26. okt. 2021 kl. 8:42

Politisk kommentator: Borgmesteren må føle sig sikker på "at den er hjemme"

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgmester Peter Rahbæk Juel føler sig tilsyneladende sikker på, at han får fire år mere, skriver TV 2 Fyns politiske kommentator Jesper Buch.

Vi kan af gode grunde ikke vide, hvad der foregår i hovedet på borgmester Peter Rahbæk Juel, men noget tyder på, at han føler sig ret sikker på at vinde valget. 

Tilsyneladende forbereder også de borgerlige sig på, at borgmesteren får fire år mere.

Det vender vi tilbage til lidt senere i denne artikel.

Først skal det handle om Venstre, som altid har haft en våd drøm om at erobre borgmesterposten i en af de fire store byer i Danmark.

Foreløbig er det blevet ved drømmen - altså lige bortset fra en borgmesterpost til Louise Gade i Århus for mange år siden.

Nå ja. Der var også året 2013, hvor Venstre i Odense var tæt på borgmesterposten. Men på målstregen gik den til socialdemokraten Anker Boye, fordi blå blok manglede knap 1600 stemmer.

Nu skriver vi 2021, og Venstre drømmer stadig om en af de store byer.

Denne gang stiller partiet med en ny borgmesterkandidat i Odense, Christoffer Lilleholt, som overtog rådmandmandsposten efter Jane Jegind sidste sommer.

Fakta om Odense Kommmune

Indbyggertal: 205509


Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: 614


Borgmester: Peter Rahbæk Juel (S) siden 2017. Genopstiller


Antal pladser i byrådet: 29


   Socialdemokratiet: 13

   Venstre: 6

   Konservative: 3

   SF: 2

   Radikale: 1

   Enhedslisten: 2

   De LokalNationale: 1

   Dansk Folkeparti: 1


Da han satte sig til rette i rådmandstolen, så det stadig nogenlunde lyst ud. Men så kom balladen om Inger Støjberg, og partiet tog en ny nedtur i de landsdækkende målinger.

Valget den 16. november i Odense kan blive valget, hvor Venstre og Konservative bliver lige store. Eller valget, hvor Konservative ligefrem går hen og bliver større end Venstre.

Ikke fordi Christoffer Lilleholt mangler talentet. Han er dygtig, politisk snu og hurtig til at sætte sig ind tingene. Han har haft en stejl læringskurve, og der er respekt omkring ham i partiets organisation, som familien Lilleholt i øvrigt sidder stærkt på.

Men landstendenserne i dansk politik er kommet på tværs.Og så har Christoffer Lilleholt nok også det problem, at en del borgerlige vælgere gerne ser, at han trods sit lysende politiske talent får lidt flere kilometer i benene, inden han sætter sig i borgmesterstolen.

Det betyder dog ikke, at slaget er tabt på forhånd. Kun at vejen til borgmesterposten bliver lang og besværlig.

Største parti

Konservative har medvind de landsdækkende meningsmålinger, og den konservative spidskandidat, Søren Windell, vejrer morgenluft.

Partiet startede reelt valgkampen for et års tid siden med en stærk kampagne mod planerne om at sælge Fjernvarme Fyn.

I løbet af få uger formåede Søren Windell & Co at samle op imod 10.000 modstandere af fjernvarmesalget i en gruppe på Facebook.

Det lykkedes dog Venstre at komme ind i kampen og give modstanden ekstra dynamik ved at gøre fjernvarmesalget til en diskussion om et valg mellem velfærd eller skinner.

"Lad os beholde fjernvarmen og droppe etape 2, så vi får råd til at finansiere fremtidens velfærd", lød det fra Christoffer Lilleholt.

Læs også: Disse blå partier deler stemmer til kommunalvalget
Gå tilbage Del
6. okt. 2021 kl. 13:30

Disse blå partier deler stemmer til kommunalvalget

Lasse Beck Frost

Fem blå partier i Odense går sammen i valgforbund op til kommunalvalget den 16. november.

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne samt Et bedre Odense indgår valgforbund i Odense.

Det oplyser partierne i en pressemeddelelse. 

- Jeg glæder mig over, at det mangeårige samarbejde mellem de blå partier i byrådet nu får selskab af Et bedre Odense, der ligesom os ønsker at trække Odense i en mere borgerlig retning, fortæller Søren Windell, der er rådmand og borgmesterkandidat for Konservative.

De fem blå partier er blevet enige om en række pejlemærker for de kommende fire år i Odense Kommune. Blandt andet har partierne underskrevet, at de ikke vil hæve skatterne yderligere, optage mere gæld eller forsøge at sælge Fjernvarme Fyn, som det trods stor protest blev forsøgt af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre tidligere.

Det vil partierne

Samtidig vil partierne skabe flere private arbejdspladser, have færre arbejdsdygtige på overførselsindkomst og udvikle både bymidten og forstæderne.

- Vi har sammen et politisk mål om, at Odense skal udvikle sig. Vi skal have langt flere i arbejde - især indvandrere - vi skal udvikle vores velfærd og give muligheder til borgerne. Der er brug for fokus på hele Odense, ikke kun på centrum, og hvor letbanen kører. Det er stærke markante pejlemærker, vi fire borgerlige partier vil sætte for Odense, lyder det fra Venstres borgmesterkandidat og rådmand, Christoffer Lilleholt.

Hvorfor indgår man valgforbund?

Forbundet betragtes ved beregningen af mandatfordelingen som én liste. Det kan i nogle tilfælde betyde, at deltagerne i forbundet tilsammen får et mandat mere, end hvis de ikke indgik i et forbund. Ved at indgå i valgforbund og listeforbund kan deltagerne i nogle situationer således opnå en mandatmæssigt fordel.


Kilde: Indenrigs- og boligministeriet

Ved det kommende kommunalvalg har de odenseanske partier fordelt sig i fire valgforbund.

Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre i ét, Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartiet i et andet, mens Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Liberaterne, De Lokalnationale og Nyt Odense udgør det trejde valgforbund.

Christoffer Lilleholt (V), Carsten Sørensen (DF), Per Nansted (KD) og Søren Windell (K). På billedet mangler Kim Skjoldborg fra Et bedre Odense.

Vupti - så var letbanen bragt ind i en sprængfarlig politisk diskussion - i hvert fald set med socialdemokratiske briller. Borgmester Peter Rahbæk Juel kunne pludselig kigge ind i et kommunalt valgår, som havde potentiale til at udvikle sig til en slags folkeafstemning om salget af fjernvarmen og letbanens etape 2. 

Som bekendt endte hele historien med, at Peter Rahbæk Juel trak salget tilbage. Ganske vist havde borgmesteren i månedsvis forsøgt at skabe indtryk af, at han faktisk slet ikke havde taget stilling til spørgsmålet, men blot ville afvente "den demokratiske samtale med borgerne". Det var der bare ingen som troede på.

I dag er diskussionen om fjernvarmen stendød, men sagen kørte ikke desto mindre i så lang tid, at den sagtens kan have nået at anrette skade på Peter Rahbæk Juel. 

Skaden er sket

Konservative politikere havde en fest i de måneder, fjernvarmedebatten kørte. 

Men i starten af det nye år kom en en rigtig møgsag. Søren Windell havde i en fjern fortid forsøgt sig som forretningsmand. TV 2 Fyn kunne fortælle om rod i økonomien i ældrerådmandens selskaber for år tilbage.

I kølvandet på medieomtalen opstod der tvivl om, hvorvidt sagen var for belastende til, at Søren Windell kunne fortsætte i bestyrelsen for Nordatlantisk Hus.

Odense Kommunes jurister vurderede dog, at der ikke var grund til at smide Windell ud af bestyrelsen, fordi der var tale om en gammel og for længst afsluttet sag.

Læs også: Kurator bekræfter: Flere huller i Windell-selskabs regnskab
Gå tilbage Del
25. maj. 2021 kl. 19:00

Kurator bekræfter: Flere huller i Windell-selskabs regnskab

Jonathan Malat

Kurator Anders Madsen mener ikke, at der er grundlag for konkurskarantæne mod konservativ rådmand.

Der er rod og huller i regnskabet, men der er ikke fundet kriminelle forhold, og der er ikke her og nu er basis for at indstille rådmand Søren Windell til konkurskarantæne.

Sådan lyder den foreløbige konklusion i en ny cirkulæreskrivelse fra kurator i Soeren Group Aps., Anders Madsen.

Mangler oplysninger

Når konklusionen er foreløbig, skyldes det for det første, at Søren Windell, der var direktør i Soeren Group, er i gang med at skaffe bilag og oplysninger fra selskabet, der ikke er til stede i det regnskabsmateriale, som kurator hidtil har haft adgang til.

Det andet forhold er, at der fortsat mangler at blive indkaldt til kreditorprøvelse, inden boet kan lukkes.

Kurator har blandt andet bedt Windell undersøge, hvorfor et tilgodehavende, som Soeren Group havde hos Windells tidligere arbejdssted, Grønttorvet, er nedskrevet fra 95.000 kroner til nul kroner.

Solgt Mitsubishi

Desuden mangler kurator oplysninger om en Mitsubishi Grandis 2.0, som selskabet har ejet indtil 20. januar 2020. Kurator vil gerne have dokumenteret, hvordan køretøjet er afhændet og købesummen betalt.

Desuden er der ifølge kurator fra selskabets bankkonto løbende afholdt en række udgifter samt foretaget overførsler og kontanthævninger, som pt. foreligger på et udokumenteret grundlag.

“En kontrolleret lukning ville have været at foretrække. Derfor har jeg efterfølgende forsøgt om det stadig vil være muligt at finde sådan en ordning, hvor selskabet kan afvikles i god ro og orden”

— Søren Windell

- Er der ikke dokumentation for, at der er tale om afholdelse af selskabets udgifter eller tilbagebetaling af lån, kan betalingerne være i strid med selskabslovens § 210, hedder det i cirkulæreskrivelsen.

Ikke karantæne

Kurator Anders Madsen mener dog ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at indstille Søren Windell til konkurskarantæne.

- Den tidligere direktør er efter det oplyste i færd med at fremskaffe bogføringsbilag og at dokumentere mellemregningen og på denne baggrund, vurderer kurator, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne, hedder det.

Ifølge kurator har Søren Windell 143.000 kroner til gode i Soeren Group Aps, men Søren Windell har ikke stillet krav om indfrielse af lånet, så indtil videre ser der kun ud til at være et krav fra Skat på 24.000 kroner i selskabet og måske fra kurator, hvor skifteretten dog har stillet garanti.

Boet har 41.000 kroner stående på en konto i Danske Bank.

Derfor konkurs

Kurator slår fast, at selskabet gik konkurs, fordi der ifølge Windells revisor ikke var penge nok i selskabet til at leve op selskabslovens kapitalkrav.

Ifølge kurator er selskabets bogføring udført i kassekladder for 2018 og 2019, men ikke afstemt eller bogført.

Selskabets revisor oplyser, at alle posteringer først er bogført i december 2020.

Der er ingen bogføring for 2020.

Søren Windell oplyser i forbindelse med udsendelsen af cirkulæreskrivelsen, at det aldrig har været meningen, at selskabet Soeren Group skulle gå konkurs. 

- En kontrolleret lukning ville have været at foretrække. Derfor har jeg efterfølgende forsøgt, om det stadig vil være muligt at finde sådan en ordning, hvor selskabet kan afvikles i god ro og orden. Det skulle vi have gjort fra starten. Nu kan tingene forhåbentlig bringes i orden, uden at andre end jeg lider et tab, siger han.

Alligevel skulle der gå adskillige dage, inden bestyrelsesformanden for Nordatlantisk Hus, Claus Houden, som sidder i byrådet for Venstre, besluttede sig for, at Søren Windell alligevel kunne blive siddende.

Konservative var rasende og følte, at Venstre bevidst havde trukket sagen i langdrag for at  fastholde negativt fokus på Søren Windell med det formål at "stjæle" stemmer. Tilliden mellem Venstre og Konservative havde lidt et stort knæk.

Om det er årsagen til, at vi efterfølgende også har set enkelte Konservative solomarkeringer på Venstres bekostning skal være usagt. 

Men - hvis det er begrundet i, at man hellere vil sikre sit eget parti et godt valg end et samlet godt resultat til blå blok, så tyder alt på, at både Venstre og Konservative indstiller sig på fire år mere med Peter Rahbæk Juel ved bordenden.

Den sure onkel

Socialdemokratiet fik for fire år siden et kanonvalg efter en stærk valgkamp med positiv fokus på byens udvikling, velfærd og bander. 

Venstre fremstod som den sure onkel, der altid siger "nej".

Ved dette valg har Christoffer Lilleholt en anden vej. Han siger "ja" -  efterfulgt af nogle betingelser. "Ja" til den grønne omstilling, men bilerne skal have lov at køre i centrum. "Ja" til velfærd i stedet for letbanens etape 2. "Ja" til udvikling af Odense bymidte, men ikke på bekostning af forstæderne, og så videre. 

Læs også: Susanne Crawley på usikker grund: Socialdemokratiet dropper forhåndsaftale om rådmandspost
Gå tilbage Del
10. okt. 2021 kl. 19:57

Susanne Crawley på usikker grund: Socialdemokratiet dropper forhåndsaftale om rådmandspost

Ole Holbech

Ved de sidste to kommunalvalg har Susanne Crawley (RV) været sikker på sin rådmandspost i Odense Kommune på grund af en forhåndaftale med Socialdemokratiet. Den aftale er dog ikke blevet lavet i år.

Susanne Crawleys (RV) tid som børn- og ungerådmand i Odense Kommune begyndte med en tur i en robåd på Odense Å tilbage i 2013. Her indgik hun og daværende borgmester Anker Boye (S) en forhåndaftale mellem deres partier.  

Der er dog løbet meget vand under broen siden, og nu kan Susanne Crawley ikke længere være sikker på sin post efter det kommende kommunalvalg. 

Ved de seneste to kommunalvalg er hun ellers på forhånd blevet lovet en rådmandspost mod sin støtte til en Socialdemokratisk borgmester. Men den aftale eksisterer ikke længere.

Stadig et godt samarbejde

I Socialdemokratiet slår man fast, at parterne ikke er blevet uvenner. I stedet indgår Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF i et såkaldt teknisk valgforbund for mindske stemmespild ved valget.

-Vi er trygge og glade for det samarbejde, vi har haft igennem de sidste par perioder, siger Mads Søndergaard Thomsen, der er formand for Socialdemokratiet i Odense og fortsætter.

- De Radikale er også en del af holdet, når vi skal lave resultater i den næste valgperiode. Når valgets resultat ser nogenlunde klart ud, så sætter vi os ned sammen med dem på valgnatten, og så tager vi snakken med dem som de første. 

Ingen garanti til Radikale

På trods af tiltroen til Susanne Crawley er det ikke sikkert, at Peter Rahbæk Juel (S) får brug for hendes og Radikale Venstres støtte ved Kommunalvalget. 

Socialdemokratiet står nemlig til at få et godt valg og kan dermed være godt på vej til at tage rådmandsposten, fortæller Jakob Risbro, der er samfundsredaktør hos TV 2 FYN. 

- Selvom formanden siger noget andet, så tror jeg, at Socialdemokratiet alligevel går rundt og har en ret god mavefornemmelse med, hvordan valget kommer til at gå. Derfor vil de gå et vis stykke af vejen for at nappe den anden rådmandspost til sig selv, siger han og fortsætter.

- Så længe jeg kan huske, så har der kun været et radikalt mandat, og det er altså ikke nok til at få en rådmandspost, medmindre man har en helt central position, som den De Radikale har haft. Det, at man først tager snakken på valgnatten, betyder, at Socialdemokratiet kan se, om de kan få et rødt flertal uden brug af De Radikale, og så kan hendes mandat blive meget mindre værd

Flemming Ellegaard
Hos både Socialdemokratiet og Radikale Venstre i Odense har man været glade for samarbejdet og tænker, at det også skal fortsætte efter valget.

Komfortabel i samarbejdet

Hos Radikale Venstre i Odense er man dog urokkelige i forhold til valgforbundet. Partiet har tiltro til samarbejdet og ønsker ikke at uddybe ydeligere i forhold til den manglende forhåndsaftale. 

Føler I, at jeres stemme er lige så vigtig for socialdemokratiet, som den var tidligere?

-Vi føler os komfortable i den aftale, vi har indgået, fortæller Kristian Grønbæk Andersen (RV),  der er Kommuneformand i partiet. 

Er samarbejdet lige så godt, som dengang I sad i den båd tilbage i 2013?

- Svaret det samme. Vi har indgået et valgteknisk samarbejde med Socialdemokratiet og SF. Derved bliver det, siger Kommuneformanden.

Et samarbejde med de blå

Kristian Grønbæk Andersen ønsker ikke at kommentere, om partiet i stedet kunne finde på at lave et samarbejde med de blå partier. 

Jakob Risbro understreger dog, at de blå partier sikkert vil gøre meget for at overtale Susanne Crawley til at samarbejde med dem.

- Man har jo set tidligere, at det er De Radikale, der kan bestemme, hvem det er, der skal være borgmester. Så hun kan stensikkert regne med, at hvis hun kan gøre Christoffer Lilleholt eller Søren Windell til borgmester, så skal hun nok få sin børn- og ungerådmandspost. Det er stensikkert, siger samfundsredaktøren og fortsætter.

- Jeg tror så ikke helt på det, for Susanne Crawley har med sin politik bundet sig tæt op af den røde blok. Så det vil være meget overraskende, tror jeg, hvis hun lige pludselig skulle til at pege på en grøn eller en blå borgmester. 

Kommunalvalget finder i år sted d. 16. november. 

Christoffer Lilleholt skal sikkrt nok få et personligt godt valg på den strategi. Dertil kommer  "rådmandseffekten", som man ifølge valgeksperter får gavn af første gang, man som rådmand (eller borgmester) skal møde vælgerne.

Om det så kan opveje det, der måske går tabt på Venstres landspolitiske vælgerkrise, er en helt anden historie.

Et kanonvalg

Peter Rahbæk Juel høstede af "borgmestereffekten" i 2017, - så den kan han ikke regne med denne gang.

Nu skal han stå på mål for det, han har udrettet i de fire år, der er gået. Det helt store spørgsmål nu, er om vælgerne er tilfredse med ham.

Vil de straffe ham for fjernvarme-sagen? Vil de belønne ham for Velfærdens Fundament? Vil de straffe ham for letbaneforsinkelserne og de økonomiske usikkerheder, der er omkring projektet?

De rigtige svar på spørgsmålene er, at vi først kan ved det, når stemmerne er talt op den 16. november om aftenen.

Læs også: Nyt valgforbund på plads i rød blok
Gå tilbage Del
3. okt. 2021 kl. 18:00

Nyt valgforbund på plads i rød blok

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tre partier i Odense byråd er gået sammen i et nyt valgforbund, som skal hjælpe med at stemmer ikke går til spilde ved det kommende kommunalvalg.

Socialdemokratiet, SF og De Radikale i Odense Kommune har søndag præsenteret et nyt valgforbund til det kommende kommunalvalg i november. 

Partierne har arbejdet tæt sammen i den igangværende valgperiode, og håber med valgfundet at det kan fortsætte efter valget, når odenseanerne har sat deres kryds på stemmesedlen. 

- Det gode samarbejde vil vi gerne fortsætte med, og derfor er det naturligt for os at indgå et valgforbund, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Valgforbundet skal være med til at mindske stemmespild ved valget. Så en stemme på SF vil også være en stemme på De Radikale og Socialdemokratiet - og omvendt. 

Det betyder eksempelvis, at hvis et parti ikke får nok stemmer til et mandat, kan stemmerne gå videre og sikre et mandat til et af partierne. 

- I denne byrådsperiode har vi tre partier stået bag alle væsentlige beslutninger om Odense. Vi har sammen forsvaret dem og gennemført dem, også når det blev svært, siger Susanne Crawley (R).

For hende er der stadig mange ting, der skal opnås. Blandt andet at flere skal i job, folkeskolen skal have en opgradering og erhvervslivet skal gribe den grønne omstilling. 

- Alt det vil vi gerne gøre sammen, og vi har vist, at vi kan det og tør det. Alt det skal Radikale stemmer arbejde for, siger hun.

Hvorfor indgår man valgforbund?

Forbundet betragtes ved beregningen af mandatfordelingen som én liste. Det kan i nogle tilfælde betyde, at deltagerne i forbundet tilsammen får et mandat mere, end hvis de ikke indgik i et forbund. Ved at indgå i valgforbund og listeforbund kan deltagerne i nogle situationer således opnå en mandatmæssigt fordel.


Kilde: Indenrigs- og boligministeriet

Snakker sammen som de første

Socialdemokratiet, SF og De Radikale indgik i også et valgforbund ved seneste kommunalvalg i 2017, hvor Enhedslisten og Alternativet dengang også var med. 

Peter Rahbæk Juel blev jo som bekendt borgmester, mens SF og De Radikale fik rådmandsposter. Men borgmesteren vil ikke svare på, om der er indgået en aftale om sådan en fordeling efter valget?

Er der indgået konstitueringsaftaler på forhånd med eksempelvis rådmandsposter til Susanne Crawley (R) og Brian Dybro (SF)?

- Det, vi har aftalt, er, at vi mødes som de første, når stemmerne er talt op. Det finder jeg naturligt, når vi har et valgforbund, og vi har det gode samarbejde med hinanden. Og så tager vi den samtale derfra, fortæller Peter Rahbæk Juel.

Med det nye valgforbund er der nu indgået tre valgforbund i Odense til kommunalvalget den. 16. november. 

Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartier har lavet et valgforbund, mens fem borgelige partier bestående af Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Johnny Killerups Liberaterne, De lokalnationale og Nyt Odense, også har indgået et valgforbund.

Det eneste vi med nogenlunde sikkerhed kan sige, er, at vælgerne (i følge valgforskningen) er bedre til at straffe end til at belønne politikerne. 

Med det in mente skal Socialdemokraterne nok ikke forvente næsten 42 procent af stemmerne som i 2017. 

Til gengæld kan de lune sig ved tanken om, at der skal flyttes rigtig mange stemmer for at magten skifter. Der står 18 - 11 til rød blok i det nuværende byråd, så der er rigelig råd til at tabe vælgere og stadig beholde borgmesterposten.

Den er hjemme 

Under alle omstændigheder må Peter Rahbæk Juel føle sig ret sikker på, at "den er hjemme" som Uffe Ellemann over en whisky-sjus sagde til Ekstra Bladet aftenen før folketingsvalget i 1998.

Ellers havde han vel lavet en aftale med den radikale Susanne Crawley, som han gjorde for fire år siden. Dengang blev hun lovet en rådmandspost på forhånd, så der var styr på hende, hvis hun skulle blive tungen på vægtskålen.

Læs også: 'Børnenes viceborgmester' om pladsmangel i skolen:
  • Vi har store udfordringer foran os
Gå tilbage Del
9. sep. 2021 kl. 17:41

'Børnenes viceborgmester' om pladsmangel i skolen:
  • Vi har store udfordringer foran os

Anders Høgh

På trods af mange års fokus på at forbedre forholdene i folkeskolen er der stadig problemer. Pladsmangel i klasseværelset er ét af dem. Viceborgmester erkender, der er store udfordringer forude.

1,7 kvadratmeter per elev er hverdagen for flere klasser på Munkebjergskolen i Odense. Også selvom interesseorganisationen Danske Skolelever anbefaler, at der minimum er 2,7 kvadratemeter per elev. 

Det har mødt kritik fra skolebestyrelsen, ligesom Araz Khan, der er medlem af byrådet for Venstre, har kritiseret flertallet i byrådet for ikke at prioritere nok penge til folkeskolerne

De seneste 12 år har Tim Vermund repræsenteret socialdemokratiet, som alle årene har haft borgmesterposten i byen. 

Han er socialdemokratisk 1. viceborgmester i Odense, og kalder sig selv for 'børnenes viceborgmester'.

På trods af mange års fokus på at forbedre forholdene i de odenseanske folkeskoler - blandt andet ved seneste kommunalvalg i 2017, hvor Socialdemokratiet blandt andet gik til valg på at skabe bedre rammer for undervisningen - er der stadig udfordringer på folkeskoleområdet. 

Vi har spurgt 'børnenes viceborgmester', hvorfor det stadig er tilfældet.

- Vi har lige afsat over en halv milliard til skolerenoveringer, og Munkebjergskolen får 19,7 millioner kroner udmøntet i 2022. Jeg glæder mig da til at komme ud på skolen og snakke med dem om, hvordan de vil have, vi bruger de penge, så vi får gjort noget ved det her problem. De penge er afsat. Det har vi gjort - det har Venstre ikke gjort, så derfor synes jeg, det er lidt sjovt, Araz Khan går ud med den her kritik. 

Det her har været et problem i længere tid. Eleverne klager over støj og ondt i hovedet. Du kalder dig ' børnenes viceborgmester', og repræsenterer borgmesterpartiet. Hvorfor har I ikke prioriteret at gøre noget ved det her?

- Hvert eneste år har vi prioriteret folkeskoleområdet, men det kræver rigtig mange ressourcer. Den arv, vi har overtaget fra tidligere generationer, er ikke så god. Vi har mange skoler, som er nedslidte og måske dårligt konstrueret, så på den måde har vi store udfordringer foran os. Det er også derfor, vi netop har fundet penge i 'Velfærdens Fundament', så vi kan begynde at få gjort noget ved det. 

- Jeg er selv tidligere elev på Munkebjergskolen, så jeg kender alt til arbejdsforholdene i klasselokalerne, og det er simpelthen for småt. Det er ikke velegnet til moderne undervisning at være i så små lokaler. Så jeg vil bestemt gerne være med til at gøre noget ved det. Det kræver bare, at vi får fundet pengene, og det arbejder vi på. 

Vil ikke garantere noget

Du nævner selv, det kræver rigtig mange ressourcer. Det er I klar over, men alligevel har I ikke sat nok penge af til at få løst problemerne. I har eksempelvis prioriteret letbanen i stedet for. Hvorfor den prioritering?

- Det er næsten komisk, at alt skal blive til en letbane-diskussion i den her by. Vi har skabt en letbane, som har sat gang i byen. Der er gang i udviklingen, og skattegrundlaget stiger, så vi får flere penge, så vi kan gøre noget for skolerne. Det er den store plan, og det er vi godt i gang med. Men det er da klart, jeg vil rigtig gerne have flere penge til at renovere skoler for. Nu har vi fundet lidt over en halv milliard til det, og vi skal i gang med at udmønte det - også ude på Munkebjergskolen. Det er da helt klart min ambition, at vi skal have bedre klasselokaler ude omkring på alle vores skoler i Odense. 

Som 'børnenes viceborgmester' er det så nok at kalde det en ambition. Kan du garantere, at det bliver ordnet?

- Nu har jeg lært efter mange år i politik, at man skal passe på med at garantere noget som helst. Jeg kan i hvert fald love, at jeg vil arbejde benhårdt for at vi får ordentlige fysiske forhold på vores folkeskoler. Det har jeg gjort i rigtig mange år, det vil jeg fortsat kæmpe for.

Problemet er ikke isoleret til Munkebjergskolen. Vi har kendskab til flere andre odenseanske folkeskoler, hvor der ikker er plads nok i forhold til de anbefalinger, som for eksempel Danske Skoleelever kommer med. Hvad vil I gøre ved det?

- Rom blev ikke bygget på en dag. Vi bliver nødt til hvert eneste år at få prioriteret det her område. Vi har fundet rigtig mange midler til at få gjort noget ved alle vores skoler. Vi er i gang, men det er klart, at der er også meget store udfordringer foran os.

Da stemmerne i 2017 var talt op var der imidlertid ikke brug for Crawley til at sikre flertallet. Men et løfte er et løfte og bordet fangede. 

Denne gang skal Susanne Crawley nok indstille sig på, at hun kun får en rådmandspost, hvis der er brug for hende. Hvis ikke kunne den socialdemokratiske gruppeformand Tim Vermund være et godt bud på en ny børne- og ungerådmand.

I øvrigt er det et stort spørgsmål, om den radikale rådmand er i stand til at fastholde resultatet fra 2017. Partiet har været i frit fald siden Morten Østergaards fald fra de politiske tinder. Politiske prædikanter, som markedsfører sig selv som forbilleder for de gode mennesker, lever livet farligt, når  det viser sig, at partiet ikke er i stand til at leve op til egne idealer.

Peter Rahbæk Juel kan imidlertid være helt sikker på venstrefløjens opbakning. SF og Enhedslisten peger altid på en socialdemokratisk borgmester.

Denne gang er der grund til at holde særligt øje med Enhedslisten. Spidskandidaten, Reza Javid, har været i stand til at balancere i rollen som kritisk oppositionsparti, selv om han er en del af borgmesterens parlamentariske grundlag. Det skal nok sikre ham og partiet et fint valg. 

Måske Enhedslisten ovenikøbet kan snuppe nogle stemmer fra SF, som med spidskandidaten Brian Dybro er lige så tandløs overfor Peter Rahbæk Juel, som Pia Olsen Dyhr er overfor Mette Frederiksen.

Vi har ikke rigtig set noget bid fra den kant. Denne skribent har i hvert fald ikke bemærket noget, og hvis det skulle være sket, kan det højest have efterladt et sugemærke.

De små blå

Dansk Folkeparti skal regne med en ordentlig røvfuld. 

Partiet, som for få år siden havde store profiler som Alex Ahrendtsen og Pernille Bendixen, står med den relativ ukendte spidskandidat, Carsten Sørensen.  

Ikke desto mindre falder han godt i partiets vælgersegment med fokus på nære spørgsmål, som optager vælgerne. Han kan mere end blot at appellere til frygten for muslimer med krumsabler og snabelsko. Det skal nok sikre ham et enkelt mandat i det nye byråd.

Læs også: Duel: Her er forskellen på DF og Nye Borgerlige i Odense
Gå tilbage Del
15. apr. 2021 kl. 22:01

Duel: Her er forskellen på DF og Nye Borgerlige i Odense

Rasmus Rask

Spidskandidaterne Carsten Sørensen og Jacob Askham-Christensen forklarer, hvordan de adskiller sig fra hinanden. Der vil være kamp om mandaterne på højrefløjen i Odense.

Der bliver kamp om mandaterne på højrefløjen i byrådet i Odense, når der til november er kommunalvalg.

Ifølge en Megafon-måling fra efteråret står Nye Borgerlige til 3,8 procent af stemmerne i Odense, mens Dansk Folkeparti står til 3,5 procent.

De to partiers spidskandidater var inviteret til en duel for at skyde valgkampen i gang. Her fik de mulighed for at forklare, hvordan de to partier adskiller sig.

- Vi har endnu mere fokus på det, vi kalder sund fornuft i driften, hvor DF har kørt en mærkesag med flygtninge og indvandrere. Lige det punkt er mere eller mindre generelt accepteret af alle partier, siger Jacob Askham-Christensen, der er spidskandidat for Nye Borgerlige i Odense.

- Jeg vil holde hånden under velfærden. Jeg vil ikke spare de ansatte i kommunen væk. Jeg vil ikke reducere de ansattes lønninger. Jeg vil sikre, at de ansatte, vi har i kommunen nu, bedst muligt yder en service og sikrer, at velfærden i Odense Kommune består, lyder det fra Carsten Sørensen (DF), der sidder i byrådet, hvor han er 2. viceborgmester.

Ved det seneste kommunalvalg i 2017 fik Dansk Folkeparti to mandater, hvoraf Carsten Sørensen sidder på det ene. Det andet gik til Christell Gall, der efterfølgende er skiftet til De LokalNationale.

Begge spidskandidater vurderer, at de har bedst chance for at komme i byrådet. Vælgerne afgør, hvem der skal sidde i byrådet i Odense, 16. november. 

Mon ikke også der falder et enkelt mandat af til et af de små partier i det fem-kantede valgforbund bestående af Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Liberaterne, De Lokalnationale og Nyt Odense.

Christel Gall fra De Lokalnationale skal nok trække nogle stemmer med hjælp fra veteranen Pernille Bendixen. Liberaternes Johnny Killerup, som tidligere på sommeren blev smidt ud af Venstre, har også et vist stemmepotentiale. Og med hjælp fra den farverige politiske ildsjæl, Kim Slott, fra Nyt Odense, kan der sikkert skrabes nok stemmer sammen, så der bliver plads til en af dem i det nye byråd.

Det store spørgsmål er bare, hvem det bliver? 

Det ene navn kan være et lige så godt bud som det andet, så måske vi bare skal nøjes med at rafle os frem til svaret. De vælgere, som overvejer at stemme på et af de nævnte fem partier skal i hvert fald vide, at deres krydser nærmest havner i et raflebæger. Alle stemmerne puljes, inden der sættes navn på det mandat, der eventuelt måtte være valgt. Det vil sige, at et kryds på for eksempel Johnny Killerup sagtens kan ende som en stemme på Christel Gall. Eller omvendt.  

Og mens vi rafler om navnet,  kan Peter Rahbæk Juel skænke sig en whisky-sjus. Den er hjemme!

12. dec. 2024 kl. 18:58
Tophistorie
Breaking

Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand

LYT
Del
Link
kopieret!

Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.

- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.

Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.

- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.

- Vi kæmper

Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.

Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.

- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.

Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.

- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.

Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.

- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.

Ingen personer er kommet til skade ved branden.

Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.

Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.

Local Eyes
Local Eyes
Local Eyes
Presse-fotos.dk
/
12. dec. 2024 kl. 19:54
Tophistorie

Kom med helt tæt på: Her afslører rådmand sit exit til kollegaer

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen kom det som en overraskelse for mange, da Odenses rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V), meddelte sin afgang fra politik - blot måneder efter at være valgt som Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg.

Inden nyheden blev offentliggjort, blev politikerens nærmeste kollegaer informeret, og et tv-hold var til stede.

Optagelserne er blevet lavet i forbindelse med produktionen til en dokumentar om næste års kommunalvalg.

Her havde Christoffer Lilleholt indvilliget i, at TV 2 Fyn fik lov til at komme helt tæt på, hvordan det er at drive valgkamp som byrådspolitiker til et kommunalvalg. Både i offentligheden og i privaten.

Optagelser, der nu står i et andet lys.

Vil prioritere familieliv

Christoffer Lilleholt, der nu stopper i politik, blev ellers valgt som Venstres spidskandidat i Odense til næste års kommunalvalg, der afholdes 18. november. I TV 2 Fyns dokumentar “Lilleholt siger farvel”, fortæller han, at han begyndte at overveje sin fremtid i politik efter fødslen af sit andet barn i sommer.

- Enhver, der får et barn eller to børn - jeg kan næsten ikke forestille mig, at man ikke ændrer sit perspektiv på verden og på, hvad der er vigtigt. Indtil jeg fik mit første barn, var karrieren vigtigst frem for alt. 

I forbindelse med sit politiske arbejde og beskæftigelse som rådmand i Odense Kommune konstaterer venstrepolitikeren, at der foregår mange møder om aftenen. For nuværende ønsker han i stedet at prioritere sin tid i sit familieliv med kone og børn. 

- Det er ikke, fordi jeg synes, at det er synd for nogen, der bliver rådmand. Men det skal passe ind i ens eget liv, hvis man skal deltage i det. Jeg synes, jeg er nået til et punkt, hvor jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet. 

Dermed skriver Christoffer Lilleholt sig ind i en tendens. Tidligere på året udførte TV 2 Fyn en rundspørge hos fynskvalgte politikere. Her svarede 51 procent af de adspurgte, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.

Afviser ikke politisk comeback

I slutningen af oktober blev Christoffer Lilleholt valgt som spidskandidat for Venstre. Dermed har han haft overvejelserne om et eventuelt exit, før han blev valgt til posten, der skulle vippe Peter Rahbæk Juel af borgmesterposten i Odense. 

Du siger, at du har haft overvejelserne i et stykke tid. Havde det ikke været bedre for Venstre, hvis du havde tonet rent flag? 

- Jo, når man kigger tilbage, så kunne man have gjort en masse ting anderledes. 

Christoffer Lilleholt afviser ikke, at han på et tidspunkt vender tilbage i politik, men har som udgangspunkt ingen planer om at vende tilbage til Odense Byråd. 

- Hvis jeg skal lave politik, så vil det nok være et andet sted, men der er ingen som helst konkrete planer om det. 

Tidligere på ugen erfarede TV 2 Fyn, at Christoffer Lilleholts far, Lars Christian Lilleholt, er i spil til at blive Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg. Christoffer Lilleholt afviser at kommentere spørgsmålet om, hvorvidt hans far vender tilbage til Odense Byråd.

- Jeg blander mig overhovedet ikke i, hvordan det udspiller sig i Odense. Jeg tror ikke, det er særlig sundt, at en, der har været og har haft et job, begynder at blande sig i sin efterfølger. 

Video: August Mylenberg Sandberg
12. dec. 2024 kl. 21:25

HCA Airport lægger hus til udvikling af krigsmateriel

LYT
Del
Link
kopieret!

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har valgt at donere 17 millioner kroner til, at danske og ukrainske dronevirksomheder fremtidigt kan få unik hjælp til forretningsmodning, adgang til testfaciliteter og meget andet.

Planen er, at det skal drives af Odense Robotics og CenSec med HCA Airport som omdrejningspunkt.

Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel, kalder det “en meget flot bevilling”.

Og også Søren Elmer Kristensen, der er CEO i O-Robotics, ser frem til at få virksomhederne engageret og involveret i projekter.

12. dec. 2024 kl. 20:39
Fyn
TV 2 Fyn

Rådmand følte sig truet og afpresset - nu tager sagen en drejning

LYT
Del
Link
kopieret!

Bølgerne gik højt, men nu er der tilsyneladende sluttet fred mellem sundhedsrådmand i Odense Kommune, Tommy Hummelmose (K), og byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S).

Det oplyser rådmanden på sin facebookprofil torsdag.

- Claus Skjoldborg har fortalt, at det ikke har været hans hensigt at true, og jeg har fået bekræftet, at der ikke cirkulerer materiale med historier om mig og mine, som er fremstillet med det formål at tilsværte mig. Det har, som Claus Skjoldborg siger, ikke været hensigten, og det er jeg naturligvis glad for at få afklaret, skriver Tommy Hummelmose i et opslag.

Omhandlede sugardating

Sagen brød for alvor ud i lys lue fredag, efter Claus Skjoldborg - ifølge rådmanden - henvendte sig til Tommy Hummelmose med et billede på sin mobiltelefonen af det, der lignede en færdigskrevet artikel.

”Kan Odense være tjent med en rådmand, der opfordrer til sugardating?”, lød overskriften på artiklen ifølge rådmanden. Artiklen tog afsæt i Tommy Hummelmoses virksomhed Intelligent Banker, der på et tidspunkt sammenlignede datingsider.

Hele årsagen til episoden skal findes i, at Tommy Hummelmose i et facebookopslag havde rettet kritik af, at man som politiker arrangerer en demonstration imod en privat borger. Det var angiveligt det opslag, som Claus Skjoldborg ville have Tommy Hummelmose til at slette.

- Jeg har sidste del af vores samtale på bånd. Da jeg følte mig truet, tog jeg min mobil frem og optog den sidste del af samtalen, sagde Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn.

Læs også: Rådmand optog lydfil af byrådskollega, da han følte sig truet og afpresset
Gå tilbage Del
6. dec. 2024 kl. 8:59

Rådmand optog lydfil af byrådskollega, da han følte sig truet og afpresset

Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K) har søgt juridisk bistand, efter at han føler sig truet og afpresset af byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S).

- Et byrådsmedlem i Odense har afpresset/truet mig med, at hvis jeg ikke ændrede holdning til en sag, ville vedkommende gå i offentligheden med en række beskyldninger mod mig – med henblik på at ødelægge min karriere og tilsværte mit navn, skriver han i et opslag på Facebook.

I et interview med TV 2 Fyn uddyber han, at han overvejer at melde sagen til politiet. Han har desuden optaget en lydfil af episoden.

Følg sagens udvikling løbende i TV 2 Fyns liveblog. Klik på "Læs mere".

Beskyldninger om trusler og afpresning i byrådet i Odense

Følg opdateringerne herunder

Sagen handler om sugardating

I facebookopslaget uddyber Tommy Hummelmose, hvad sagen drejer sig om.

- I forbindelse med et møde for byrådet henvender byrådsmedlem Claus Skjoldborg sig til mig. Claus Skjoldborg siger kort, at hvis jeg ikke straks sletter et opslag på Facebook, der omhandler min kritik af, at man som politiker arrangerer en demonstration imod en privat borger, så vil han offentliggøre en artikel/tekst om mig, som vil skade mig. Claus Skjoldborg holder derefter sin egen mobiltelefon op foran mig og viser mig et billede af det, der ligner en færdigskrevet avisartikel, omhandlende mig som person.

Screendump fra Facebook

Artiklen hedder ifølge Tommy Hummelmose: ”Kan Odense være tjent med en rådmand, der opfordrer til sugardating”? Artiklen havde afsæt i Tommy Hummelmoses virksomhed Intelligent Banker, der på et tidspunkt sammenlignede datingsider.

Her var der en artikel, der handlede om, hvad sugardating er, og artiklen blev afsluttet med: "Er sugardating noget for dig?".

- Det er naturligvis helt galt. Sådan en tekst ville virksomheden normalt aldrig offentliggøre. Men det blev den desværre, også selv om idéen med sammenligning af datingsider blev droppet, skriver Tommy Hummelmose i sit facebookopslag.

Det er dog sugardating-artiklen, som Claus Skjoldborg ifølge Tommy Hummelmose ville udskamme rådmanden med.

Optog lydfil af byrådskollega

I et interview fortæller Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn, at episoden skete efter et møde i byrådet på Odeon.

Har du noget dokumentation for, at episoden er sket?

- Jeg har sidste del af vores samtale på bånd. Da jeg følte mig truet, tog jeg min mobil frem og optog den sidste del af samtalen, siger Tommy Hummelmose.

TV 2 Fyn har bedt om at høre lydfilen, men det har ikke været muligt.

Var der nogen vidner?

- Jeg har ikke ønske om at involvere andre mennesker i sagen.

Hvad vil du gøre nu?

- Jeg har møde med den juridiske afdeling i kommunen på mandag. De tager det meget alvorligt, og vi taler videre på mandag for at finde ud af, hvad næste skridt i sagen er.

Hvilke sanktioner skal det have for Claus Skjoldborg?

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til.

Vil du melde det til politiet?

- Det har jeg ikke besluttet mig for endnu. Det skal dialogen med juridisk afdeling være med til at afdække, siger Tommy Hummelmose.

Nu reagerer Claus Skjoldborg på anklage om trusler

Claus Skjoldborg reagerer fredag eftermiddag på, hvorvidt han har truet og afpresset sin byrådskollega, sundhedsrådmand Tommy Hummelmose.

- Jeg vil understrege, at jeg på intet tidspunkt har fremsat trusler. Og skulle min del af samtalen blive opfattet sådan, så har det i hvert fald ikke været min intention, skriver Claus Skjoldborg i en sms til TV 2 Fyn.

Han ærgrer sig over, at Tommy Hummelmose går i medierne med historien.

- Derfor er jeg ærgerlig over, at Tommy Hummelmose vælger at tage en situation ud af en samtale på tomandshånd og ensidigt vende den imod mig i offentligheden - endda med trusler om politianmeldelse. Det synes jeg er ude af proportioner, siger Claus Skjoldborg.

- Vi plejer da at kunne snakke med hinanden om tingene. Hvis jeg havde haft en lignende opfattelse af en situation, som Tommy har, så vil jeg nok have taget direkte kontakt til den politiske kollega, som var den anden part samtalen. Ønsker Tommy, at vi mødes over en kop kaffe eller en øl og få talt situationen ud - mand til mand. Så er jeg meget villig til det.

Episoden fik Hummelmose til at søge rådgivning hos den juridiske afdeling i Odense Kommune, og det mundede ud i en udvidet aktindsigt.

TV 2 Fyn har bedt om at høre lydfilen, men det har ikke været muligt.

12. dec. 2024 kl. 17:41
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Borgmester skal stå skoleret overfor utilfreds minister

LYT
Del
Link
kopieret!

Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.

Det gjorde ministeren i dag klart på et samråd om Langeland Kommunes indsats for at forbedre sagsbehandlingen i kommunens familieafdeling, der blandt andet tvangsfjerner børn fra deres forældre.

På mødet gjorde ministeren det nemlig klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune.

Ingen fremskridt

Et notat fra den task force, der ellers siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke kan overholde loven - hvilket kommunen selv erkender.

Task forcen er også fortsat bekymret for fagligheden og de ansattes kvalifikationer til at udføre sagsbehandlingen, der kan have store konsekvenser for børnefamilier i kommunen.

Desuden konkluderer task forcen, at der ikke har været meget fremskridt i den tid, de har været tilknyttet.

- Jeg synes også, at det er voldsom læsning, fortalte ministeren på mødet med henvisning til blandt andet task forcens notat.

Sophie Hæstorp Andersen bebudede også på samrådet, at hun arbejder på lovgivning, der kan gøre det muligt at tvinge Langeland Kommune og lignende kommuner til at få deres sagsbehandling på børneområde udført at større og mere velfungerende kommuner.

- Det er rigtig vigtigt for mig, at der sker noget, og det skal gå hurtigt, og en af måderne er jo tættere samarbejde med andre kommuner, siger ministeren til TV 2 Fyn efter samrådet.

12. dec. 2024 kl. 16:32

Hus brænder voldsomt

LYT
Del
Link
kopieret!

Hele 28 brandfolk rykkede ud til en voldsom brand i et hus på Tunnelvej i Nørre Aaby på Vestfyn torsdag eftermiddag.

Der er tale om et hus og et værkssted, som støder op til hinanden. Ilden har godt fat i værkstedet, og den har nu bredt sig til huset, oplyser operationschef hos Trekant Brand Erik Eg til TV 2 Fyn.

- Det brænder kraftigt, siger han og tilføjer, at branden lige nu er “i fuld gang”.

- Vi kæmper for at bevare huset, siger operationschefen. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lyder det videre.

Kommer til at tage timer

Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud, oplyser operationschefen.

Han fortæller videre, at man nu har sat “ekstra sprøjter på”, og at brandfolk kommer til at arbejde med slukningsarbejdet i “nogle timer endnu”.

- Alle personer er ude, så der er ingen personskade, siger operationschefen.

Han oplyser, at røgen stiger lodret op, så beboere i området ikke behøver at frygte for den.

Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.

Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.

Hvem, der indgav anmeldelsen, kan operationschefen ikke svare på. Beredskabet var på stedet kort tid efter.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.

Presse-fotos.dk
12. dec. 2024 kl. 15:24
Fyn
Ida Marie Odgaard - Ritzau Scanpix

Lige nu stiger elprisen voldsomt - men det er faktisk billigere, end du tror

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er heldigvis sjældent, at prisen på strømmen rammer det niveau, som den gør i dag. Intet mindre end 11 kroner per kilowatt-time rammer prisen mellem klokken 17 og 18 torsdag.

Og mens flere sikkert kan huske 2022 for rablende elpriser og skyhøje regninger, så har en dag eller to med rigtigt høje elpriser ikke samme effekt på den samlede regning.

Ifølge fagekspert i energi og byggeteknik hos Videnscenter Bolius, Tue Patursson, så er der hverken tale om hundreder eller tusinder af kroner ekstra for en dag som denne.

Det kan dog være værd at tænke sig om en ekstra gang, hvis man alligevel vil spare lidt, når nu elprisen rammer toppen mellem klokken 17 og 18.

- Hvis man virkelig “maxer” den ud en dag som i dag, så kan det godt blive en dyrere fornøjelse, end hvis man lige tænker sig om, siger Tue Patursson.

Han henviser til at vente med tøjvask, opvask og andre ting, der godt kan klares senere, hvis man vil spare lidt.

Han peger dog på, at forbruget kan variere meget fra husstand til husstand - og at alderen på ens hvidevare kan være en faktor.

- Det er meget forskelligt for den enkelte familie, hvis ikke dagen bliver anderledes for en typisk familie, så koster det lidt ekstra i forhold til de normale priser, siger han.

Årsagen til prisstigningen i dag er, at der hverken er vind eller sol nogle steder i Europa, og det betyder, at kraftværkerne må fyre op med olie, kul og naturgas for at sende strøm ud til at alle kunderne.

Herunder kan du se en generel beregning for en gennemsnitlig familie på fire personer i de fem timer, hvor prisen er højest.

Apparat Forbrug og pris
Ovn en time 2,5 kWh = 21,5 kroner
Emhætte en time 0,15 kWh = 1,29 kroner
Opvaskemaskine to timer 1,04 kWh = 8,9 kroner
Halogenpære fire timer 0,12 kWh = 1,03 kroner
Gamer PC to timer 0,4 kWh = 3,44 kroner
Fryser (fem timer af 24) 0,8 kWh = 6,88 kroner
Køleskab (fem timer af 24) 0,3 kWh = 2,5 kroner
Samlet 5,31 Kwh = 45,54 kroner
Kilde: Videnscentret Bolius, SparEnergi

Så meget koster det ekstra, når prisen stiger

TV 2 Fyn har sammen med Tue Patursson, fagekspert ved Bolius, lavet en generel beregning for, hvor meget ekstra de fem dyreste timer i dag vil koste en almindelig familie på fire personer. Udgangspunktet er, at man ikke ændrer på sine vaner. Gennemsnitsprisen for strøm er 8,6 kroner per kilowatt-time mellem 15 og 20. Den topper mellem 17 og 18 med cirka 11 kroner.

I beregningen indgår almindelige hvidevare som ovn, opvaskemaskine, køleskab, fryser, TV, gaming pc, lys og lamper, emhætte. Beregningen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig hvidevare i forhold til elforbrug.

12. dec. 2024 kl. 14:43
Odense Letbane

Nu kan du komme gratis til København og Aarhus

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt fjernbusselskab, der kører direkte fra Odense til både København og Aarhus, ser dagens lys fredag.

Det fremgår af Odense Letbanes hjemmeside.

Ifølge Odense Letbane starter priserne på 99 kroner per tur. Dog markedsfører selskabet bag - Pendulfart.dk - sig med et tilbud om gratis ture hver mandag.

Fra letbanestationen Parkering Odense Syd på Søndre Hospitalsvej 6 i Hjallese - tæt ved motorvejsafkørsel 50 - vil pendlere mellem to og fire gange om dagen kunne tage bussen til landets to største byer.

Ved letbanestationen Parkering Odense Syd er der 800 gratis parkeringspladser.

Busselskabet FlixBus har i forvejen et stort antal daglige afgange fra stationen.

12. dec. 2024 kl. 13:51
Beredskab Fyn

Sjælden mulighed - nu kan du få unikt job på lille ø

LYT
Del
Link
kopieret!

Beredskab Fyn og Lyø's beboerforening er gået på jagt efter en ny brandfoged, da den tidligere har besluttet at give stafetten videre efter mange gode år i stillingen. Det oplyser Beredskab Fyn til TV 2 Fyn.

Som brandfoged skal man agere spydspids, når der opstår brand på øen, indtil forstærkninger fra fastlandet kan nå frem med en færge.

- Vi er meget afhængige af vores ni ø-beredskaber, da responstiden bliver længere end normalt, når brandbilerne skal frem med færge. Så det er vigtigt, at vi finder en til at overtage på Lyø, siger områdeleder for ø-beredskaber, Kristian Nohr Hofman.

Skal være en af de lokale

At være brandfoged i de fynske ø-beredskaber er et frivilligt arbejde, og det er vigtigt, at man bor på øen. Derfor forventer Kristian Nohr Hofman, at det bliver en af de 80 beboere, som påtager sig rollen.

- Som brandfoged får man ansvar for at starte brandbekæmpelsen sammen med de frivillige brandfolk og for at holde kontakten med indsatslederen på fastlandet, oplyser han.

Brandfolkene i ø-beredskaberne læres op i elementær brandslukning og kan yde førstehjælp. De er dog ikke fuldt uddannede brandfolk.

- Vi uddanner beredskaberne lokalt på øerne. Man læres op i at bekæmpe ilden udefra, men man er ikke røgdykker, så man går ikke ind i brandende bygninger, uddyber områdelederen.

Siger man “ja tak” til stillingen, kan man se frem til en ny slæde at køre i. Østifterne har nemlig doneret penge til en ny UTV til øen, som skal bruges til at fragte udstyr frem.

- Tilflytningen til øerne halter. Vi vil med vores ø-beredskaber gerne sørge for, at trygheden er i orden, så flere forhåbentlig får lyst til at flytte til øerne, siger områdelederen.

Ansøgningsfristen til stillingen er 20. december.

12. dec. 2024 kl. 12:30

Letbanen kører uregelmæssigt efter tilkald af ambulance

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Letbane vil de næste timer være ramt af forsinkelser. Det oplyser letbanen via sin sms-ordning.

Forsinkelserne skyldes, at det tidligere på dagen var nødvendigt at tilkalde en ambulance til en passager i et tog.

Det oplyses ikke, hvor længe forsinkelserne aktuelt er på, og om det gælder alle tog. Køreplanen forventes genoprettet om et par timer.

12. dec. 2024 kl. 12:02

Kommune indfører "tag over hovedet-garanti" til særlig gruppe

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligere soldater, der bliver hjemløse, når de vender tilbage til det civile liv, skal have garanti for at få tag over hovedet.

Det besluttede Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune endeligt tirsdag aften.

Aftalen hedder 'Odense står sammen om veteraner' og er indgået mellem en lang række parter.

- Garantien bliver ikke bare et enkeltstående løfte, men en forpligtelse til at yde støtte hele vejen, så et nyt hjem bliver mere end bare midlertidigt, siger afgående beskæftigelses- og socialrådmand, Christoffer Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Ud over kommunen, har en del af de odenseanske boligorganisationer også forpligtet sig til at hjælpe veteranerne til fast bolig.

Mere styrke til

Samtidig med boliggarantien opretter Odense Kommune også 'VeteranTeam Odense', der sammen med veterankoordinatoren bliver ansvarlig for alle sager, som vedrører veteraner i kommunen.

- Vi er meget stålsatte på, at veteraner skal føres så smidigt og omsorgsfuldt igennem systemet som muligt, uanset hvad de har brug for støtte og hjælp til. (…) Det er derfor, vi nu sætter os som mål, at der ikke må findes veteraner i systemet, som vi ikke får øje på og hjælper samlet, lyder det fra Christoffer Lilleholt.

Veteranhjem Odense på Sønder Boulevard er også en del af aftalen. Hjemmet kan have op til seks veteraner boende i kortere perioder og vil få en stor rolle i, at den nye samarbejdsaftale bliver en succes, mener kommunen.

- Vi forbliver en tryg base for de veteraner, der får egen bolig som en del af garantien. Den første tid i eget hjem er ofte sårbar, og jeg er sikker på, at vi kan være med til at give den støtte, som kan gøre overgangen til at være i, siger leder Hannah Merete Ussing.

12. dec. 2024 kl. 11:00

Rådmænd åbner for at stoppe nedlægning af parkeringspladser i sidste time

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være plads til både busbaner og parkeringspladser på Sdr. Boulevard i Odense. I hvert fald hvis man spørger by- og kulturrådmand, Søren Windell (K).

Egentlig var det aftalt, at parkeringen på vejen skulle sløjfes, men Søren Windell vil på baggrund af et nyt notat opfordre flertallet bag beslutningen i by- og kulturudvalget til at ændre beslutningen.

Argumentet bag lyder: Hvis det kan lade sig gøre på Frederiksberg, så må det også kunne i Odense.

Rådmand for Klima- og Miljøforvaltningen, Tim Vermund Andersen (S), er ikke afvisende over for idéen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her