Mesterkok om fynsk michelinstjerne: Nu skal Aro vise, hvad de har lært
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Restaurant Aro i Odense fik mandag Fyns første michelinstjerne.
Den dansk-franske mesterkok Michel Michaud har selv modtaget flere af de prestigefyldte michelinstjerner på restauranter, hvor han tidligere har været køkkenchef.
Han kommer derfor med et vigtigt råd til den fynske restaurant:
- Når man har den (michelinstjernen, red.), bliver man glad. Det er også fint, men det er ikke nok, siger Michel Michaud til TV 2 Fyn.
- Du skal herefter som kok fortsætte med, hvad du har lært og gjort for at opnå denne stjerne. Det er utrolig vigtigt. Men efter et år kan de begynde at eksperimentere endnu mere.
Derudover har han også en fortid som køkkenchef hos fynske Falsled Kro.
Tidligere har andre kendte fynske restauranter heriblandt Falsled Kro både håbet og troet på en stjerne. Men det blev altså Aro, der fik den første stjerne til Fyn.