Den radikale politiker mener ikke, at det er realistisk at nå Odense Kommunes klimamål, hvis ikke de private biler kommer ud af byen.
Politikerne i Odense Kommune skal i næste uge i gang med forhandlingerne om det kommende års budget.
Og mens nogle budgetønsker ifølge den radikale rådmand Susanne Crawley ofte er dyre og komplicerede, lufter hun forud for forhandlingerne det, hun kalder et "enkelt og billigt forslag".
- Nedsæt hastigheden for biler til 30 kilometer i timen inden for ring 2, skriver hun på sin Facebook-profil.
Budgettet er lagt: Assens Kommune skal være mere attraktiv
Assens Kommune blev sent torsdag aften enige om budgettet for 2021-2024. Et af hovedpunkterne er udvikling, samt at kommunen skal være mere attraktiv at bo i.
Det er et samlet byråd i Assens Kommune, der har lagt budget for 2021-2024 med fokus på udvikling, velfærd og attraktivitet.
Som flere andre fynske kommuner er der til budgetforhandlingerne i år et større økonomisk råderum på grund af udligningsreformen mellem landets kommuner.
- Det er væsentlige anderledes andre forudsætninger vi arbejder under. Man kan sige, populært sagt, at det er et 100 millioner kroner bedre udgangspunkt end vi havde sidste år. I år har vi et budget i balance. Det er det, man vil have, sagde borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V) til TV 2 Fyn forinden budgetforhandlingerne, der startede torsdag morgen og sluttede sent torsdag aften.
Knap 100 millioner kroner til det specialiserede socialområde
I en pressemeddelelse fra Assens Kommune fremgår det, at forhandlingerne har skabt plads til øget velfærd, udvikling i kommunen med fokus på, at det skal være attraktivt at bo, leve og drive virksomhed i kommunen.
Byrådet har været enige om at øge driftsbudgettet med 22,2 millioner kroner. Der er indarbejdet yderligere 26,5 millioner kroner til nye anlæg, og så er der som noget helt nyt afsat 20 millioner kroner til et budgetværn. Budgetværnet skal sikre kommunen mod besparelser som følge af uforudsete udgifter.
Det specialiserede socialområde i kommunen har fået tilført ialt 94,3 millioner kroner i budgetperioden. I pressemeddelelsen skriver de, at "parterne er tilfredse med, at der i budgetaftalen anvises finansiering svarende til stigningen på det specialiserede område."
Penge til klima
I budgettet fremgår det, at kommunen blandt andet også vil afsætte 21 millioner kroner til den grønne omstilling klimarobusthed de næste fire år. Det skulle være med til at sætte Assens Kommune i fodsporet på de mest klimaambitiøse byer i verden ifølge pressemeddelelsen.
Det er blot nogle af de ting, der fokuseres på i budgetforhandlingerne, som skal være med til at gøre Assens Kommune attraktiv for nytilflyttere.
- Vi har meget mere at gøre godt med nu, hvis vi hele tiden husker at lægge til side og lave luft. Så kan vi blive ved med at være foran, sagde borgmester i Assens Søren Steen Andersen til TV 2 Fyn igår.
Politikeren mener, at hastighedsnedsættelsen vil give en sundere, tryggere og renere by. Og så handler det også om at nå klimaplanen om, at Odense skal være CO2-neutral i 2030, fortæller Susanne Crawley til TV 2 Fyn.
- Vi ved, at det største enkeltbidrag til CO2 i Odense er privatbilisme, og hvis vi skal blive en klimaneutral by, er der ingen vej udenom, at vi skal have færre biler. Ved at sænke hastigheden i midten af byen, forbyder eller udskammer vi ikke biler, men det bliver langt mere attraktivt og sikkert at cykle, siger hun.
Forstår godt utilfredse bilister
Mens trafikken fortsat vil blive reguleret efter bilerne uden for ring 2, går forslaget på, at det kommer til at foregå på cykler og gåendes præmisser indenfor den store vej.
- Der er også mange lyskryds, som man ikke kan nå at komme over som fodgænger, det stresser ældre og børn, så inden for ring 2 bliver det i stedet bilerne, der skal vente, siger rådmanden.
“Jeg anerkender også, at der er ture, hvor bilen er nødvendig”
Susanne Crawley forstår dog godt de bilister, der ikke er tilhængere af forslaget.
- Det er nemt og bekvemt at tage bilen, og nogle gange kræver det mere planlægning at tage cyklen. Jeg anerkender også, at der er ture, hvor bilen er nødvendig, siger hun.
- Men jeg vil samtidig også appellere til, at alle begynder at tænker over, hvornår man bruger bilen. For det er ikke kommunen, erhvervet eller landbruget, der er skyld i denne her høje post af CO2-udledning. Det er os selv.
Gavner på flere områder
Den radikale rådmand har da også overvejet andre tiltag for at få flere til at vælge et alternativ til bilen. Men mange tiltag kræver flere penge.
- Grunden til, at jeg vælger at fremhæve det her, er, at det nemt kan indføres og kun kræver penge til nye skilte og ændring af trafiklys. Jeg tror, at det vil have en effektivt på de korte bilture, siger hun.
Grøn kollektiv trafik: Odense med i ny aftale
Landets seks største kommuner har indgået en klimasamarbejdsaftale, der skal nedbringe den kollektive trafiks CO2-udledning.
Sammen med resten af landets største kommuner har Odense torsdag indgået en klimasamarbejdsaftale, der skal nedbringe den kollektive trafiks CO2-udledning.
Aftalen kommer som et led i regeringens grønne målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammelignet med niveauet i 1990.
- De seks største kommuner står i dag for omkring fjerdedel af landets samlede kollektive buskørsel. Derfor er det også helt naturligt, at de skal være drivkraften i omstillingen af den kollektive trafik. Af den grund er jeg utroligt glad for, at vi har indgået en række ambitiøse aftaler, som kan være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling på transportområdet, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.
Håber flere kommuner vil følge trop
En ny klimaplan er desuden blevet vedtaget i Odense Kommune, og den nye klimasamarbejdsaftale falder fint i stil med kommunens ambitiøse klimaplan.
- Alene i Odense vil transport stå for næsten 70 procent af byens CO2-udledning, og dét skal vi gøre noget ved. Derfor er den her aftale om kollektiv transport rigtig vigtig, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Samarbejdsaftalen har primært fokus på grøn omstilling af bustrafikken, men andre transportelementer ingår også i aftalen for hovedparten af kommunerne.
Hovedparten af kommunerne forpligter sig desuden til, at alle nyleasede eller nyindkøbte kommunale personbiler skal være nulemissionskøretøjer - altså at de ikke udleder CO2 - fra 2020 eller 2021.
Odense Kommunes målsætninger
Nuværende udbud af bybusser i Odense løber til 2027. Ved næste udbud senest i 2027 skal alle bybusser være nulemission.
At arbejde for at alle nye tværkommunale busser skal være nulemission.
Ny-leasing og ny-indkøb af kommunale personbiler skal være nulemission fra 2021 i det omfang det er økonomisk realistisk.
Minimum 75 pct. af alle ny-leasede og ny-indkøbte kommunale vejgående køretøjer skal anvende et CO2-neutralt drivmiddel eller være nulemission fra 2022, hvis det er teknisk muligt og økonomisk realistisk.
At understøtte udbredelsen af elladestandere til personbiler, så der skabes en fornuftig ladestanderinfrastruktur bredt for odenseanerne.
At arbejde for, at egne service- og vareleverancer skal foregå med grønne drivmidler i forbindelse med nye indkøbsaftaler.
At arbejde for, at Odense Kommunes medarbejdere transporterer sig mere bæredygtigt. Odense Kommune ønsker derfor at udarbejde en transportpolitik med retningslinjer for transport i arbejdstiden og understøtte bæredygtig pendling til og fra arbejde.
Kilde: Transport og
- Jeg håber, at flere af landets kommuner vil følge efter og tiltræde de målsætninger, som landets største kommuner forpligtiger sig til, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Busser, personbiler og kommunale køretøjer skal ikke udlede CO2
I aftalen har Odense Kommune blandt andet forpligtet sig til at bybusserne i Odense senest i 2027 ved næste skal være nulemission.
Desuden vil kommunen arbejde for, at tværkommunale busser også er nulemission.
- Når vi i fællesskab skal reducere Danmarks CO2-udledning, skal vi i høj grad sætte ind på transportområdet. Og derfor har vi i Odense netop vedtaget, at vi skal være CO2-neutrale i 2030, hvor vi vil høvle 250.000 ton CO2 væk på transportområdet, siger Peter Rahbæk Juel.
Men en ting er en klimadagsorden og sundheden. Susanne Crawley mener også, at det er mindst lige så vigtigt at bevæge sig i retning af en by, hvor støj og trafik ikke dominerer gaderne.
Korte videoer
Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.
Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.
Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.
- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.
Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.
Fyns Politi kan kontaktes på 114.
E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.
Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.
I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.
- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.
- Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.
Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.
Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.
Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.
Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.
Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.
- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.
Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.
Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.
For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.
Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.
Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.
- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.
Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.
Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.
Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.
Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her