kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Kommune vil genindføre flyttebonus til kriminelle, hvis de flytter fra Solbakken. I 2019 havde kommunen ikke den store succes med tiltaget.

Endnu en gang er Odense Kommune klar til at betale en flyttebonus på 15.000 kroner til kriminelle, hvis de flytter ud fra deres bolig i Solbakken.

“Af hensyn til de hundredvis af lovlydige beboere i Solbakken, så er vi bare nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at undgå at skulle rive deres boliger ned”

— Brian Dybro, rådmand

 De kriminelle i området blev tilbudt præcis samme ordning i 2019 uden den store succes. Kun tre benyttede sig af tilbuddet, og heraf opfyldte to af dem kriterierne for at kunne modtage de 15.000.

- Sidste år kaldte jeg det her en lortesituation, og det er det stadigvæk. Der er jo ikke nogle af os, der har lyst til at give flyttehjælp til kriminelle, fordi de er kriminelle, siger Brian Dybro (SF), der er beskæftigelses- og socialrådmand i Odense, og fortsætter:

- Af hensyn til de hundrede vis af lovlydige beboere i Solbakken, så er vi bare nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at få skabt en mere blandet beboersammensætning, så vi undgår at skulle rive deres boliger ned, siger han.

Hvad kendetegner en ghetto?

Et ghettoområde forstås som fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med minimum 1.000 beboere, og hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt:

 

1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

 

2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 procent.

 

3. Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 procent af antallet af beboere på 18 år.

 

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 5o procent

 

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Vil undgå nedrivning

Siden 2016 har Solbakken stået på ghettolisten, og hvis området til december endnu en gang kommer på listen, vil det blive kategoriseret som en hård ghetto.

“Man kan spørge sig selv: Er det her en optimale løsning? Ved vi, om det virker? Nej. Men vi er nødt til at tage alle midler i brug”

— Brian Dybro, beskæftigelses- og socialrådmand, Odense, SF

Skulle det ske, så skal der udarbejdes en udviklingsplan for nedrivning af op mod 60 procent af byggeriet.

- Hvis Solbakken kommer på ghettolisten til december, så vil vi søge dispensation fra nedrivning. Men så skal vi kunne vise, at vi har gjort alt for at skabe en mere blandet beboersammensætning, og vi ved, at Folketinget kigger meget skarpt på, hvor mange kriminelle der er i området, siger Brian Dybro.

Som et sidste forsøg på at undgå kategoriseringen som hård ghetto, lægger Beskæftigelses- og Socialforvaltningen sammen med boligselskabernes derfor op til, at flyttebonussen til beboere i Solbakken, der er dømt for kriminalitet i 2019 eller 2020, genindføres for resten af året.

- Vi har meget få muligheder for at få nedbragt antallet af kriminelle. Vi må ikke få at vide, hvem det er, og som kommune har vi derfor bare ikke andre muligheder for at få kriminelle til at flytte, siger Brian Dybro.

Kommer højst sandsynligt på den hårde ghettoliste

Forvaltningen skønner imidlertid, at mellem 10 og 15 beboere skal fraflytte, hvis området skal komme under ghettokriteriet. I håb om at flere kriminelle flytter, ønsker forvaltingen derfor at fortsætte tilbuddet om flyttebonus i 2020.

I 2019 var der det samme tilbud, og der var tre der tog mod tilbuddet. Så virker det vel ikke? 

- Man kan spørge sig selv: Er det her en optimale løsning? Ved vi, om det virker? Nej. Men vi er nødt til at tage alle midler i brug.

Ifølge forvaltningens vurdering, bor der i alt 25 til 30 dømte i Solbakken. Der er altså derfor næsten halvdelen, der skal flytte derfra, hvis området skal ryge under ghettokriteriet.

Men tror du, at der er nogle, der vil tage imod tilbuddet?

- Det er ikke til at vide. Men vi er nødt til at gøre alt, der står i vores magt for at undgå, at almindelige mennesker kommer til at betale en enormt høj pris, bare fordi der bor 10-15 kriminelle for mange i deres område, siger Brian Dybro.

Gå tilbage Del
kl.

Letbane i historisk test: - Alt skal være sikkert

Odense Letbane tester for første gang tog på de nyanlagte spor. Det betyder, at Bjørnemosevej vil være spærret for enden op mod Hestehaven.


Var du en af dem, der mandag først på formiddagen måtte holde og vente på, at noget så usædvanligt som et letbanetog krydsede Munkebjergvej, så var du vidne til et historisk øjeblik.

Letbanen i Odense ventes at åbne i efteråret 2021, og toget, der passerede den firsporede vej til og fra motorvejen, var det første tog, som for alvor var ude at trille på de nyanlagte spor.

- I dag er det en milepæl for projektet. Det er vores første test uden for vores CMC (kontrol- og vedligeholdelsescenteret i det sydlige Odense, red.), hvor vi skal have toget ud at køre på den første teststrækning, fortalte projektchef Thomas Gram, Odense Letbane, inden "Brunneren", som testtoget er døbt, satte i bevægelse.

Thomas Gram fortæller, at toget er gennemtestet hos leverandøren Stadler i Berlin, men således ikke i den virkelige verden i Odense.

- Det er altid sådan, at når man har et nyt projekt og en ny infrastruktur, man bygger, så tester man også toget til den infrastruktur, der er bygget til toget.

- Alt skal være sikkert. Det skal være sikkert for kunderne i fremtiden. Derfor er der mange test for at få alle systemerne til at spille sammen, forklarede Thomas Gram.

Det er derfor også oplagt, at testkørslerne sker på strækningen langs Hestehaven mellem Svendborgvej og Munkebjergvej.

- Fordelen er, at vi kun skal krydse Munkebjergvej og et par enkelte kryds mere. Det er sikkerhedsmæssigt det bedste sted at starte med et nyt element i Odense, tilføjede Thomas Gram.

Og netop sikkerheden er i højsædet. I en pressemeddelelse har Odense Letbane advaret trafikanterne om, at man kan møde et nyt transportmiddel på sin vej. Og at man kan møde nye trafiksignaler.

Desuden var der indkaldt ekstra mandskab for at skabe sikkerhed omkring blandt andet styring af det lysregulerede kryds ved kontrol- og vedligeholdelsescenteret på Munkebjergvej.

Her valgte man således ikke kun at lade trafikken stoppe for rødt lys, men havde også gulklædte folk for til stede for, at toget stille og roligt kunne passere Munkebjergvej.

- Og så kører vi ganske forsigtigt over med toget. Det er nok det, man vil se de første par uger.

- På længere sigt, når vi tester resten af byen, vil det gå mere automatisk.

Ifølge Odense Letbane vil der blive test frem til fredag den 24. april klokken 17.00. Det betyder, at Bjørnemosevej vil være spærret for enden op mod Hestehaven.

Kommunen har allerede aftalt med de involverede boligselskaber Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab og Odense Boligselskan, at den samme ordning fra 2019 kan genoptages i maj 2020 og resten af påret.

Boligselskaberne vil altså, hvis byrådet godkender genoptagningen af flyttebonussen, sikre en ny lejlighed til beboerne, der vælger at flytte fra Solbakken.

- Det er min forventning, at udvalget vil være enige om at stemme for igen. Der er en meget stor risiko for, at Solbakken kommer på den hårde ghettoliste, siger Brian Dybro.

Hvad er en hård ghetto?

Hvert år den 1. december offentliggøres ghettolisten.

 

For at et område kategoriseres skal mindst tre af fem kritierier, som er nærmere beskrevet i artiklens top, være opfyldt.

 

Hvis et boligområde har stået på ghettolisten fire år i træk, karakteriseres området som en hård ghetto.

 

Hvis et område ender i kategorien 'Hård ghetto', skal der inden for seks måneder udarbejdses en udviklingsplan, der beskriver, hvordan andelen af boliger i området kan nedbringes til højst 40 procent inden 2030.

For
Tophistorie
ARKIV TV 2 Fyn
ARKIV TV 2 Fyn

Der er mange måder at angribe et transfervindue på, og man må sige, at OB’s tilgang denne vinter har været til den konservative side.


Én spiller er kommet til udefra i form af finske Anssi Suhonen, og det er ikke blevet til et eneste spillersalg. 


Dermed har OB været en af de mindst handlende klubber på det danske transfervindue, og der er ikke meget, som tyder på, at det vil ændre sig i løbet af de sidste timer frem mod deadline ved midnatstid.


Men det er der en særlig grund til.


OB-ANALYSE FRA MARTIN DAVIDSEN

Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.

Troels Bech og de tre K’er

Med Troels Bech ved roret som sportsdirektør har OB satset på de tre K’er: Kontinuitet, kultur og knowhow.

Efter den store oprydning i sommeren 2024 har OB med Troels Bech i spidsen egentlig haft som ambition at hente så få spillere som muligt. ”Hellere to rigtige end fem forkerte” har været mantraet, og fynboerne har forsøgt at være mere grundige – mere kloge, om man vil. Det handler dels om at passe på pengene, men i den grad også om kultur og kontinuitet.

I OB ønsker man at værne om kulturen, og man ønsker at spille et hold sammen, der kan dygtiggøre sig i fællesskab. Her er AGF en inspiration – Superligaens aktuelle tophold har mange spillere med stor anciennitet i klubben. AGF har seks spillere i truppen, der har over 100 Superliga-kampe for holdet på cv’et. OB har med Rasmus Falk én med over 100 kampe for klubben og én med 63 kampe i Bjørn Paulsen. Resten har spillet under 50 Superliga-kampe i den stribede trøje.

Derfor ønsker Troels Bech og kompagni ikke stor udskiftning i truppen. Der er brug for et fundament. Der er behov for kontinuitet.

IND OG UD I OB

Vinterens transfervindue er åbent i Danmark fra 1. januar til 2. februar

Her er et overblik over OB's ændringer i førsteholdstruppen denne vinter.

Tilgange:
Lasse Legolas Andersen (eget akademi)
Anssi Suhonen (Hamburger SV)

Afgange:
Elias Hansborg-Sørensen (kontraktudløb)

Et opgør med fortiden

Det er også et opgør med den transferpolitik, som OB havde under den foregående sportsdirektør Bjørn Wesstrøms ledelse. Svenske Wesstrøm troede i sit regime på, at man kunne skabe stærkere økonomi og i sidste ende stærkere fodboldhold ved konstant at skifte meget ud i truppen.

Bjørn Wesstrøm var transferansvarlig i fem transfervinduer og havde sammenlagt ansvar for 82 klubskifter, når man tæller køb, salg, lejeaftaler og kontraktudløb med. Det svarer i snit til 16 spillerhandler pr. transfervindue. Man sad til tider med en fornemmelse af, at hver træning skulle begynde med en navneleg.

Under Bjørn Wesstrøms ledelse var der godt gang i transferkarussellen i OB.

Som bekendt gav det langt fra sportslig succes for OB med Bjørn Wesstrøm ved roret – i sommeren inden nedrykningssæsonen hentede OB 11 nye spillere udefra. Det endte som bekendt med en nedrykning og et omklædningsrum, der var splittet til atomer, og hvor den dårlige stemning hang i væggene.

Sporene fra de mørke år skræmmer, og hvor Wesstrøm købte mange lottokuponer i håbet om at ramme en gevinst, forsøger Troels Bech og den nuværende scouting-afdeling at være mere forsigtig – og mere fornuftig.

Skal ramme plet

Den aktuelle strategi er dog ikke uden risici, for det stiller krav til grundigheden i rekrutteringen. OB skal helst ramme plet med nærmest alle tilgange for at kalkulen skal gå op. Der er ikke råd til mange fejlskud. Samtidig stiller det også krav til trænerteamet; de forhåndenværende søm skal helst kunne bruges rigtigt. Samtidig skal trænerteamet kunne udvikle og dygtiggøre de enkelte spillere; både de erfarne kræfter og de 13 unghingste med fortid på akademiet, der aktuelt er i og omkring førsteholdstruppen.

Med få timer tilbage af transfervinduet er det tvivlsomt, at OB kommer til at foretage sig mere - selvom man aldrig skal sige aldrig. Fynboerne har sonderet terrænet for en midterforsvarer, men samtidig er man opmærksom på, at unge folk som Yaya Bojang og Julius Askou har udviklet sig og er brugbare i Superligaen.

Gå tilbage Del
kl.

OB-ejer Niels Thorborg i eksklusivt interview: Klar til at investere mere og mange flere år i klubben

Martin Davidsen

En ekstra gæst tjekkede søndag ind på OB’s spillerhotel i den spanske kystby Albir, hvor klubben er på træningslejr frem mod på torsdag.


Klubejer og bestyrelsesformand Niels Thorborg er på besøg i OB-lejren et par dage for at mærke stemningen og være tæt på holdet og organisationen.


Selvom han har rundet 62 år, så tager han gerne mindst ti år mere som bestyrelsesformand og klubejer, fortæller han i et stort interview med TV 2 Fyn, hvor han også sætter ord på sine ambitioner og drømme for fremtiden.


- Jeg kan jo godt fornemme på det omliggende samfund, at det handler om, at vi skal arbejde så meget som muligt. Men jeg tror ikke, det kræver det helt store på den måde. Det er jo ikke et 40-timers job om ugen for mig at være formand eller ejer af OB. Men jeg har ikke noget pensionstidspunkt, så vi kan godt tage et stort to-cifret tal og lægge på stadigvæk.


Så du kan også tage med på træningslejr om 10 år måske?

- Ja, det vil jeg håbe.

- Vi er alle sammen en eller anden del af det kæmpe store system, der hedder OB. Jeg vil gerne blive her de næste meget lang tid, så jeg håber det kan lade sig gøre. Og det gør jo også, at vi laver nogle langsigtede planer. Og heldigvis er vi i en periode nu, hvor nogle af de planer vi har lagt ser ud til at virke.

Niels Thorborg trives med at være en del af den fynske fodboldkoloni i Spanien.

- Jeg synes, det er en fantastisk mulighed at komme af sted med holdet. Det er bare noget andet, når man er på træningslejre, fordi alting er i et langsommere tempo. Det er ikke sådan, at man skal stoppe et møde, fordi så skal man videre til det næste møde. Alle er her, vi er sammen, vi kan nå at få drøftet flere ting i bund, siger Niels Thorborg til TV 2 Fyn.

- Det er altid en stor fornøjelse at være her og mærke truppen, mærke hele trænerstaben og så selvfølgelig have en tæt dialog med Troels Bech, tilføjer han.

Martin Davidsen
Martin Davidsen

Thorborg i tæt transfer-dialog

Særligt i disse dage er samtalerne mellem Troels Bech og Niels Thorborg mange. For i øjeblikket er det internationale transfervindue åbent, og OB har mulighed for at købe og sælge spillere. I perioder som denne er Niels Thorborg ekstra meget i dialog med sportsdirektør Troels Bech.

- Her i januar kommunikerer jeg med Troels hver eneste dag omkring de ting, vi arbejder med i vinduet. I januar er det et kort vindue og typisk også et mindre vindue, da det er om sommeren, hvor der sker mere. Der starter vi også tidligere ud, fordi det er vigtigt, at hvis der ske noget ind eller ud, så er det jo tidligere, desto bedre, så der er en chance for at samspillet bliver bedst, siger Niels Thorborg, der understreger, at han i dialogen omkring transfers primært sparer med Troels Bech på de økonomiske parametre.

- Vi har hver vores rolle i det her, fordi det er jo ikke mig, der kommer med den dybe faglighed i, om det skal være A eller B. Men eftersom jeg har været med i mange år, så håber jeg, at jeg kan komme med nogle indspil til, hvordan man kan gøre i forhold til kontrakterne, siger Niels Thorborg.

- Jeg har trods alt været med til mange, både med spillere ind og spillere ud på kontraktsiden, hvor jeg har skubbet til. Derfor er min rolle at sparre sammen med Troels på den del. Men det er jo Troels og hans team, der sammen med Zorniger hans team finder ud af, hvem der er den helt rigtige at få ind, siger Niels Thorborg.

Martin Davidsen
Martin Davidsen

Positiv udvikling skal fortsætte

Arbejdet på transfermarkedet er blot en lille brik i udviklingen af OB, og Niels Thorborg mener, at fynboerne aktuelt er i en god og sund forfatning, hvor der er mulighed for at vokse som klub i den kommende tid.

- Jeg synes, vi har sat mange meget store pejlemærker i 2025, som driver fint ind i 2026. Vi skal fortsætte det gode arbejde. Hvad kan vi tilføre og gøre anderledes? Vi er rigtig godt på vej, siger han og nævner stadionprojektet, der for alvor skal tage fart til sommer med første spadestik til modernisering af OB’s hjemmebane.

Herudover glæder han sig over OB’s sportslige udvikling.

- Vi er rykket op og er i gang med at konsolidere os. Det ser ud til at lykkes; lige nu diskuterer man, om vi kan komme i top seks, og det ville vi jo alle ønske, da vi sad her sidste sommer. Vi har også lige haft Christian Eriksen Cup, og der er mange små ting, der falder i hak. Så jeg glæder mig egentlig til at håbe på, at vi kan fortsætte den rejse, som vi nu har lagt grundstenen til i 2026, for det vil også drive ind i 27-28, siger Thorborg, der er opmærksom på, at konkurrencen er hård i toppen af dansk fodbold.

Derfor kræver det, at OB vil fortsætte med at investere.

- Ingen tvivl om det. Og der er også en øget risiko, men vi har også en solid bund. Vi bygger og bygger noget rundt om OB, som kan gøre klubben finansielt stærkt, for den her rejse handler selvfølgelig også om penge. Og der skal vi have bygget et fundament, der gør, at det her er en god forretning, så vi ikke risikerer, at vi står et andet sted. Det må vi ikke, og den ro er der jo heldigvis i OB, siger Thorbog.

- OB kommer ud med gode tal i 2025 og har lagt et godt budget for 26, så det er vi helt trygge ved. Det er i gode hænder, så nu skal vi bare eksekvere på det, tilføjer han.

OB’s nedrykning i 2024 var kulminationen på mange dårlige år i OB, men Niels Thorborg tror på, at skuden nu er vendt, og at de kommende år vil byde på fremgang. Klubbens sportslige budget er omkring det sjette-syvende største i landet, og nu handler det om at forløse potentialet.

- Vi rykkede ned, hvilket jeg aldrig har været med til før, men vi kom ud med sorte tal i den periode, og det skal hele holdet have ros for nu. Og nu står vi bare et sted, hvor der bliver mulighed for at øge investeringerne i kommende år, fordi at den pizzabund (den økonomiske bund under OB, red.) bliver tykkere og tykkere. Det er det, der skal skabe økonomi til det. Så medmindre, der kommer en stor væsentlig samfundskrise, så står vi et godt sted, hvor OB kan flytte sig fremad på den rejse, vi er på i de kommende år. Det håber og tror jeg på, siger han.

Endelig har der været en transferpoker i gang om Max Ejdum, der har været i Brøndbys søgelys, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger bliver et salg næppe aktuelt denne vinter. Og det vil næsten være den ultimative transfertriumf for OB denne vinter, hvis det lykkes at bevare truppens profiler uden at sælge ud af arvesølvet.

Sommerlektier

Hvis der ikke sker mere i dette transfervindue i OB, kan man imidlertid også konkludere, at Troels Bech og kompagni udsætter nogle transfergøremål til sommerens mere aktive vindue.

Her vil OB næppe kunne undgå at kigge på forstærkninger til defensiven, ligesom et salg af Ejdum nok også bliver mere aktuelt. Og hvad med profiler som Arp og Ganaus? Kan man holde på dem, hvis de fortsætter udviklingen fra efteråret?

De spørgsmål blæser i vinden, men her og nu vil OB være tilfreds med status quo. Selvom forsvaret havde sine problemer i visse kampe i efteråret, tror man i OB på, at flere timer på træningsbanen vil øge niveauet. Den analyse kommer til at stå sin prøve i foråret.

For det tyder altså ikke på mere OB-aktivitet denne vinter. Også selvom alt i princippet kan ske på transfervinduets sidste dag.

For
Tophistorie
Joachim Næshave
Joachim Næshave

Mandag ser ud til at blive lige så kold som søndag med temperaturer mellem minus fem og minus to grader – vel at mærke på sit varmeste tidspunkt midt på dagen.

Den vedvarende blæst får det til at føles langt koldere, helt ned mod minus 15 grader flere steder.

Til gengæld får endnu flere chancen for solskin. Især i den nord- og østlige del af Fyn ventes lidt eller nogen sol flere steder.

Vejret forbliver tørt mandag, men det sne, der allerede ligger i landskabet, kan fortsat give problemer med snefygning i kombination med den kraftige vind.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.


Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.


- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.


Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.


Gå tilbage Del
I går kl.

Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion

Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/

Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.

I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.

Det ved vi, og det mangler vi svar på

Det ved vi

  • Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.

  • Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.

  • Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.

  • Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.

  • 11 personer er evakueret. De er genhuset.

  • En person er kommet lettere til skade.

  • Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.

  • Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.

  • Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.

  • Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.

  • Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.

  • Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.

Det mangler vi svar på

  • Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.

  • Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.

  • Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.

  • Vi kender endnu ikke noget motiv.

  • Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.

Kigger ind i kriminelle miljøer

Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.

- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.

Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.

Gå tilbage Del
I går kl.

Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.

- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.

Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.

Marlene Sørensen
Marlene Sørensen
Her kan man se nogle af de sprængte vinduer.

Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.

Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.

Utryghed i området

Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.

- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.

Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.

- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.

Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.

Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.

Borgmester er oprevet

Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.

Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.

Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".

- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.

Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.

- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.

Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.

- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.

Et “uroplaget området”

Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.

- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.

Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.

Gå tilbage Del
kl.

Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd

Fyns Politi
Fyns Politi

Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.


Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.


Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.


De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.


Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.


Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.


Dødelig bombe

Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.

Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.

Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.

17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.

Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.

Fyns Politi
Fyns Politi

Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.

Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.

Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.

Fyns Politi
Fyns Politi

Mishandling og voldtægt

Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.

Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.

“Han var ikke et tilfældigt offer”

— Daniel Dokkedahl, specialanklager

- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.

En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.

Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.

Gerningsmand og offer

Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.

I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.

Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.

En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.

13 dage

Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.

Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.

Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.

Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

Kraftig vind har mandag morgen indvirkning på trafikken på Fyn.

Ærøfærgerne har aflyst alle afgange hele dagen mellem Søby og Fynshav.

Også tættere på land er trafikken ramt. Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, melder om kraftig vind, der gør, at passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilo er forbudt.

Vinden betyder, at temperaturen vil føles som 10 til 15 minusgrader.

TV 2 Vejret
TV 2 Vejret
For
Fyn
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Frostvejret fortsætter i de kommende dage, hvor vinden vil få det til at føles endnu koldere.


Samtidig kan der flere steder i Danmark falde sne, hvilket indebærer en risiko for snefygning.


Det fortæller Hans Peter Wandler, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) mandag morgen.


- Den uge, vi går ind i, står fortsat i vinterens tegn med kulde, blæst og stedvis snefald.


- Når vi ser på vejret mandag og tirsdag, bliver det dage med nogen eller en del stedvis sol, men det kan også stedvist være skyet med lidt let sne, siger Hans Peter Wandler.


Føles som -15

Ugen begynder med en jævn til hård vind, mens blæsten ved kysterne kan nå op på kulingstyrke.

Vinden betyder, at temperaturerne mandag og tirsdag på mellem én og fem graders frost vil føles som 10 til 15 minusgrader.

TV 2 Vejret
TV 2 Vejret

- Det kan godt være, at det er et par dage med lidt solskin, men det vil fortsat være bidende koldt at bevæge sig uden for i vinden, siger Hans Peter Wandler.

Fra onsdag og frem til fredag kommer der skyer op sydfra. Det vil formentlig føre til perioder med sne.

- Temperaturen vil fortsat ligge mellem frysepunktet og fem graders frost. Og der vil igen være risiko for snefygning i forbindelse med det her snevejr, der kan komme op, siger meteorologen fra DMI.

Prognoserne viser, at solskin, skyer og sne vil fordele sig nogenlunde jævnt over hele landet.

Hans Peter Wandler opfordrer til, at man holder sig løbende opdateret omkring vejret - ikke mindst på grund af de trafikale forhold.

Når han ser fremad, er der ikke umiddelbart de store ændringer.

- Når vi kigger i prognoserne, ser det ud til, at det kolde vejr fortsætter et godt stykke tid endnu, siger han.

Hans Peter Wandler vurderer, at de kommende dage byder på fine muligheder for at komme ud for de legelystne.

- Jeg tænker, at børn og barnlige sjæle jo nok holder af at kælke, lave snebolde og en snemand i ny og næ.

- Hvis der kommer lidt mere sne her i ugen, kan det være, at man kan være heldig, at der falder nok til, at man kan bygge lidt, siger han.

For
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter at have vundet tre gange VM-guld og en enkelt olympisk guldmedalje kan Mathias Gidsel nu også kalde sig europamester efter Danmarks finaletriumf over Tyskland søndag i Boxen.

Og selv om verdens bedste håndboldspiller altså har prøvet at vinde alt andet med landsholdet, så lægger han ikke skjul på, at måden, som EM-titlen kom i hus på, giver den en særlig plads.

- Det her er absolut den sværeste udfordring, vi har været igennem, og det gør jo selvfølgelig også, at guldet kommer til at smage endnu bedre, lyder det fra Gidsel.

- Det har været den største prøvelse for os som landshold, og vi bestod - måske endda med UG.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her