Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Området Solbakken i Odense risikerer at ende som "hård ghetto", da der ifølge kommunens beregninger bor én kriminel for meget. Det kan betyde nedrivninger, frygter rådmand.
Boliger i boligområdet Solbakken kan risikere at blive revet ned, fordi der bor én kriminel for meget.
Det fremgår af et notat, som borgmesterforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmark Statistik og kommunen selv.
- Vi er nede i så små tal, at det virker meget voldsomt, hvis vi skal til at rive boliger ned, mener rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen Brian Dybro (SF).
Forklaringen på spådommen skyldes den såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i 2018. Den betyder, at boligblokke kan nedrives, hvis området, de ligger i defineres som en "hård ghetto".
Fakta: Sådan defineres et "udsat boligområde" og en "ghetto"
Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Stk. 2. Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Ved et boligområde nævnt i stk. 1 og 2 forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.
En "hård ghetto" bruges om et boligområde, der har været på ghettolisten fire år i streg.
Kilde: Lov om ændring af lov om almene boliger med videre, lov om leje af almene boliger og lov om leje
Ifølge kommunens opgørelse er 2,3 procent af borgerne i Solbakken indenfor de seneste to år dømt for ovetrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
Det betyder ifølge forvaltningen, at området med al sandsynlighed vil overskride kriteriet for kriminalitet med én person.
Foruden andelen af kriminelle afgør eksempelvis også uddannelsesniveau, etnicitet og gennemsnitsindkomst om et område kan kaldes en ghetto.
Først senere på året vil Transport- og Boligministeriet vurdere hvorvidt området skal på den årlige liste.
Flyttehjælp på 15.000 kroner: Kriminelle bedt om at flytte - kun én har meldt sig
Selv om beboere med en dom i 2019 kan få 15.000 kroner og andre goder for at flytte fra Solbakken og andre boligområder, har kun én kriminel taget imod det kontroversielle tilbud.
Tidligere på måneden fik kriminelle beboere i boligområderne Påskeløkken, Riisingparken, Smedeløkken og Solbakken i det østlige Odense et tilbud om flyttehjælp på 15.000 kroner, hvis de flytter væk fra områderne.
Indtil videre er der kun én af de relevante beboere med domme fra 2019, der har taget imod tilbuddet. Det oplyser Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune til TV 2/Fyn.
Det ærgrer René Boye, der er formand for Odense Boligselskab, som er ét af tre boligselskaber i området, at der ikke er flere, som har taget imod tilbuddet.
- Det tager tid, når vi arbejder med sådan en indsats. Det skal modnes. Nu begynder kommunikation og opslag at virke, så jeg er fortrøstningsfuld ved, at der kommer flere, siger René Boye til TV 2/Fyn.
Kommunen har taget det drastiske tiltag og tilbyder at give en gratis flytning samt 15.000 kroner for at få færre kriminelle i området, fordi beboersammensætningen i løbet af den næste måneds tid skal ændres, så der bor færre kriminelle i de almene boliger i området.
Rådmand: 60 procent risikerer at blive revet ned
Brian Dybro (SF), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, fortæller, at hvis ikke der findes en løsning på problemet inden nytår, risikerer kommunen at rive 60 procent af byggeriet ned, og Solbakken, der har været på ghettolisten siden 2017, kan få status som hård ghetto.
Boligselskaberne FAB, Civica og Odense Boligselskab vil betale for flytningen og dertil give 14 dages husleje i en ny almen bolig til de kriminelle, der skal flytte.
Desuden vil de friholde de dømte beboere fra at skulle betale indskud i en ny bolig i et andet område.
Lignende tiltag fra Aarhus viser, at støtte til flytning hjælper med at få nedbragt risikoen for at ende på regeringens ghettoliste.
Hvad hvis der ikke kommer flere?
- Så er det rigtig skidt. Så havner vi på den hårde ghettoliste, og det kender vi allesammen konsekvensen af, og det bryder jeg mig ikke om, siger René Boye.
- Det er skidt at rive gode, fornuftige boliger ned. Boligerne fejler absolut ingenting. De er i bedre stand, end dengang de blev opført. Det er drønærgerligt at rive gode, billige boliger ned, fortæller han.
Fredag kommer boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og borgmester Peter Rahbæk-Juel (S) på besøg. René Boye vil forsøge at påvirke ministeren og sige, at boligområdet er et godt og trygt sted at bo.
Uanset udfaldet mener rådmanden, at definitionen af en ghetto rammer skævt.
- Det er ikke nødvendigvis hårdkogte kriminelle, vi har med at gøre, understreger Brian Dybro.
Artiklen fortsætter efter interviewet ...
Hvis området igen ender på listen vil det betyde at, der bliver tale om en "hård ghetto", hvilket i sidste ende kan betyde nedrivninger, som det er planlagt i Vollsmose.
- Jeg tror på, at vi kan nå målet om en bedre blanding ved at undgå nedrivning. Vi skal bruge den sunde fornuft, understreger rådmanden.
Præcisering
Vil købe kriminelle ud
Boligområdet Solabakken blev landskendt, da forvaltningen i Odense Kommune i november begyndte at tilbyde betaling til områdets kriminelle for at flytte.
Dette skulle sikre, at området ikke ville ende på ghettolisten for fjerde år i streg.
Flyttebonus til kriminelle: Kommune klar til at gentage fiasko
Odense Kommune vil genindføre flyttebonus til kriminelle, hvis de flytter fra Solbakken. I 2019 havde kommunen ikke den store succes med tiltaget.
Endnu en gang er Odense Kommune klar til at betale en flyttebonus på 15.000 kroner til kriminelle, hvis de flytter ud fra deres bolig i Solbakken.
“Af hensyn til de hundredvis af lovlydige beboere i Solbakken, så er vi bare nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at undgå at skulle rive deres boliger ned”
De kriminelle i området blev tilbudt præcis samme ordning i 2019 uden den store succes. Kun tre benyttede sig af tilbuddet, og heraf opfyldte to af dem kriterierne for at kunne modtage de 15.000.
- Sidste år kaldte jeg det her en lortesituation, og det er det stadigvæk. Der er jo ikke nogle af os, der har lyst til at give flyttehjælp til kriminelle, fordi de er kriminelle, siger Brian Dybro (SF), der er beskæftigelses- og socialrådmand i Odense, og fortsætter:
- Af hensyn til de hundrede vis af lovlydige beboere i Solbakken, så er vi bare nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at få skabt en mere blandet beboersammensætning, så vi undgår at skulle rive deres boliger ned, siger han.
Hvad kendetegner en ghetto?
Et ghettoområde forstås som fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med minimum 1.000 beboere, og hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt:
1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 procent.
3. Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 procent af antallet af beboere på 18 år.
4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 5o procent
5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Vil undgå nedrivning
Siden 2016 har Solbakken stået på ghettolisten, og hvis området til december endnu en gang kommer på listen, vil det blive kategoriseret som en hård ghetto.
“Man kan spørge sig selv: Er det her en optimale løsning? Ved vi, om det virker? Nej. Men vi er nødt til at tage alle midler i brug”
Skulle det ske, så skal der udarbejdes en udviklingsplan for nedrivning af op mod 60 procent af byggeriet.
- Hvis Solbakken kommer på ghettolisten til december, så vil vi søge dispensation fra nedrivning. Men så skal vi kunne vise, at vi har gjort alt for at skabe en mere blandet beboersammensætning, og vi ved, at Folketinget kigger meget skarpt på, hvor mange kriminelle der er i området, siger Brian Dybro.
Som et sidste forsøg på at undgå kategoriseringen som hård ghetto, lægger Beskæftigelses- og Socialforvaltningen sammen med boligselskabernes derfor op til, at flyttebonussen til beboere i Solbakken, der er dømt for kriminalitet i 2019 eller 2020, genindføres for resten af året.
- Vi har meget få muligheder for at få nedbragt antallet af kriminelle. Vi må ikke få at vide, hvem det er, og som kommune har vi derfor bare ikke andre muligheder for at få kriminelle til at flytte, siger Brian Dybro.
Kommer højst sandsynligt på den hårde ghettoliste
Forvaltningen skønner imidlertid, at mellem 10 og 15 beboere skal fraflytte, hvis området skal komme under ghettokriteriet. I håb om at flere kriminelle flytter, ønsker forvaltingen derfor at fortsætte tilbuddet om flyttebonus i 2020.
I 2019 var der det samme tilbud, og der var tre der tog mod tilbuddet. Så virker det vel ikke?
- Man kan spørge sig selv: Er det her en optimale løsning? Ved vi, om det virker? Nej. Men vi er nødt til at tage alle midler i brug.
Ifølge forvaltningens vurdering, bor der i alt 25 til 30 dømte i Solbakken. Der er altså derfor næsten halvdelen, der skal flytte derfra, hvis området skal ryge under ghettokriteriet.
Men tror du, at der er nogle, der vil tage imod tilbuddet?
- Det er ikke til at vide. Men vi er nødt til at gøre alt, der står i vores magt for at undgå, at almindelige mennesker kommer til at betale en enormt høj pris, bare fordi der bor 10-15 kriminelle for mange i deres område, siger Brian Dybro.
Kommunen har allerede aftalt med de involverede boligselskaber Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab og Odense Boligselskan, at den samme ordning fra 2019 kan genoptages i maj 2020 og resten af påret.
Boligselskaberne vil altså, hvis byrådet godkender genoptagningen af flyttebonussen, sikre en ny lejlighed til beboerne, der vælger at flytte fra Solbakken.
- Det er min forventning, at udvalget vil være enige om at stemme for igen. Der er en meget stor risiko for, at Solbakken kommer på den hårde ghettoliste, siger Brian Dybro.
Hvad er en hård ghetto?
Hvert år den 1. december offentliggøres ghettolisten.
For at et område kategoriseres skal mindst tre af fem kritierier, som er nærmere beskrevet i artiklens top, være opfyldt.
Hvis et boligområde har stået på ghettolisten fire år i træk, karakteriseres området som en hård ghetto.
Hvis et område ender i kategorien 'Hård ghetto', skal der inden for seks måneder udarbejdses en udviklingsplan, der beskriver, hvordan andelen af boliger i området kan nedbringes til højst 40 procent inden 2030.
Sidenhen har det vist sig kun meget få af områdets kriminelle beboere har benyttet sig af tilbuddet om at få 15.000 kroner fra kommunen for at flytte. Alligevel har forvaltningen indstillet til, at man forlænger ordningen. Det skal drøftes på et byrådsmøde onsdag.
- Sidste år kaldte jeg det her en lortesituation, og det er det stadigvæk. Der er jo ikke nogle af os, der har lyst til at give flyttehjælp til kriminelle, fordi de er kriminelle, forklarede Brian Dybro i april.
Næste udgave af ghettolisten ventes klar 1. december 2020.
Korte videoer
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.
Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.
Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.
Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:
- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.
Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.
Frit fald på ranglisten
Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.
Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.
Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.
Hvad betyder 'protected ranking'?
Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.
I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.
I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).
På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.
TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.
- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.
I skrivende stund har januar en middeltemperatur på 0,6 minusgrader. Med en måned der snart er slut, er der ikke meget, som rykker på den værdi, skriver TV 2 Vejret.
Dermed ender januar som den koldeste måned i otte år. Det er også første måned med en middeltemperatur under frysepunktet siden februar 2018.
Og det ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig. Ifølge DMI er “vejrudsigten er "gået i hak”.
Et kraftigt og stabilt højtryk har etableret sig over det vestlige Rusland, og det fungerer som en effektiv stopklods for det klassiske vintervejr, som normalt passerer Danmark vestfra med mere mild og fugtig luft.
Fynske veteraner protesterer mod Trump-udtalelser
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og...
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13. Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med Donald Trump og hans udtalelser.
kopieret!
Det bliver det socialdemokratiske byrådsmedlem i Nyborg Lone Smidt, der bliver ny formand for den fynske fagbevægelse FH Fyn.
Det står klart efter, at fristen for at stille op som kandidat udløb tidligere i denne uge.
Den konstituerede formand er eneste kandidat til posten.
- Det er korrekt, at jeg ved deadline er eneste kandidat til formandsposten i FH Fyn for den kommende toårige periode. I henhold til vedtægterne kan der ikke opstilles kandidater på selve repræsentantskabsmødet, oplyser Lone Smidt til TV 2 Fyn.
Hun var oprindelig næstformand, da FH-formand og tidligere byrådsmedlem i Odense, Helle Nielsen, i oktober 2025 blot 64 år gammel afgik ved døden.
Efter magtdeling over midten i Nyborg - går viceborgmester også efter fag-toppost?
Socialdemokratiets borgmesterkandidat Lone Smidt valgte at pege på Kenneth Muhs som borgmester på valgnatten.
Til gengæld blev partiet belønnet med tre udvalgsformandsposter, to næstformandsposter og en 1. viceborgmesterpost øremærket til Lone Smidt.
Og nu står Lone Smidt måske også til at til at få endnu en toppost - nemlig som formand for FH-Fyn - fagbevægelsens fælles talerør på Fyn.
S har ikke sat navne på
I øjeblikket er Lone Smidt, tidligere tillidsmand i Nyborg Kommune, næstformand i FH-Fyn.
Men hun er også konstitueret på formandsposten efter Helle Nielsens pludselige dødsfald.
Der er endnu ikke fastsat en dag for formandsvalget i FH-Fyn, og det vides ikke, om flere kandidater stiller op.
Mandag er der møde i forretningsudvalget, hvor emnet diskuteres. Men det ligger fast, at Lone Smidt før valget på et forretningsudvalgsmøde i FH-Fyn oplyste, at hun går efter formandsposten, hvis ikke hun blev borgmester.
Forretningsudvalgsmedlem Carsten Kringelum Duus kritiserede før kommunalvalget Lone Smidt for at spille på to heste - både på sin politiske karriere i Nyborg og formandsposten hos FH-Fyn.
Han mener hendes hovedfokus bør ligge et sted, nemlig på formandsjobbet, har han udtalt til DR Fyn.
Det er en udtalelse, han ikke ønsker at kommentere yderligere på inden mødet mandag.
Den tidligere formand, Helle Nielsen, sad dog i perioder i både Odense Byråd og som formand for FH-Fyn.
Intet svar
Lone Smidt har ikke svaret på TV 2’s spørgsmål om, hvorvidt hun fortsat ønsker at stille op til formandsposten i FH-Fyn.
Hidtil har Lone Smidt været formand for kultur- og fritidsudvalget i Nyborg, 2. viceborgmester og medlem af økonomiudvalget, ældreudvalget, beskæftigelses- og integrationsudvalget og skole og dagtilbudsudvalget.
Men udvalgsstrukturen ændres i den nye valgperiode fra 8 til 6 fagudvalg med hver 7 medlemmer - hvis man ser bort fra økonomiudvalget, der til gengæld vokser fra 7 til 9 medlemmer for, at alle partier er repræsenteret i den nye konstituering.
Der indføres samtidig honoraraflønning til alle næstformand med cirka 40.000 kroner om året.
Socialdemokratiets byrådsgruppe mødes først på søndag for at sætte navne på, hvilke seks socialdemokrater, der skal repræsentere partiet på de forskellige poster, og om forskudsopgørelsen skal laves helt om.
Formandsposten hos FH-Fyn aflønnes med 49.000 kroner om måneden. Det samme gør næstformandsposten.
Kritik af “dobbeltjob”
Både i forretningsudvalget og eksternt har der været debat om, hvorvidt Lone Smidt både kan passe jobbet som byrådsmedlem, 1. viceborgmester, ældre- og sundheds-udvalgsformand i Nyborg Kommune, som medlem af Sundhedsråd Fyn og formandsposten i FH Fyn.
I forbindelse med Lone Smidts kandidatur, siger Carsten Kringelum Duus, næstformand i Blik & Rør Kreds Sydjylland-Fyn og medlem af FH Fyns forretningsudvalg, at flere fagforeninger har været kritiske over for Lone Smidts “dobbeltjob”.
– For os i Blik & Rør er det afgørende, at en ny FH-formand sætter lønmodtagerne allerførst og går helhjertet ind i tillidshvervet. Det er ingen hemmelighed, at der blandt flere i bevægelsen er en betydelig bekymring for, om Lone fuldt ud kan løfte opgaven som ny FH-formand, når hun samtidig sidder tungt i byrådet i Nyborg.
- Det er et arbejde, der i høj grad kræver tid og fokus – ikke mindst set i lyset af den økonomiske situation, Nyborg befinder sig i. Når alt dette er sagt, står Lone Smidt til at blive valgt som ny FH Fyn-formand. Hun skal have muligheden for at vise sit lederskab og naturligvis have den fulde opbakning – og det er jeg overbevist om, at hun vil få, siger Carsten Kringelum Duus.
Datter til afdød FH-formand advarer: To så magtfulde job kan ingen varetage på én gang
Kan man både være 1. viceborgmester i Nyborg, formand for ældre- og sundhedsudvalget, næstformand i økonomiudvalget og byrådsmedlem samtidig med, at man har et fuldtidsjob som formand for de fynske fagforeningers hovedorganisation FH Fyn.
Nej, det mener Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard ikke, man kan.
Hun tvivler på baggrund af hendes indsigt i, hvad formandskabet krævede af hendes mor.
Derfor reagerer hun nu på TV 2 Fyns omtale af Nyborgs socialdemokratiske borgmesterkandidat ved kommunalvalget, Lone Smidts, planer om at stille op som FH-formand.
Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard er datter af netop afdøde FH-formand Helle Nielsen, og så har hun i øvrigt været suppleant til Nyborg Byråd for Socialdemokratiet.
Ville ikke have tunge poster
Hendes mor, Helle Nielsen, sad ikke i byrådet, mens hun fra 2020 til 2025 var FH-formand, men tidligere, mens hun var LO-formand, havde hun en enkelt udvalgspost, og det var som ulønnet menigt medlem eller ulønnet næstformand i ældre- og handicapudvalget, viser en gennemgang af udvalgsoversigten fra 2014-2020 på Odense Kommune hjemmeside.
Hun sad også som kommunal repræsentant i bevillingsnævnet og Fonden for Syddanske Forskerparker.
- Min mor var meget bevidst om, at det var jobbet som først LO-formand og siden FH-formand, der havde hendes hoved-fokus, og hun var opmærksom på ikke påtage sig for tunge politiske poster samtidig, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.
Det er især Lone Smidts poster som 1. viceborgmester og ikke mindst formandsposten i et nyt sammenlagt ældre- og sundhedsudvalg, hun synes er en udfordring.
Det nye sammenlagte ældre- og sundhedsudvalg har et sammenlagt budget på over 700 millioner kroner - altså næsten trekvart milliard kroner.
Hvis man ser på de vederlagsdækkede byrådsmøder og udvalg, Lone Smidt kommer til at skulle passe, så har der alene i år indtil nu været afholdt 12 byrådsmøder, 19 økonomiudvalgsmøder, og 12 ældreudvalgsmøder.
Dertil kommer som nævnt en post som 1. viceborgmester.
Om FH Fyn
Fagbevægelsens Hovedorganisation blev stiftet i december 2020 med 60.000 lønmodtagere, der gik sammen i en ny organisation, FH-sektion Fyn.
FH-Fyn består af de tidligere LO Fyn, LO Vestfyn og FTF Region Syddanmark, der var fordelt på seks fynske kommuner.
- Jeg mener ikke, at man kan passe to så magtfulde, vigtige og krævende stillinger på samme tid, uanset hvem man, er eller hvilket stof, man er gjort af. Jeg synes, man skylder både FH Fyns medlemmer og borgerne i Nyborg Kommune mere, og jeg håber, at vedkommende, der bliver valgt som FH-formand vil være 110 procent dedikeret til fagbevægelsen, for det har Fagbevægelsen brug for. Men begge steder er der brug for en stærk indsats - i fagbevægelsen ikke mindst på grund af faldende medlemstal, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.
Pegede på Venstre-borgmester
Hun undrer sig i øvrigt over, at Lone Smidt som eventuelt ny formand samtidig i Nyborg har peget på en Venstre-borgmester, når der var alternativer, og Socialdemokratiet gik til valg på at få en ny borgmester.
I FH’s forretningsudvalg har Blik og Rør repræsentant Carsten Kringelum Duus, der stillede op til byrådet for Socialdemokratiet i Odense, tidligere gjort opmærksom på, at Lone Smidt kan have en udfordring med både at passe en politisk karriere og et fuldtids formandsjob for fagbevægelsen.
I Lone Smidts nyborgensiske bagland siger formanden for 3F Østfyn, Tonny Fejerskov, der er medlem af FH’s bestyrelse, at han vil tage en samtale med Lone Smidt.
Men at han også har tiltro til, at Lone Smidt selv kan vurdere, om hun kan klare begge dele, da hun er næstformand - og i øjeblikket konstitueret formand for FH Fyn.
Ved hvad det kræver
Forretningsudvalgsmedlem Nina Skov Lauridsen, der er formand for FOA i Odense, vil ikke offentligt kommentere på drøftelser i forretningsudvalget, men mener også, at Lone Smidt som næstformand selv har en fornemmelse af, hvad jobbet kræver.
- Jeg ønsker ikke at gå i pressen med min holdning. Men Lone Smidt har siddet som næstformand og har selv indsigt i, hvad jobbet kræver, siger Nina Skov Lauridsen.
Hovedpersonen selv, Lone Smidt, skriver i et skriftligt svar, at hun er hamrende stolt af de forhandlinger hun indgik med Venstre.
- Det blev det stærkeste resultat jeg kunne ønske mig næstefter borgmester posten. Vi skal ikke glemme at det nye byråd er med blåt flertal, og S nu står med tre formandsposter, to næstformandsposter og en viceborgmesterpost. Foruden de 11 fagudvalgspladser så sætter det et stærkt socialdemokratisk afsæt for de næste fire år. Det var et meget pragmatisk forhandlingsrum med Venstre, skriver Lone Smidt.
Går ned i udvalgsposter
Hun understreger, at hun nu går ned i udvalgsposter, som er fordelt til politiske partifæller.
- Jeg forsætter som næstformand i økonomiudvalget og ser frem til min nye formandsplads i sundhed og ældre - et område jeg kender særdeles godt. Jeg er opdraget i fagbevægelsen - jeg har de sidste fire år som næstformand i FH Fyn navigeret samtidig med at være byrådsvalgt - og det er lykkedes alene ved at have flid og forståelse for at arbejdet godt kan forene sig med et borgerligt ombud, skriver hun.
Jobbet som formand for FH Fyn indebærer en månedsløn på 49.000 kroner. Næstformanden aflønnes på samme niveau.
FH Fyn har bestyrelsesmøde mandag, og formandsvalget forventes afgjort på et repræsentantskabsmøde i 1. kvartal af 2026.
Ser frem til drøftelser
Lone Smidt mener godt, hun kan overkomme både den politiske karriere og formandsjobbet i FH Fyn.
- Jeg er bekendt med den kritik, der er rejst, men jeg ville ikke have påtaget mig begge roller, hvis jeg ikke havde tillid til, at jeg kan varetage dem forsvarligt og med det nødvendige arbejdstempo, siger hun og uddyber:
- Efter repræsentantskabsmødet 18. februar ser jeg meget frem til sammen med forretningsudvalget og bestyrelsen at drøfte opgaverne politisk og administrativt i FH sektion Fyn og samle os om vores kerneopgaver med fokus på lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår, oplyser hun i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.
Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.
Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.
- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.
Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her