kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Boligområdet Solbakken i det østlige Odense slipper for nedrivninger. Det står klart, efter at indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) godkender kommunens udviklingsplan.

Der skal ikke rives almene boliger ned i boligområdet Solbakken.

Sådan ser det ud, efter at indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) fredag godkendte Odense Kommunes udviklingsplan for området. 

Gå tilbage Del
kl.

Letbanens etape to: Vi vil gerne have den ud til zoo

Odense Letbane
Odense Letbane

Langs Odense Letbanes mulige etape to hepper man på, at politikerne vil væge den lange løsning.


Fra midtbyen og hele vejen ud til Odense Zoo skulle letbanen have løbet som en del af hovedforslaget til letbanens etape 2.

Sådan var indtil i går. Nu ser det ikke længere ud til at blive virkelighed.

En forkortelse på 3,7 kilometer frister nemlig politikerne, som således vil udviske de planlagte spor fra Sukkerkogeriet på Vesterbro til Odense Zoo.

Og det ærgrer blandt andre dem, der ville få endestationen lige ud for hoveddøren.

- Det er klart, at det vil gavne, at vores kunder kan komme til inde fra byen af og tænke, at "vi tager letbanen ud og kan drikke et par øl eller et glas vin og så tage letbanen hjem igen", siger indehaveren af Bondestuen, Jan Arentoft.

Jan Arentoft ville ellers kunne friste letbanefolket, når de ville nå endestation, hvor Bondestuen ligger.

Også de spisende og øldrikkende gæster på restauranten på Søndre Boulevard vil gerne have muligheden for at hoppe af og på letbanen.

- Det er da meget nemmere end at tage bussen. Det tager en del længere tid med alle stoppesteder og så videre. Nogle gange er de meget, meget forsinkede, så det vil være helt perfekt, siger gæsten Tobias Kuus.

Zoo: Vil have letbane hurtigst muligt

På den anden side af gaden hos Odense Zoo kunne man også godt have ønsket sig en letbanestation.

- Vi har en parkeringsplads ude hos os, men den er jo af og til fyldt, og den ligger et stykke fra zoologisk have. En eventuel letbanestation vil jo ligge lige ved siden af vores hovedindgang.

- Så det ville være nemmere både at komme til og fra, og derfor vil vi gerne have letbanen så hurtigt som muligt, siger Bjarne Klausen, direktør i Odense Zoo.

Men Bjarne Klausens gæster er ikke nødvendigvis på linje med direktøren.

Når TV 2 Fyn spørger nogle af torsdagens besøgende, så er der delte meninger om en letbaneforbindelse.

Nogle mener, at den ikke vil gøre en forskel i forhold til busserne, mens én mener, at der vil være for mange mennesker i et letbanetog.

- Jeg vil hellere bare køre selv, siger Rikke Stokholm fra Ringe.

Til gengæld mener Camilla Grønbech fra Odense, at en letbane vil gøre det nemmere for for eksempel familier med børn.

- Der kommer jo mange børnefamilier. Det ville jo være nemt for dem at tage toget og så tage letbanen. Det synes jeg da er en god idé, siger Camilla Grønbech.

Flere museumsgæster

Lidt længere oppe ad Sønder Boulevard, der ligger Fynsk Militærhistorisk Museum.

Her er man slet ikke i tvivl om værdien af at have en letbanestation tæt på.

- Det vil nok betyde en hel del, hvad besøgende til museet angår.

- Det ville være rart med et stoppested lige her udenfor, hvor folk kunne stige af og stige på, siger museets daglige leder, den pensionerede kaptajn Ove Verner Petersen.

For den studerende Mathias Christensen på J.B. Winsløwkollegiet ved Ansgar Anlæg vil en letbane give et tilskud af magelighed.

- Hvis det står ned i stænger, det er så der jeg overvejer om der er noget alternativ transport, siger Mathias Christensen, som ellers er en af Odenses mange cyklister.

- Så hvis letbanen kunne komme, så ville det være sygt lækkert, siger han.

Og tilføjer, at det ville være nemmere at komme til banegården med en letbane end med bussen.

Det samme peger zoo-direktør Bjarne Klausen på.

- Der er der ingen tvivl om, at letbanen vil gøre det nemmere for rigtig mange borgere i Odense at komme ud til Zoologisk Have.

8.400 eller 12.100 passagerer

Den afkortede strækning blev fremlagt i en rapport onsdag.

Ved at lade letbanens etape to starte i Seden og slutte ved Sukkerkogeriet på Vesterbro vil det være muligt at fragte 8.400 passagerer dagligt.

Hvis strækningen derimod skal fortsætte til Odense Zoo, er det daglige passagertal i stedet 12.100.

Eller sagt med andre ord, så vil Bondestuen, zoo, det militærhistoriske museum og deres kolleger på strækningen dagligt gå glip af potentielle gæster blandt 3.700 letbanerejsende.

Planen indebærer blandt andet, at andelen af almene familieboliger i området højst skal udgøre 40 procent i 2030.

Defineret som hård ghetto

En del af ministerens godkendelse indebærer, at Solbakken udvides med to tilstødende matrikler.

Frem mod 2030 vil man lave en række almene boliger om til ungdoms- og ældreboliger, så det samlede antal almene familieboliger ikke overstiger 40 procent.

For nylig indsendte boligselskaberne og Odense Kommune deres fælles udviklingsplan for området til Indenrigs- og boligministeriet, og der er glæde hos SF over, at der ikke skal rives almene boliger ned. 

- Det har været afgørende for SF, at man hverken river boligerne ned eller frasælger almene familieboliger, og boligforeningerne også har sagt ja til udviklingsplanen, og det har de gjort, så der er opbakning herfra, og ministeren har sagt ja, så beboerne i Solbakken kan ånde lettet op, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).  

At boligområdet undgår nedrivninger, bliver også positivt modtaget blandt beboerne. 

- Jeg lægger champagne på køl, og så åbner vi den den 16., når byrådet har behandlet sagen, siger beboernæstformand Birte Ottosen. 

For
Tophistorie
Peter Salomon

Seks amatørmusikere fra Odense følger intenst med i en retssag, der i disse dage bliver ført mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City ved Retten i Odense. Han står anklaget for bedrageri og dokumentfalsk.  


Om få måneder skal de seks tidligere bestyrelsesmedlemmer selv i retten, da Odense Kommune har stævnet dem og den tidligere direktør for i alt 7,7 millioner kroner. Kommunen hævder, at de frivillige har udvist grov uagtsomhed som bestyrelsesmedlemmer, da kommenen modtog forkerte medlemsoplysninger.


Hvis de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Odense Øvelokaleforening, der lejede øvelokaler af Kansas City, taber sagen, skal de hver især betale omkring én million kroner i erstatning til kommunen.


Men de seks frivillige mener, at de er blevet snydt af den tidligere direktør og ikke har noget ansvar for den påståede svindel.


- Jeg føler mig forrådt af Thomas Aarup. Han har forrådt den tillid, jeg tidligere har haft til ham, siger Jesper Bøggild-Christensen, der var formand for bestyrelsen.


Stævnet for millioner

Efter seks retsmøder og afhøring af 22 vidner bliver sagen mod den tidligere direktør Thomas Aarup fredag afsluttet i retten.

Dommen forventes at falde i løbet af næste uge, og sagens udfald kan få stor betydning for de seks frivillige, da Odense Kommune i en anden sag har stævnet dem for i alt 7,7 millioner kroner. En stævning, der skyldtes, at de ifølge kommunen har udvist grov uagtsomhed som bestyrelsesmedlemmer, da de forkerte medlemsoplysninger blev indberettet.

- Det skal helst ende med en dom for bedrageri og svindel til Thomas Aarup, så Odense Kommune vil genoverveje erstatningskravet mod bestyrelsen, siger Jesper Bøggild-Christensen.

Derfor bringer vi navnet

TV 2 Fyn offentliggør som udgangspunkt ikke navne eller identificerer sigtede eller tiltalte, medmindre de selv står frem eller når offentlig interesse taler for det. TV 2 Fyn har valgt at bringe navnet på tiltalte i denne sag, da hans navn har været nævnt flere gange i forbindelse med sagen, og da han har varetaget en central post i det fynske kulturliv og håndteret offentlige midler.

Anklaget for svindel med alder og kontrakt

Den tidligere direktør risikerer en længere fængselsstraf for bedrageri, dokumentfalskneri og svindel med medlemstallene.

Ifølge anklagemyndigheden manipulerede Thomas Aarup med medlemmernes alder, så Odense Kommune fik oplysninger om, at flertallet af medlemmerne var under 30 år.

Gå tilbage Del
kl.

Direktør risikerer fængsel - tiltalt for groft bedrageri for fusk med lønsedler

Tolstrup Anlægsgartnere
Tolstrup Anlægsgartnere

En 44-årig direktør fra Sydfyn risikerer at skulle flere år i fængsel, efter at han angiveligt har forsøgt at bedrage Odense Kommune med manipulerede løn- og timesedler, så det så ud som om, at hans virksomhed overholdt kommunens arbejdsklausuler.


Det fremgår af anklageskriftet, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.


Sagen er den første af sin art i hele landet, og både Odense Kommune og fagforeningen 3F forventer, at en eventuel dom, kan få vidtrækkende konsekvenser.


- Jeg tror, at det bliver afgørende vigtigt. Det er skelsættende og et nybrud, fordi det giver os, hvis der falder dom, noget at læne os ind i, når der er nye sager, siger Line Bjørndal, der er afdelingsformand hos 3F Odense GOPS.


- Jeg håber, at det her giver anledning til, at andre der har arbejdsklausuler, som måske tror at tingene i orden, lige kigger en lille smule nærmere på det, for det er man nødt til, lyder det fra Cecilie Schwartz Førby, der er ud udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune.


Opsøgende arbejde

Sagen handler om cirka 10 medarbejdere fra firmaet Dan-Forst, der var hyret af virksomheden Tolstrup Anlægsgartnere i Fredericia. Medarbejderne skulle hjælpe Tolstrup med at passe de grønne områder på skoler og institutioner i Odense Kommune.

Tolstrup, der har overenskomst med deres ansatte, hyrede medarbejderne fra Dan-Forst i den tro, at medarbejderne fik en overenskomstlignende løn, som Odense Kommune i deres arbejdsklausuler kræver, når man udfører opgaver for kommunen.

Men Kontrolenheden i Odense Kommune, der har til opgave, at kontrollere, at arbejdsklausulerne bliver overholdt, fandt ved opsøgende arbejde ud af, at medarbejdere fra Dan-Forst tilsyneladende ikke fik en løn, der svarer til den overenskomstmæssige løn på det grønne område.

Derfor bad kommunen Dan-Forst dokumentere, at de overvejende polske ansatte fik en timeløn, der svarer til overenskomsten på det grønne område.

Fakta om Odense Kommunes arbejdsklausul

Uddrag fra kommunens standardbetingelser:

Leverandøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som Leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på kontraktens opfyldelse, har løn (herunder særlige ydelser) og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de for det pågældende faglige områdes mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Leverandøren skal sikre, at den til enhver tid gældende ansættelsesbevislov, herunder krav om udlevering af ansættelsesbevis til ansatte, overholdes.

Leverandøren er endvidere ansvarlig for, at der i hele leverandørkæden kun anvendes ansatte med gyldig opholds- og arbejdstilladelse, og at de ansatte på forlangende kan dokumentere deres identitet ved fremvisning af gyldig billedlegitimation eller anden legitimation. Odense Kommune er berettiget til at tage billeder af de ansattes legitimation.

Leverandøren skal derudover sikre, at alle lønudbetalinger sker gennem et digitalt betalingssystem, f.eks. udbetaling via en banks betalingssystem.

Leverandøren er forpligtet til at orientere Odense Kommune om brugen af underleverandører, inden underleverandørerne anvendes til at udføre arbejde til opfyldelse af kontrakten.

Kilde: Odense Kommune

- Vi er blevet snydt

Dokumentationen viste, at medarbejderne fik det i løn, de skulle have. Men det stemte dog ikke overens med det medarbejderne hos Dan-Forst havde fortalt til Kontrolenhedens medarbejder.

- Så står vi med den dokumentation og tænker, der er nok nogle der forsøger at omgå arbejdsklausulerne og snyder med dokumentationen og det ser ud som, at vi bliver snydt, siger Cecilie Schwartz Førby.

Misforholdet fik kommunen til at anmelde sagen til Fyns Politi, og efterfølgende rejste Anklagemyndigheden tiltale mod direktøren. Han er nu tiltalt for særlig groft bedrageri, og Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf efter straffelovens paragraf 286 og 279, hvor strafferammen er op til otte års fængsel.

Hos fagforeningen er de godt tilfredse med kommunens politianmeldelse.

- Jeg kan glæde mig over, at arbejdsklausulerne ikke bare er hensigter på et stykke papir, og at kommunen faktisk følger dem op og går til yderste konsekvens med anmeldelse, siger Line Bjørndal.

Ville undgå kæmpebod

Ifølge anklagemyndigheden var motivet for at fabrikere falske løn- og timesedler blandt andet at undgå en bod for manglende overholdelse af arbejdsklausulen på samlet 560.000 kroner.

Derudover skal medarbejderne hos Dan-Forst have tilbagebetalt et større millionbeløb, som de er blevet snydt for af Dan-Forst. Det beløb har Tolstrup Anlægsgartnere allerede udbetalt til medarbejderne, da de i deres kontrakt med Odense Kommune har forpligtet sig til at overholde arbejdsklausulerne.

- Vi er selvsagt ekstremt ærgerlige over sagen, som er endt med ekstra omkostninger for en million kroner.

- Alle underleverandører til Tolstrup A/S skal fremlægge dokumenter som en del af den løbende, interne kontrol. Det er naturligvis også sket her, men desværre uden at vi har fået de faktiske forhold at vide, siger direktør Christoffer Lund fra Tolstrup Anlægsgartnere.

Flere forsøger svindel

Sagen om Dan-Forst er dog langt fra enestående.

- Vi har før haft mistanke om, at den dokumentation vi har modtaget, ikke er sand, og nogle gange har vores mistanke også været begrundede, siger Cecilie Schwartz Førby.

Men hidtil har det knebet med dokumentation, der kan bevise, at firmaer har svindlet med deres oplysninger til Odense Kommune.

- Men nu har vi faktisk en sag som politi og anklagemyndighed viser interesse for. Og det er nyt og anderledes, og mig bekendt har vi ikke set det før, siger hun.

Skelsættende

Sagen mod direktøren skal for Retten i Odense til marts, og hvis han bliver dømt, kan det ifølge kommunen og fagforeningen få vidtrækkende konsekvenser.

- Jeg tænker, at det kan være skelsættende og afgørende vigtigt, fordi det kan være med til at statuere et eksempel, der viser, at virksomheder, der arbejder for kommunen, ikke vil udbyde dele af deres opgaver til firmaer de ikke kender ind til benet, siger Line Bjørndal fra 3F.

I Odense Kommune har sagen givet mod på at dykke yderligere ned i den dokumentation Kontrolenheden modtager fra arbejdsgiverne.

- Derudover håber vi også, at det her vil give anledning til, at andre der har arbejdsklausuler, lige kigger en lille smule nærmere ned i dokumentation. Det er man nødt til, siger Cecilie Schwartz Førby.

Tolstrup Anlægsgartnere har allerede draget konsekvenser af sagen med Dan-Forst.

- Sagen har medført, at vi har mindsket brugen af underleverandører og samtidig har vi skærpet kontrollen af de underleverandører, som vi fortsat gør brug af, siger Christoffer Lund.

Hvis direktøren bliver dømt, vil direktøren for Tolstrup Anlægsgartnere undersøge muligheden for at kræve den million kroner, som Tolstrup har betalt tli Dan-Forsts medarbejdere, tilbage.

TV 2 Fyn har været i kontakt med den tiltalte direktør. Han ønsker ikke at kommentere sagen.

Da yngre medlemmer udløser større tilskud end medlemmer over 30 år, gav det Kansas City et uberettiget mertilskud på 7,7 millioner kroner over en årrække. Men virkeligheden var, at flertallet af medlemmerne var over 30 år.

Samtidig mener Anklagemyndigheden, at direktøren forsøgte at udarbejde en falsk ansættelseskontrakt, der ville sikre ham omkring en halv million kroner i pension over 10 år.

Håber på dom

Musikeren Jeppe Birkebæk Truelsen sad i bestyrelsen for Odense Øvelokaleforening i fem år og risikerer dermed også at skulle betale en erstatning til Odense Kommune på én million kroner.

- Det føles super-unfair at blive stævnet for noget, som ikke har med mig at gøre, og min økonomi rækker på ingen måde til at skulle betale en million koner. Så det kommer til at presse mig psykisk og økonomisk, siger Jeppe Birkebæk Truelsen.

Derfor har han som tilhører fulgt nøje med i retssagen mod Thomas Aarup.

- Jeg føler, at Thomas Aarup egenhændigt har været skyld i, at vi sidder i den situation, vi sidder i.

- Og jeg har en forhåbning og forventning om, at sagen ender ud med, at Thomas Aarup bliver dømt, og det står klart, at vi ikke kan gøres ansvarlig for hans svindel og de uberettigede millioner Kansas City har modtaget, siger han.

Ifølge Jeppe Birkebæk Truelsens observationer i retten, står det mere eller mindre klart, at det var Thomas Aarup, der gennemførte svindlen, uden at bestyrelsen havde mulighed for at opdage eller forhindre det.

Gå tilbage Del
kl.

Eksperter fra særlig politienhed vidnede i sag mod tidligere Kansas-direktør

Tim Kyhn
Tim Kyhn

Mandag var de sidste vidner i sagen mod tidligere Kansas-direktør indkaldt til Retten i Odense, og dermed nærmer sagen om bedrageri af særlig grov karakter sig sin afslutning. Der ventes at falde dom senest i næste uge.


Anklagemyndigheden havde på den sjette retsdag i sagen blandt andet indkaldt flere eksperter fra National Enhed for Særlig Kriminalitet for at sandsynliggøre, at Thomas Aarup har svindlet med medlemmernes alder hos Kansas City for at få større tilskud, og udarbejdet en falsk ansættelseskontrakt, da han blev fyret i sommeren 2023.


Andreas Bech, der er dokumentteknikker hos NSK, var indkaldt for at give sin analyse af, om den pensionsordning til Thomas Aarup, der dukkede op efter hans fyring, var printet på den nye printer fra 2021 eller på en gammel printer.


Thomas Aarup har fortalt, at pensionsordningen, der ville give den fyrede direktør omkring 50.000 kroner efter skat i 10 år, blev fundet i et dueslag i forbindelse med, at han ryddede op på sit kontor, efter at han var blevet afskediget.


Sammenligning af printerudskrifter

Anklagemyndigheden mener, at Thomas Aarup selv har udarbejdet den falske pensionsordning, og printet den efter hans afskedigelse. Derfor sigter de ham for bedrageri af særlig grov karakter.

Dokumenteksperten fra NSK var indkaldt for at sammenligne printet af pensionsordningen med dokumenter fra den nye printer, og han slog med 100 procents sikkerhed fast, at pensionsordningen var printet på den printer, som Kansas City anskaffede sig i 2021 – altså mange år efter, at pensionsordningen angiveligt blev underskrevet i forbindelse med hans ansættelse i 2006.

Thomas Aarup forklarede dette med, at han havde taget en kopi af ansættelseskontrakten på den nye printer, da han fandt den i et dueslag, og han antog derfor, at han var kommet til at udlevere det nye print i stedet for det dokument han fandt i dueslaget.

Analyser af underskrifter

Selve underskriften på pensionsordningen blev gennemgået af Cecilie Kirkhof, der ekspert i håndskrift og ægthed af underskrifter hos NSK. Hun havde analyseret underskriften fra en tidligere formand med underskrifter på andre dokumenter fra samme formand.

Ifølge hendes digitale analyser af underskriften og opstillingen af underskrifterne på pensionsordningen var det nøjagtig den samme underskrift, der var blevet brugt på pensionsordningen, som den daværende formand også brugte på andre dokumenter.

Thomas Aarups forsvarer fandt dog ikke dette mærkeligt, da han klient tidligere har forklaret, at Thomas Aarup som direktør benyttede de digitale underskrifter fra formanden og andre på kontoret ved underskrivelse af dokumenter.

Filer slettet

It-ingeniør Anders Tøgern fra Nationalt Cyber Crime Center havde gennemgået datatræk fra Kansas Citys medlemssystem Podio og logfiler fra computere og låsesystemer på Kansas City.

Ved at kigge på metadata for de forskellige dokumenter, der var udtrukket fra Podio, mente Anders Tøgern, at det tydede på at nogle medlemslister var genereret af Podio i modsætning til andre lister, hvor Thomas Aarup stod som forfatter.

It-ingeniøren havde også gennemgået logfiler fra juni 2023 fra Kansas City. De viste, ifølge Anders Tøgern, at Thomas Aarup havde benyttet sin nøglebrik til at komme ind på Kansas City flere gange, og at han med en privat mail havde slettet flere filer og foldere med medlemsoplysninger på Kansas Citys medlemsdrev. En bruger med et administrationslogin havde efterfølgende slettet de samme lister og foldere fra netværksdrevets papirkurv.

Thomas Aarup forklarede i vidneskranken, at der ikke var noget mærkeligt i, at han kom på Kansas City for at rydde op på både kontoret og computeren. Han afviste dog, at det var ham, der havde logget ind med et administrationslogin.

Med dagens afhøringer er samtlige vidner fra Kansas City, Odense Kommune og politiet nu blevet udspurgt i vidneskranken.

Fredag skal forsvarer og anklager aflægge procedure, og der ventes at falde dom fredag eller i starten af næste uge.

Og samtidig mener han, at Thomas Aarup har forsøgt at redde sig selv ved at give andre skylden.

- Jeg føler, at Thomas Aarup i flere omgange har forsøgt at tørre skylden af på vores bestyrelse. Han har antydet, at vi har været med inde over nogle af de beslutninger, han har taget, og at vi har haft indsigt i de tilskudsansøgninger, han har sendt videre, hvilket ikke har været tilfældet, siger han.

Kunne du som musiker i Kansas City med fast gang på stedet ikke se, at alderssammensætningen ikke svarede til det, der blev indberettet til Odense Kommune?

- Nej, for det var meget begrænset, hvor mange man mødte på gangene, når man gik til og fra sit øvelokale. Jeg kom med i Kansas City, da jeg var 18 år, og har spillet i et ret ungt band - og dem vi hang ud med, de var også typisk unge. Så jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved, om vi var nok unge musikere, siger Jeppe Birkebæk Truelsen.

Ingen kommentarer

Thomas Aarup har gennem hele sagen nægtet sig skyldig og forklaret, at de forkerte medlemsoplysninger må hænge sammen med en it-fejl. TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra den tidligere direktør har ingen kommentarer, oplyser han.

Fredag skal anklager og forsvarer i sagen fremlægge procedure, hvor de argumenterer for dom og frifindelse, og dommen forventes at falde i løbet af næste uge. Uanset hvad kan dommen få livsvarige konsekvenser for de seks amatørmusikere.

- Vi er flere i bestyrelsen, der døjer med mentale og psykiske udfordringer på grund af det her. Og sagen kan ødelægge mit liv. Jeg kan ikke kan have mit hus, en almindelig hverdag og give min søn de muligheder, jeg synes han skal have, hvis jeg får en milliongæld, lyder det fra det tidligere bestyrelsesmedlem.

For
Tophistorie
Emilie Knuth Jensen

Selvom hun blev valgt ind i Kerteminde Byråd for SF ved kommunalvalget i november, har Charlotte Campen netop meldt sig ud af partiet og er blevet løsgænger.


Det fortæller hun til TV 2 Fyn.


Forklaringen skal blandt andet findes i samarbejdsvanskeligheder og manglende tillid mellem Charlotte Campen og formand for SF i Kerteminde Alex Haurand (SF), der også er byrådsmedlem i kommunen.


Charlotte Campen forklarer, at det begyndte at gå skævt mellem de to under valgkampen, hvor særligt én episode har sat sig i den nu tidligere SF'er.


- Han (Alex Haurand, red.) ringer til mig og råber af mig i omkring et minut, og så lægger han røret på igen, siger Charlotte Campen.


- Der er ikke nogen dialog i den her konflikt. Der er kun råb, og der er så meget råb, at min mand, der sidder ved siden af, hører det hele og bagefter siger: "Det her, det glemmer jeg aldrig".


Isoleret

Charlotte Campen forklarer, at episoden tog afsæt i, at hun havde rost Kristian Hald fra Hverdagens Stemme, for at partiet ikke hang valgplakater op i valgkampen af hensyn til naturen.

- Det opfattede Alex (Haurand, red.) som en kritik af kandidater med valgplakater, siger Charlotte Campen.

Hun fortæller videre, at hun under valgkampen gik i en anden retning end partiet, hvilket gjorde hende upopulær internt.

Det ledte blandt andet til, at Alex Haurand ikke delte informationer med Charlotte Campen, og kløften af mistillid mellem de to blev dybere og dybere, forklarer hun.

- Mit indtryk er, at han ikke har stolet på mig, siger hun og uddyber:

- Jeg blev anbefalet, at jeg ikke måtte tale med andre politikere, så jeg blev meget isoleret, og det kunne jeg ikke holde til. Det var en svær valgkamp, siger Charlotte Campen.

Hun tilføjer, at hun overvejede at forlade partiet tidligt i processen, men at hun ikke kunne, da “brevstemmerne var afgivet”.

Formand overrasket

TV 2 Fyn har foreholdt Alex Haurand kritikken fra Charlotte Campen. Han fortæller, at kritikken kommer som en “kæmpe overraskelse”.

Hans indtryk er, at de to har haft "et fint samarbejde”.

- Jeg har bakket hende op og givet hende alle de politiske muligheder i partiet, som var mulige, siger Alex Haurand til TV 2 Fyn og afviser at have anbefalet Charlotte Campen ikke at tale med andre.

Alex Haurand kan godt genkende episoden, hvor han råbte af Charlotte Campen under en telefonsamtale.

- Det er den måde, jeg er på. Jeg er en meget synlig og hørbar person, men det var ikke min intention at genere hende, siger Alex Haurand.

Charlotte Campen kan på nuværende tidspunkt ikke se sig i et andet parti, da hun “lige skal lande i at være løsgænger”.

Rørt mor efter datters dødsfald: - Har de ikke lært noget?

26-årige Isabell Jensen forlod sit bosted en nat sidste år og druknede i en...

26-årige Isabell Jensen forlod sit bosted en nat sidste år og druknede i en frostkold sø. Det sætter gang i tankerne hos Irene Jakobsen. Irenes datter var anbragt på Den Lille Gård, og døde efter at være overladt til sig selv. Den Lille Gård lukkede i 2024, og lederen af bostedet udtalte sig ikke.

Læs mere
For
For
Tophistorie
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Bilister, der skal krydse Storebæltsbroen, bør være ekstra opmærksomme lige nu.

På grund af den kraftige blæst er der nemlig udstedt forbud mod at passere broen med lette påhængskøretøjer, skriver Vejdirektoratet.

- Passage med påhængskøretøjer under 750 kilo er forbudt, lyder det.

Forbuddet gælder i begge retninger, og det vides endnu ikke, hvornår det ophører.

For
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Danmark kommer ikke til at gå imod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol - heller ikke med regeringens ønske om at få udvist flere kriminelle udlændinge.

Det slog udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) i dag fast under en debat i Folketingssalen.

Regeringen har ellers planer om at fremlægge et lovforslag, der vil stramme udlændingepolitikken mere, end der i domstolens praksis er grundlag for.

Gå tilbage Del
kl.

Usikkert om domstol blåstempler dansk udvisningsreform

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hvis regeringen skal have held med at udvise flere kriminelle udlændinge uden at bryde med menneskerettighedskonventionen, kræver det, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) ændrer sin praksis.


Det forventer regeringen vil ske, og derfor løber regeringen med åbne øjne en "procesrisiko" med sin annoncerede udvisningsreform.


Så optimistisk virker regeringens fagfolk dog ikke til at være.


I et faktaark om forslaget udarbejdet i Justitsministeriet lyder det, at "det er behæftet med betydelig usikkerhed, om EMD tilpasser sin praksis, og forslaget indebærer derfor en betydelig risiko for, at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af EMRK artikel 8 i en klagesag ved EMD".

EMRK er forkortelsen for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis artikel 8 omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv, som er afgørende i forbindelse med udvisningssager.

Det var i sin nytårstale torsdag, at statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede en "omfattende udvisningsreform".

Udlændinge skal udvises, hvis de begår alvorlig kriminalitet og idømmes mindst et års fængsel, og det er uanset, hvor længe de har boet i Danmark.

Den sidste del er det nye i regeringens forslag.

Men forslaget er altså ikke "fuldt ud overensstemmende med den hidtidige praksis fra danske domstole og EMD på udvisningsområdet" ifølge faktaarket.

Når regeringen alligevel vil ændre lovgivningen på trods af af den "betydelige risiko" for konventionsbrud, skyldes det ifølge statsministeren, at Danmark før jul samlede 27 landes støtte til en nyfortolkning af menneskerettighedskonventionen.

- I stedet for at vente flere år på, at det slår igennem i domstolenes praksis, så går vi forrest og gennemfører lovgivning allerede inden sommer, sagde Mette Frederiksen i talen.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) uddybede fredag, at "vi tager lidt forskud på en praksisændring, som ikke har fundet sted endnu, men som vi forventer vil finde sted".

Trods regeringens forventning om, at menneskerettighedsdomstolen nok skal ændre praksis, er juristerne i Justitsministeriet altså ikke overbevist.

Det er professor i forfatningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet heller ikke.

- Det er da ikke udelukket, at menneskerettighedsdomstolen lader sig påvirke eller tager notits af den erklæring, men de er på ingen måde bundet af den, sagde han fredag til Ritzau.

Professor emeritus Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet mener, at Mette Frederiksen "oversælger" erklæringen, da der ikke er tale om "nogen aftale om ændret fortolkning og anvendelse af konventionen".

Men ifølge ministeren betyder det ikke, at man vil gå direkte imod domstolen - for regeringen har “en forventning om, at domstolens kurs kommer til at ændre sig”, sagde han under debatten.

- Vi løber en procesrisiko, men vi efterlever domme fra domstolen, konstaterede ministeren.

For
Malte Noes

Selvom den igangværende EM-slutrunde spilles i Boksen i Herning, så sørger Kenth Lindholm for at sætte et fynsk fingeraftryk på begivenheden.

Han producerer nemlig harpiks, og det er han øjensynligt god til, for det er nemlig den harpiks, han producerer, som spillerne bruger ved EM-slutrunden, når de skal have det klistrede stads på hænderne.

Harpiksen bliver produceret og fyldt på bøtter på bondegården Bækgården i Køng på Vestfyn, hvorfra han også dyrker jordbær, frugttræer, bærbuske og arrangerer walk'n'talks med gårdens alpakaer.

Senest kom den fynskproducerede harpiks i fokus, da Simon Pytlick under kampen mod Spanien i lørdags måtte sunde sig, fordi han fik harpiks i munden.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her