Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En helt ny model for at drive lægepraksis må kunne tiltrække eventyrlystne læger til Vollsmose, mener professor og overlæge.
Ikke en eneste læge har ønsket at drive lægepraksis i Vollsmose i 15 år. Nu vil man i et nyt forsøg finde fire.
Ifølge Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrermedicinsk klinik på Syddansk Universitet, kan et lægehus i Vollsmose med en helt ny konstruktion blive et forbilledligt eksempel på, hvordan man løser komplekse problemstillinger i belastede boligområder.
Ingen læge i Vollsmose i 15 år: Sundhedsudvalget anbefaler etablering af lægeklinik
I 15 år har Vollsmose været uden en lokal læge. Nu anbefaler Sundhedsudvalget i Odense Kommune økonomiudvalget at etablere en lægeklinik i bydelen.
Det er 15 år siden, at borgerne i Vollsmose sidst kunne gå til en lokal læge i bydelen. Efter sundhedsudvalgets møde tirsdag aften anbefaler de nu, at økonomiudvalget godkender etableringen af en lægeklinik i Vollsmose.
- Vores anbefaling er at gå videre med sagen, og det betyder, at man afsætter en million kroner til lægerne i kombinationsstillinger, så vi forhåbentlig kan få et sundhedshus til Vollsmose, forklarer formand for Sundhedsudvalget Kasper Ejlertsen (A).
At stillingerne slås op som kombinationsstillinger betyder, at der slås to stillinger op, som fire læger dækker. Ud over aktiviteterne i almen praksis, vil de også fungere som læger på for eksempel indvandremedicinsk klinik og i Odense Kommune.
Kan ikke gøre det alene
I Sundhedsudvalget håber de, at man på længere sigt vil tilbageføre et lægehus i Vollsmose. Men beslutningen er de ikke alene om.
- Vi er jo rådgivende over for Odense Kommunes økonomiudvalg. Vi kan ikke løse opgaven alene, vi skal både have regionerne og læger til at sige ja, men det er et spændende projekt for bydelen, siger Kasper Ejlertsen.
Sundhedsudvalget har godkendt indstillingen, og nu er det op til økonomiudvalget at føre planerne videre. De gør de til et møde 2. oktober.
Man vil forsøge at gøre stillingerne attraktive ved at stille lokaler og udstyr til rådighed for almen praksis. I samarbejde med Region Syddanmark har Odense Kommune søgt om at få tildelt 3,6 millioner kroner til ombygning og indretning af lokaler til en praksis.
- Vi ved ikke, hvor længe det kommer til at tage at få på plads. Men hellere at det tager lidt længere tid og bliver godt, siger Kasper Ejlertsen.
- Det er ikke noget, vi har prøvet før. Vi er meget spændte på, om det også virker i virkeligheden, siger han.
Men først og fremmest kræver det, at der kommer ansøgere til jobbet.
Eventyrlysten læge søges
Region Syddanmark og Odense Kommune har i over et år aktivt forsøgt at få læger til Odense-bydelen ved at binde to såkaldte ydernumre specifikt til Vollsmose. De har siden været til salg uden mindstepris og med overtagelse snarest muligt. Men det har ikke været nok til at få nogen til at bide på.
- Vi har længe haft et ønske om at gøre indsatsen mere sikker og tidssvarende, så vi alle trækker den samme vej og kører efter den samme plan, siger Morten Sodemann.
Vollsmose har været uden læge i 15 år - det skal laves om nu
Odense Kommune og Region Syddanmark er gået sammen om at søge 3,7 millioner til en lægeklinik. Der har ikke været læge i bydelen siden 2004.
I 15 år har der ikke været nogen lægeklinikker i Vollsmose. Det arbejder Odense Kommune og Region Syddanmark nu på at lave om. I hvert fald har de søgt 3,7 millioner kroner fra en pulje, Sundheds- og ældreministeriet har stillet til rådighed. Puljen, der er på i alt 207,6 millioner, skal gå til etablering af lægeklinikker og sundhedshuse.
De 3,7 millioner til lægehuset i Vollsmose er et af ti projekter, Region Syddanmark har søgt penge til. Heraf er der fire fynske projekter. Bo Libergren (V) er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen. I en pressemeddelelse udtaler han følgende om projekterne.
- Jeg synes, vi har fundet nogle gode og stærke projekter, som vil styrke lægedækningen og det nære sundhedsvæsen og dermed være i tråd med den tilgang, som vi gennem en årrække har haft i regionen. Nu er det så op til ministeriet at beslutte, hvor mange af projekterne de vil støtte.
To ydernumre
Ifølge mødereferat fra Udvalget for det nære sundhedsvæsen vil de to ydernumre blive udbudt som fire kombinationsstillinger. Lægerne vil være halv tid i lægeklinikken, og så forventer man, de vil være halv tid på Indvandrermedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital.
Finansieringen af de to fuldtidsstillinger skal deles mellem Odense Kommune og Region Syddanmark.
Odense Kommune vil selv skulle bidrage med 300.000 kroner til en konsulentstilling under udviklings- og etableringsfasen af projektet, som varer fra maj 2019 til marts 2020.
Sidste år forsøgte Regionsrådet at få praktiserende læger til at søge mod Vollsmose ved at sende to gratis ydernumre i udbud. Det fik dog ikke nogen læger til at bide til bolle.
Projekter fire steder på Fyn
Region Syddanmark har søgt om penge til projekter fire steder på Fyn. Udover Odense er der tale om Middelfart, Faaborg og Nyborg. Alle fire projekter er søgt i samarbejde med den givne kommune.
Her søger man penge til sundhedshuse
- Nyt sundhedshus i Faaborg - 50 millioner kroner
- Nyt sundheds- og frivillighedshus i Middelfart - 38,7 millioner kroner
- Ny lægeklinik i Vollsmose i Odense - 3,7 millioner kroner
- Nyt sundhedshus i Nyborg – 56 millioner kroner. Nyborg Kommune har selvstændigt ansøgt om penge til sundhedshuset. Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) har sendt en tilkendegivelse til ministeriet om, at regionen også bakker op om dette projekt.
Der er søgt 38,7 millioner til et sundheds- og frivillighus i Middelfart, 56 millioner til det planlagte sundhedshus i Nyborg og 49,95 millioner til et sundhedshus i Faaborg.
De tre kommuner vil selv skulle bidrage med henholdsvis 69,9 millioner kroner, 23,7 millioner kroner og 3,3 millioner kroner.
Der var ansøgningsfrist for at søge om penge fra ministeriets pulje 20. marts. Det betyder, at ansøgningerne allerede er sendt. Det skal dog stadig godkendes politisk hos regionsrådet 29. april. Udvalget for det nære sundhedsvæsen har allerede takket ja.
Læs punktet fra Udvalget for det nære sundhedsvæsens møde her.
Fraværet af læger i bydelen skal fire nye kombinationsstillinger lave om på. I stedet for at to læger arbejder fuld tid i Vollsmose, skal fire læger dele deres arbejdstid, så de halvdelen af tiden er på Indvandrermedicinsk klinik eller arbejder med sundhedsfremme i Odense Kommune - og altså den anden halvdel i praksis i Vollsmose.
På den måde kan de praktiserende læger få økonomisk støtte af kommunen og faglig støtte af de andre læger på indvandrermedicinsk klinik.
- Det må alt andet lige kunne tiltrække en eventyrlysten læge, der har mod på noget af det svære her i livet, siger Morten Sodemann.
Mange problemstillinger
Ifølge Morten Sodemann har man igennem mange år set, at der er en gruppe af flygtninge og indvandrer med særlige og komplekse behov for støtte. Men det er ikke nødvendigvis patienter, der hører hjemme på et sygehus.
- Det er ikke, fordi deres problemer er store. Der er bare mange af dem, siger han.
Han oplever, at nogle kan blive stressede og føle sig fremmedgjorte i et sygehusvæsen.
- De er lidt mere trygge ved en lokal læge, som de kender og har kendt i mange år, og som er tættere på deres hjem. Jeg tror, der er meget psykologi i det, men der er også et nærhedsprincip i det. Det er lettere at komme til hjælpen rent psykologisk, når man har en lokal læge, siger han.
Sprogkursus i Vollsmose:
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke
Hver anden borger over 18 i Vollsmose har ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Et nyt tiltag fra VUC Fyn skal lære dem dansk, så borgere som 53-årige Ahmad kan få et arbejde.
- Hvad ved I om te? Hvordan laver I jeres te?
- Først varmer man vandet, lyder det forsigtigt fra en i klassen.
Susanne Maarbjerg underviser klassen i dansk. Hun sætter dem til at læse en tekst om te, og efterfølgende skal de snakke om de ord, der er i teksten.
- Hvis I har brug for hjælp til nogle ord, så spørger I bare, siger Susanne.
Dansk er svært
Det er ikke hvilken som helst klasse, der skal fortælle om deres te-vaner og snakke om ord i den udleverede tekst. I en måned har Susanne Maarbjerg undervist voksne i Vollsmose som en del af projektet ”Dansk for voksne i Vollsmose”. 14 borgere fra bydelen skal blive bedre til at begå sig på dansk, og det hjælper Susanne Maarbjerg med. Hun er underviser på VUC i Odense i dansk som både første og andet sprog.
“Motivation er en af de afgørende faktorer for at lære dansk”
- Det er meget givende at arbejde med den her gruppe. Hvis jeg kan give dem et bedre dansk, og det kan jeg, så de er i stand til at klare sig bedre i hverdagen, så tror jeg på, at det er med til at øge deres livskvalitet, fortæller Susanne Maarbjerg.
Dansk for voksne i Vollsmose
For dig, der vil lære at:
- hjælpe dine børn med lektier
- tale med lægen, skolen og andre uden tolk
- blive klar til mere uddannelse
Dansk for voksne i Vollsmose handler om at blive bedre til at begå sig i det danske samfund uden tolk og få en nemmere hverdag.
Der er 5 timers undervisning om ugen i 3 måneder på FVU-start.
FVU-start står for Forberedende Voksenundervisning for personer med dansk som andetsprog. Der er ikke tale om sprogundervisning.
Optagelseskrav
Før du starter, skal du til en optagelsessamtale.
Økonomi
Undervisningen er gratis.
Start og sted
Vi optager løbende nye kursister efter samtale. Vi starter nyt hold hver måned.
Undervisningen foregår på VIVO - ved siden af biblioteket på Vollsmose Torv.
Kilde: vucfyn.dk
I klasselokalet står hun foran et whiteboard med en bog i hænderne. På bordene ligger der gule postmapper, stakkevis af papir, hæfter og blyanter.
- Hvis I lige prøver at kigge på det store, runde billede. Prøv lige at se på billedet. Hvad ser I der? Spørger Susanne Maarbjerg.
Hun holder lærebogen op foran klassen. De kigger ned i deres bøger, men det er svært at forklare, hvad der er på billedet, når dansk ikke er førstesprog.
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke
En af eleverne er 53-årige Ahmad. Han hviler hovedet på sin højre hånd og kigger koncentreret ned i sin tekst om te, mens han forsøger at få det hele til at give mening.
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke, siger Ahmad og fører hånden væk fra munden.
Ahmad kommer fra Kroatien og flyttede til Danmark for fire år siden. I Kroatien havde han en lille butik, hvor han solgte smykker. Nu går han og drømmer om måske også at få arbejde i en dansk butik, men for at han kan komme til det, skal han have forbedret sit danske sprog.
Hver anden borger i Vollsmose over 18 år har ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, og danskkurset kan være afgørende for, at de kan komme videre. Både så de kan komme videre med en uddannelse, finde sig et arbejde eller blot være i stand til at tale med lægen eller børnenes skole.
Ahmads drømme om et butiksarbejde er vigtigt for, at han kan lære at tale dansk. Sådan ser Helle Lykke Nielsen, lektor hos Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, på det.
- Motivation er en af de afgørende faktorer for at lære dansk, understreger hun.
Livslang læring
Det var hos HF og VUC Fyn, at snakken faldt på at lave kurset for de voksne i Vollsmose.
- Vi mødte meget en holdning om, at det er svært at få borgere afsted til undervisningen. Men nu oplever vi, at de faktisk gerne vil komme og er glade for at være til undervisning, siger Sune Pihl, der er afdelingsleder hos HF og VUC Fyn.
Undervisningen foregår på VIVO ved siden af biblioteket på Vollsmose Torv.
- Vi tror på, at vi skal give uddannelse hvor borgeren er både fagligt og placeringsmæssigt. Vi vil gerne sikre, at de her borgere kan blive ved med at komme videre i deres uddannelse og få en livslang læring, uddyber Sune Pihl.
Det er ikke for sent
I det lille undervisningslokale arbejder alle kursets deltagere videre med teksten om te. Mellem dem går Susanne Maarbjerg rundt og hjælper med svære ord. For selvom de har været i gang i en måned, driller de danske ord stadig.
“Det hjælper med, at jeg kan komme til at tale dansk”
- Jeg oplever en forbedring. Jeg oplever, at nogle af kursisterne åbner sig mere og tør sige mere. Jeg havde en kursist, der stillede sig op foran de andre og forklarede, hvad der var på et billede, forklarer Susanne Maarbjerg.
Indimellem kan man høre hende udbryde et opmuntrende ja, der blander sig med lyden af borgere, der hvisker ordene fra teksten højt. Med en blyant holder flere af dem øje med, hvor de er nået til. For 53-årige Ahmad gør det en stor forskel at være med til undervisningen.
- Det hjælper med, at jeg kan komme til at tale dansk, siger han.
Og så nikker Ahmad. Han er blevet bedre til dansk, mens han har gået på kurset. Ikke så meget bedre endnu, siger han, men bedre.
- Jeg tror bestemt ikke, at det er for sent. Jeg tror altid, man kan lære noget og blive bedre til dansk, siger Susanne Maarbjerg.
Ahmad kan for nu lægge teksten om te væk indtil han i næste uge vender tilbage til undervisningn. For han bliver ved. Nu vil han lære for alvor at tale dansk.
- Nu er jeg her, jeg bor i Danmark, siger han.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her