Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense Letbane åbner ny station

Lidt over middag på fredag åbner Odense Letbane sin 25. station, oplyser selskabet på sin hjemmeside.

Det drejer sig om det stop, der kommer til at hedde SDU Syd / Hospital Nord. Stationen ligger få meter fra Nyt SUND, som er SDU’s sundhedsfaglige fakultet samt det kommende Nyt OUH.

Åbningen af stationen er et vigtigt skridt ifølge Odense Letbanes administrerende direktør, Dan Ravn:

- Med åbningen af letbanestationen SDU Syd / Hospital Nord bliver det endnu mere fleksibelt at bruge letbanen, særligt for dem der skal til universitetets nye bygning, som huser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det er samtidig en glædelig markering af, at hele SDU nu er fuldt forbundet med byen og vice versa.

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel vil være på det første tog, der ankommer lidt over klokken 12 på SDU Syd / Hospital Nord. Borgmesteren vil blive mødt af både elever og ledelse fra Syddansk Universitet.