Onsdag blev det fastslået, at der er religiøse råd i Odense, som mødes og håndterer blandt andet islamiske ægteskaber og skilsmisser.

Det fortæller Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Forleden oplyste borgmesteren, at han havde indkaldt Fyns Politi og en række aktører fra civilsamfundet i Odense til et hastemøde om, at det er kommet kommunen til kendskab, at tre imamer i Odense har startet netop et religiøst råd.

Peter Rahbæk siger, at det religiøse råd - udover ægteskaber og skilsmisser - formentlig også håndterer andre ting i det islamiske miljø.

Det skal nu kortlægges.

- Hvad er disse råd? Hvor mange er der? Hvad er det for en personkreds, der er involveret? Det er det første, vi skal gøre for, at vi kan begynde at gøre noget ved det, siger Peter Rahbæk Juel.

Han har tidligere været meget kontant omkring sagen og har blandt andet sagt, at han ikke vil acceptere, at nogen laver et selvbestaltet råd og etablerer en parallel retsinstans eller begynder at styre menneskers liv.

- Der er kun ét sæt regler i Danmark, og det er dem, vi alle sammen skal leve efter, sagde han søndag i et interview med TV 2 Fyn.

Dertil er kommunen bekendt med, at der udøves negativ social kontrol, hvor kvinder bliver fastholdt i ægteskaber, ligesom der er erfaringer med, at imamer har rådgivet om, hvordan man kan omgås sociallovgivningen for at få udbetalt ydelser uretmæssigt.

Problemet er negativ social kontrol

Næste skridt bliver at få sat konkrete indsatser i gang, blandt andet hos såkaldt "frontpersonale", som bevæger sig i miljøerne. Her skal der arbejdes videre med anbefalinger, som en ekspertgruppe kom med i foråret.

- Det bedste i hele verden ville være, hvis vi kan få gjort kvinder og unge mænd fri af, at de skal være afhængige af religiøse råd og andre, som styrer deres liv, siger Peter Rahbæk Juel.

- Problemet er negativ social kontrol, og så længe at der er nogen, der bliver styret socialt på den måde, så har rådet også en autoritet. På den måde er det vigtigt, for vi får forebygget, og vi får sikret, at de her kvinder og mænd kender deres rettigheder, og at de også får en opbakning og styrke til, at de ikke skal være afhængige af ældre imamer og søge råd om, hvem de skal være gift med, og hvordan de skal leve deres liv - også selv om det er voldelige ægteskaber, uddyber borgmesteren.

- Dybest set virker de religiøse råd kun, fordi de har en autoritet hos nogen, og det er dem, der er fanget i de strukturer, hvor familier og religiøse skikke kan pådutte nogen en særlig levevis.

Ressourcestærke unge kvinder i Vollsmose og andre steder i Odense siger dog fra over for imamerne, fortæller borgmesteren.

- Men vi ved også, der er mange, der ikke har kræfterne og overskuddet til at tage opgøret med de strukturer og kulturer, de er de født ind i. Sammen skal vi hjælpe med at tage det oprør.

Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) indkalder mandag Fyns Politi og en række aktører fra civilsamfundet i Odense til et hastemøde.

Indkaldelsen sker efter det er kommet kommunen til kendskab, at tre imamer i Odense har startet et religiøst råd.

Blandt mødedeltagerne er folk, som har kendskab til de religiøse miljøer og indblik i problemerne med negativ social kontrol i blandt andet Vollsmose.

- Vi har valgt at gå forrest i kampen mod negativ social kontrol. Altså hvor der er nogle der, ud fra religiøse eller kulturelle dogmer, bestemmer hvad unge mænd og kvinder skal på negativ vis, og simpelthen indskrænker deres frihed, siger borgmesteren.

Han oplyser, at det drejer sig om langt over tusind unge, fortrinsvis kvinder, som er udsat for og oplever negativ social kontrol.

- Det er vi meget optaget af at få gjort op med, for det skal ikke være sådan, at der er nogen, der laver et selvbestaltet råd og etablerer en parallel retsinstans eller begynder at styre menneskers liv, siger Peter Rahbæk Juel og slår fast:

- Der er kun ét sæt regler i Danmark, og det er dem, vi alle sammen skal vi skal leve efter. Så det er vi nødt til at gøre op med.

Peter Rahbæk Juel peger på, at konsekvenserne af et religøst råd er, at det ikke er den enkelte som styrer sit eget liv.

- I Danmark har vi jo nogle frihedsrettigheder. Vi har ret til at bestemme, hvem vi gerne vil giftes med. Vi har ret til at tage en uddannelse. Vi har ret til at tage et job og dermed kunne forsørge os selv og have en frihed i livet.

- Det skal der ikke være nogle, som sidder og styrer hen over hovedet på folk, siger borgmesteren og tilføjer, at han har mødt rigtig mange unge mennesker fra indvandrermiljøer, som fortæller om, hvordan den negative sociale kontrol gør, at de bliver de overvåget og styret stik mod, hvad de egentlig selv har lyst til.

- Den frihedskamp er afgørende vigtigt, at vi hjælper dem med at tage, så de kan få lov til at realisere det liv, de ønsker for dem selv, og ikke et liv, som nogen andre ønsker for dem.

Penge til indsats

I det netop vedtagne budget for 2021 er der afsat to millioner kroner til en styrkelse af indsatsen mod negativ social kontrol.

Med de penge ønsker Peter Rahbæk Juel, at få implementeret de anbefalinger, som ekspertgruppen er kommet med (se faktaboks herunder).

- Og så skal vi ret hurtigt i gang med at støtte civilsamfundet i området, have støttet foreninger, der arbejder med at tage det her oprør nedefra, fordi det har den stærkest mulige effekt.

Samtidig mener borgmesteren, at det er vigtigt at kommunen og han som borgmester holder fanen højt i værdikampen.

- Det duer jo ikke, at der er nogle gamle mænd, som jo er dem der burde være de klogeste, der går i gang med en fuldstændig misforstået rådgivning af, hvad med unge menneskers liv skal være i Danmark.

- Det burde de simpelthen være for kloge til. De burde kende det land, de lever i, siger borgmesteren.

Han slår fast, at det handler om at få sat foden ned og få gjort det tydeligt, hvad der er normalt og unormalt i Danmark.

- Det her er ikke normalt. Det må aldrig blive normalt, at der er nogle gamle mænd, der sidder og bestemmer, hvad der skal ske med unge menneskers liv.

Tilbage i 2014 søgte Roya Moore om skilsmisse i Danmark. Hun blev juridisk skilt ifølge den danske lovgivning, men flere mente, at det ikke var nok.

- Da min danske skilsmisse var på plads, fik jeg spørgsmålet igen og igen om, hvornår får du styr på din religiøse skilsmisse, siger hun.

Selv efter så mange år siger nogle stadig til hende, at hun skal få styr på sit liv.

- De siger, at jeg er en ordentlig kvinde, og at det ikke er i orden, at jeg ikke har den religiøse skilsmisse på plads. De siger, jeg skal tage til min moske, opsøge en imam og få det i orden, siger hun.

En parallel retsinstans

I fredags udtalte Ph.d. Jesper Petersen, en af landets førende eksperter inden for religiøse råd, til Berlingske, at der i Odense er indført en parallel retsinstans, der tager sig af konflikter og skilsmissesager.

Det har ifølge Roya Moore haft store konsekvenser for muslimske kvinder i Odense.

- De føler, at deres frihed er afhængig af at få en godkendelse fra en imam. De kan sådan set ikke gå videre med deres liv, før det sker, siger hun og fortsætter:

- Det er det, der bliver problematisk. At deres frihedsrettigheder bliver begrænset og gjort afhængige af en imam.

Spiller en stor rolle

Helle Lykke Nielsen, der er lektor og Ph.d. på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, mener, at imamerne i Vollsmose har en stor autoritet.

- De spiller en rigtig stor rolle. Deres grund til at være der er, at de skal vejlede de muslimer, der bor i et vestligt land, altså her i Vollsmose, til at leve et rigtigt muslimsk liv.

Hun mener, det kan have konsekvenser, når der bliver brugt social kontrol mod kvinder.

- Det er ekstremt dramatisk for de kvinder, det går ud over, som lever i et svært ægteskab, hvor der er psykisk vold, siger hun og fortsætter:

-Der kan være alle mulige ting, som gør, at kvinden vil ud af det og ikke kan komme det religiøst. Det er da en katastrofe.

Ifølge Roya Moore er det kvinderne selv, der skal være bedre til at råbe højt, når der foregår negativ social kontrol i de muslimske miljøer.

- Det er ikke sjovt at stå i den situation. Jeg har efterhånden opbygget en indre styrke for at kunne sige det højt. Det er ikke alle, der har det, siger hun

Hun mener, at samfundet skal være bedre til at sige fra og støtte op omkring de mennesker, som siger fra overfor den sociale kontrol.

Noget kan dog tyde på, at problemet med social kontrol er mindre i dag end tidligere. Det mener i hvert fald Mette Severin, der er kontaktperson for unge i Vollsmose.

- Jeg får ikke i samme grad henvendelser omkring negativ social kontrol, som jeg gjorde for ti år siden. Hermed sagt, at jeg selvfølgelig tror på de mennesker, der står frem, og de kvinder, der står frem og fortæller, at det er et problem, siger hun.