Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
16-årige Valdemar Ibsen og 15-årige Gustav Grubbe skrev i sommer kontrakt med OB. De kan ifølge talentchef Tonny Hermansen være på superligaholdet om et-to år.
Odense Boldklub skriver hvert år kontrakt med nogle af klubbens U17-spillere. I sommer skrev 16-årige Valdemar Ibsen og 15-årige Gustav Grubbe sammen med en holdkammerat under på treårige kontrakter.
- Hvis de her knejter kan fortsætte deres udvikling, så er vores håb og drøm, at de kan gå ind og bidrage med noget. Der skulle gerne være perspektiv i det, så de inden for et år eller to kan være en vigtig aktie på førsteholdet, siger OB's talentchef, Tonny Hermansen.
Drengene har spillet i OB, siden de var fem-seks år gamle og har således taget turen op igennem klubbens talentsystem. De spiller i dag på U17-holdet, der ligger i landets bedste række sammen med mange af de andre superligaklubbers ungdomshold.
- Gustav og Valdemar er meget vigtige spillere på vores hold. Når de er skadesfrie og træner godt, er de nogle af dem, der er med til at afgøre fodboldkampe til vores fordel, siger drengenes cheftræner, Ivan Poulsen.
Under udvikling
Odense Boldklubs talentarbejde har været under udvikling de seneste år. Klubben er på lidt over tre år gået fra fire fuldtidstrænere til nu at være ni fuldtidstrænere omkring de bedste hold fra U13-holdet og opefter. Klubben har desuden tilknyttet en fuldtidsmassør og målmandstrænere på deltid. Næste skridt er ifølge Tonny Hermansen faciliteterne.
- Klubben er allerede i fuld gang med at udvikle sig, i og med vi er ved at få nye kunststofbaner ved Ådalen og bedre græsbaner hos Røde Stjerne. Det hjælper jo ikke noget, at vi ansætter 16 trænere, hvis vi ikke har nogen baner at træne på, siger Tonny Hermansen.
“Jeg sagde, da jeg blev talentchef, at nu skulle vi have lukket broerne.”
Set udefra er faciliteterne et af de punkter, hvor Odense Boldklub er bagefter i forhold til flere andre danske klubber. Det mener sportsjournalist Leif Rasmussen, der i flere år har dækket OB for Fyens Stiftstidende.
- Det er stadig en hæmsko for OB, at de er begrænset af deres faciliteter i forhold til klubber som FC Midtjylland, FC Nordsjælland og FC København. Spillerne i dag forventer, at banerne og faciliteterne er i orden, siger Leif Rasmussen.
Tonny Hermansen ved, at hvis klubben skal være konkurrencedygtige i kampen om talenterne, skal faciliteterne være i orden.
- Det er meget naturligt, at vi som klub, sammen med klubberne rundt omkring os, har et samarbejde med kommunen og andre om at skabe et bedre grundlag for at udvikle spillere. Vi har flere baner på vej, og nu mangler vi måske at kigge på klubhusfaciliteterne, men Rom blev ikke bygget på én dag, siger Tony Hermansen.
OB-spillere under 18 år, der er skiftet til udlandet de seneste ti år.
Sæsonen:
08/09 - Christian Eriksen til Ajax.
13/14 - Jacob Rasmussen til Schalke.
16/17 - Lukas Talbro til Brentford (ikke salg – men uddannelseskompensation)
17/18 - Alexander Molberg udlejes til Cagliari.
18/19 - Andreas Søndergaard til Wolverhampton.
Fynboere på førsteholdet
- Jeg sagde, da jeg blev talentchef, at nu skulle vi have lukket broerne, fortæller Tony Hermansen.
Broerne skulle lukkes for fynske talenter, der overvejer at tage til klubber uden for Fyn. Det er en ambition i OB at udvikle fynske spillere som Gustav Grubbe og Valdemar Ibsen til klubbens førstehold.
- Vi startede for to år siden med at kigge på vores børneafdeling, fordi det er logisk, at vi har som ambition, at vi skal have så mange af dem, der starter som U13-spillere eller yngre, hele vejen op igennem systemet, siger Tonny Hermansen.
I 2011 proklamerede OB en strategi om at satse hovedsageligt på fynske spillere, men de senere år har klubben fået flere spillere fra andre dele af landet ind på nogle af de ældste U-hold.
- Hvis der står en og banker på din dør, som er dygtig nok, så lukker vi da ikke døren for ham, men vores ambition er, at vi gerne vil uddanne vores egne spillere. Vi vil gerne have fynske spillere på vores førstehold, men det vil være naivt at sige, at det kun er den vej, vi går, siger Tony Hermansen.
Lige nu er der fem spillere i førsteholdstruppen, der aldersmæssigt stadig kan spille U19. Tre af dem er født på Fyn, mens det overordnet er syv ud af 26 førsteholdspillere, der oprindeligt er fynboer.
“Det er stadig en hæmsko for OB, at de er begrænset af deres faciliteter i forhold til klubber som FC Midtjylland, FC Nordsjælland og FC København.”
Efterskole i Odense
Odense Boldklub har, i takt med at flere spillere er kommet til fra andre dele af landet, tilknyttet plejefamilier til de unge talenter.
- Nogle af de lidt mere pengestærke klubber har et akademi. Andre klubber har et samarbejde med en efterskole, hvor deres talenter er samlet og kan gå i skole, mens de spiller fodbold i klubben. Det vil naturligt være næste skridt for OB, siger Leif Rasmussen.
For Tony Hermansen handler et samarbejde med en efterskole lige nu om logistik.
- Lige nu er de idrætsefterskoler, der er på Fyn, for langt væk. Man kører ikke bare fra for eksempel Oure Skolerne og ind til OB på en halv time. Hvis der på et tidspunkt kommer en efterskole i midten af Odense, ville det være underligt, hvis vi ikke går med som samarbejdspartnere, siger Tony Hermansen.
OB til sine fans: - Du må gerne råbe ad dommeren
Superligaklubben OB opfordrede på sin hjemmeside klubbens fans til at råbe ad dommeren. OB undskylder.
Superligaklubben OB opfordrede indtil tirsdag på sin hjemmeside deres fans til at råbe ad dommeren. I teksten skrev OB blandt andet: "På Nature Energy Park må du gerne råbe af dommeren, modstanderen og deres fans".
Efter en henvendelse fra TV 2/Fyn blev teksten fjernet fra hjemmesiden, men det er uvist, hvor længe teksten har stået på ob.dk.
Historien kommer i forlængelse af Bemærks fortælling om 20-årige Simon Duerlund Rasmussen fra Nørre Søby, der er fodbolddommer og lægger øre til tilråb som "idiot" og andre skældsord, når han går på banen. Og Simon Duerlund Rasmussen er langt fra den eneste.
Faktisk har 39 procent af deltagerne til fodboldkampe oplevet, at der er blevet råbt grimme ord til dommeren. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU).
Selvom problemet langt fra er nyt, mener 20 procent, at problemet er blevet værre i løbet af de seneste par år.
OB beklager
Pressechef for OB, Morten Wamsler, undskylder, at OB har opfordret til tilråb mod dommeren. Og derfor er teksten nu blevet slettet fra OB's hjemmeside.
- Når der tidligere har stået på OB’s hjemmeside, at det er okay at råbe ad dommeren, når man er gæst på Nature Energy Park, så står det slet ikke i tråd med klubbens værdier. Det skal jeg beklage, og jeg har bedt om, at teksten bliver fjernet omgående, siger Morten Wamsler til TV 2/Fyn.
Formanden for Fyns Fodbolddommer Klub, Mathias Bjørnø, er enig i, at teksten "På Nature Energy Park må du gerne råbe af dommeren, modstanderen og deres fans" ikke hører hjemme på OB's hjemmeside.
- Jeg synes, det er meget problematisk, at en klub direkte opfordrer til tilråb. Det tager vi i dommerklubben stor afstand fra, siger Mathias Bjørnø.
I dommerklubben er de særligt ærgerlige over, at det er en superligaklub, som står bag teksten. For dét, som sker på topniveau, smitter også af på amatørniveau.
Det smitter af i klubberne
- Alt, hvad der sker på højeste niveau i fodbold, smitter af på lavere niveau. Hvad enten det drejer sig om at bære gule strømper som Ronaldo eller om at slå ud med armen og skælde dommeren ud. Klubber fra de højeste niveauer er rollemodeller, og det skal man som klub være meget bevidst om, siger Mathias Bjørnø.
Netop den hårde tone på banen har fået DBU til at sætte fokus på god opførsel til fodboldkampene med kampagnen ”Husk respekten – både på og uden for banen”.
Kampagnen kørte første gang i 2016 og blev gentaget i år i uge 39 og 40. Og den kampagne har OB's børne- og ungdomshold også været en del af.
- Fair Play er en meget vigtig del af vores klub, og det må ingen nogensinde være i tvivl om. Det gælder både for vores Superligahold og for alle de øvrige hold i OB. Vi bakker på alle tænkelige måder op om de kampagner, der skal medvirke til Fair Play og til respekt for dommere, modstandere, med- og mod-fans, og vores børne- og ungdomshold har fuldt ud taget del i de seneste ugers Respekt-kampagne, siger Morten Wamsler.
Plads til følelser - ikke tilråb
Mathias Bjørnø har forståelse for, at fodbold er lig med store følelser. Men derfor skal klubber ikke opfordre fans til dårlig opførsel.
- Man kan forestille sig, at teksten har været en måde at skabe yderligere stemning blandt fans på. Men når man direkte opfordrer til tilråb, kan jeg forestille mig, at der er fans, som har taget den dårlige opførsel til sig. Og det er et problem. Derfor kan jeg kun glæde mig over, at de har fjernet det, siger Mathias Bjørnø.
Morten Wamsler ved ikke, hvordan teksten er endt på OB's hjemmeside.
- Jeg kan ikke svare på, hvordan den tekst er landet på vores hjemmeside. Jeg kan kun sige, at det er beklageligt, og at jeg har en opgave i forhold til at sikre, at alle i vores organisation kender og respekterer den fairplay-ånd, der hører hjemme i enhver professionel sportslig sammenhæng.
Levende beviser
Valdemar Ibsen og Gustav Grubbe må siges at være levende beviser på, at OB's talentudvikling kan skabe talenter til højeste niveau. Drengene spiller begge på hver deres ungdomslandshold og er ifølge Tonny Hermansen gode ambassadører for klubben.
- Udover at de er dygtige fodboldspillere på hver deres måde, så er de ledertyper, der har den dna, som OB søger. Derfor er det vigtigt at fastholde de her spillere i klubben, fordi de også er gode til at videreføre den kultur, vi gerne vil have i OB, siger Tony Hermansen og fortsætter,
- Men det er ikke, fordi at det er kontrakten, der er afgørende. Det er bare et spørgsmål om, at de hele tiden tager næste step. Det er først den dag, de debuterer på førsteholdet, vi har fået det optimale ud af dem, men det kan jeg sagtens forestille mig, at de kan.
Odense Boldklub er i år en af tre klubber, der er nomineret til årets børne- og ungdomsklub ved Fynsk Fodbold Award. De to andre klubber er Aarslev og Kerteminde Boldklub. Vinderen findes 26. oktober.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her