Praktik åbnede døren til arbejdsmarkedet:
- Nu kommer jeg ud og laver noget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med en virksomhedspraktik kommer over halvdelen af dagpengemodtagerne i job eller uddannelse, viser nye tal fra Odense.
Det er en virkelig god idé at sende ledige i virksomhedspraktik. Det viser nye tal fra Odense Kommune.
Efter et halvt år er over 50 procent af dagpengemodtagerne i job eller uddannelse, og af de jobparate på kontanthjælp gælder det 28 procent.
“Vi synes godt om ham, og han er god til det, han skal”
En af dem er 45-årige Claus Schytt Nielsen, der arbejder i fast fleksjob hos Fyens Lakerings-Industri.
- Jeg kommer ud hjemmefra og jeg laver noget. Jeg går bare helt i sort, hvis jeg går derhjemme. Det er så vigtigt at have nogle gode kolleger at snakke med, fortæller han.
Han har tidligere arbejdet som ufaglært maler på Lindøværftet, men blev sygemeldt efter et fald og en brækket ryg.
Ny kampagne: Nu vil Odense væk fra dumpe-pladsen
Arbejdsgivere, fagforeninger, uddannelses-institutioner, Odense Kommune og medier går sammen om at få 1.500 flere odenseanere i virksomhedspraktik
En storstilet kampagne, der starter mandag, skal nu få ledigheden ned i Odense.
Det sker i et helt nyt samarbejde, der involverer byens fagforeninger, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, Odense Kommune samt TV 2/Fyn, Fyens Stiftstidende og P4 Fyn.
På busser, gavle, i breve til arbejdsgivere og med et storstilet event den 11. september, hvor en række kendisser ringer rundt til fynske virksomheder, skal virksomhederne overtales til at tage en ledig i virksomhedspraktik.
“Vi ved, at det virker, så det er oplagt at arbejde for at få flere virksomhedspraktikpladser”
Ledigheden i Odense er med 4.840 ledige nemlig landets syvendehøjeste. Målet er klart - at få 1.500 flere i virksomhedspraktik og ud af arbejdsløshedskøen.
Ambitiøst mål
Men det er et initiativ, der har været nogen tid undervejs.
Allerede det såkaldte Carsten Koch-udvalg foreslog i april 2017, at Odense Kommune skulle nedsætte et såkaldt governance board til at sætte en række beskæftigelsesfremmende initiativer i gang.
En af deltagerne i udvalget, den kendte fynske erhvervsmand Jørn Tolstrup Rohde, der blandt andet er bestyrelsesformand i Thorborg-koncernen, glæder sig over, at initiativerne nu nyder fremme.
- Det er ærgerligt, at vi er i en situation, hvor vi ikke har samlet det op tidligere, men jeg mener, at vi sagtens kan bringe Odense på højde med landsgennemsnittet. Det er måske ambitiøst, men det giver Odense en gevinst på cirka 150 millioner kroner, hvis alle efterfølgende får et job, siger Jørn Tolstrup Rohde.
Beskæftigelsesalliancen
Beskæftigelsesalliancen blev etableret i efteråret 2017 og udspringer af anbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odenses (BTFO) - det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Her lød en af anbefalingerne, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne implementere de anbefalede indsatser.
Alliancen består af repræsentanter fra virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommunen.
Udover de fire partnere i alliancen er der udvalgt en række centrale aktører, som tilsammen tæller i omegnen af 50.
Kampagnen koster 700.000 kroner. De penge er tjent hjem, hvis bare syv af de 1.500 nye virksomhedspraktikanter kommer ud af ledighedskøen, viser kommunens beregninger.
Kommer alle i job, har Odense Kommune sparet mellem 150 og 170 millioner kroner.
Det virker
Der er en god grund til, at Beskæftigelsesalliancen har valgt virksomhedspraktik som redskab til at få flere ledige ud af arbejdsløshedskøen.
Det er, fordi det virker.
Odense Kommunes virksomhedsstatistik fra 2017 viser, at 33 procent af de ledige, der var i virksomhedspraktik, var selvforsørgede 13 uger efter praktikopholdet.
Ifølge Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er det muligheden for, at virksomhed og den ledige kan prøve hinanden af, der er baggrunden for de gode resultater.
- Det er gratis, og parterne får lov til at se hinanden an i en arbejdssituation. Vi ved, at det virker, så det er oplagt at arbejde for at få flere virksomhedspraktikpladser, siger Peter Rahbæk Juel.
Man ser hinanden an
Helt gratis kan virksomheden i fire, otte eller tretten uger få mulighed for at tage stilling til, om der er basis for at ansætte den ledige, og om der er tale om et match.
Men opholdet kan også være med til at skabe afklaring hos den ledige eller klæde den ledige på til at søge job i andre virksomheder.
Under virksomhedspraktikken får den ledige den samme offentlige ydelse som hidtil.
Der er mulighed for at deltage i flere virksomhedspraktikker, og den ledige kan også selv indgå aftaler.
Hvis man er rask og rørig og ikke har tungtvejende grunde som sygdom, lang transport eller børnepasning som undskyldning, har man ret og pligt til at tage imod et tilbud om virksomhedspraktik, hvis man vil bevare sin offentlige ydelse.
Målet med kampagnen
Ledighedstallet skal i 2020 ligge på landsgennemsnittet. Erhvervsfrekvensen – det vil sige antallet af borgere, der enten er i arbejde eller vil kunne arbejde – skal ramme landsgennemsnittet i 2027.
Mens det samlede ledighedstal i november 2017 var på 5.3 procent, var tallet 11.6 procent for akademikere under 30 år – hvilket svarer til 515 unge akademikere i ledighedskøen
Odense kæmper blandt andet med en ganske høj ledighed blandt akademikere, HK’ere og 3F’ere, og i de seneste tal havde byen landets 7. højeste ledighed.
Den vil parterne have ned på landsgennemsnittet senest i 2020.
Kampagnen for at skabe 1.500 flere virksomhedspraktik-pladser indebærer, at Odense vil være blandt de ti kommuner i landet, hvor flest ledige er i virksomhedspraktik og dermed tættere på beskæftigelse, hvis man når i mål.
Det foreløbige højdepunkt i kampagnen bliver et event-show i IKEA den 11. september, hvor en række fynske kendisser ringer rundt til odenseanske virksomheder for at få dem til at oprette en virksomhedspraktikplads.
Virksomhedspraktikken
I 2018 har private virksomheder haft 1784 odenseanere i virksomhedspraktik, mens det offentlige har 614 praktikanter.
500 af virksomhederne, der har haft ledige i virksomhedspraktik, ligger i øvrigt uden for Odense Kommune.
Længden af praktik afhænger af, hvilken ydelse den ledige er på.
En typisk dagpengemodtager kan være fire uger i en privat virksomhed, en nyuddannet otte uger og jobparate kontanthjælpsmodtagere i 13 uger.
Næste fase i Beskæftigelsesalliancens fokus på at få flere odenseanere i job bliver at opfordre virksomheder til at tage ledige i lønnede tilskudsjob.
Claus ramte kemien
Efter en række forskellige jobprøvninger er han startet i virksomhedspraktik hos Fyens Lakerings-Industri. Hans vejleder i Kerteminde Kommune gav mulighed for at forlænge praktikken et par gange, så han blev holdt fast i arbejdet. Da han blev til fleksjob, var der masser af ordrer til en ansættelse.
- Nu ramte Claus lige en kemi, der passede godt ind her. Han kom ind og ville gerne arbejde. Vi synes godt om ham, og han er god til det, han skal, siger værkfører Jakob Nielsen-Løkkegaard.
Efter en snak med en vejleder om de hensyn, Claus har brug for, er det blevet til 18 timer om ugen. Her laver han laver alt forefaldende arbejde med at håndtere metalelementerne før og efter lakering.
- Vi har jo alle forskellige behov. Claus har nogle behov, som gør, at han ikke kan tåle flere opgaver på én gang. Så får han det svært. Så vi sporer os ind på hinanden igennem praktikperioden for at gøre det godt for hinanden, siger værkfører Jakob Nielsen-Løkkegaard.
Artiklen fortsætter under interviewet ...
Odense Kommune har tidligere ligget langt nede på listen, når det gælder virksomhedspraktikker og løntilskud.
På to år er kommunen rykket fra at ligge langt under landsgennemsnittet på en 72.-plads, til nu at være den sjette bedste danske kommune til at få ledige i virksomhedspraktik.
I samme periode er antallet af virksomheder, der tager virksomhedspraktikanter, steget med hele 60 procent til næsten 2.000 virksomheder.
Imødekommer forskellige behov
Hos Fyens Lakerings-Industri får de glæde af arbejdskraften, men også det at udfordre sig selv som virksomhed med at finde ud af, hvordan man imødekommer forskellige ansattes behov.
- Jeg tror på, at der går mange, som gerne vil arbejde, men bare er nervøse for at komme ud. Jeg tror også, der er mange virksomheder, som er nervøse for at tage praktikanter. Det kræver også, at man har en lyst til at have dem og lære dem noget og bruge tiden på det, siger Jakob Nielsen-Løkkegaard.
| 3 måneder efter endt praktik | 6 måneder efter endt praktik | |
|---|---|---|
| Dagpenge | 34,9 | 50,7 |
| Jobparate på kontanthjælp | 28,3 | 28,3 |
Kilde: Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune
Opskriften er enkel. For tre år siden er fynske virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommune gået sammen i et forpligtende samarbejde, som man kalder Beskæftigelsesalliancen.
Odense iværksætter corona-plan: Seks ansatte sendt hjem
Odense Kommune er klar til at aflyse arrangementer for, at coronavirussen ikke når ud til de ældre og svage. Det handler om, at holde sundhedsmedarbejderne fri for smitte, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Odense Kommune har i øjeblikket seks ansatte under Ældre- og Handicapforvaltningen, som forebyggende er sendt hjem på grund af risiko for smittespredning med coronavirussen covid-19.
De seks har alle været i områder med covid-19, men ingen af de seks er konstateret smittet eller er syge, oplyser kommunen.
Samtidig meddelte Styrelsen for Patientsikkerhed først på aftenen lørdag, at enkelte af de 27 personer, der er konstateret smittet med coronavirus i Danmark, er smittet her i landet.
I Odense Kommune tages smitterisikoen alvorligt, og kommunen har meldt klare instrukser ud til de medarbejdere der har med de ældre og svagelige at gøre.
Det drejer sig om i nærheden af 3.000 ansatte, som varetager pleje og omsorg for cirka 7.800 ældre og svagelige. De ansatte skal følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger nøje.
- Vi er meget optaget af, at vi tager de forholdsregler, som er meldt ud (af regeringen, red.) og hjælper med at smitten ikke får fod i Odense, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Og så er der det, alle vi andre kan gøre, vi der er i byen. Og det er i virkeligheden, at tage de forholdsregler der er om ikke at give hånd, være opmærksom ved hoste og ikke møde op i større forsamlinger, siger borgmesteren og tilføjer:
- Det handler om, at kan vi holde sundhedsmedarbejderne fri for smitte, så hjælper vi jo i virkeligheden de ældre og de syge med ikke at blive smittet.
- For dem kan det være fatalt.
Arrangementer kan blive aflyst
Konkret betyder det, at alle kommunale arrangementer med flere end 1.000 deltagere aflyses. Hvilke arrangementer det drejer sig om, har det ikke været muligt at få oplyst.
Derudover vil kommunen foretage en individuel vurdering og et skøn, om arrangementer med færre deltagere skal gennemføres.
Her vil Odense Kommune tage hensyn til, om det for eksempel er et borgermøde for ældre eller et forældrearrangement, ligesom det har betydning, hvilke fysiske rammer arrangementet afholdes i, og hvor tæt deltagerne vil komme på hinanden.
Odense Kommune vil desuden i den kommende tid byde borgere og gæster velkommen uden at give hånd.
Tiltagene vil ske under en selvfølgelig hensyntagen til, at Odense Kommune fortsat skal skabe tryghed, nærhed og omsorg for de børn, ældre og syge, kommunen har ansvaret for, meddeler kommunen.
- Der vil med stor sandsynlighed være en del arrangementer - også med under 1.000 deltagere - som vil blive aflyst i den kommende tid, så vi kan gøre, hvad vi kan for at inddæmme smittefaren, siger Peter Rahbæk Juel.
Er der andre tiltag I overvejer, hvis der kommer yderligere stramninger fra sundhedsmyndighederne?
- Det handler om at beskytte sundhedsvæsnet, så det kan tage sig af de nøglefunktioner det har i samfundet.
- Og også sørge for at de kan være beredte, hvis nu smitten skulle vokse eksplosivt, siger Peter Rahbæk Juel.
Arrangører i blandt andet Odense har siden regeringen fredag anbefalede, at arrangementer med netop flere end 1.000 deltagere aflyses, trukket stikket til en række arrangementer.
Det drejer sig blandt andet om søndagens Gymnasternes Dag i Tarup-Paarup Hallerne, Odenses kræmmer- og loppemarked i Marienlystcentret, som med 200 stadeplader skulle have været afviklet i indeværende weekend, og Niels Hausgaards show i Odense Congress Center. Showet er indtil videre udsat til 21. maj.
Også sportens verden er ramt af coronavirussen. Således blev GOGs hjemmekamp lørdag afviklet uden tilskuere. Det forhindrede dog ikke det fynske mandskab i at vinde 36-33 over KIF Kolding.
Den udspringer direkte af anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget, som er nedsat for at bringe ledigheden ned og få flere ledige borgere i kanten af arbejdsmarkedet i arbejde.
Skaber flere praktikpladser
Det første konkrete mål med alliancen har været at skabe 1.500 flere virksomhedspraktikker. Det er ikke lykkedes helt, men det er tæt på. Antallet er fra 2017 til 2019 steget med 1.317.
Alliancen har også udsendt et "lærlingebrev" til virksomheder med opfordring til at tage elever og lærlinge.
Ryk Ind er et initiativ, hvor virksomheder kan møde potentielle nye medarbejdere direkte i jobcenteret.
For Claus Schytt Nielsen var det en kvik medarbejder i Jobcenteret i Kerteminde, som gjorde forskellen og kunne se et muligt match mellem ham og virksomheden. Hans vejleder gav mulighed for at forlænge praktikken, og på den måde blev han holdt på
- Jeg kan godt lide at være her. Det her er det sted, jeg har været længst i mange år, siger Claus Schytt Nielsen.
UCL-studerende sætter nye standarder for retsmedicinere verden over
Tre nyuddannede radiografer på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskolehar har med projekt anvist, hvordan retsmediciner kan opnå bedre skanningsbilleder af døde mennesker.
Det der begyndte som et bachelorprojekt kan meget vel ende med, at sætte nye standarder for retsmedicinere verden over.
De tre nyuddannede radiografer Dina Maria Bech, Pernille Aagaard Nielsen og Julie Brandhøj Nielsen ville som studerende vise Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, hvordan en CT-scanners egenskaber kunne udnyttes bedre, og dermed opnå bedre skanningsbilleder af døde mennesker.
Projektets resultater blev så enestående, at de altså nu kan være med til at sætte nye standarder for de scanninger, som retsmedicinere i hele verden bruger til at scanne lig, når de skal finde dødsårsagen.
Det er en slags pionerarbejde
De studerende har lavet projektet i samarbejde med professor og institutleder Peter Mygind Leth, og han er ikke tvivl om, at projektet har anvist nogle vigtige forbedringer.
- Det betyder populært sagt, at vi kan gøre vores arbejde en lille smule bedre, siger professoren.
Fakta
Projeket er et samarbejde mellem radiografuddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole på Niels Bohrs Allé i Odense og Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.
Han forklarer, at en retmedicinsk undersøgelse er et samarbejde mellem mange personer, og at retsmedicinsk instituts undersøgelser er et led i politiets efterforskning, som indbefatter en række andre undersøgelser.
- Intet er jo stærkere end det svageste led, så jo bedre man kan gøre de enkelte dele af undersøgelserne, jo bedre, siger Peter Mygind Leth og tilføjer, at de studerendes resultater er enestående.
Han kalder det "en slags pionerarbejde".
- Det er et uopdyrket område, som ikke har været behandlet ret meget tidligere, så det de har lavet er på den måde nyt, siger professoren.
De tre studerende Dina Maria Bech, Pernille Aagaard Nielsen og Julie Brandhøj Nielsen har afsluttet deres uddannelse og er kommet i job. Men det stopper ikke projektet. Trioen skal indsamle skannings-data og udgive nogle videnskabelige artikler, fortæller Dina Maria Bech.
- Vi skal også deltage i en patologisk kongres til sommer, og Peter Mygind Leth skal på retsmedicinsk kongres med den anden del af vores projekt.
- Så der bliver noget mere udbredlese af, hvad vi har lavet og der bliver også indsamlet noget mere data, siger Dina Maria Bech.
GOG profil ramt af blodprop i hjernen
kopieret!
GOG må undvære fløjspilleren Alexandre Blonz.
I december blev den norske landsholdsspiller ramt af en alvorlig knæskade, men i en pressemeddelelse fortæller Blonz nu, at han også blev ramt af en blodprop. Det skriver TV 2 Sport.
- Jeg blev utilpas derhjemme, og da jeg kom ud på hospitalet, viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, som krævede akut medicinsk behandling. Det endte faktisk med, at jeg var indlagt i ti dage på OUH i Odense, mens der kom styr på alting, men jeg fik en rigtig god behandling, og jeg har kun ros til personalet, fortæller Alexandre Blonz.
Den 23-årige fløjspiller fortæller selv, at det er "relativt ukompliceret og kræver blot et mindre indgreb".
Hele retten var klar - bygge-bagmand tiltalt for millionsnyd fik akut ondt i ryggen
kopieret!
Der var indkaldt både tolk og et vidne fra skattemyndighederne, da den tyske bygge-bagmand mandag stod tiltalt for massivt skattesnyd for et samlet beløb på over 3,5 millioner kroner.
I løbet af weekenden var 59-årige Osman Celik dog blevet så syg, at han ikke kunne tage turen fra sit hjem i Hamborg til Odense.
Lørdag meddelte bygge-bagmandens advokat, Niclas Turan Kandemir, at han regnede med, at hans klient ville møde op i retten og erklære sig uskyldig i de seks overtrædelser af straffeloven, som han er tiltalt for.
Men mandag lå der altså pludselig en lægeerklæring fra Tyskland, som den indkaldte tolk oversatte og forklarede, at der ifølge lægen var tale om rygsmerter, at han var uarbejdsdygtig, og at en rejse til Danmark i perioden mellem den 10. og 17. januar kunne forværre smerterne.
Lægeerklæringen blev samtidig fulgt af en forklaring fra Osman Celik selv, der undskyldte for situationen.
- Rygsmerterne har indflydelse på min mulighed for at foretage længere rejser og sidde ned i for længere tid ad gangen. Sådan en belastning vil udsætte min bedring og måske endda gøre det værre. Min læge har derfor udtrykkeligt rådet mig til ikke at rejse til Danmark. Jeg tager sagen meget alvorligt og vil under andre omstændigheder naturligvis gerne være til stede i retten og undskylder for, at jeg ikke kan komme, lød det – ifølge tolken – i skrivelsen fra Osman Celik.
Det er langtfra et enestående tilfælde. Tilbage i oktober kunne TV 2 Fyn fortælle, at op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre
Op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Sygdom er sjældent belejligt. Når tiltalte i retssager bliver syge, er det ubelejligt for mange.
Torsdag meldte en mand sig syg og dukkede aldrig op til det retsmøde, hvor han og fire andre stod tiltalt for et knivoverfald på en 19-årig mand tilbage i 2022.
Det skriver fyens.dk.
- Der kan potentielt være rigtig mange, der bliver påvirket. Det er en dommer, to domsmænd, en anklager, alle vidner - og det kan være fra nul til rigtig mange, fortæller præsident og pressekontaktdommer ved Retten i Odense, Rasmus Damm.
Dertil kommer eventuelle erstatningssøgere, mindreåriges værger og repræsentanter fra kommunen.
- De direkte omkostninger er måske 10.000 kroner. Dertil kommer de resterende skjulte systemomkostninger, man ikke kan opgøre. Man mister en dommerressource en hel dag, og det går selvfølgelig ud over produktiviteten, siger Rasmus Damm.
Ved Retten i Odense er det op mod hver tiende sag, hvor tiltalte sygemelder sig på retsdagen, mens det gælder for fem procent af sagerne ved Retten i Svendborg.
Lægeerklæring udebliver
Tidligere på ugen beskrev Ekstra Bladet, hvordan lederen af den somaliske gadebande 9hunna, Osman Ali Osman, kunne gå frit rundt i Odense, mens hans retssag er udskudt, efter han meldte sig syg ved fire retsdage.
Sygemelder en tiltalt sig, skal der ved retsmødets start være skaffet en lægeerklæring, og det er ofte, at den udebliver ligesom tiltalte.
- Det er værd at hæfte sig ved, at mange sygemeldinger ikke bliver fulgt op af dokumentation, og kommer vi over fængsel i et år, skal den tiltalte på banen. Det er her, det skaber virkelig stor besvær, fortæller pressekontaktdommer ved Retten i Svendborg, Jacob Thaarup.
Samtidig understreger dommeren, at det betragtes som ulovlig sygemelding med mindre, man er så syg, at man reelt ikke har mulighed for at møde i retten.
- Hvis man som tiltalt vitterligt frygter udfaldet, kan man jo godt sætte sig ind i tankegangen om, at hvis jeg udsætter, har jeg i hvert fald noget tid endnu. Det skal man holde for øje, når man tager stilling til, om det er reel forfald eller pjæk for retten, siger Jacob Thaarup.
Det forventes, at sagen, der skulle være kørt torsdag i Retten i Odense, udsættes til starten af 2025. Der er uvist, hvornår Osman Ali Osman kommer for retten.
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke forsøgte at få dommeren til at afvise lægeerklæringen, så sagen kunne fortsætte uden Osman Celiks deltagelse i hovedforhandlingen.
- Som jeg ser det, opfylder lægeerklæringen ikke de krav, der normalt bliver stillet. Jeg kan ikke se, at der er sat kryds i de rigtige felter, lød det blandt andet fra Maria Fanø-Fredeløkke, mens Niclas Turan Kandemir pegede på, at sagen skulle udsættes.
Godtgjort at han er syg
- Min klient har givet udtryk for, at han gerne vil være til stede under hovedforhandlingen, og den mulighed skal han naturligvis have, sagde forsvarsadvokaten, der samtidigt pegede på, at anklageren havde indikeret, at man gik efter en dom på mere end et års fængsel og at man også af den grund ikke kunne afgøre sagen, uden Osman Celiks tilstedeværelse.
Efter længere tids votering valgte dommeren Rasmus Aggersbjerg Kristensen og to domsmænd at give Niclas Turan Kandemir ret i den vurdering.
- Jeg finder det godtgjort, at han har dokumenteret, at han er syg og at sagen derfor må udsættes. Det er godt nok ærgerligt, når vi nu var klar til det, sagde Rasmus Aggersbjerg Kristensen.
Utilfreds anklager
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke overvejer i øjeblikket, om hun skal anke den afgørelse til landsretten.
En ændring har retsplejeloven har nemlig skærpet dokumentationskravene til sygemeldinger.
-Selv om man er uarbejdsdygtig, kan man godt møde i retten og måske være til stede i en kortere periode. Kan man sidde på en stol derhjemme, kan man også gøre det i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke.
Hun henviser til en landsretsdom, hvor en tiltalt to gange meldte sig syg, hvorefter han kørte galt under en ferie i Thailand.
Han blev derefter afhentet i kørestol af politiet til retsmødet.
Konkursrytter og dømt svindler
Der vil nu formentlig gå flere måneder, før sagen igen vil blive sat i kalenderen hos Retten i Odense, og Osman Celik skal forsøge at forklare, hvorfor han i årene omkring 2019 og 2020 ikke indberettede en række indtægter til skattemyndigheder i forbindelse med firmaet Optima Plan og dermed – ifølge anklagemyndigheden - snød i skat og moms for samlet set 3,5 millioner kroner.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere fortalt, hvordan Osman Celik i 2018 startede sit første af tre gulvstøbningsfirmaer i Danmark, efter at han i Tyskland var blevet dømt for svindel flere gange.
Firmaet Optima Plan gik konkurs i efteråret 2021 og det var i forbindelse med kuratorens undersøgelser, at det pludseligt viste sig, at Osman Celik havde indberettet alt for lave indtægter.
I regnskabet for Optima Plan var der opgjort et overskud på blot 84.000 kroner, men ifølge Skattestyrelsen burde overskuddet have været på 4,6 millioner kroner.
Efter sin anden konkurs i Danmark startede Osman Celik firmaet Hamborg Plan, som arbejdede på en række byggerier i Odense, men også endte med at gå konkurs i slutningen af 2022.
DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
kopieret!
Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.
Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?
Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.
Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.
11 gange blev Langeskov glemt
I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.
Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?
Voldsomme snestorme i 1917 og 1925 satte en stopper for sporvognsdriften i Odense, men der er ikke eksempler på lignende problemer med løvfald.
I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.
De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.
I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.
Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.
Ingen problemer med løvfald
Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.
- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.
- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.
Forskel på sporvogn og letbane
Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.
I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.
Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger.
Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.
Rensede også skinner dengang
Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.
De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.
Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.
Snestorme lammede sporvognstrafik
Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.
25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.
Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.
Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne
Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.
- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.
- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.
Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.
- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.
I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost.
Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.
I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.
Hvad gør passagererne?
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.
DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.
Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.
Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.
- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.
Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?
- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.
Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen
I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.
TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.
- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.
- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.
Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen.
Skade hos stort salgsobjekt åbner for skrækscenarie for OB
kopieret!
Tobias Slotsager udgik i træningskampen efter 14 minutter. Formentlig med den gamle skade fra efteråret, der tilsyneladende er brudt op igen, lyder det.
På grund af regler om GDPR, kan sportsdirektør Troels Bech ikke udtale sig om skadens alvorlighed overfor TV 2 Fyn. Men han fortæller, at klubben er ved at afdække, hvor lang en tidshorisont, Tobias Slotsager er ude.
- Desværre nok så længe, at det har indflydelse på hans opstart, siger Troels Bech.
For nyligt kom det frem, at flere udenlandske klubber viser interesse for Slotsager, og om det siger Troels Bech.
- Jeg ved ikke, hvad det betyder for andres interesse. Men det værste scenarie er, hvis han har en lang skadesperiode hos os, og andre venter med at tage ham til sommer, hvor han kan fås gratis. Så mangler vi en spiller ind til da, og samtidig en potentiel transfer, vi ikke får. Men som jeg har sagt, det ændrer ikke overordnet på, at vi gerne vil forlænge med Tobias.
OB spiller igen torsdag, hvor det heller ikke forventes, at Slotsager er kampklar.
Gamle Aldi-butikker står stadig tomme - Rema kender ikke planen endnu
kopieret!
Aldi er lukket og slukket i Danmark og på Fyn. Rema 1000 overtog sidste år størstedelen af den tyske kædes butikker. Der står dog stadig tre tomme butikker på Fyn - kun den ene er der en plan med. Det skriver DetailWatch.
Det er den, der ligger i Kerteminde.
Derudover er der både en gammel Aldi-butik i Nyborg i Vestergade og én i Faaborg på Assensvej, hvor planerne endnu er ukendt, skriver mediet.
Til DetailWatch siger kommunikationschef Jonas Schrøder, at de i alt 24 resterende tomme butikkers fremtid endnu er uvist.
- Alt kan komme på tale - og vi kommer sandsynligvis også til at udvikle flere af dem til nye Rema-1000 butikker, siger han.
Se videoen - her bliver væltet saltspreder rejst
kopieret!
Det er ikke kun bilister, der skal være opmærksomme, når der er glatte veje. Det skal dem, der salter vejene også.
Mandag væltede en saltspreder og blokerede Industrivej i Aarup.
Hvorfor den lå der er for TV 2 Fyn uvist. Vi har været i kontakt med Fyns Politi, men de har ingen meldinger om en væltet saltspreder, og de har af samme årsag ikke været ude og undersøge uheldet.
Det er langt fra første gang, at en saltspreder vælter. Sidste år måtte en fører af en saltvogn på sygehuset, efter han var væltet efter krydset ved Landsbrugsvej.
Og tidligere i år var det ved Rosengårdcentret, at en saltvogn var væltet i en rundkørsel.
Langeskov er ikke den eneste - denne station glemmer DSB også at standse ved
kopieret!
Langeskov Station er ikke den eneste mindre station i landet, der har været påvirket af manglende standsning.
DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.
Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?
Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.
Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.
11 gange blev Langeskov glemt
I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.
Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.
I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.
Hvad gør passagererne?
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.
DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.
Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.
Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.
- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.
Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?
- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.
Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen
I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.
TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.
- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.
- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.
Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen.
Tal fra DSB viser, at dets tog eksempelvis glemte at stoppe ved Middelfart Station fem gange sidste år.
- Det forekommer også andre steder i landet, at en lokofører glemmer at standse ved en station, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.
Hos DSB arbejder man ifølge informationschefen målrettet med at få nedbragt antallet af standsningsfejl.
- Hver enkelt lokofører kommer ind til en samtale, når der har været et tilfælde, hvor vedkommende har glemt at standse på en station, for at vi kan blive klogere på, hvordan kan vi i fremtiden undgå det her.
Formand forlader magtfuld post
kopieret!
Torben Povlsen stopper som formand for L&F Centrovice på den kommende generalforsamling. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse mandag.
Ifølge ham selv er det det rigtige tidspunkt at give stafetten videre efter otte år på posten og 14 år i bestyrelsen.
Torben Povlsen nævner selv Odense Fjord Samarbejdet, der er et samarbejde mellem forskellige myndigheder, grønne organisationer, virksomheder og landbrug, som et væsentligt resultat under hans ledelse.
I september meldte Torben Povlsen sit kandidatur til posten som viceformand i hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer. Den post fik han dog ikke.
Torben Povlsen fortæller til TV 2 Fyn, at han ikke er afklaret med, hvad han skal nu.
Nu kan du købe et mix af hakket oksekød og kyllingekød
kopieret!
Danskerne kan snart købe et kødprodukt med et lavere CO₂-aftryk i kølediske i Netto, Bilka og Føtex.
Produktet består af 50 procent hakket oksekød og 50 procent hakket kyllingekød, og prisen for 400 gram vil starte på 30 kroner i butikkerne.
Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.
- Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet, siger Nicolai Lykke, som er kategorichef for i Salling Group.
Ifølge virksomheden har produktet en CO₂-reduktion på mindst 40 procent i forhold til hakket oksekød.
Ung mand amok - smadrede værtshus og brugte billardkø som våben
kopieret!
Natten til mandag gik en 19-årig amok på en beværtning i Otterup.
Klokken kvart over fire fik Fyns Politi en anmeldelse om, at en mand havde taget halsgreb på en person, ligesom han havde stukket en anden med en billardkø.
Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.
Ifølge døgnrapporten blev den 19-årige sur på en anden, og da en medarbejder på beværtningen forsøgte at lægge sig imellem og stoppe tumulten, knækkede den 19-årige en billardkø og stak medarbejderen med den knækkede ende.
Medarbejderen blev ramt på halsen og kravebenet, men heldigvis skete der ikke “større personskader”, skriver politiet.
Herefter gik den 19-årige amok på en række inventar, der stod rundt om i beværtningen, og det gik ud over to billardborde og to spilleautomater, som blev ødelagt.
Efter politiets ankomst blev den 19-årige mand, der er fra Nordfyns Kommune, sigtet for både vold og hærværk.
Elpriserne styrtdykker mandag
kopieret!
Elpriserne styrtdykker i løbet af mandagen.
Fra morgenstunden koster en kilowatttime 2,08 kroner i Østdanmark. Vest for Storebælt falder elpriserne til 0,17 kroner pr. kilowatttime klokken 23.
Du kan løbende følge elpriserne her.
Her er de ti, der kan vinde Årets sportsnavn 2024
kopieret!
Fynske atleter vandt i 2024 både nationalt og internationalt guld og markerede sig på den internationale sportsscene - og de store resultater bliver traditionen tro hyldet ved Sportslørdag. Det sker lørdag den 18. januar.
Nu har en komité udpeget de ti nominerede. Listen tæller blandt andet sidste års vinder, håndboldspilleren Simon Pytlick, som med herrelandsholdet i håndbold vandt guld til OL i Paris.
De nominerede til Årets Sportsnavn 2024
Althea Reinhardt, Mie Højlund, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic
Håndbold: De fem Odense-spillere har alle vundet EM-sølv. Althea Reinhardt, Mie Højlund og Helena Elver var også med til at vinde OL-bronze.
Abdallah Abou Arab
Boksning: Fighteren fra Vollsmose Abdallah Abou Arab vandt guld ved DM og NM i weltervægt.
Tue Ernst Nielsen
Vandski: Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen vandt guld ved DM og NM.
Simon Andreasen
Mountainbike: Den danske mountainbike-rytter vandt VM-guld i marathon. Vandt også vandt guld ved EM i shorttrack og EM-sølv i XCO i 2024.
Tobias Aagaard Hansen
Banecykling: Tobias Aagaard Hansen vandt to gange VM-guld og VM-sølv samt EM-guld og EM-sølv.
Hjalte Froholdt
Amerikansk fodbold: Hjalte Froholdt er eneste dansker i ligaen og er blevet en vigtig spiller for Arizona Cardinals. I sommer forlængede klubbens hans kontrakt med to år.
Rasmus Lund Pedersen
Banecykling: Cykelrytteren Rasmus Lund Pedersen vandt VM-guld og EM-sølv for hold.
Dagmar D. Nielsen, Simon Klinge, Anton Rydahl, Johan Juul Rasmussen
Team Gym: EM-guld for herrer og EM-guld mixhold.
Christopher Vejlager
Snooker: Christopher Vejlager tog for første gang DM-guld samt NM-guld.
Simon Pytlick, Niclas Kirkeløkke, Emil Jakobsen.
Håndbold: De fynske håndboldspillere Simon Pytlick, Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke vandt OL-guld for Danmark ved legene i Paris samt EM-sølv.
Prisen er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første.
Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.
De sidste ti års vindere
2023: Lukas Jørgensen og Simon Pytlick
2022: Rikke Iversen, Althea Reinhardt og Mie Højlund
2021: Viktor Axelsen
2020: Søren Kragh Andersen
2019: Lasse Norman Hansen
2018: Stinna Tange Kaastrup
2017: Viktor Axelsen
2016: Viktor Axelsen
2015: Emma Klingenberg
2014: Rikke Møller Pedersen
For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange.
Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og Viktor Axelsen blevet kåret tre gange.
Liam vandt Jonas Vingegaards hjerte - nu har han fået "julegaven over alle julegaver"
kopieret!
For to år siden blev lille Liam kendt. Siden en helt særlig dag i Glyngøre, den sommer da Jonas Vingegaard vandt Tour de France for anden gang, har den syvårige dreng fået meget opmærksomhed.
- Vi var i Rosengaardcenteret i Odense, hvor nogen stoppede os og spurgte, om det ikke var Jonas Vingegaards Liam, fortæller hans mor, May Sasha Børre Bastrup.
Og jo, det er det.
Den kræftsyge Liam Børre Bastrup fik en personlig invitation til Vingegaards fejring i Glyngøre af Vingegaard selv. Kort forinden havde cykelrytteren nemlig set et opslag på Facebook af den store Vingegaard-fan fra Fyn.
Og siden da har mange fulgt med i Liams kamp mod kræften, blandt andet i en dokumentar på TV2 Fyn. Men især Vingegaard-videoen skabte opmærksomhed.
- Man skulle lige vænne sig til, at folk pludselig vidste, hvem han var. Vi fik hilsner fra hele verden, USA, Frankrig, Spanien, Italien. Det var lidt vildt, siger Liams far, Martin Børre Bastrup.
Nu kan familien dele en nyhed over dem alle.
Familien, som bor i Odense, har i særdeleshed været ramt af sygdom.
Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri
Seksårige Liam blev diagnosticeret med en sjælden type hjernekræft kort efter, at hans mor havde overvundet sin egen kræftsygdom.
Familien blev derfor tvunget ud i en ny kræftkamp, hvor Liam gennemgik intensiv behandling med både stråle- og kemoterapi. Forældrene deler deres historie for at skabe opmærksomhed og håber på støtte fra samfundet i denne svære tid.
Liam Børre Bastrups mor, May Sasha Børre Bastrup, blev selv erklæret kræftfri kun ti dage før hendes dengang femårige søns sygdom blev opdaget.
To år efter er Liams kamp forbi.
- Jeg er kræftfri, proklamerer den nu syvårige dreng selv i en video, hans mor har optaget.
Nyheden fik familien 10. december, fortæller forældrene. Så julen blev anderledes festlig i år.
- Vi tog i Leos Legeland, noget Liam ikke har kunnet opleve i lang tid, smiler hans mor.
- Det var fantastisk, og vi kunne slet ikke få armene ned. Jeg har ikke fået armene ned endnu, siger Martin Børre Bastrup.
- Det er julegaven over alle julegaver.
Trøjen gav superkræfter
Da TV MIDTVEST mødte familien på ferie på Mors i sommer, fortalte Liam og hans far, hvad trøjen, som Liam fik af Vingegaard, har betydet.
- Den gule trøje må give vinger. Liam har ikke været indlagt, siden han fik Jonas' trøje. Så vi er blevet lidt overtroiske, sagde Martin Børre Bastrup i sommer.
- Dét møde sidder dybt i ham. Det har givet ham flere kræfter og mere mod, siger hans far, Martin Børre Bastrup, og afslører, at den gule trøje også af til har fungeret som bamse for hans søn.
Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn
- Jeg er rørt, siger Liams far med tårer i øjnene.
Allerforrest i autografkøen har en helt særlig gæst fået plads. Liam Børre Bastrup står med sin far og venter på Jonas Vingegaard, og det er ikke tilfældigt de står forrest.
- Der blev lagt et billede på de sociale medier med min søn, hvor han har en Jonas Vingegaard kasket på. Det har Jonas og Trine så set og inviteret os, forklarer Martin Børre Bastrup.
Kasketten er blevet særlig for Liam, for når han ikke har den på, er der ikke meget hår. Han har kræft.
- Så blev vi inviteret hertil, og har nu fået en autograf. Det er stort og rørende, forklarer Martin Børre Bastrup.
Kort efter bliver han mundlam. For Jonas Vingegaard kommer over til dem med en gave. En gul førertrøje fra Tour de France.
- Jeg er rørt, siger han inden han krammer et familiemedlem.
Et symbol på, at Jonas Vingegaard er et godt menneske og noget helt særligt, mener Martin Børre Bastrup. Og hans søn har fået et særlig minde.
- Det er sejt, jeg er meget glad, siger Liam Børre Bastrup, som har set det meste af Tour de France hjemme i stuen på Sydfyn.
Fremtiden er lys - og drømmen lever endnu
Ifølge Liams mor er det udsigten til "at være som de andre i klassen," der fylder mest for hendes søn, efter han nu kan er erklæret kræftfri.
Men det er også glæden ved at kunne komme i legeland, hoppe i vandpytter - og ikke mindst slippe for at tage medicin.
Og så er der særligt en drøm, som hele familien stadig håber kan blive opfyldt til sommer, fortæller Martin Børre Bastrup:
- Det er stadig drømmen at komme en tur til Frankrig og se Jonas Vingegaard på et af de store bjerge.
Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter
Kun ti dage efter morens kræftfrikendelse får sønnen på fem år, Liam, konstateret leukæmi. Så begynder en ny kamp mod kræften for familien.
Det var en helt normal vinterdag i december måned, Liam var blevet sendt i børnehave, og hans mor var kørt hjem igen. Fuldstændig som de plejede at gøre.
Men én ting, der ikke plejede at indgå, var et opkald fra børnehaven mange timer inden Liam skulle hentes.
Mays telefon ringede før middag, og i den anden ende af røret fortæller en pædagog, at Liam pludselig er blevet meget sløv og bleg i ansigtet. May tager med det samme ud og henter ham, de tager hjem, men om aftenen bliver Liam dårligere og får feber. De sætter derfor kursen mod lægevagten.
Ved lægevagten får Liam taget en blodprøve, og her var resultaterne desværre ikke til at tage fejl af. Liam har leukæmi. Fra det ene øjeblik til det andet gik Liam fra at være et raskt lige fyldt femårigt barn til at være meget syg med en fremtid, ingen turde spå om.
- Det er et mareridt, der bliver til virkelighed, fortæller Liams mor May Børre Bastrup.
Glæden erstattes af chok og sorg
For bare ti dage siden var Liams mor, May, selv blevet erklæret kræftfri. Det blevet fejret med jubel over aldrig at skulle sætte sine fødder på en kræftafdeling igen. Men nogle gange overhaler virkeligheden bare én indenom, og det gjorde den for Liam, May og deres familie.
Liam kunne nu se frem til i hvert fald to og et halvt års kræftbehandlingsforløb på børnecancer-afdelingen H2 på OUH. Og familien gik igen en fremtid i møde med frygten for at miste en, de elsker.
- Det var et hårdt slag, og der gik lang tid, før det gik op for os, at det var kræft, han havde. Ti dage efter mig, det kunne simpelthen ikke være rigtigt, fortæller May, hun holder en lille pause og fortsætter så:
- Min første tanke var: Har han fået det, fordi jeg nu har overlevet? Er det så hans tur, og overlever han det så? For hvorfor skulle vi være så heldige, at vi begge to overlever det?
Liams behandling startede hårdt ud med fem kemokurer om dagen. Så hvis ikke alvoren var gået op for både Liam og familien, så gjorde den det i hvert fald nu.
Efter et par uger begyndte Liam at miste sit hår. En ting, de havde forberedt både Liam og hinanden på ville ske. Alligevel var det lige præcis det øjeblik, der gjorde det hele meget mere til virkelighed.
- Det var rigtig hårdt, da han mistede håret. Det var der, det rigtigt gik op for mig, at han faktisk var dødeligt syg, siger Martin Børre Bastrup.
Kort tid inden Liam mistede sit hår barberede Liams far Martin, farbror og morbror sig skaldede. På den måde ville Liam ikke føle sig alene, når han mistede sit hår. Det har været vigtigt for familien, at de var så meget i det sammen med Liam som muligt, så ikke ville føle sig alt for anderledes.
Hvad er leukæmi?
Leukæmi er kræft i blodet. Den type leukæmi, Liam har, hedder akut lymfatisk leukæmi, og det er den hyppigste kræftform hos børn. Men det betyder ikke, at den er hyppig som sådan. Der er 40-50 børn i Danmark om året, der får sygdommen.
Derudover lider Liam af en sjælden undertype, som hedder Philadelphia kromosom positiv. Den undertype, er der tre til fem procent, af dem som får leukæmi, der har.
Kilde: Mathias Ranthe, Overlæge på børneonkologisk afdeling, H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
Hospitalet bliver hverdag
Som dagene gik blev børnecancer-afdelingen på OUH mere og mere hjem for Liam og familien. Den dag Liam fik konstateret leukæmi var han indlagt i cirka en måned. Og juleaften blev derfor også holdt på hospitalet. Og man kunne fristes til at tro, at Liam aldrig vil glemme den aften. Men han var så syg, at han intet kan huske.
I dag er Liam ikke længere indlagt på hospitalet. Men hver tirsdag skal han derud for at få taget blodprøve. På den måde kan lægerne følge med i sygdommens udvikling og justere på den mængde medicin og kemo, han skal have.
Og netop kemokuren får han nu hver femte uge i stedet for hver dag. Det er en intens form for kemo, som de kalder "hurtigkuren", fordi den kun tager omkring fem minutter at få ind i kroppen. Kuren er hård, og det er derfor, han ikke behøver at få den flere gange end hver femte uge.
Kemokuren får han gennem en "port", som er opereret ind i hans bryst. På den måde skåner man blodårene for den hårde kur.
Derudover skal han en gang om måneden have taget en rygmarvsprøve, ved den kan de se cellernes udvikling, og så kender de til hans præcise nuværende tilstand. Den del foregår i narkose. Og det er noget, som Liam har prøvet mange gange.
- Det er aldrig sjovt at lægge sit barn til at sove, man man vænner sig lidt til det herude, fordi det er så mange gange, fortæller May og tilføjer:
- Det er ikke operationerne, vi er bange for. Det er svaret, der kommer ud af operationerne. Og den sidder der hver gang, at han er i narkose, så frygter vi, at de finder noget igen.
Lov til at være barn
Men selvom hospitalet ofte er forbundet med operationer, nåle, sygdom og frygt, så har børneafdelingen altså også nogle gode sider og lyspunkter. Og hvis man spørger Liam, hvad det allerbedste ved hospitalet er, kommer svaret prompte:
- Lege med Ann Berit!
Ann Berit er pædagog på børnehospitalets kræftafsnit for børn og unge. Hendes opgave er at lege med børnene og forsøge at bringe noget normalitet ind i børnenes hverdag med leg, spil og grin. Det gør hun i en et lokale på afdelingen, der giver en følelse af at træde ind i et helt andet univers. Her er der rummeligt, fyldt med legetøj, der roder, intet har en fast plads, det flyder med kort fra et unospil og blyanter, der ligger over tegninger, der kun er halvt færdige. Her er højt til loftet og rum til at være barn.
I starten ville Liam ikke snakke med nogle fra personalet, han var bange, og det betød også, at han i starten var bange for Ann Berit. Men det er det, som Ann Berit kan. Hun vinder børnenes tillid og hjerter. I dag glæder Liam sig til at komme ud på hospitalet, for det betyder, at han kan komme ind og lege med Ann Berit.
- Hun hjælper os, når noget er galt. Og så vil hun hele tiden lege. Især med mig, fortæller Liam.
Men det er ikke kun for børnene, at Ann Berit er et pusterum, det er hun også for forældrene. Det kan være hårdt som forælder hele tiden at skulle være der for sit barn, holde humøret oppe, tage smilet på, trøste og give tryghed. For alt imens går forældrene også gennem en sorg, som skal bearbejdes. Og det er der tid til, når Ann Berit kan tage lidt over.
- Ann Berit er guld værd, det er hun, fortæller May og fortsætter:
- For ligesom, at det kan blive for meget for os forældre at skulle være lukket inde på et sygehus, så bliver det også alt for meget for børnene, at de kun har mor, far eller begge. Hun er god til at fjerne fokusset fra sygdommen.
Da Ann Berit startede som pædagog på børnehospitalet skulle hun lære at acceptere, at hun ikke er den, der kan helbrede børnene. Det stærke bånd, som hun får med dem, gør, at arbejdet er emotionelt hårdt. Men det er lige netop af den grund, hun brænder for at være der.
- De fortjener en hverdag som alle andre børn. De fortjener at føle sig så almindelige som muligt. De fortjener, at få fjernet fokus fra sygdommen, fortæller hun.
- Jeg ved, jeg ikke kan helbrede dem, men jeg kan bidrage med at de får lidt barndom og frirum. Det er det med at komme hjem fra sygehuset til sine søskende og faktisk har haft det sjovt, så har man også en anden historie med tilbage, end at man for eksempel blev stukket tre gange i armen, afslutter Ann Berit.
Den skæbnesvangre dato
Den 23. december i år får Liam og familien svar på, om Liam er rask. Det er datoen for den allersidste behandlingsdag. Her finder de ud af, om der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, eller om han skal over til kontrol. Og sidstnævnte vil sige, at så er Liam kræftfri. Hvis skæbnen vil, at der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, betyder det, at Liam skal indlægges på Rigshospitalet.
Generelt er det sådan med kræft, at der efter en raskmelding er risiko for, at sygdommen kan komme tilbage. Men i dag er statistikkerne for overlevelse heldigvis rigtig gode.
- I dag er det sådan, at det i Danmark ser sådan ud, at otte ud af ni børn, der får en kræftdiagnose, vil overleve. Det svarer altså til 89 procent, fortæller Mathias Ranthe, der er overlæge på børneonkologisk afdeling på H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
- Vi er ikke typer, der tænker 'hvad nu hvis, Liams behandling ikke fungerer, som den skal.' Vi er nogle, der har det sådan 'selvfølgelig gør den det!', fortæller May og fortsætter:
- Det er uretfærdigt, hvis det ikke er, så selvfølgelig skal han nok komme igennem det, fastslår hun.
Liam tæller også ned til det bliver den 23. december. Men hans nedtælling er lidt anderledes end at tælle dage:
- Jeg har kun to tilbage af sovelægerne, fortæller han.
Det er det, han kalder narkoselægerne. Så det vil altså sige, at Liam kun har to operationer tilbage. Og det han glæder sig allermest til, ved snart at være kræftfri, er noget, som mange nok tager for givet at have friheden til.
- Jeg glæder mig til at komme i boblebad igen og være udenfor, når det regner. Jeg savner også at hoppe i vandpytter ... boing, boing, boing, PLASK, griner han.
- Det vil være den bedste julegave at få, at han er helt fri, afslutter May.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her