Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
1000 husstande i Vollsmose må flytte, fordi deres bolig skal rives ned. Den besked bliver modtaget forskelligt af Vollsmoses beboere.
Tomme lejlighedskomplekser står efterladt i Vollsmose. Deres beboere er blevet flyttet.
- Hver eneste gang vi kører forbi Bøgeparken, spørger mine børn: "Hvornår skal vi hjem til vores lejlighed igen, far?", siger 33-årige Mohamad Al Khalaf.
Vi er netop kørt ind på parkeringspladsen til boligområdet Bøgeparken i Vollsmose. Mohamad Al Khalaf ser op på det store, tomme lejlighedskompleks.
Her har han boet med sin familie de sidste syv år.
Men familien skal ikke tilbage til Vollsmose. Deres velkendte og trygge lejlighed i Bøgeparken skal rives ned.
1000 husstande skal flytte fra Vollsmose
Mohamad Al Khalaf, hans kone Maha Al Khalaf og deres tre børn er blevet genhuset. Og det er de ikke den eneste familie fra Vollsmose, der er blevet.
Genhusningen af beboerne i Vollsmose er nemlig i fuld gang.
I alt 1000 boliger skal rives ned og 1000 husstande skal flytte til nye boliger andre steder i Odense Kommune.
Odense Kommune og boligorganisationerne FAB og Civica, som står bag projektet, kalder det for en udviklingsplan, der går under navnet "Fremtidens Vollsmose".
Målet med planen er at gøre Vollsmose til en attraktiv og tryg bydel, som ikke længere står på regeringens liste over såkaldte omdannelsesområder, den tidligere ghettoliste for 'hårde ghetto-områder'.
Indtil videre er 190 lejligheder blevet revet ned, og beboerne er blevet flyttet til nye permanente boliger.
En af de beboere er 33-årige Mohamad Al Khalaf og hans familie. De nåede at bo syv år i Vollsmose, inden de skulle flytte.
I dag bor Mohamad Al Khalafs familie i stedet i et rækkehus i den nordøstlige forstad til Odense, Seden.
Da vi møder Mohamad Al Khalaf, sidder han i en blå veloursofa i sin varme, store og nye stue. Vi bliver budt indenfor med arabisk kaffe og dadler.
Fik et brev fra kommunen
I juni 2022 blev familien genhuset i rækkehuset i Seden, fordi deres lejlighed i området Bøgeparken i Vollsmose snart skal rives ned.
- Bøgeparken i Vollsmose var et rigtigt dejligt og trygt sted for os at bo. Vi havde det rigtigt godt med vores naboer, vores børn var glade for skolen i området, og der er gode indkøbsmuligheder, siger Mohamad Al Khalaf.
Familien ville gerne være blevet boende i deres gamle treværelses lejlighed på 4. sal i Bøgeparkens vante rammer, hvor de har boet siden januar 2015.
Men i februar 2022 fik Mohamad Al Khalaf et brev for kommunen om, at familien skulle flytte fra lejligheden i Bøgeparken.
- Det kom ikke som en overraskelse, at vi skulle flytte. Jeg ved jo, at hele Vollsmose står til at blive forandret, siger han.
Siden februar er tiden fløjet afsted.
Venner fra Bøgeparken og boligforeningen Civicas genhusningspersonale har hjulpet familien med at flytte fra Bøgeparken til Seden. Og på den nye vej er familien blevet taget godt imod.
- Nede ad vejen bor Astrid og Helga, de er så søde. De kommer ofte på besøg hos os og drikker kaffe, siger Mohamad Al Khalafs kone, Maha Al Khalaf, med et smil.
Hendes mand giver hende ret.
- Vi behandler alle mennesker, som vi møder, med respekt. Og det betyder meget for os, at vi kender vores naboer, siger han.
- Her er så stille
Vi går med Mohamad Al Khalaf ud på den vejen foran familiens nye rækkehus.
- Her er så stille, siger han og griner.
- Det er nærmest kun vores bil, der kører op og ned ad vejen. Det var anderledes i Vollsmose, der var der altid folk på gaden, fortsætter han.
Mohamad Al Khalaf savner alle sine naboer Vollsmose, men han savner ikke den gamle lejligheds mange trapper og små rum.
Da Mohamad Al Khalaf var 22 år mistede han begge sine arme under et bombeangreb i Syrien. Derfor gør rækkehusets store rum og placering hverdagen en del lettere for ham.
- Den her bolig er jo bedre for os end den gamle. Her har vi have og egen parkeringsplads, siger han.
Bag huset ligger børnenes nye skole og en fodboldbane, som familien bruger dagligt.
Da vi spørger Mohamad Al Khalaf, om det var en stor omvæltning for ham at skulle flytte fra Vollsmose til Seden, trækker han på skulderen og siger:
- Det er ikke første gang i mit liv, jeg skal flytte fra et sted til et andet. Jeg har efterhånden boet mange steder. Først i Syrien og siden i Libanon, Thisted, Vollsmose og nu Seden.
Vil ikke tilbage til Vollsmose
Mohamad Al Khalaf tager os med til Bøgeparken. Her står vi og kigger op på familiens gamle lejlighed.
- Det er underligt at være her. Alle lejlighederne er tomme. Alle mine naboer er flyttet til alle mulige steder. Nogle langt, langt væk fra os, siger Mohamad Al Khalaf.
Familien forsøger at holde kontakten til deres gamle naboer fra Vollsmose. Men det er svært, når alle beboerne er blevet spredt ud over hele Odense Kommune.
- Alle vores venner har travlt med at blive en del af deres nye områder og møde deres nye naboer. Men vi forsøger at besøge dem, så ofte vi kan, siger Mohamad Al Khalaf.
Han går hen mod sin gamle opgang nummer 84. En dør han er gået ind af mange gange. Nu er den låst med en stor hængelås, og bygningen venter egentlig bare på at blive jævnet med jorden.
Mohamad Al Khalaf og familien vil ikke flytte tilbage til Vollsmose, selv hvis de fik tilbuddet i fremtiden. Det Vollsmose, de boede i, findes ikke mere. Og kommer ifølge Mohamad Al Khalaf ikke tilbage.
Ibrahim vil blive i Vollsmose
Ikke langt fra Bøgeparken ligger et lignende boligområde. Birkeparken. Her bor 21-årige Ibrahim El-Hassan med sine forældre.
Hans område er det næste i køen til at blive revet ned, og han er sammen med sine naboer de næste til at blive genhuset rundt i Odense Kommune.
Modsat Mohamad Al Khalaf, der gjorde, som kommunen bad ham om, da han fik besked på at flytte fra Vollsmose, er Ibrahim El-Hassan langt fra begejstret for udviklingsplanens indtog på hans hjem.
- Man er i en meget sårbar situation, når man får at vide, at det hjem, hvor man har slået rod, skal rives ned, og man skal flyttes. Det er meget udmattende, og man føler sig magtesløs. Særligt når beslutningerne bag er blevet besluttet udenom det lokale beboerdemokrati, siger Ibrahim El-Hassan.
Ibrahim El-Hassan ved endnu ikke, hvor og hvornår hans familie skal genhuses. Men han ved, at det bliver et nyt og forandret Vollsmose, som han efter nedrivninger og renovering må vende hjem til.
For han har ikke planer om at flytte fra Vollsmose. Han kommer tilbage. Også selvom lejlighederne stiger markant i pris.
- I Birkeparken, hvor jeg bor, stiger huslejen i gennemsnit med 25 procent. Selvom det er voldsomt, er vi faktisk sluppet billigt i forhold til vores naboafdelinger i Vollsmose. Jeg har naboer, som frygter hvad fremtiden bringer. Især når de i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk, siger han.
De ressourcestærke flytter
Ibrahim El-Hassan læser til dagligt statskundskab på Syddansk Universitet. Ved siden af sit studie bruger han meget tid på frivilligt arbejde. Blandt andet i foreningen Almen Modstand, som kæmper for beboerne i almene boligområders rettigheder.
Han er, hvad man kalder en ildsjæl. Det er også en af grundene til, at han vil blive boende i Vollsmose. Han giver ikke op.
Hans lyst til at blive boende i Vollsmose står i modsætning til andre såkaldte ressourcestærke beboere.
- Vi ser en tendens, hvor de ressourcestærke flytter ud af Vollsmose på grund af høj stigmatisering og forskelsbehandling. Og de såkaldte ressourcesvage bliver fastholdt, da de ikke har råd til at bo andre steder end i Vollsmose. Det er dem, der bliver ramt af prisstigninger og diskriminationen med de såkaldte ghettokriterier, siger Ibrahim El-Hassan.
Regeringens krav til beboerne i Vollsmoses almene boliger
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande må ikke være højere end 50 procent.
Samtidig skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der ikke er i arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, må ikke overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer må ikke udgøre mere end 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, må ikke overstige 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) må ikke være mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Regeringen.dk
Rent ud sagt er 21-årige Ibrahim El-Hassan bekymret for, hvad der kommer til at ske med beboerne i Vollsmose, når de bliver permanent flyttet fra området.
Indtil videre er 190 husstande blevet permanent genhuset rundt i Odense Kommune. Det er tæt på en femtedel af de samlede genhusninger, der er i vente.
- Nu har man formået at genhuse de første. Men det bliver spændende at se, hvor folk fremadrettet skal bo. Jeg har meget svært ved at se, hvordan man skal kunne finde passende boliger til flere tusinde mennesker, når vi samtidig har mangel på letbetalelige boliger i storbyerne, siger Ibrahim El-Hassan.
Boligforening forsøger at tage hensyn til beboere
Det er en stor opgave, som Odense Kommune og boligorganisationerne har igangsat med udviklingsplanen "Fremtidens Vollsmose". Det er rigtigt mange mennesker, der skal genhuses.
Direktøren i boligorganisationen Civica, Jens Pilholm, er bevidst om, at det ikke er en lige behagelig oplevelse for alle 1.000 husstande, der skal flytte permanent fra Vollsmose.
- Vores genhusningsfolk har en god dialog og samarbejde med alle familierne, der skal flytte. Det foregår i god ro og orden i en erkendelse af, at det er sådan tingene er, siger han og fortsætter:
- Det er ikke os, der har opfundet ghettoloven. Vi løser den opgave, som politikerne har stillet. Og så forsøger vi at løse opgaven bedst muligt med hensynstagning til vores beboere og området, siger Jens Pilholm.
I alt seks boligområder i Vollsmose skal igennem en gennemgribende renovation og flere boligblokke fjernes, inden hele området forventes at være færdigt i 2029.
190 husstande er allerede blevet flyttet permanent til nye boliger rundt i Odense Kommune. Her finder du en oversigt over, hvor beboerne er blevet flyttet hen.
98-årige Erna Hansen fra Rudkøbing er afhængig af sit nødkalds-armbånd, når hun falder eller får akut behov for hjælp. Men grundet besparelser er hun og andre langelændere nu blevet stillet i udsigt, at hun skal undvære det.
Og det er hun ikke begejstret over. Faktisk mener hun, at det er det værste kommunen nogensinde har gjort, for hun har flere gange haft brug for den røde knap.
- Jeg har slået hovedet et par gange. Jeg har også være faldet, fordi jeg skulle tage en ting ud af vaskemaskinen, og så rutsjede ned af rollatoren, fortæller hun.
Og faktisk kan det endda være ulovligt at fjerne nødkaldet, hvis det ikke erstattes af en lige så god løsning.
Pårørende kan tilkaldes
Fra Langelands Kommunes side er der lagt op til, at borgere udstyres med hjemmeplejens telefonnummer, som de kan ringe til, hvis de får brug for hjælp. Desuden kan pårørende investere i et nødkald, som ringer de pårørende op, hvis der er brug for hjælp.
Den løsning er dog ikke gangbar for alle. Heller ikke Erna Hansen, hvis datter bor tre timers kørsel væk.
- Hvis hun trykker på knappen vil der komme en alarm til mig, men jeg aner jo ikke hvad der er sket. Det vil sige, at det kommunen har sagt til os vi kan gøre er, at ringe 112, fortæller datteren Ellen Margrethe Jacobsen.
Erna Hansen kunne også selv ringe efter hjælp, men det er ikke så ligetil. For hendes fingerspidser er hårdt ramt af gigt, hvilket får det til at knibe med at få trykket telefonens taster ind.
Derfor håber Erna Hansen og hendes datter, at beslutningen omgøres inden den træder i kraft.
Skal genvurderes
Eva Naur, som er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, forklarer at man skal tilbyde et jævnbyrdigt alternativ, hvis man fjerner et hjælpemiddel som borgeren har krav på.
Er borgeren derimod fuldt i stand til at tage betjene en mobiltelefon, vil det være lovligt at fjerne nødkaldet.
Og det bekræfter Ulrik Kølle (V), formand i Ældre- og Sundhedsudvalget på Langeland.
- Forandringerne vil bero på en individuel vurdering. Jeg mener at fra 1. marts, så begynder man at lave de individuelle vurderinger. Det er ikke endeligt fjernet ved Erna endnu, det er i hvert fald ikke de oplysninger jeg har, fortæller han.
Odense Kommune har indgået et samarbejde med to virksomheder, der skal hjælpe med at bekæmpe den giftige larve - egeprocessionsspinderen.
Larven blev fundet i det sydøstlige Odense for et par uger siden, og den har bredt sig i egetræer i området.
Fimrehårene fra larven kan give alvorlige allergiske reaktioner og i særlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.
Derfor skal den væk. Efter vinterferien begynder arbejdet med at udrydde den.
- Vi kommer til at påføre vand på reden, så har vi egentlig udført det arbejde, vi skal med den. Så vil reden formentlig falde ned. Vi samler dem op i plastikposer, fører dem ud i en container og får dem bortskaffet, siger Morten Sparvath, der er anlægsgartner.
5.121.942
Så mange overnatninger var der på Fyn og Øerne i 2024.
Det er flere end nogensinde, viser tal fra Danmarks statistik og AirDNA.
Og fynboerne er glade for at have turister i lokalområdet. En undersøgelse viser nemlig, at det kun er to procent af odenseanerne, der mener, at antallet af turister er for højt.
Sammenligner man på tværs af alle 10 fynske kommuner, har alle oplevet en vækst i antallet af overnatninger fra 2023 til 2024.
Størst vækst finder man i Odense, der er gået fra 630.000 overnatninger i 2023 til 782.000 overnatninger i 2024.
Destination Fyn oplyser, at turisme på Fyn og Øerne årligt bidrager med en omsætning på cirka 10,5 milliarder kroner.
kopieret!
Tonen var hård, da Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og udfordrer Lars Christian Lilleholt (V) tørnede sammen til den første debat op til kommunalvalget i november 2025.
I TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys krydsede de to toppolitikere klinger, om flere af de centrale områder i odenseansk politik.
Et af emnerne i debatten var velfærd. Her mener Venstres spidskandidat, Lars Christian Lilleholt, at det halter, og at tilbuddene i Odense ikke er, som de bør være.
- Jeg har en oplevelse, når jeg taler med folk i Odense, at vores daginstitutioner er slidt ned, skolebygningerne er nedslidte, vi har en ældrepleje, hvor mange ældre oplever, at det ikke hænger sammen, og vi har et fritidsområde, hvor der mangler idrætshaller rundt om i Odense. Jeg ser hellere, at vi bruger nogle af de mange hundrede millioner, ja milliarder, som vi bruger på en letbane, på at fremtidssikre vores velfærd, siger Lars Christian Lilleholt (V).
Netop spørgsmålet om velfærd blev også en diskussion om, hvor mange penge, der bliver brugt på letbane fremfor velfærd. Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel bliver den ekstrafinansiering til letbanen på 40-50 millioner kroner brugt retorisk i den politiske debat af Venstre.
- Jeg tror, at det mest bæredygtige i Venstres politik, er de mange gange, som man har genbrugt de her letbanepenge. Virkeligheden er jo sådan set, at vi har ret solide investeringer på velfærdsområdet, men det er investeringer, hvor Venstre ikke er med, siger Peter Rahbæk Juel.
Forlig uden Venstre
Her henviser Odenses borgmester til, at der ved efterårets budgetbehandling blev indgået et bredt budgetforlig, hvor der blandt andet blev sat 100 millioner kroner af til skolerne i Odense og sat flere penge af til ældreområdet.
- Jeg ved godt, at du har din daglige gang på Christiansborg, men hvis du har fulgt lidt med i odenseansk politik, så er vi lige nu i gang med at bruge en halv milliard på at renovere og modernisere vores folkeskoler. Det har vi vedtaget og det er vi forbi. Lige nu er vi i gang med at modernisere vores plejecentre og gøre dem demensklar. Du skal nok læse lokalsiderne lidt mere, i stedet for bare at følge med i Christiansborgpolitikken, siger Peter Rahbæk Juel.
Venstre stod sammen med Liberal Alliance udenfor budgetforliget, selvom der var massive løft til velfærdsområderne. Ifølge Lars Christian Lilleholt skyldtes det, at de så også skulle acceptere etape to af letbanen.
Er det ikke sådan med et budget, at der også kan være tidsler, når man skal stemme for?
- Nu er der ikke tale om en tidsel, men et kæmpemæssigt ukrudtsbed, hvor der bruges uforholdsmæssigt mange af borgernes penge på en letbane. Peter, prøv at komme ud i virkeligheden, ud på en skole, mød de ældre, ud i fritidsklubberne. Her hører jeg folk sige, at når de sammenligner sig med andre byer, så synes de, at Odense er meget langt bagefter.
Du kan se hele debatten mellem Peter Rahbæk Juel og Lars Christian Lilleholt i TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys nedenfor. Her er tidspunkterne for emnerne i debatten:
00:00 Borgmesterduellen i Odense
02:48 Politisk retorik og samarbejde
06:01 Velfærd og udfordringer i Odense
17:17 Budgetprioriteringer og velfærd
25:30 Erhvervslivets udfordringer og muligheder
36:36 Erhvervsudvikling i Odense
39:01 Mobilitetsplan og klimahandlingsplan
40:54 Transport og byudvikling
46:34 Fremmkommelighed og vejlukninger
Den omstridte byggematador Thomas Lund Hansen, der står bag det evakuerede byggeri på havnen i Nyborg, har flere møgsager med sig i sit bagkatalog.
Siden år 2000 er bunken af sager om byggesjusk, ulovligt byggeri og tvister med lejere vokset. Nu er der altså også en situation, hvor myndigheder har måttet evakuere beboere, fordi hans byggeri har været decideret farligt.
Men hvem er manden og fynboen, Thomas Lund Hansen, der tilsyneladende ser stort på bygningsreglementer og lovgivning?
Tidligere samarbejdspartnere kalder ham jovial, idérig og kreativ. Og så er der den anden side. Han springer helst over, hvor gærdet er lavest og er skruppelløs i forhold til at få bygget billigst muligt, også selv om det bringer ham på kant med loven og altså også potentielt bringer beboere i bebyggelser i fare.
Advokat Peter Axel Nielsen fra Odense er den af de tidligere samarbejdspartnere, der endte med at hive Thomas Lund Hansen i retten efter et kuldsejlet samarbejde tilbage i nullerne. Det begyndte ellers med et spændende projekt på havnen i Nyborg.
- Han var kreativ, idérig og foretagsom. Det var særegent og specielt at bygge ud i vandet, og han havde en rigtig dygtig arkitekt med på projektet, husker Peter Axel Nielsen.
Thomas Lund Hansen byggede, og han skulle selv arbejde med salget af lejlighederne. Men i det samarbejde viste der sig hurtigt en anden side af entreprenøren fra Odense. Peter Axel Hansen oplevede, at der var mange tvister mellem Thomas Lund Hansen og håndværkerne, der byggede for ham. Arkitekten forlod projektet midt i det hele. Og Peter Axel Nielsen oplevede selv så store vanskeligheder i samarbejdet, at han afbrød det. Efter det opstod der for alvor knas med Thomas Lund Hansen, da der skulle afregnes for arbejdet.
- Vi endte i skifteretten med en tvist om betalingen. Og Thomas var smilende og venlig i retten, som han plejede at være det, men han ville ikke give sig, fortæller Peter Axel Nielsen.
En lidt underlig oplevelse for advokaten, der dog endte med at få medhold og dermed sin betaling.
Peter Axel Nielsen fra Odense står ikke alene med sin oplevelser af, at Thomas Lund Hansen med sine byggerier arbejder i et grænseland i forhold til reglerne og måske nogle gange på den forkerte side af grænsen.
Thomas Lund og sagerne
Tre af entreprenørens største tvister på Fyn
Fattiggården i Odense, begyndte i 2010
En ombygning, der går meget langsomt. Der er også problemener med håndværkeres arbejdstilladelser og efterfølgende med udlejning af værelser, der sker uden de rette tilladelser.
Kongensgade i Odense, begyndte i 2010
Igen går byggeriet meget langsomt, og der er problemer med tilladelser undervejs. I 2024 bliver beboerne evakueret. Der er revner i bygningskonstruktionerne, der gør det farligt at færdes på svalegangene.
Vesterhavnen i Nyborg, begyndte i 2003
Byggeriet bliver forsinket, og der er flere problemer og tvister mellem Thomas Lund Hansen og hans samarbejdspartnere. Der er også problemer med godkendelse af byggeriet. Blandt andet er altanerne ikke i orden.
TV 2 Fyn har også talt med tidligere samarbejdspartnere, der ligeledes har trukket sig fra et igangværende samarbejde med entreprenøren.
- Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har fornemmelsen af, at han konstant forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest - og måske nogle gange lavere, end det er tilladt. Det er mig faktisk en gåde, hvordan han kan slippe afsted med at gøre det igen og igen, når det går så galt, som vi har set det i Odense og nu også i Nyborg, siger Peter Axel Nielsen.
Det er helt efter bogen at optimere sine byggerier, så udgifterne bliver færre, forklarer advokaten:
- Men hans måde at optimere byggeriet på sker muligvis i så stort et omfang, at der er risiko for, at det påvirker kvaliteten af arbejdet, og at det sker på bekostning af sikkerhed. På den måde rummer det alle de elementer, der skal til for, at det kan gå så galt, som vi ser det i sagen her, siger Peter Axel Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.
Odense Kommune har sammen med Nyborg Kommune henvendt sig til ministeren angående udlejer Thomas Lund Hansen.
- Vi ser en bygherre, som går til grænsen og måske endda også går over i forhold til rigtig mange eksempler. Vi har en ejendom i Odense, som vi har været nødt til at rømme, fordi det sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt at være der, siger rådmand Søren Windell (C).
- Vi skal tale om fængselsstraf
Det er Thomas Lund Hansen, som udlejer flere af lejlighederne ved Vesterhavnen i Nyborg, hvor beboerne i går aftes blev evakueret, fordi bærende bjælker i bygningerne ikke var sikret mod brand. Og med dette eksempel mener rådmanden, at der er brug for at gøre endnu mere.
- Når det er så grelt, at man måske med fortsæt for profits skyld sætter menneskers liv på spil, mener jeg ikke, det er nok med en bødestraf, så mener jeg også, at vi skal begynde at tale om fængselsstraf inden for det her, tilføjer han.
Rådmanden påpeger, at de i denne sag har gjort alt, hvad de kan. Derfor mener han, at de mangler løsninger i ’værktøjskassen’, for eksempel et slags register, så de selv kan stoppe en udlejer i at eje eller udleje ejendomme.
- Vi er nødt til at sikre, at vi ikke har de her udlejere, som i den grad er ligeglade med reglerne, og som overhovedet ikke lever op til de forpligtigelser, de har – og også lejer noget ud, der er farligt at være i. Det kan vi som samfund ikke acceptere, siger han.
kopieret!
Nye oplysninger i sagaen om de boligblokke i Nyborg, som torsdag blev evakueret, viser at kommunen har kendt til problemer med brandsikkerheden siden 2023.
En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået viser, at kommunen påtalte den manglende brandsikring overfor ejeren allerede den 19. maj 2023, men tog til takke med billeder som dokumentation for, at forholdet var udbedret.
Det fik kommunen til at udstede en godkendelse af brandsikkerheden, uden selv at besigtige udbedringerne.
Torsdagens evakuering skyldes de samme problemer, som blev påtalt i 2023.
Nye undersøgelser
Siden sommer har kommunen været i gang med at undersøge konstruktion og brandforhold i Vesterhavnen 13.
Arbejdet blev sat i gang efter adskillige episoder med indtrængende vand og påstande om, at brandsikkerheden ikke var i orden.
Man har derfor undersøgt parkeringskælderen.
Stabiliteten i bygningen pr. etage sker via vægtfordeling på stålbjælker, -søjler og elementvægge.
Risiko for kollaps
De hviler på SWT-Bjælker, og hvis de giver efter under en brand, vil der være risiko for, at hele eller dele af bygningen kollapser.
Men ny dokumentation til kommunen afslører, at bjælkerne ikke i sig selv er brandsikrede, og at der derfor skal være brandsikring mellem bjælkerne og parkeringskælderen.
- Den brandsikring var ikke udført i Vesterhavnen 13 og tilsyneladende heller ikke i ejendommen, nr. 15, nr. 17 og nr. 19, der er opført på samme måde som nr. 13, hedder det i en redegørelse fra Nyborg Kommune.
Lovliggjorde to kældre
Allerede i foråret 2023 opdagede Beredskab Fyn og Nyborg Kommunes sagsbehandlere flere kritisable forhold i blok nummer 15, som Thomas Lund Hansen skulle udbedre.
Et af forholdene drejede sig om stålbjælker, der var blotlagt.
Thomas Lund Hansen fik herefter hjælp fra det rådgivende ingeniørfirma L. P. Madsen, der fremsendte dokumentation til Beredskab Fyn.
Nyborg Kommune lovliggjorde brandforholdene 19. maj 2023 og i samme dokument henviste kommunen til Beredskab Fyns vurdering af, at bæreevnen kunne bibeholdes i en 90-minutters brandsituation.
Etageadskillelsen ville kunne holde 60 minutter bekræftede Thomas Lund Hansen. Han oplyste, at betondækket er på cirka 280 millimeter beton og lever op til minimum BS60 konstruktion.
Godkendte uden nyt tilsyn
- På baggrund af fremsendte redegørelse og foto-dokumentation, vurderer vi hermed, at de anmeldte forhold er lovliggjort og nu lever op til den byggetilladelse og bygningsreglementet 1995, som var gældende på opførelsestidspunkt. På baggrund af de redegørelser og fotodokumentation, som der er fremsendt, har vi ikke gået tilsyn i forbindelse med afslutning af sagen, skrev kommunens byggesagsbehandler.
I oktober 2023 lovliggjorde Nyborg Kommune de brandmæssige forhold i kælderetagen og trappeopgangen Vesterhavnen 19 med samme formulering.
Her kunne kommunen dog konstatere, at de forholdene i sin helhed var tilfredsstillende, men at der var en række forhold, der skulle udbedres, da de ikke levede op til byggetilladelsen og bygningsreglementet på opførelsestidspunktet.
Også i den forbindelse stolede man på fotodokumentation og redegørelsen fra Thomas Lund Hansen, der ikke blev fulgt op af et tilsyn.
Ejerens ansvar at tale sandt
TV 2 Fyn har fået oplyst, at beboerne i nummer 17, der alle er privatejede ejerlejligheder i maj 2023 fik OBH Gruppen til at undersøge brandforholdene.
Det skete efter, at beboerne blev opmærksomme på, at der måske kunne være være problemer.
Nyborg Kommune siger i en udtalelse.
- Nyborg Kommune har i dag ikke har haft mulighed for at svare på spørgsmål om brandgodkendelserne fra 2023. Brandgodkendelser baserer sig altid på den dokumentation, ejerne indsender, og at det er ejerne, der er ansvarlige for, at dokumentationen er sandfærdig.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.
Ifølge en trafikprognose fra Vejdirektoratet topper mængden af trafik i disse timer.
Så skal du afsted på vinterferie i bil, er det vigtigt at holde øje med vejret og huske at tage pauser undervejs. Det mindsker risikoen for uheld, fortæller Rådet for Sikker Trafik.
- Hold en pause cirka hver anden time, hvor chauffør og passagerer lige strækker benene og giver hovedet en pause, inden I kører videre, lyder det fra Jakob Bøving Arendt, adm. direktør, Rådet for Sikker Trafik.
Rådet for Sikker Trafik kommer med flere god råd til dig, der skal afsted i bil.
Fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg blev torsdag aften evakueret. Over 100 mennesker er direkte berørte og kan foreløbigt ikke være hjemme.
Evakueringen er sket på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet frem i løbet af det seneste døgn, og hvilke spørgsmål vi stadig mangler på.
Det ved vi
Hvor mange beboere er blevet evakueret?
79 voksne og 23 børn er blevet evakueret fra fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg.
Hvorfor er beboerne blevet evakueret?
En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede. Der er med andre ord ifølge Nyborg Kommune fare for, at bygninger kan styrte sammen i tilfælde af brand.
Hvornår fik beboerne det at vide?
Beboerne fik besked i e-boks torsdag aften. Der blev også sendt sms’er, foretaget opkald og banket på døre.
Hvor har beboerne sovet i nat?
Beboerne er midlertidigt flyttet hen til venner og familie eller på hotel. De har selv haft ansvaret for at finde logi.
Risikerer bygningerne at styrte sammen?
Ja.
Hele eller dele af bygningerne vil i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage.
Hvornår kan beboerne flytte hjem igen?
Fredag eftermiddag fik beboerne besked på, at de kan flytte ind i deres boliger igen. Der må dog ikke stå biler i kælderen, ligesom der skal være to brandvagter til stede. Strømmen i kælderen er også afbrudt.
Elsebeth er vred efter vild evakuering: - Det var et mareridt og kaotisk
Elsebeth Vinum var en af de mange beboere, der torsdag aften lige pludselig blev evakueret fra sin lejlighed på Vesterhavnen i Nyborg.
- Det var et frygteligt påstyr, siger Elsebeth Vinum, der er formand for ejerforeningen i nummer 17.
- Det var kaotisk. Det var et mareridt. Som en dårlig drøm. Det var mørkt, og folk pakkede kufferter. Der var krigsstemning over det, fortæller hun.
I alt 79 voksne og 23 børn blev evakueret fra deres boliger i Vesterhavnen i Nyborg. Der er tale om fire boligblokke.
Derfor kan lejlighederne styrte sammen
Det sker på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.
En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede.
Hele eller dele af bygningerne vil derfor i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage, oplyste Nyborg Kommune torsdag.
Hvornår kan vi flytte hjem?
Kommunen har siden 2016 undersøgt problemer med byggeriets kvalitet, og beboere har i mange år gjort opmærksom på problemerne. Nu er de lige pludselig uden hjem.
- Vi vil gerne have at vide, hvad tidshorisonten er, og under hvilke betingelser vi kan komme hjem igen. Det, der er fylder mest for mig, er, at vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre for, at vi kan bruge vores parkeringsskælder igen, siger Elsebeth Vinum.
- Jeg blev både vred og ked af det. Vi følte alle sammen her i opgangen, at en bedre løsning havde været at bede os om at rømme kælderen og sat en brandvagt på. Så havde det ikke behøvet at være så dramatisk og utrygt, fortæller hun.
Det mangler vi stadig svar på
Hvorfor blev beboerne evakueret så akut?
Nyborg Kommune har siden 2016 kendt til problemer med bygningerne, som har stået på Vesterhavnen siden 2007. Man har dog ikke kendt til problemerne med den bærende konstruktion før torsdag. Kommunen har indtil torsdag været i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, den har fået om den bærende konstruktion, har været korrekte.
Det er uklart, præcis hvilke oplysninger der fik kommunen og beredskabet til at reagere så drastisk. Vi ved, at kommunens eksterne rådgiver gennemgik ejendommen og torsdag eftermiddag fik dokumentation for, at der er en konstruktionsfejl i bygningen, og at denne afrapportering førte til evakueringen.
Nyborg Kommune er klar over, at det er indgribende at bede folk om at forlade deres hjem sent på aftenen. Alligevel er det blevet beslutningen fra Nyborg Kommune og Beredskab Fyn, efter de fik oplysninger om den manglende brandsikring, oplyste kommunaldirektør Tim Jeppesen torsdag aften.
Hvordan er brandforholdene blevet godkendt i bygningerne?
Brandforholdene i bygninger har været godkendt af kommunen og beredskabet, og der har boet mennesker i bygningerne i årtier. Det er uvist, hvordan det har kunnet lade sig gøre.
Hvorfor blev der ikke indsat brandvagter i stedet for en evakuering?
Det er stadig uvist.
Ifølge Beredskab Fyn var der dog ikke andre muligheder end at evakuere beboerne. Det var altså ikke en mulighed at indsætte brandvagter.
Hvornår bliver byggefejlen rettet?
Bygningsejer Thomas Lund Hansen har fået et påbud af Nyborg Kommune om, at de bærende bjælker skal brandsikres. Det er ifølge kommunen en konstruktionsfejl, at de ikke er brandsikrede fra start. Ejeren er forpligtet til at udbedre konstruktionsfejl med det samme.
Hvornår det præcist sker, er stadig uvist.
TV 2 Fyn har forsøgt og venter stadig på at få svar fra de relevante myndigheder på de uopklarede spørgsmål.
Foråret kommer til at byde på store forandringer for den fynske afdeling af DGI, hvor formanden gennem 24 år har meldt, at hun vil træde tilbage. Gitte Madsen valgt at give plads til nye kræfter i organisationens ledelse, hvilket ifølge forbundet foregår helt udramatisk.
- Jeg har været utroligt glad for at være formand gennem alle årene. Det har været en rejse fyldt med spændende udfordringer, gode oplevelser og et stærkt samarbejde med det fynske foreningsliv. Timingen er god, og det er naturligt nu at give stafetten videre, siger hun.
Organisationens nuværende næstformand, Charlotte Kjær, har meddelt, at hun stiller op til formandsposten.
Den nye formand skal findes 27. marts.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her