I det fynske folks tjeneste

Hård ghetto eller ej?: Én enkelt kriminel kan betyde nedrivninger i boligområde

Området Solbakken i Odense risikerer at ende som "hård ghetto", da der ifølge kommunens beregninger bor én kriminel for meget. Det kan betyde nedrivninger, frygter rådmand.

Rådmand Brian Dybro (SF) frygter, at en titlen som "hård ghetto" kan udløse nedrivninger i Solbakken.

Boliger i boligområdet Solbakken kan risikere at blive revet ned, fordi der bor én kriminel for meget. 

Det fremgår af et notat, som borgmesterforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmark Statistik og kommunen selv. 

- Vi er nede i så små tal, at det virker meget voldsomt, hvis vi skal til at rive boliger ned, mener rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen Brian Dybro (SF). 

Forklaringen på spådommen skyldes den såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i 2018. Den betyder, at boligblokke kan nedrives, hvis området, de ligger i defineres som en "hård ghetto". 

Fakta: Sådan defineres et "udsat boligområde" og en "ghetto"

Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
    Stk. 2. Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.
    Stk. 3. Ved et boligområde nævnt i stk. 1 og 2 forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.

 

En "hård ghetto" bruges om et boligområde, der har været på ghettolisten fire år i streg. 

 

Kilde: Lov om ændring af lov om almene boliger med videre, lov om leje af almene boliger og lov om leje

Se mere

 

Ifølge kommunens opgørelse er 2,3 procent af borgerne i Solbakken indenfor de seneste to år dømt for ovetrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

Det betyder ifølge forvaltningen, at området med al sandsynlighed vil overskride kriteriet for kriminalitet med én person.

Foruden andelen af kriminelle afgør eksempelvis også uddannelsesniveau, etnicitet og gennemsnitsindkomst om et område kan kaldes en ghetto. 

Først senere på året vil Transport- og Boligministeriet vurdere hvorvidt området skal på den årlige liste.

Læs også Flyttehjælp på 15.000 kroner: Kriminelle bedt om at flytte - kun én har meldt sig

Uanset udfaldet mener rådmanden, at definitionen af en ghetto rammer skævt. 

- Det er ikke nødvendigvis hårdkogte kriminelle, vi har med at gøre, understreger Brian Dybro.

Artiklen fortsætter efter interviewet ...

02:25

Se interview med Brian Dybro om Solbakken.

Luk video

Hvis området igen ender på listen vil det betyde at, der bliver tale om en "hård ghetto", hvilket i sidste ende kan betyde nedrivninger, som det er planlagt i Vollsmose

- Jeg tror på, at vi kan nå målet om en bedre blanding ved at undgå nedrivning. Vi skal bruge den sunde fornuft, understreger rådmanden. 

Præcisering

  • 13. maj 2020 kl. 13:16 Præciseret, at forvaltningen vurderer, at kriminalitetskriteriet vil blive overskredet. Derudover præciseret, at byrådet onsdag skal tage stilling til fornyet flyttehjælp.

Vil købe kriminelle ud

Boligområdet Solabakken blev landskendt, da forvaltningen i Odense Kommune i november begyndte at tilbyde betaling til områdets kriminelle for at flytte.

Dette skulle sikre, at området ikke ville ende på ghettolisten for fjerde år i streg. 

Læs også Flyttebonus til kriminelle: Kommune klar til at gentage fiasko

Sidenhen har det vist sig kun meget få af områdets kriminelle beboere har benyttet sig af tilbuddet om at få 15.000 kroner fra kommunen for at flytte. Alligevel har forvaltningen indstillet til, at man forlænger ordningen. Det skal drøftes på et byrådsmøde onsdag. 

- Sidste år kaldte jeg det her en lortesituation, og det er det stadigvæk. Der er jo ikke nogle af os, der har lyst til at give flyttehjælp til kriminelle, fordi de er kriminelle, forklarede Brian Dybro i april. 

Næste udgave af ghettolisten ventes klar 1. december 2020.

02:04 Luk video