstrende nyserod i haven halvdelen af året, fortæller Bente Yde Enert.
Planterne er stedsegrønne og giver dermed farve i haven – selv om vinteren.
Hornviol og Stedmoderblomster - det farverige valg
De flittigt blomstrende hornviol og stedmorderblomster er også særdeles populære på denne årstid. De tåler frosten og findes i mange farver.
Vælger man at plante hornviolen i haven, kommer den igen år efter år, mens stedmoderblomsterne kun er etårige og derfor ikke kommer igen.
Hornviolerne egner sig også godt som bunddække ifølge Haveselskabet - for eksempel mellem roser.
Stadig risiko for frost
Weekendens solskinsvejr indbyder til havearbejde, og der er også rig mulighed for at plante og få farver i haver, krukker og altankasser allerede nu.
Det er dog en god ide at have for øje, at vi stadig kan få frost om natten - både natten til lørdag og søndag. Der er derfor stadig mulighed for at blive slemt skuffede, hvis de planter, der plantes ud, ikke tåler frosten.
Der kan komme frost i Danmark i alle årets måneder, men efterhånden som foråret skrider frem, bliver risikoen mindre.
Der er tre dage til folketingsvalget endelig skal afgøres.
Og i dag kom Socialdemokratiet så med et nyt udspil om danskernes børne- og familieliv.
Et forslag om, at småbørnsforældre på fuldtid skal have en betalt mulighed for at gå ned i tid i en periode - for så til gengæld at arbejde fuldtid før og efter, de har små børn.
Men forslaget har ikke udelukkende mødt støtte i dag. Blandt andet folketingskandidat Amanda Heitmann (V) bed ikke på forslaget.
- Det kommer fem minutter i valg, og det undrer mig, at man har ventet helt til nu, fortæller hun indledende.
Sympatisk, men…
For selvom Amanda Heitmann indledende kalder forslaget fra Socialdemokratiet for sympatisk, så tøver hun med opbakningen.
- Der er fuld opbakning til mere fleksibilitet gennem hele arbejdslivet. Men der er ikke opbakning til sådan et forslag, der igen mangler finansiering, fortæller hun videre.
Der er heller ikke mange roser at finde om Socialdemokratiets børneudspil, når man spørger folketingskandidat Araz Khan (LA).
- Det lyder som panik før lukketid, lyder det indledende fra ham lørdag.
Og ifølge LA-politikeren er Socialdemokratiets forslag om at lade småbørnsforældre gå ned i tid blot valgflæsk.
- Det er et sympatisk forslag, men det er end ikke finansieret, og det koster jo massivt, forklarer han videre.
Skal give fleksibilitet
Heldigvis for Socialdemokratiet var der dog støtte at finde i egne rækker lørdag. Blandt andet hos folketingskandidat Trine Bramsen (S).
- Vi vil gerne give forældrene lidt mere fleksibilitet, sådan så man har retten til at gå ned i tid, når børnene er helt små.
Og hos hende er en særlig ting i fokus.
- Det skal ikke være sådan, at man går ned med stress, når man er børnefamilie, for det kan vi se, at rigtig mange gør.
- Vi bliver nødt til at have nogle faser i arbejdslivet, og børn er en af faserne, hvor vi synes, man skal have retten til at gå ned i tid, forklarer hun.
Trine Bramsen fortæller afrundende, at de præcise detaljer omkring aftalen skal forhandles på plads af arbejdsmarkedets parter, hvis forslaget bliver til virkelighed.
I anledning af FN’s internationale dag mod racisme, var en gruppe demonstranter lørdag mødt op i det centrale Odense for at gøre opmærk på emnet.
En af de fremmødte var Christian Ivan Jacobsen, der er bestyrelsesmedlem i Racismefri By. Han kom i dag med et helt særligt budskab.
- Jeg mener, der er en voksende hetz imod muslimer her i det danske samfund, og derfor vil vi gerne oplyse om det.
- For os er det en form for oplysningskampagne, hvor vi tager fat på de statistikker, der er. Hvordan ser integrationen ud, og hvordan står det til, forklarer han.
Ifølge Christian Ivan Jacobsen er der lørdag demonstrationer i både København, Aarhus, Aalborg, Odense og Grenaa.
Lørdag eftermiddag kunne Middelfart Boldklub notere sig for det fjerde nederlag i træk i Betinia Ligaen. Det skete efter et hjemmebanenederlag på 1-0 mod Hobro IK.
Og skulle håbet om at forblive i landets næstbedste række holdes i live, så var en sejr næsten nødvendig denne weekend.
I stedet for befinder Middelfart Boldklub sig nu 13 point fra sikkerhed, imens de går ind i nedrykningsspillet som nummer sjok.
Med andre ord skal der ske mirakler i de 10 sidste kampe, men matematisk set er det stadig muligt for fynboerne at holde sig i Betinia Ligaen.
De skal kæmpe om overlevelsen mod AaB (28 point), B.93 (28 point), Aarhus Fremad (27 point), Hobro IK (25 point) og HB Køge (20 point).
Skæver du i øjeblikket til din plads i køen? Holder øje med, hvornår det mon bliver din tur til at logge ind hos Skat og se din årsopgørelse?
Måske har du endda svedige håndflader, mens ventetiden snegler sig afsted?
Allerede fredag morgen forsøgte så mange at logge ind på Skattestyrelsens hjemmeside, at et køsystem blev aktiveret.
Og det endda selvom det hed sig, at det først var på mandag, at man kunne se, om man skulle have penge tilbage i skat.
Først på aftenen åbnede Skattestyrelsen døren på klem, traditionen tro, og køen voksede nærmest eksponentielt for hvert minut. Fredag aften stod der således flere end 350.000 i kø for at få adgang til at se sin årsopgørelse.
Men hvad får hundredtusindvis af danskere til at sætte sig i en digital kø for at se et tal, de lige så godt kunne se i næste uge? Ifølge Danmarks eneste forsker med speciale i neuroøkonomi, Jon Sigurd Wegener, handler det om dopamin, risiko og magtesløshed:
- Det kan psykologisk minde om gambling, siger han.
Et element af risiko
Det siges om kasinoer, at huset altid vinder. Men sådan er det ikke med årsopgørelsen.
Typisk får omkring fire ud af fem penge tilbage, og sidste år var det mere end 25 milliarder kroner, der blev sendt retur til skatteborgere, der havde betalt for meget i løbet af året.
- Når der bliver introduceret et element af risiko, kan dopaminsystemet i hjernen blive mere aktivt, og det kan gøre os mere spændte, opmærksomme og følelsesmæssigt engagerede, forklarer Jon Sigurd Wegener, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS) og foredragsholder om penges effekt på hjernen.
Selvom udfaldet af ens årsopgørelse ikke er tilfældigt, har mange så svært ved at gennemskue, hvorfor deres resultat ser ud, som det gør, at det næsten kan opleves, som om at ”nogen har slået med en terning for én”, siger hjerneforskeren.
- Derfor føler mange sig magtesløse. Det kan næsten føles, som om at man får en dom af staten, som man ikke forstår, og som man ikke har mulighed for at appellere, siger han videre.
Dyrt købt ro i maven
Netop fordi mange har svært ved at gennemskue, hvor meget de egentlig skal betale i skat, vælger nogle at indbetale for meget i håbet om at undgå ubehagelige overraskelser, når årsopgørelsen kommer.
Ifølge Jon Sigurd Wegener er det ofte den samme type person, der gerne vil undgå risiko, som er økonomisk fornuftig, og som er god til at spare op.
Renten på overskydende skat er jo 0 procent. I mange tilfælde kan man jo få mere ud af pengene ved at sætte dem et andet sted end som opsparing hos Skat. Hvis folk ved det, hvorfor gør de så ikke det?
- Den viden betyder næsten ingenting med den måde, vores hjerne er indrettet på. Den er meget lidt modtagelig over for, hvad man kunne kalde rationel information. Det er dybest set følelser, der afgør det hele, uanset om vi vil stå ved det eller ej, siger Jon Sigurd Wegener.
Han påpeger at det for nogle også vil mærkes som en gave, fordi pengene kommer på én gang. Selvom det er ens egne penge bliver pengene ikke spredt ud over året, og derfor kan det ”psykologisk set føles som en gevinst”, forklarer neuroøkonomen.
Små beløb og store følelser
I dag beror en stor del af Skattestyrelsen beregninger på såkaldte automatiske indberetninger. Det vil sige oplysninger om ens skatteforhold, som eksempelvis arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut eller andre, der har noget med ens økonomi at gøre, indberetter, uden at man selv skal forholde sig til det.
Det betyder, at selv hvis man ikke ændrer så meget som et komma i sin forskudsopgørelse, vil Skattestyrelsen ofte have en ret god idé om, hvor meget man skal betale i skat, og derfor er der sjældent meget store udsving på årsopgørelsen.
Sidste år var det beløb, som danskerne fik retur i overskydende skat, således omkring 6600 kroner per person i gennemsnit mens restskatten var lige under 10.000 kroner i gennemsnit.
- For ret mange mennesker er det et relativt beskeden beløb, man får enten tilbage, eller som man skal betale ekstra. Så rationelt set burde vi nærmest være ligeglade. Men der er mange følelser forbundet med det, siger Jon Sigurd Wegener.
Data, som revisionshuset BDO har fået fra Skattestyrelsen, viser, at når danskerne er igennem den ofte timelange kø for at komme ind til deres årsopgørelse, bruger de i gennemsnit kun 70 sekunder, inden de går videre.
- Der er nærmest en forventningens glæde eller nervøsitet på spil. Når først man får at vide, hvad årsopgørelsen siger, falder ens stressniveau. Selv hvis man skal betale penge tilbage, kommer der mere ro på, forklarer hjerneforskeren og fortsætter:
- Det er frustrerende for os, at den her information findes - den føles som meget vigtig for os - men at vi ikke kan få adgang til den med det samme. Det oplever vi nærmest ikke i andre sammenhænge.
Prisbelønnet forfatter: -Jeg skulle have været død mange gange
Han har været hjemløs, narkoman og alkoholiker. Ædru i 21 år og faldet i...
Han har været hjemløs, narkoman og alkoholiker. Ædru i 21 år og faldet i igen. I dag er den prisbelønnede forfatter og underviser Mikael Josephsen ædru, taknemmelig og mere produktiv end nogensinde.
Den fynske fodboldtræner Nils Nielsen fra Ærø har i spidsen for Japans fodboldkvinder sikret en stor international triumf.
Japan vandt lørdag finalen i Asian Cup over værtsnationen, Australien, og tog dermed sin tredje titel i den asiatiske fodboldturnering.
Maika Hamano, der på klubplan spiller for engelske Tottenham, stod for kampens eneste mål på Stadium Australia i Sydney, hvor Japan vandt 1-0 foran 74.357 tilskuere.
- Jeg føler mig lettet. Jeg synes, at det var en 50-50-kamp, ligesom jeg forudså, siger Nils Nielsen efter kampen til AFP.
- Det er meget svært at spille mod Australien i Australien, og jeg må sige, at de kan være stolte.
- I sidste ende er jeg bare glad. Pigerne kæmpede med alt, hvad de havde, tilføjer den danske træner.
Lang trænerkarriere
Fra 2013 til 2017 var Nils Nielsen landstræner for de danske fodboldkvinder med EM-sølv som højdepunkt.
Siden trænede han Schweiz, inden Japan ansatte ham som landets første udenlandske cheftræner i slutningen af 2024.
Under den 54-årige danskers ledelse har holdet, der var verdensmestre i 2011, fundet tilbage til topformen efter skuffende resultater ved VM i 2023 og OL i Paris, hvor Japan røg ud i kvartfinalerne af begge.
Japan var forrygende fra start til slut i årets Asian Cup og vandt alle seks kampe med en samlet målscore på 29-1.
For Australien var det snævre finalenederlag et velkendt scenarie. I 2014 og 2018 mødtes Japan og Australien også i finalen, og begge gange vandt Japan 1-0.
Finalen blev punktummet på en turnering, der også har tiltrukket opmærksomhed fra resten af verden af helt andre grunde end spillet på banen.
I gruppespillet nægtede Iran at synge nationalmelodien mod Sydkorea, hvilket skabte frygt for spillernes behandling hjemme.
Flere aktivistgrupper og politikere - herunder USA's præsident, Donald Trump - mente, at Australien burde tilbyde holdet asyl.
Seks spillere og et medlem af holdets stab tog først imod tilbuddet, men fem ændrede senere mening.
Torsdag vendte spillerne hjem og blev hyldet ved en hjemkomstceremoni i Irans hovedstad, Teheran.
Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.
Valget skal afholdes 24. marts.
Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her