Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For knap et år siden begyndte Juliane Lund til sporten goalball. Knap to måneder senere kom hun på landsholdet, og hun fortæller, at sporten har hjulpet hende til både at blive mere social og se mere positivt på tilværelsen.
Juliane Lund gik på to måneder fra komplet nybegynder til landsholdsspiller i sporten goalball. Det var med en vis skepsis, hun overhovedet forsøgte sig med spillet, der er et boldspil specielt designet til blinde og svagtseende.
Den 17-årige gymnasieelev var kun 13 år, da hun fik konstateret øjensygdommen stargardt. Det er en sygdom, der angriber øjnenes nethinde og gør, at midten af ens synsfelt bliver dårligt.
Lea fik gigt som 13-årig: Nu skal rask lort kurere hende
Læger på OUH forsker i ny gigtmedicin. De transplanterer afføring via en slange ned i gigtpatienternes tarm. Målet er en kur mod gigt. Nu drømmer Lea Julie Larsen om et liv uden medicin.
- Jeg var 13 år, da jeg kunne mærke, at mine knæ begyndte at hæve.
“Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling.”
Lea Julie Larsen er til undersøgelse på Odense Universitetshospital. I dag er det seks måneder siden, hun gik med i eksperimentet, hvor halvdelen af en række forsøgspersoner får afføring svarende til mængden i en brikjuice transplanteret ind i sin tarmen via en slange.
- Jeg nåede til et punkt, hvor man bare blev ved med at fylde medicin på, og det havde jeg det ikke særlig godt med. Derfor tilmeldte jeg mig det her projekt, siger Lea Julie Larsen.
Det er læge og forsker Maja Skov Kragsnæs, der driver forskningsprojektet på OUH.
- Jeg drømmer om at finde en kur mod gigt. Det er simpelthen drømmen. Det vil simpelthen gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker, siger Maja Skov Kragsnæs.
Forskningsprojektet hedder FLORA og er et af fem forskningsprojekter, der er med i konkurrencen Et Sundere Syddanmark, hvor førstepræmien er en million kroner til videre forskning.
- Vi håber med FLORA, at vi kan ændre hele den måde, vi behandler gigt på. Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling, siger Maja Skov Kragsnæs.
Undgik akkurat operation
Da Lea Julie Larsen som 13-årig tog til læge første gang, fik hun at vide, hun bare skulle træne smerterne i sine knæ væk.
I fem år levede hun med smerter. Indtil hun som 18-årig søgte læge igen.
“De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt.”
- Jeg blev sendt videre på hospitalet, hvor de ville lave en kikkertundersøgelse af mine knæ. De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt, fortæller Lea Julie Larsen.
Derfor blev operationen afblæst, og Lea Julie Larsen fik tid på et privathospital.
- Og her var lægen bare ikke i tvivl om, at det var gigt. Så siden jeg var 18, har jeg vidst, at det var gigt, siger Lea Julie Larsen.
Gigt kan ramme alle
De fleste kender slidgigt. Den er den gigtsygdom, de fleste får. Det er en type gigt, der fortrinsvis rammer ældre.
Men gigt dækker faktisk over 200 diagnoser. De mest kendte gigttyper er krystalgigt, slidgigt og ledegigt. Den type gigt, FLORA-studiet forsøger at kurere, er den type gigt, der skyldes en fejl i immunsystemet.
- Det er gigtsygdomme, hvor det ligesom er immunsystemet, der går fejl af sin opgave. Kroppen angriber på en eller anden måde sig selv, fordi de her immunceller, som normalt skal angribe bakterierne, de begynder i stedet at angribe vævet i kroppen, fortæller Maja Skov Kragsnæs.
Sådan stemmer du på gigt-projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Gigt-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 4" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Lea Julie Larsen har det, man kalder psoriasisgigt.
Og det er her afføring kommer ind i billedet. Nyere forskning viser, at de millioner af bakterier, vi mennesker har i vores mave-tarmsystem, har stor betydning for vores velbefindende.
Forskerne ved også, at nogle gigtpatienters tarmflora er anderledes end raskes.
- Så hvis man ligesom kan fjerne de dårlige bakterier ved at give gigtpatienterne nogle gode, sunde tarmbakterier fra en donor, så tror vi, at vi kan nulstille sygdommen, siger Maja Skov Kragsnæs.
Projektet er allerede godt i gang, men der skal flere penge på bordet, hvis det skal nå i mål. Derfor har forskerne meldt sig til konkurrencen "Et sundere Syddanmark", hvor vinderprojektet får to millioner kroner til videre forskning.
- Det ville gøre en kæmpe forskel. For det, der virkelig ville løfte projektet op og gøre det internationalt banebrydende, det er, hvis vi kan forstå, hvad det er den her overførsel med tarmbakterier gør. Og der skal vi altså ned og kigge i afføringen på vores deltagere. Og det koster rigtig mange penge at gøre det på den rigtige måde, siger Maja Skov Kragsnæs.
Gigt er en folkesygdom
- 700.000 danskere lider af en gigtsygdom. Det svarer til hver ottende af os.
- Gigt er en fælles betegnelse for over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme.
- Gigt kan ikke kureres i dag. Den rette behandling kan dog mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling.
- Gigt-projektet i konkurrencen Et SUndere Syddanmark forsker i en kur mod gigt.
- Gigt-projektet, der går under navnet FLORA, eksperimenterer med at transplantere afføring fra raske donorer til gigtpatienter. Forskerne ved, at vores tarmflora har betydning for, om vi får gigt.
- Du kan læse meget mere om forskningsprojektet FLORA her. Vil du vide mere om gigt, så klik dig videre her.
Supermennesker donerer
Sidste forsøgsperson i projektet afsluttes i sommeren 2020. Derefter skal resultaterne analyseres og konkluderes.
Indtil videre kan forskerne dog konkludere, at der ingen bivirkninger er ved at transplantere afføring til gigtpatienterne.
Sådan transplanterer forskerne afføring
- Når Maja Skov Kragsnæs får donorafføringen leveret, blender hun den.
- Derefter fortyndes afføringen med vand, så mængden svarer til, hvad der kan være i en almindelig brikjuice.
- Gigtpatienten får en slange igennem næsen og ført ned i tarmen.
- Det er vigtigt, at donorafføringen ikke ender i mavesækken. Tarmbakterierne kan ikke tåle syren i mavsækken.
- Bare det er virkelig vigtig viden for os. Men vi har virkelig også taget alle forholdsregler. Vi samarbejder tæt med blodbanken om vores donorer. Vi tester vores donorer for alle tænkelige sygdomme, og jeg vil sige, de er ikke bare raske. De er næsten supermennesker. De må heller ikke ryge eller drikke i den periode, hvor de donerer, siger Maja Skov Kragsnæs.
Lea Julie Larsen tør næsten ikke håbe, at forskningsprojektet kan føre til en reel kur af hendes gigt.
Mange gigtpatienter oplever bivirkninger ved deres medicin. Det kan for eksempel være migræne. I Lea Julie Larsens tilfælde må hun ikke tage medicinen, hvis hun en dag bliver gravid.
For Lea Julie Larsen kan mindre dog også gøre det. Hvis bare hun kunne trappe lidt ned på medicinen, ville det også være stort.
- Jeg håber at blive så fri for medicinen som overhovedet muligt. Der er så mange forbehold, man skal tage med sådan noget stærkt gigtmedicin.
Det betyder, at Juliane Lund i dag kun har seks procent af sit syn tilbage.
- Jeg var rigtig ked af det de første dage, men jeg var også rigtig positiv. Jeg tænkte: I det mindste bliver jeg ikke blind lige nu, og jeg kan heldigvis gå rundt og være mig selv. Jeg er ikke blevet en anden person, bare fordi jeg har fået et synshandicap, siger hun til TV 2/Fyn.
Hvad er goalball?
Goalball er en sport specielt designet til blinde og svagtseende. Hvert hold har tre spillere. Spillet foregår på en bane, der er 18x9 meter. I hver ende af banen står ni meter brede mål, der måler 1,3 meter i højden.
Bolden, man spiller med, har en klokke i midten, så spillerne kan høre, hvor den er. Formålet er kort og godt at kaste bolden i modstanderens mål og blokere bolden, når modstanderen kaster.
Frem til, at hun fik konstateret stargardt, havde Juliane Lund stort set spillet håndbold hele sit liv.
Det blev hun dog nødt til at stoppe med, efter sygdommen tog så meget af hendes syn, at hun ikke længere kunne spille.
Skeptisk i begyndelsen
Juliane Lunds synskonsulent kom med et forslag til en sport, der kunne erstatte håndbold: Hvad med at begynde til goalball? Den idé var hun dog i første omgang ikke særlig imponeret over.
- Jeg var faktisk rigtig negativ omkring det til at begynde med, siger Juliane Lund.
I oktober sidste år gav hun det dog alligevel et forsøg, og det skulle vise sig at være en god idé. Allerede i december var hun til sin første landsholdstræning, og i januar var hun med landsholdet i Finland for at spille landskamp.
- Det viste sig, at det jo bare en den sjoveste sport og de fedeste mennesker, man møder, og man lærer simpelthen så meget af det, siger hun.
- Her er jeg ikke Juliane, der har et synshandicap. Her er jeg faktisk en af dem, der ser bedst. Så det er bare fedt, at man lærer en masse ting om en anden livsform fra de andre, som er mere svagtseende, end jeg er, siger hun.
Ventetider til høreundersøgelser er faldet markant for fynboerne
To fynske sygehuse har formået at reducere deres ventelister for høreundersøgelser med over 25 uger.
Sidste år stod flere borgere i Region Syddanmark på en lang venteliste for at blive undersøgt for, om de skulle have høreapparat.
Ventetiden for fynboer med hørebesvær kunne være på mere end to år. Derfor besluttede politikerne i regionsrådet at gennemføre en plan for at nedbringe ventetiderne på høreområdet i Region Syddanmark.
Det har ført til, at ventelisterne i regionen er faldet markant. De involverede sygehuse på Fyn har været Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt. De har henholdsvis reduceret deres ventetid på 121 og 130 uger i april 2018 til 30 og 25 uger.
Og det er til stor glæde for sundhedsudvalgsformand Poul-Erik Svendsen (S).
- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi har formået at gøre så stort et indhug i ventetiderne. Det skyldes en kæmpe indsats fra medarbejderne, der virkelig har lagt sig i selen for at få undersøgt så mange som muligt
Ventetiden skal længere ned
Regionsrådspolitikerne fjernede i 2018 det økonomiske loft, som alle afdelinger arbejdede under. Loftet satte en begrænsning for, hvor mange behandlinger eller undersøgelser en enkelt afdeling kunne lave. Udover at fjerne loftet blev der også afsat penge til at uddanne flere medarbejdere.
Det gjorde, at ventetiden blev reduceret ved, at de forskellige afdelinger på sygehusene fik en økonomisk kompensation per patient.
- Afdelingerne har fået at vide, at de får penge, for hver patient de har igennem, så de bare kunne øge indtaget, fortæller Poul-Erik Svendsen.
Og selvom man er nået langt med ventelisterne, vil formanden have dem bragt endnu længere ned. Han forsikrer, at de kommer helt ned på tre måneder over en overskuelig fremtid.
Og selvom der er mange ting, der adskiller håndbold og goalball, var der ting, Juliane Lund kunne tage med over i sin nye sportsgren.
- Jeg havde en rigtig god håndboldarm, så jeg havde lidt mere kraft end de fleste andre nybegyndere. Og så er jeg høj, så jeg dækker meget af banen, siger hun.
- Jeg er blevet meget gladere
Om to uger rejser Juliane Lund med resten af landsholdet til Rostock i Tyskland, hvor europamesterskaberne i goalball skal afgøres.
Første kamp er mod Rusland. Og netop den slags oplevelser håber hun på mange flere af.
Hvad drømmer du om for fremtiden?
- Det er et svært spørgsmål, for jeg ved ikke, hvad jeg kan. Jeg drømmer jo om at få en almindelig uddannelse ligesom de fleste andre unge. Men jeg drømmer også om at komme til en hel masse af de store turneringer.
Turnereingen i Rostock begynder 9. oktober. Både det danske kvinde- og herrelandshold i goalball har tidligere vunder EM.
Korte videoer
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Hvis du godt kan lide, når vinterkulden rigtig får fat, kan du godt se frem mod lørdag.
En frisk vind fra sydøst kombineret med en temperatur, der ligger lige under frysepunktet, gør, at det kommer til at føles bidende koldt.
- Hvis temperaturen for eksempel er minus én grad, vil vindens indvirkning gøre, at det føles langt koldere, udtaler meteorolog hos DMI Lars Henriksen til Ritzau og tilføjer, at temperaturen nogle steder vil føles som et sted mellem minus fem og minus 12 grader.
Det bliver skyet, men holder tørt dagen igennem, skriver TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturen til omkring minus fire grader. Vinden aftager en anelse frem mod søndag.
En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.
Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.
Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.
- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.
Kan blive trumfet af regeringen
Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.
Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.
Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.
- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.
Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.
- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.
Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.
Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.
- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.
Siden torsdag har det været forbudt at krydse Storebæltsbroen med lette påhængskøretøjer, men nu er forbuddet blevet udvidet, så det gælder alle påhængskøretøjer på under 2.500 kilo.
Det skriver Storebaelt.dk.
- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.
Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet lørdag klokken 10.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her