Optimisme trods trecifret million-underskud: Robotvirksomhed vil ansætte endnu flere i år

Robot-gribevirksomheden On Robot kommer ud med et underskud på knap 200 millioner kr i 2020. Men det ødelægger ikke troen på en kæmpe salgsfremgang.

Det er fuldstændigt som forventet. 

Sådan lyder det fra robot-direktør Enrico Krog Iversen, efter at den fynskbaserede robotgribe-virksomhed On Robot har præsenteret et underskud på 198 millioner kroner i 2020. 

Til metal-supply.dk, der dækker jern- og metalindustrien, siger On Robots topdirektør, at omsætningen mod forventning kun steg omkring 50 procent, og at det både skyldtes at virksomheden "overperformede og blev ramt af coronaen".    

Direktør i On Robot Enrico Krog Iversen forudser kraftig vækst i 2021.
Direktør i On Robot Enrico Krog Iversen forudser kraftig vækst i 2021.
Foto: Masoud Jafari Pouia

Tror på mindst 100 procent vækst i år 

Optimismen på robot-gribevirksomheden, der har hovedsæde på Teglværksvej i Odense fejler dog ikke noget. Ifølge Enrico Krog Iversen er 2021 startet godt, og han tror på en kraftigt vækst i salget af robotgribere i år.  

- Vi skulle gerne nå mere end 100 procents vækst i år, siger Enrico Krog Iversen til metal-supply.dk.

Optimismen begrunder han med firmaets stærke markedsposition globalt og med  virksomhedens store forbedrede palette af produkter.

Ny hal og nyt underskud i 2021

Virksomheden indviede for nylig en ny produktionshal  i Odense og vil løbende ansætte flere folk i produktionen. 

On Robot regner dog fortsat med et underskud i 2021. Først i slutningen af 2022 forventer virksomheden at gå i nul.   


Fakta om On Robot

Oversigt

    Oversigt