Odense Bulldogs taber efter hektisk afslutning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et mål kort før tid blev afgørende for Herning Blue Fox, der besejrede Odense Bulldogs i Metal Ligaen.
Turen hjem fra Odense til Herning blev fredag aften lidt sjovere for Herning Blue Fox.
OB slår superligaens nummer et på lægterne:
- Vi vil være fynboernes foretrukne samlingspunkt
OB ligger ikke nummer et i Superligaen, men til gengæld får de flere fans på lægterne, end man gør hos ligaens nuværende nummer et.
Der er blevet spillet 11 runder af Superliga-sæsonen, og med kun tre sejre indtager OB en foreløbig sjetteplads.
Til gengæld ser det bedre ud, hvis man kigger på holdets tilskuergennemsnit. Her slår OB blandt andet ligaens nuværende førerhold, FC Midtjylland.
- Det betyder alt for os, at vores fans kommer og ser vores kampe, fortæller OB's kommercielle chef, Jack Jørgensen.
Der er flere årsager til det høje tilskuergennemsnittet, uddyber Jack Jørgensen.
- Det høje gennemsnit med fynske tilskuere skyldes formentlig også, at OB har spillet imod F.C. Købehavn den 1. august og mod Brøndby IF den 21. august på fynsk hjemmebane.
Der var 12.493 tilskuere til kampen mellem OB og F.C. København, hvor OB tabte med 2-0. I kampen mod Brøndby IF deltog 10.694 tilskuere. Her endte kampen lige med to mål til hver.
Superligaens billige produkt
Et sæsonkort med unummereret plads hos OB koster 69 kroner om måneden. Hos FC Midtjylland kan man ikke købe sæsonkort uden fast plads, men klubbens billigste sæsonkort koster månedligt 105 kroner.
Om det høje tilskuergennemsnit hos OB skyldes, at sæsonkortet er billigere end det midtjyske sæsonkort er uvist ifølge Jack Jørgensen.
- OB har tidligere været det suverænt billigste produkt i Superligaen, men det er noget, vi gerne vil ændre på.
Men der hersker ingen tvivl hos Jack Jørgensen om, at OB's fanfælleskab har høj værdi både på banen og udenfor stadion.
- Vi vil være fynboernes foretrukne samlingspunkt, siger han.
Det midtjyske ishockeyhold vandt udekampen mod Odense Bulldogs med 4-3. Det skete efter en hektisk afslutning, hvor hvert hold scorede en gang.
Sejren betyder, at Herning i mindst et døgn kan nyde følelsen af at ligge på førstepladsen i Metal Ligaen. Lørdag aften er ligaens nummer to, Frederikshavn White Hawks, på besøg hos Rungsted Seier Capital.
Odense ligger på ligaens syvendeplads.
Efter en første periode uden scoringer kom der gang i løjerne i anden periode.
Mathias Bau Hansen, Morten Poulsen og Peter Eg Larsen sørgede med tre scoringer i starten af anden periode for, at Herning forvandlede 0-0 til 3-0 på tre minutter.
Bare minuttet efter var det så Odense-spilleren Mikko Virtanens tur til at komme på tavlen. I tredje periode reducerede Gorm Topholt yderligere.
Med mindre end et minut tilbage lykkedes det Nicolai Weichel at udligne for hjemmeholdet, men mindre end 15 sekunder senere lå pucken i modsatte mål, og så tog gæsterne sejren.
Tidligere fredag vandt Sønderjyskes ishockeymandskab 4-1 ude over Esbjerg Energy. Begge hold har 15 point på henholdsvis femte- og sjettepladsen.