Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne samt Et bedre Odense indgår valgforbund i Odense.

Det oplyser partierne i en pressemeddelelse. 

- Jeg glæder mig over, at det mangeårige samarbejde mellem de blå partier i byrådet nu får selskab af Et bedre Odense, der ligesom os ønsker at trække Odense i en mere borgerlig retning, fortæller Søren Windell, der er rådmand og borgmesterkandidat for Konservative.

De fem blå partier er blevet enige om en række pejlemærker for de kommende fire år i Odense Kommune. Blandt andet har partierne underskrevet, at de ikke vil hæve skatterne yderligere, optage mere gæld eller forsøge at sælge Fjernvarme Fyn, som det trods stor protest blev forsøgt af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre tidligere.

Det vil partierne

Samtidig vil partierne skabe flere private arbejdspladser, have færre arbejdsdygtige på overførselsindkomst og udvikle både bymidten og forstæderne.

- Vi har sammen et politisk mål om, at Odense skal udvikle sig. Vi skal have langt flere i arbejde - især indvandrere - vi skal udvikle vores velfærd og give muligheder til borgerne. Der er brug for fokus på hele Odense, ikke kun på centrum, og hvor letbanen kører. Det er stærke markante pejlemærker, vi fire borgerlige partier vil sætte for Odense, lyder det fra Venstres borgmesterkandidat og rådmand, Christoffer Lilleholt.

Ved det kommende kommunalvalg har de odenseanske partier fordelt sig i fire valgforbund.

Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre i ét, Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartiet i et andet, mens Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Liberaterne, De Lokalnationale og Nyt Odense udgør det trejde valgforbund.

Der er rod og huller i regnskabet, men der er ikke fundet kriminelle forhold, og der er ikke her og nu er basis for at indstille rådmand Søren Windell til konkurskarantæne.

Sådan lyder den foreløbige konklusion i en ny cirkulæreskrivelse fra kurator i Soeren Group Aps., Anders Madsen.

Mangler oplysninger

Når konklusionen er foreløbig, skyldes det for det første, at Søren Windell, der var direktør i Soeren Group, er i gang med at skaffe bilag og oplysninger fra selskabet, der ikke er til stede i det regnskabsmateriale, som kurator hidtil har haft adgang til.

Det andet forhold er, at der fortsat mangler at blive indkaldt til kreditorprøvelse, inden boet kan lukkes.

Kurator har blandt andet bedt Windell undersøge, hvorfor et tilgodehavende, som Soeren Group havde hos Windells tidligere arbejdssted, Grønttorvet, er nedskrevet fra 95.000 kroner til nul kroner.

Solgt Mitsubishi

Desuden mangler kurator oplysninger om en Mitsubishi Grandis 2.0, som selskabet har ejet indtil 20. januar 2020. Kurator vil gerne have dokumenteret, hvordan køretøjet er afhændet og købesummen betalt.

Desuden er der ifølge kurator fra selskabets bankkonto løbende afholdt en række udgifter samt foretaget overførsler og kontanthævninger, som pt. foreligger på et udokumenteret grundlag.

- Er der ikke dokumentation for, at der er tale om afholdelse af selskabets udgifter eller tilbagebetaling af lån, kan betalingerne være i strid med selskabslovens § 210, hedder det i cirkulæreskrivelsen.

Ikke karantæne

Kurator Anders Madsen mener dog ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at indstille Søren Windell til konkurskarantæne.

- Den tidligere direktør er efter det oplyste i færd med at fremskaffe bogføringsbilag og at dokumentere mellemregningen og på denne baggrund, vurderer kurator, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne, hedder det.

Ifølge kurator har Søren Windell 143.000 kroner til gode i Soeren Group Aps, men Søren Windell har ikke stillet krav om indfrielse af lånet, så indtil videre ser der kun ud til at være et krav fra Skat på 24.000 kroner i selskabet og måske fra kurator, hvor skifteretten dog har stillet garanti.

Boet har 41.000 kroner stående på en konto i Danske Bank.

Derfor konkurs

Kurator slår fast, at selskabet gik konkurs, fordi der ifølge Windells revisor ikke var penge nok i selskabet til at leve op selskabslovens kapitalkrav.

Ifølge kurator er selskabets bogføring udført i kassekladder for 2018 og 2019, men ikke afstemt eller bogført.

Selskabets revisor oplyser, at alle posteringer først er bogført i december 2020.

Der er ingen bogføring for 2020.

Søren Windell oplyser i forbindelse med udsendelsen af cirkulæreskrivelsen, at det aldrig har været meningen, at selskabet Soeren Group skulle gå konkurs. 

- En kontrolleret lukning ville have været at foretrække. Derfor har jeg efterfølgende forsøgt, om det stadig vil være muligt at finde sådan en ordning, hvor selskabet kan afvikles i god ro og orden. Det skulle vi have gjort fra starten. Nu kan tingene forhåbentlig bringes i orden, uden at andre end jeg lider et tab, siger han.

Susanne Crawleys (RV) tid som børn- og ungerådmand i Odense Kommune begyndte med en tur i en robåd på Odense Å tilbage i 2013. Her indgik hun og daværende borgmester Anker Boye (S) en forhåndaftale mellem deres partier.  

Der er dog løbet meget vand under broen siden, og nu kan Susanne Crawley ikke længere være sikker på sin post efter det kommende kommunalvalg. 

Ved de seneste to kommunalvalg er hun ellers på forhånd blevet lovet en rådmandspost mod sin støtte til en Socialdemokratisk borgmester. Men den aftale eksisterer ikke længere.

Stadig et godt samarbejde

I Socialdemokratiet slår man fast, at parterne ikke er blevet uvenner. I stedet indgår Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF i et såkaldt teknisk valgforbund for mindske stemmespild ved valget.

-Vi er trygge og glade for det samarbejde, vi har haft igennem de sidste par perioder, siger Mads Søndergaard Thomsen, der er formand for Socialdemokratiet i Odense og fortsætter.

- De Radikale er også en del af holdet, når vi skal lave resultater i den næste valgperiode. Når valgets resultat ser nogenlunde klart ud, så sætter vi os ned sammen med dem på valgnatten, og så tager vi snakken med dem som de første. 

Ingen garanti til Radikale

På trods af tiltroen til Susanne Crawley er det ikke sikkert, at Peter Rahbæk Juel (S) får brug for hendes og Radikale Venstres støtte ved Kommunalvalget. 

Socialdemokratiet står nemlig til at få et godt valg og kan dermed være godt på vej til at tage rådmandsposten, fortæller Jakob Risbro, der er samfundsredaktør hos TV 2 FYN. 

- Selvom formanden siger noget andet, så tror jeg, at Socialdemokratiet alligevel går rundt og har en ret god mavefornemmelse med, hvordan valget kommer til at gå. Derfor vil de gå et vis stykke af vejen for at nappe den anden rådmandspost til sig selv, siger han og fortsætter.

- Så længe jeg kan huske, så har der kun været et radikalt mandat, og det er altså ikke nok til at få en rådmandspost, medmindre man har en helt central position, som den De Radikale har haft. Det, at man først tager snakken på valgnatten, betyder, at Socialdemokratiet kan se, om de kan få et rødt flertal uden brug af De Radikale, og så kan hendes mandat blive meget mindre værd

Komfortabel i samarbejdet

Hos Radikale Venstre i Odense er man dog urokkelige i forhold til valgforbundet. Partiet har tiltro til samarbejdet og ønsker ikke at uddybe ydeligere i forhold til den manglende forhåndsaftale. 

Føler I, at jeres stemme er lige så vigtig for socialdemokratiet, som den var tidligere?

-Vi føler os komfortable i den aftale, vi har indgået, fortæller Kristian Grønbæk Andersen (RV),  der er Kommuneformand i partiet. 

Er samarbejdet lige så godt, som dengang I sad i den båd tilbage i 2013?

- Svaret det samme. Vi har indgået et valgteknisk samarbejde med Socialdemokratiet og SF. Derved bliver det, siger Kommuneformanden.

Et samarbejde med de blå

Kristian Grønbæk Andersen ønsker ikke at kommentere, om partiet i stedet kunne finde på at lave et samarbejde med de blå partier. 

Jakob Risbro understreger dog, at de blå partier sikkert vil gøre meget for at overtale Susanne Crawley til at samarbejde med dem.

- Man har jo set tidligere, at det er De Radikale, der kan bestemme, hvem det er, der skal være borgmester. Så hun kan stensikkert regne med, at hvis hun kan gøre Christoffer Lilleholt eller Søren Windell til borgmester, så skal hun nok få sin børn- og ungerådmandspost. Det er stensikkert, siger samfundsredaktøren og fortsætter.

- Jeg tror så ikke helt på det, for Susanne Crawley har med sin politik bundet sig tæt op af den røde blok. Så det vil være meget overraskende, tror jeg, hvis hun lige pludselig skulle til at pege på en grøn eller en blå borgmester. 

Kommunalvalget finder i år sted d. 16. november. 

Socialdemokratiet, SF og De Radikale i Odense Kommune har søndag præsenteret et nyt valgforbund til det kommende kommunalvalg i november. 

Partierne har arbejdet tæt sammen i den igangværende valgperiode, og håber med valgfundet at det kan fortsætte efter valget, når odenseanerne har sat deres kryds på stemmesedlen. 

- Det gode samarbejde vil vi gerne fortsætte med, og derfor er det naturligt for os at indgå et valgforbund, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Valgforbundet skal være med til at mindske stemmespild ved valget. Så en stemme på SF vil også være en stemme på De Radikale og Socialdemokratiet - og omvendt. 

Det betyder eksempelvis, at hvis et parti ikke får nok stemmer til et mandat, kan stemmerne gå videre og sikre et mandat til et af partierne. 

- I denne byrådsperiode har vi tre partier stået bag alle væsentlige beslutninger om Odense. Vi har sammen forsvaret dem og gennemført dem, også når det blev svært, siger Susanne Crawley (R).

For hende er der stadig mange ting, der skal opnås. Blandt andet at flere skal i job, folkeskolen skal have en opgradering og erhvervslivet skal gribe den grønne omstilling. 

- Alt det vil vi gerne gøre sammen, og vi har vist, at vi kan det og tør det. Alt det skal Radikale stemmer arbejde for, siger hun.

Snakker sammen som de første

Socialdemokratiet, SF og De Radikale indgik i også et valgforbund ved seneste kommunalvalg i 2017, hvor Enhedslisten og Alternativet dengang også var med. 

Peter Rahbæk Juel blev jo som bekendt borgmester, mens SF og De Radikale fik rådmandsposter. Men borgmesteren vil ikke svare på, om der er indgået en aftale om sådan en fordeling efter valget?

Er der indgået konstitueringsaftaler på forhånd med eksempelvis rådmandsposter til Susanne Crawley (R) og Brian Dybro (SF)?

- Det, vi har aftalt, er, at vi mødes som de første, når stemmerne er talt op. Det finder jeg naturligt, når vi har et valgforbund, og vi har det gode samarbejde med hinanden. Og så tager vi den samtale derfra, fortæller Peter Rahbæk Juel.

Med det nye valgforbund er der nu indgået tre valgforbund i Odense til kommunalvalget den. 16. november. 

Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartier har lavet et valgforbund, mens fem borgelige partier bestående af Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Johnny Killerups Liberaterne, De lokalnationale og Nyt Odense, også har indgået et valgforbund.

1,7 kvadratmeter per elev er hverdagen for flere klasser på Munkebjergskolen i Odense. Også selvom interesseorganisationen Danske Skolelever anbefaler, at der minimum er 2,7 kvadratemeter per elev. 

Det har mødt kritik fra skolebestyrelsen, ligesom Araz Khan, der er medlem af byrådet for Venstre, har kritiseret flertallet i byrådet for ikke at prioritere nok penge til folkeskolerne. 

De seneste 12 år har Tim Vermund repræsenteret socialdemokratiet, som alle årene har haft borgmesterposten i byen. 

Han er socialdemokratisk 1. viceborgmester i Odense, og kalder sig selv for 'børnenes viceborgmester'.

På trods af mange års fokus på at forbedre forholdene i de odenseanske folkeskoler - blandt andet ved seneste kommunalvalg i 2017, hvor Socialdemokratiet blandt andet gik til valg på at skabe bedre rammer for undervisningen - er der stadig udfordringer på folkeskoleområdet. 

Vi har spurgt 'børnenes viceborgmester', hvorfor det stadig er tilfældet.

- Vi har lige afsat over en halv milliard til skolerenoveringer, og Munkebjergskolen får 19,7 millioner kroner udmøntet i 2022. Jeg glæder mig da til at komme ud på skolen og snakke med dem om, hvordan de vil have, vi bruger de penge, så vi får gjort noget ved det her problem. De penge er afsat. Det har vi gjort - det har Venstre ikke gjort, så derfor synes jeg, det er lidt sjovt, Araz Khan går ud med den her kritik. 

Det her har været et problem i længere tid. Eleverne klager over støj og ondt i hovedet. Du kalder dig ' børnenes viceborgmester', og repræsenterer borgmesterpartiet. Hvorfor har I ikke prioriteret at gøre noget ved det her?

- Hvert eneste år har vi prioriteret folkeskoleområdet, men det kræver rigtig mange ressourcer. Den arv, vi har overtaget fra tidligere generationer, er ikke så god. Vi har mange skoler, som er nedslidte og måske dårligt konstrueret, så på den måde har vi store udfordringer foran os. Det er også derfor, vi netop har fundet penge i 'Velfærdens Fundament', så vi kan begynde at få gjort noget ved det. 

- Jeg er selv tidligere elev på Munkebjergskolen, så jeg kender alt til arbejdsforholdene i klasselokalerne, og det er simpelthen for småt. Det er ikke velegnet til moderne undervisning at være i så små lokaler. Så jeg vil bestemt gerne være med til at gøre noget ved det. Det kræver bare, at vi får fundet pengene, og det arbejder vi på. 

Vil ikke garantere noget

Du nævner selv, det kræver rigtig mange ressourcer. Det er I klar over, men alligevel har I ikke sat nok penge af til at få løst problemerne. I har eksempelvis prioriteret letbanen i stedet for. Hvorfor den prioritering?

- Det er næsten komisk, at alt skal blive til en letbane-diskussion i den her by. Vi har skabt en letbane, som har sat gang i byen. Der er gang i udviklingen, og skattegrundlaget stiger, så vi får flere penge, så vi kan gøre noget for skolerne. Det er den store plan, og det er vi godt i gang med. Men det er da klart, jeg vil rigtig gerne have flere penge til at renovere skoler for. Nu har vi fundet lidt over en halv milliard til det, og vi skal i gang med at udmønte det - også ude på Munkebjergskolen. Det er da helt klart min ambition, at vi skal have bedre klasselokaler ude omkring på alle vores skoler i Odense. 

Som 'børnenes viceborgmester' er det så nok at kalde det en ambition. Kan du garantere, at det bliver ordnet?

- Nu har jeg lært efter mange år i politik, at man skal passe på med at garantere noget som helst. Jeg kan i hvert fald love, at jeg vil arbejde benhårdt for at vi får ordentlige fysiske forhold på vores folkeskoler. Det har jeg gjort i rigtig mange år, det vil jeg fortsat kæmpe for.

Problemet er ikke isoleret til Munkebjergskolen. Vi har kendskab til flere andre odenseanske folkeskoler, hvor der ikker er plads nok i forhold til de anbefalinger, som for eksempel Danske Skoleelever kommer med. Hvad vil I gøre ved det?

- Rom blev ikke bygget på en dag. Vi bliver nødt til hvert eneste år at få prioriteret det her område. Vi har fundet rigtig mange midler til at få gjort noget ved alle vores skoler. Vi er i gang, men det er klart, at der er også meget store udfordringer foran os.

Der bliver kamp om mandaterne på højrefløjen i byrådet i Odense, når der til november er kommunalvalg.

Ifølge en Megafon-måling fra efteråret står Nye Borgerlige til 3,8 procent af stemmerne i Odense, mens Dansk Folkeparti står til 3,5 procent.

De to partiers spidskandidater var inviteret til en duel for at skyde valgkampen i gang. Her fik de mulighed for at forklare, hvordan de to partier adskiller sig.

- Vi har endnu mere fokus på det, vi kalder sund fornuft i driften, hvor DF har kørt en mærkesag med flygtninge og indvandrere. Lige det punkt er mere eller mindre generelt accepteret af alle partier, siger Jacob Askham-Christensen, der er spidskandidat for Nye Borgerlige i Odense.

- Jeg vil holde hånden under velfærden. Jeg vil ikke spare de ansatte i kommunen væk. Jeg vil ikke reducere de ansattes lønninger. Jeg vil sikre, at de ansatte, vi har i kommunen nu, bedst muligt yder en service og sikrer, at velfærden i Odense Kommune består, lyder det fra Carsten Sørensen (DF), der sidder i byrådet, hvor han er 2. viceborgmester.

Ved det seneste kommunalvalg i 2017 fik Dansk Folkeparti to mandater, hvoraf Carsten Sørensen sidder på det ene. Det andet gik til Christell Gall, der efterfølgende er skiftet til De LokalNationale.

Begge spidskandidater vurderer, at de har bedst chance for at komme i byrådet. Vælgerne afgør, hvem der skal sidde i byrådet i Odense, 16. november.