Meningsmåling: - Windell og Lilleholt kan komme til at bytte rådmandsposter

Meningsmåling viser uændret styrkeforhold i Odense Byråd med 18 mandater til rød blok og 11 mandater til blå blok. Alligevel er der forskydninger inden for blokkene, som kan betyde, at flere rådmænd kommer til at bytte poster, skriver TV 2 Fyns politiske kommentator Jesper Buch.

Der bliver ikke ændret på styrkeforholdet mellem rød og blå blok ved valget på tirsdag. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en meningsmåling lavet af Jysk Analyse for Fyens Stiftstidende

Meningsmålinger er som bekendt øjebliksbilleder, men lad os alligevel dykke lidt ned i tallene. 

Ifølge analysebureauet er den overordnede, statistiske usikkerhed - som ved andre målinger med flere end 1.000 respondenter – cirka plus/minus 3,5 procent. 

Når vi så samtidig ser på selve målingen på de enkelte partier, er det ekstremt små marginaler, som er afgørende for, om de er inde eller ude. Desuden kan vi se, at nogle af de lidt større partier har "dyre" mandater, mens andre har "billige" mandater.

Målingen viser også, at der ikke skal flyttes ret mange stemmer, før det kan få stor betydning for, hvem der sætter sig på rådmandsposterne.

Blå blok

Vi kan se, at et mandat kræver cirka tre procent af stemmerne. 

Dansk Folkeparti står til 2,9 procent og er dermed kun et tyndt mulehår fra at komme ind i byrådet. Nye Borgerlige ånder DF-erne lige i nakken med 2,8 procent. 

Begge partier er altså så tæt på hver at få et mandat i byrådet, som man overhovedet kan komme.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du ikke kan se grafikken, kan du åbne den i en browser her.

Så mon ikke der bliver plads til både DF og NB i det nye byråd? Det er i hvert fald vurderingen blandt de fleste, som følger kommunalpolitik i Odense. 

Derimod er der ikke mange, som tror, at Liberal Alliance kommer ind, selv om partiet står til tre procent af stemmerne. (LA er i valgforbund med Nye Borgerlige, som står langt stærkere i de landsdækkende meningsmålinger)

Hvis Dansk Folkeparti som ventet kommer ind kan det, på grund af valgforbundet med Venstre og Konservative, få betydning for det indbyrdes styrkeforhold i blå blok.

Med DF i byrådet vil Konservative "kun" få fem mandater, fordi partiet (på de yderste marginaler) betaler den laveste pris for de seks mandater, som målingen har tildelt dem.

Hvorfor er det så interessant?

Det er det fordi styrkeforholdet internt i blå blok kan blive afgørende for, hvilke rådmandsposter, der er til de to store borgerlige partier. 

Mandatfordelingen 18-11 udløser i blå blok  anden- og femtevalget til rådmandsposterne, mens rød blok vil få borgmesterposten samt tredje- og fjerdevalget til rådmandsposterne.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du ikke kan se grafikken, kan du åbne den i en browser her.

Det vil sige, at hvis det ellers valget falder ud som meningsmålingen viser, og hvis de røde partier snupper de samme rådmandsposter, som sidste gang, så må det forventes, at by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt og ældre- og handicaprådmand Søren Windell kommer til at bytte rådmandspladser. (By- og kulturudvalget opfattes typisk som "kronjuvelen" blandt rådmandsposterne.)

Derfor retter blikket sig nu mod DF og Nye Borerlige, som kan komme til at sidde i en vigtig positition, når de to store borgerlige partier skal lægge arm om, hvem der først skal vælge rådmandspost.

Indrømmet - vi er i afdelingen for politisk nørderi. Men det viser, at det ikke er helt ligegyldigt, hvordan styrkeforholdet er i de enkelte blokke, selv om det igen skulle ende med det samme 18-11 resultat som i 2017.

Rød blok

Det er også små marginaler, som kan afgøre succes eller fiasko for flere af partierne i rød blok. 

Alternativet er med 2,8 procent inde med et enkelt mandat, men balancerer lige på grænsen til at være ude. Partiet er i valgforbund med Enhedslisten, som står til to mandater.

I den virkelige verden er det dog ikke mange, som tror på, at Alternativet kommer ind. Og så tilfalder stemmerne Enhedslisten, som dermed kan se frem til en fremgang fra to til tre mandater.

SF står i målingen til 7,8 procent og dermed to mandater. Da der skal cirka tre procent til et mandat, er det meget ”dyre” mandater. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du ikke kan se grafikken, kan du åbne den i en browser her.


Socialdemokratiet betaler til gengæld den laveste pris for deres 11 mandater. Dermed skal der i valgforbundet ikke flyttes mange stemmer, før SF snupper et ekstra mandat fra borgmesterpartiet, som så må nøjes med 10 i stedet for 11 mandater.

Socialdemokratiet risikerer altså en øretæve. Med et tab på tre måske fire mandater kunne det godt tænkes, at partiet så vil forære en rådmandspost væk til Radikale Venstre, hvis der ellers skal være ro på bagsmækken de kommende fire år.

Men det kan selvfølgelig heller ikke udelukkes, at valget kunne ende med en bred konstituering, hvis der ellers på valgaftenen kan samles et flertal hen over midten, som er parat til at pege på Peter Rahbæk Juel som ny borgmester.

 

Oversigt

    Oversigt