Onsdag var en af de seks Judas-mårhunde, der blev sat ud i det fynske sidste år, med til at fange en mårhund i det nordøstlige Odense. Kærligheden kan blive mårhundens død.
De fynske mårhunde mæsker sig i padder og fugle og truer med at udkonkurrere ræve og grævlinge. Men nu er der en mindre på Fyn.
Én af de seks Judas-mårhunde, der blev sat ud på Fyn i slutningen af november, har nu gjort sin pligt. Den har forrådt en af sine venner, som nu er i hænderne på blandt andet Peter Bülow Hansen, der er en del af mårhundekorpset i Naturstyrelsen.
“At den her er fanget, giver mig lidt ro i sjælen.”
- Den allerbedste historie ville have været, hvis vi ikke havde fanget nogen (mårhunde, red.). Men fakta er, at jeg selv har set en med mine egne øjne, så jeg vidste den skulle være her, fortæller han til TV 2/Fyn, imens han står med den nyfundne mårhund i hænderne.
- At den her er fanget, giver mig lidt ro i sjælen.
Den nyfundne mårhund blev fundet i den nordøstlige del af Odense i selskab med Judas-mårhunden.
Mårhunden der blev væk: Judas-mårhunde lever single-livet på Fyn
I november blev seks judas-mårhunde sat ud på Fyn efter fundet af to vilde mårhunde. Indtil videre er der intet, der tyder på, at mårhunden har slået sig fast ned på Fyn.
Seks judas-mårhunde blev i slutningen af november sat ud på Fyn. Det gjorde de efter fundet af to vilde mårhunde på henholdsvis Tåsinge og Fyn i starten af måneden.
De seks judas-mårhunde er GPS-mærkede og blev sat ud under stor mediebevågenhed med deltagelse af blandt andre miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Judas-mårhundene skal lokke en vild mage til, som efterfølgende kan fanges og aflives, så Fyn kan blive fri for mårhunde.
“Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken på, at der ikke er nogen. Der kan godt gemme sig en mårhund et eller andet sted, det kan vi ikke udelukke”
Men det har de ikke gjort, og derfor tror Miljøstyrelsen ikke, at mårhunden har slået sig permanent ned på Fyn.
- Indtil videre har der ikke været nogen andre mårhunde, hvilket er positivt, siger Hans Erik Svart, der er biolog i Miljøstyrelsen.
Grunden til at judas-mårhundene overhovedet blev sluppet løs, er, at der i starten af november blev set en mårhund på Tåsinge. Mårhunden blev skudt og efterfølgende sendt til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Senere på ugen blev en anden mårhund set ved Kerteminde. Mårhunden ved Kerteminde slap væk, og den er ikke fundet endnu.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Indtil de to mårhunde blev spottet, havde Fyn været fri for den invasive mårhund, der er et altædende rovdyr, som spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, fugle og både små og store pattedyr som ræve og grævlinge. Dermed er mårhunden en trussel for hjemmehørende arter.
- Det er et rovdyr, der meget gerne færdes ude i de våde områder, og derude kan den tage ænder, gæs, padder - og den kan forøvrigt også tage små rådyr. Så den er et rovdyr, vi gerne vil være foruden, siger Hans Erik Svart.
Fyn og øerne afsøgt
Fem af judas-mårhundene blev sat ud forskellige steder på Fyn, og den sidste blev i første omgang sluppet løs på Ærø. Siden da har de vandret rundt over det meste af Fyn uden at finde andre mårhunde.
Alligevel vil Hans Erik Svart ikke udelukke, at der findes mårhunde på Fyn.
Fakta om mårhunden
- Mårhunden stammer fra Østasien. Den blev udsat for mellem 70 og 90 år siden i Sovjetunionen og har herfra spredt sig til Tyskland.
- Bestanden i Danmark er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab, samt dyr der er indvandret fra Tyskland.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden er antallet steget kraftigt.
- Mårhunden kan bevæge sig op mod 200 kilometer på land og kan også krydse fjorde på op til ti kilometer.
- Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
- Mårhunden er på størrelse med en ræv og kan veje op til ti kilo.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken på, at der ikke er nogen. Men der er nok ikke en stor og tæt bestand i hvert fald. Der kan godt gemme sig en mårhund et eller andet sted, det kan vi ikke udelukke, vurderer biologen.
Hans Erik Svart opfordrer til at holde øjnene åbne, hvis man alligevel skulle finde en mår et sted i det fynske.
- Fynboerne skal holde øje med, om der kan være nogen - og selvfølgelig meget gerne fortælle os det, hvis man ser en mårhund. Så skal vi prøve på at gøre noget ved det, siger Hans Erik Svart.
Mårhundens skæbne er ukendt
Den dygtige Judas-mårhund bliver igen sat ud for at finde endnu flere fynske mårhunde - hvis de findes derude.
Men mårhunden, som onsdag blev fanget i Odense, skal højst sandsynlig ikke agere Judas ligesom vennen. Alt tyder nemlig på, at den nyfundne mårhund er alt for gammel, og derfor med stor sandsynlighed har været fri for sidste gang nogensinde.
Forråder sine egne
De seks Judas-mårhunde er GPS-mærkede og blev sat ud i november sidste år under stor mediebevågenhed med deltagelse af blandt andre miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Judas-mårhundenes opgave er at lokke en vild mage til, som efterfølgende kan fanges og aflives, så Fyn kan blive fri for mårhunde.
“Det, at vi har fanget den i dag, viser, at indsatsen bliver nødt til at fortsætte på Fyn for at sikre, at Fyn ikke bliver invaderet af mårhunde.”
Og det var netop det, der skete onsdag i Odense.
- Det fantastiske ved mårhunde er, at de er enormt pardannende, fortæller Peter Bülow Hansen og fortsætter:
- Der er to ting, der kan få en mårhund til at stoppe med at vandre. Det ene er god mad, og det andet er kærlighed.
I onsdagens tilfælde var det kærligheden, der gjorde, at Judas-mårhunden var med til at fange en af sine venner.
Nu går jagten ind: Uønsket rovdyr slippes løs på Fyn
Mandag satte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en såkaldt judasmårhund løs ved Ejby. Judasmårhunden er GPS-mærket og skal lokke en vild mage til, som efterfølgende kan fanges og aflives.
Jagten på de invasive mårhunde blev mandag intensiveret. Våbnet er en såkaldt judasmårhund, der er GPS-mærket, så den kan spores. Når den finder en mage, fanger man mårhundene, afliver den vilde og sender judasmårhunden afsted igen i jagten på endnu en mage.
Der findes flere tusinde mårhunde i Jylland, og den 15. november blev den set på Fyn, men den skal bekæmpes, for det er en invasiv dyreart, der æder fugle, padder og pattedyr.
Mandag formiddag slap Jakob Ellemann-Jensen judasmårhunden fri.
- Det er nødvendigt, fordi mårhunden lige er kommet til Fyn, og at den forhåbentlig stadig er her i så få eksemplarer, så vi kan gøre noget ved det og undgå, at den breder sig på Fyn, som vi har set det i Jylland, siger miljø- og fødevareministeren.
Pulje fordoblet
Samtidig har miljø- og fødevareministeren åbnet en pulje på 200.000 kroner til tilskud til mårhundejægeres indkøb af vildtkameraer og fælder. Tidligere lød puljen på 100.000 kroner, men den er altså nu fordoblet i kampen mod mårhundene.
- Vi har en pulje på 200.000 kroner, hvor det er mulig for jægere og andre at søge midler til at kunne bekæmpe mårhunden. Derudover har vi sagt, at jagttiden på mårhunden er året rundt, og det er døgnet rundt. Vi bliver nødt til at slå ned på den nu her, inden den risikerer at brede sig på Fyn, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Hvis man som jæger er interesseret i at søge om tilskud til indkøb af vildtkameraer og fælder, skal man sende en ansøgning til Miljøstyrelsen inden den 9. december 2018.
Fakta om mårhunden
- Mårhunden stammer fra Østasien. Den blev udsat for mellem 70 og 90 år siden i Sovjetunionen og har herfra spredt sig til Tyskland.
- Bestanden i Danmark er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab, samt dyr der er indvandret fra Tyskland.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden er antallet steget kraftigt.
- Mårhunden kan bevæge sig op mod 200 kilometer på land og kan også krydse fjorde på op til ti kilometer.
- Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
- Mårhunden er på størrelse med en ræv og kan veje op til ti kilo.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Grunden til at Judas-mårhundene overhovedet blev sluppet løs, er, at der i starten af november sidste år blev set en mårhund på Tåsinge. Mårhunden blev skudt og efterfølgende sendt til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Senere på ugen blev en anden mårhund set ved Kerteminde på Fyn. Mårhunden ved Kerteminde slap væk.
Indtil de to mårhunde blev spottet, havde Fyn været fri for den invasive mårhund, der er et altædende rovdyr, som spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, fugle og både små og store pattedyr som ræve og grævlinge. Dermed er mårhunden en trussel for hjemmehørende arter.
FAKTA OM MÅRHUNDEN
- Mårhunden stammer fra Østasien. Den blev udsat for mellem 70 og 90 år siden i Sovjetunionen og har herfra spredt sig til Tyskland.
- Bestanden i Danmark er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab, samt dyr der er indvandret fra Tyskland.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden er antallet steget kraftigt.
- Mårhunden kan bevæge sig op mod 200 kilometer på land og kan også krydse fjorde på op til ti kilometer.
- Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
- Mårhunden er på størrelse med en ræv og kan veje op til ti kilo.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Fyn og øerne afsøgt
Fem af Judas-mårhundene blev sat ud forskellige steder på Fyn, og den sidste blev i første omgang sluppet løs på Ærø. Siden da har de vandret rundt over det meste af Fyn uden at finde andre mårhunde.
Men onsdag gjorde én af de seks Judas-mårhunde sin pligt og angav en fynsk ven. Dermed har indsatsen mod mårhundene på Fyn ifølge dyrlæge og specialkonsulent i Miljøstyrelsen Mariann Chriél fungeret.
- Det, at vi har fanget den i dag, viser, at indsatsen bliver nødt til at fortsætte på Fyn for at sikre, at Fyn ikke bliver invaderet af mårhunde, fortæller hun til TV 2/Fyn.
Jyske jægere bekæmper mårhunden - må ikke sprede sig til Fyn
En gruppe jægere i Trekantområdet går nu sammen for at få ram på den uønskede mårhund. Den må ikke sprede sig til Fyn.
Hvis der er noget, der kan lokke den snu mårhund ud fra sit gemmested, er det duften af ost.
Det har initiativtagerne til den nye forening Mårhund Trekanten opdaget. Derfor er ost det seneste våben mod det lille pelsdyr.
- Mårhunden er helt vild med det. Derfor har vi lavet en aftale om, at vi kan få noget ost fra et lokalt mejeri i Vejle-området, fortæller Mikkel Sørensen, der er formand for foreningen.
Masser af frivillige grupper
Over 60 grupper af jægere i Jylland er foreløbig gået sammen i kampen mod mårhunden, der trods årevis bekæmpelse fortsætter med at brede sig i naturen.
Foreningerne gør det på frivillig basis. Derfor kan det være svært at finde penge nok til indkøb af blandt andet fælder og vildtkameraer.
- Vi kommer ingen steder uden noget grej, siger Mikkel Sørensen, der selv har opstillet en mårhundefælde på sin grund.
Naturstyrelsen vurderer, at der lige nu er omkring 3.000 mårhunde i Jylland, og det er ikke længere sandsynligt, at den bliver helt udryddet.
Derfor gælder det i stedet om at holde bestanden nede og forhindre, at den breder sig til Fyn.
Det fortæller skovløber Peter Bülow, der arbejder med at jagte mårhunden på fuld tid for Naturstyrelsen Trekanten.
- Jeg vil ikke sige, at slaget mod mårhunden er tabt, men der kan godt gøres mere, siger han.
Fakta om mårhunden
- Mårhunden stammer fra Østasien. Den blev udsat for mellem 70 og 90 år siden i Sovjetunionen og har herfra spredt sig til Tyskland.
- Bestanden i Danmark er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab, samt dyr, der er indvandret fra Tyskland.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden er antallet steget kraftigt.
- Mårhunden kan bevæge sig op mod 200 kilometer på land og kan også krydse fjorde på op til 10 kilometer.
- Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
- Mårhunden er på størrelse med en ræv og kan veje op til 10 kilo.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Mårhunden har været her længe
Den første mårhund blev allerede skudt tilbage i 1980. Senere i 2010 blev der lavet en plan, der skulle udrydde den senest i 2015.
Men sådan er det ikke gået. I stedet er der kommet flere af den invasive art, og det er skidt for nogle af de dyr, vi har i den danske natur.
Mårhunden er nemlig nærmest altædende og har ingen naturlige fjender bortset fra ulven.
Miljøministeriet har to gange afsat 200.000 kroner, som mårhundegrupperne kan søge penge fra. Men de penge er for længst væk.
Nu håber Mårhund Trekanten, at osten kan være med til at få ram på flere mårhunde. Men hvis det for alvor skal lykkes at få mere styr på bestanden, skal der mere til, understreger Mikkel Sørensen.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her