FDM advarer mod vandmasserne:
- Det svarer til at køre ind i en mur
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Høj fart gennem dybe regnpytter kan ødelægge din bil, fortæller centerleder hos FDM.
De seneste dage har budt på en hel del regnvand, og derfor kan man fristes til at tage bilen, når man skal rundt i det fynske landskab.
Det er dog ikke helt uden problemer.
Den kraftige regn har betydet, at veje har stået under vand, og her skal man som bilist være ekstra varsom fortæller, Torben Vilhelmsen, der er centerleder hos FDM.
Høj fart igennem de store mængder vand er en dårlig idé.
Se billederne: Kældre, viadukter og fodboldbaner står under vand
Det kraftige regnvejr er fortsat torsdag, og det har sat flere steder på Fyn under vand. Se billederne nederst i artiklen.
Voldsom regn har præget de seneste dage, og torsdag er ingen undtagelse.
I en måned, hvor der normalt falder samlet omkring 83 millimeter regn kom der alene onsdag over 35 millimeter flere steder på Fyn, og torsdag ser vandmåleren ud til at nå over de 20 millimeter.
Blandt andet ved Sanderum ved Odense er der faldet meget regn.
Så meget, at Claus Wittenkamp, der bor i området, nu står med kælder, hvor vandet når 36 centimeter op fra gulvet.
Normalt løber vandet omkring Claus Wittenkamps hus ned til en viadukt på Sanderumvej. Men fordi der er faldet så meget vand på så kort tid, er der oversvømmet ved viadukten, og så fyldes Claus Wittenkamps kælder med vand.
- Hvis de bare kunne få gang i vandet nede ved viadukten, så kunne jeg også komme videre.
Han har boet i huset i et år, og det er første gang, han oplever oversvømmelser. Han har endnu ikke overblik over skaderne.
- Når kælderen er tømt for vand, så ved jeg, hvor mange skader, jeg har hernede.
Det kraftige regnvejr har blandt andet givet problemer for trafikken, hvor der har været lange køer på Fynske Motorvej, efter den blev spærret på grund af uheld.
Flere andre viadukter omkring Odense har også stået under vand.
Opklaring på vej
Efter et par dage med voldsom regn, så ser det ud til, at der er lysere tider på vej. Der forventes dog stadig byger i løbet af torsdagen, og det lavtryk, der har sendt de store regnmængder ind over landet, forventes også at give en del blæsevejr, skriver TV 2 Vejret.
I løbet af eftermiddagen forventes en opklaring fra vest, som kan give mulighed for sol.
Se billederne fra regnvejret på Fyn herunder
- Man gennemtænkter ikke konsekvenserne af det. Det svarer faktisk næsten til at køre ind i en mur, siger Torben Vilhelmsen
Vandet har nemlig så voldsom en kraft, at det kan volde store skader på bilen.
- Hvis man kører ind i en mur, så kender man jo konsekvenserne af det. Ens kofanger, og andet i fronten går i stykker. Her bliver vandet presset under bilen, og hvad værre er, det kan blive presset op i motorrummet med den fare, at motoren tager vandet med ind og laver havari på motoren, siger centerlederen.
Revet ud
En af konsekvenserne af vandet mod bilens front og bund, kan man allerede nu se langs de fynske veje.
Spar på elregningen: I dette tidsrum skal du undgå at bruge vaskemaskinen
Mellem klokken 17 og 20 er det dyrere at bruge el-artikler i huset, fordi der er større belastning på elnettet. Men der er steder, man kan spare på elforbruget.
Opdatering
Artiklen er opdateret med de nyeste tal. Artiklen blev første gang bragt den 13. oktober.
Mellem 17 og 20 er det en god idé at lade vaskemaskinen stå og mobiltelefonen være trukket ud af stikket.
For der er forskel på elprisen på forskellige tidspunkter af dagen, og fra oktober til marts er det dyrest at forbruge el i tidsrummet fra 17 til 20.
Det skriver Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Og elpriserne er gået fra historisk lave til historisk høje.
I løbet af efteråret er elpriserne nemlig steget, og december tegner til at blive den dyreste måned nogensinde, hvis man kigger på strømregningen.
I følge tal fra Dansk Energi koster én kilowatt-time i øjeblikket godt halvanden krone, mens den på samme tidspunkt sidste år lå mellem 25 og 40 øre.
Drop unødvendig strøm
At prisen stiger i vinterhalvåret skyldes, at vi befinder os mere indenfor, vi oftere tænder lyset, og skruer mere op for varmen.
Netselskaberne har indført tidsdifferentierede tariffer, som betyder at den pris, man betaler for at få transporteret strøm, varierer afhængigt af, hvornår på døgnet strømmen skal bruges. Og når elnettet er ekstra belastet, som den vil være mellem 17 og 20, vil det altså være dyrere at få el-artiklerne i hjemmet til at virke.
Prisen er dog lavere på alle andre tidspunkter af døgnet, ligesom det er i sommerhalvåret.
Det er muligt selv at skrue på ting for at flytte elforbruget væk fra det dyreste tidsrum.
Hold musen over ikonerne for at se, hvordan du kan spare.
1. Vask tøj på miljøvenlig vis
Hvis du halverer vasketemperaturen fra for eksempel 60 grader til 30 grader, kan du spare 55 procent af strømmen. Dertil koster det cirka seks kroner, hver gang tøjet bliver tørret i en A-mærket tørretumbler, og derfor er det en god idé at bruge tørresnoren, når det er muligt.
Desuden anbefales det at vælge kortere vaskeprogrammer.
2. Indstil radiatoren
Den ideelle rumtemperatur er 21 grader, og det kan variere fra bolig til bolig, hvad termostaten skal stå på for at opnå den temperatur. Den skal helst ikke stå på mere end 3,5.
Det er en god idé at have en ensartet temperatur i alle rum, for selvom man lukker døren til et køligt rum, vil der stadig trænge kold luft derfra til de tilstødende rum, hvilket får radiatorerne til at arbejde hårdere.
3. Vær opmærksom på standby-forbrug
Sluk for de el-artikler, der ikke er i brug. Det kan være at slukke spillekonsoller, fjernsyn og så videre. En familie bruger i gennemsnit 400 kilowatt om året på standby-el, hvilket svarer til 800 kroner årligt.
4. Hav styr på energiforbruget i køkkenet
Der er masser at tage fat på i køkkenet.
Ved at udnyttet ovnens for- og eftervarme, kan man spare op til 25 procent af elforbruget. Derfor skal du ikke tænde ovnen, før maden bliver sat ind.
Husk låget på gryden, når der bliver lavet mad på komfuret, for uden låg bliver der brugt tre gange så meget strøm. Og lad være med at bruge mere end tre deciliter vand, når der skal koges kartofler og en halv deciliter vand, når der koges æg. Der kan nemlig spares 30 procent af strømmen med mindre vand, da det så tager kortere tid for gryden at komme i kog.
Optø frostvarer i køleskabet, da varerne så giver kulde til køleskabet, der vil bruge mindre strøm. Og hav desuden et øje på køleskabstemperaturen generelt. For hver grad, man sænker temperaturen, stiger forbruget med fem procent.
5. Tænk over udluftning
Ved at lufte ud med gennemtræk to til tre gange om dagen i fem til ti minutter, frem for at åbne et enkelt vindue. Det vil nemlig afkøle vægge og andre overflader, hvilket krævet mere tid og energi at få temperaturen op igen.
6. Sluk lyset
Husk at slukke lyset i rum, der ikke er i brug. Man kan for eksempel udnævne en "lyseslukker" i familien.
Det er derudover en god idé at skifte til LED-lys. Selvom pærerne er dyrere at skaffe, så har de længere levetid og har et langt lavere energiforbrug.
Ifølge sparenergi.dk vil en almindelig glødepærekæde koste 80 kroner i elforbrug, hvis den er tændt i 24 timer i seks uger, mens en LED-kæde vil koste 11 kroner.
Nummerpladerne kan nemlig nemt ryge af, når vandet presses op, fortæller Torben Vilhelmsen. Det samme gælder for bilens bundplade, når den bliver fyldt med vand.
- Nummerpladerne ryger simpelhen af, for de sidder ikke bedre fast, siger Torben Vilhelmsen.
Kunne noget ikke tyde på, at de her nummerplader ikke er helt efter foreskrifterne og ikke er skruet ordentligt fast?
- Det tror jeg såmænd, de har været. Det er store krafter, vi har med at gøre. Det er typisk to selvskærende skruer, man har skruet ind i plastik, og de bliver bare revet ud, siger han.