kl.

Hells Angels må ikke længere holde til på Petersmindevej i Odense.

Den 25. september sidste år lukkede Fyns Politi blandt andet Hells Angels klublokaler på Petersmindevej 20 i Odense. Siden da er lukningen blevet forlænget adskillige gange, 14 dage ad gangen.

Nu lukkes rockerklubbens tilholdssted i Odense én gang for alle, oplyser Odense Kommune fredag på et pressemøde. 

Allerede 6. oktober 2023 nedlagde kommunen nemlig forbud mod at anvende ejendommen som samlingssted for Hells Angels. 

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Søren Windell (C) afslører ved et pressemøde, at rockerklubben ike vender tilbage.

Siden da har klubben ført en klagesag mod Odense Kommune. Men nu har kommunen har vundet sagen over Hells Angels i Planklagenævnet.

Det betyder i praksis, at forbuddet fra 6. oktober bruges til at lukke helt ned for Hells Angels på Petersmindevej, da politiets nationale enhed for særlig kriminalitet vurderer, at der er fare for angreb mod klubhuset.

Faren er til stede grundet en konflikt, der verserer andre steder i landet mellem Hells Angels og den forbudte bande Loyal to Familia.

- Nu ryger de ud på røv og albuer som vi ønskede. Det er jeg, for at sige det ligeud, rigtig glad for, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Finder klubben et nyt tilholdssted i byen, kan Odense Kommune sandsynligvis bruge samme lovhjemmel til også at forbyde at det bruges som samlingssted for klubben.

For
Tophistorie
Grafik TV 2 Fyn
Grafik TV 2 Fyn

To medarbejdere i Nyborg Kommune er blevet hjemsendt, mens omfattende problemer med tilladelserne på skole og aktivitetscentret SAJL på Ringvej i Nyborg undersøges.


De manglende tilladelser udløste tidligere på måneden en midlertidig tvangslukning af aktivitetscentret, der til daglig aktiverer 50 personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, unge udviklingshæmmede samt personer med fysiske eller psykiske handicap.


I standsningsmeddelelsen fremgår det, at stedet ikke er blevet godkendt til at være aktivitetscenter for målgruppen, og at der er foretaget ombygninger uden byggetilladelse.


Indsætter task force

Desuden oplyser kommunen i en meddelelse, at der ikke har været styr på brandsikkerheden.

Bygningen blev taget i brug i 2022.

Ifølge en pressemeddelelse fra Nyborg Kommune kendte medarbejdere i afdelingen til de manglende tilladelser, men ikke til omfanget.

Nu har kommunen taget konsekvensen og hjemsendt to medarbejdere, mens der arbejdes på at finde en ny permanent lokation til aktivitetscentret.

- Det her er en sag, vi tager alvorligt, og håndteringen afspejler ikke vores procedurer. Jeg vil gerne beklage håndteringen overfor de borgere og pårørende, som har været påvirket af forløbet og forståeligt stillet spørgsmålstegn til det, siger Søren Ravn-Nielsen, chef for Teknik og Miljø i Nyborg Kommune.

Kommunen skriver mandag aften i en pressemeddelelse, at kommunen indsætter en såkaldt task force, for at undersøge om der er flere bygninger i kommunen, som ikke har de fornødne tilladelser.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive en præcis tidsplan for gennemgangen eller overslag over eventuelle økonomiske konsekvenser.

- Vi har nogle ejendomme, vi gerne vil kigge nærmere på. Første skridt er at få et overblik over omfanget af renoveringer og derefter tage de nødvendige skridt fra sag til sag. Jeg kan ikke på forhånd afvise, at det kan give anledning til flere påbud, siger Søren Ravn-Nielsen.

For
Tophistorie
Nils Svalebøg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Nils Svalebøg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
LYT
Del
Link
kopieret!

Den mangeårige journalist, redaktør og redaktionschef hos Fyens Stiftstidende Jørgen Volmer er mandag afgået ved døden.


Det skriver Fyens Stiftstidende, og ansvarshavende chefredaktør hos avisen Poul Kjærgaard sætter nogle ord på Jørgen Volmers betydning for Fyn.


- Det er en af de store, som er død, siger Poul Kjærgaard til TV 2 Fyn.


- Med sin aldrig svigtende journalistiske næse og ambition om, at læserne altid skal have det bedste, har Jørgen Volmer sat sit præg på Fyens Stiftstidende i næsten et halvt århundrede.


Uhelbredeligt syg

Siden slutningen af november 2023 har Jørgen Volmer lidt af uhelbredelig kræft i spiserøret.

Han sov ind mandag over middag, skriver Fyens Stiftstidende, hvor han har skrevet sin egen nekrolog.

Poul Kjærgaard beskriver Jørgen Volmer som en medarbejder, der havde “tilladelse til at arbejde næsten altid”.

- Man kunne ikke holde ham fra det, siger Poul Kjærgaard.

Den ansvarshavende chefredaktør tilføjer, at Jørgen Volmer var “en klassisk journalist og en blændende fortæller, der kunne lide at tale med mennesker”.

- Han var tillidsvækkende, troværdig, en god kollega og en god støtte, siger Poul Kjærgaard.

Jørgen Volmer er fra Langeskov på Østfyn.

Han blev praktikant hos Fyens Stiftstidende i 1976. Efterfølgende blev han ansat som journalist hos avisen, hvor han desuden var Odense-redaktør fra 2012 til 2016 og redaktionschef fra 2016 til 2024.

Han efterlader sig hustruen Bente Volmer Nielsen og sønnen Magnus Volmer Nielsen.

Jørgen Volmer blev 72 år.

I dag kl.
Tophistorie
Grafik: Graa Arkitekter

Der venter en markant opgradering for tilskuere og fans, når det moderniserede Odense Stadion står klar om nogle år.


Odense Sport & Event og Odense Kommune har mandag præsenteret planerne for moderniseringen af Fyns største fodboldstadion, og der venter nogle væsentlige forandringer i forhold til nutidens stadion.


Det viser visualiseringsvideo og billeder fra Graa Arkitekter, som TV 2 Fyn nu kan offentliggøre.


Odense Sport & Event og Odense Kommune har mandag præsenteret planerne for moderniseringen af Odense Stadion, hvor første spadestik efter planen skal tages til sommer. Her indleder man arbejdet, der skal stå færdigt senest i sommeren 2028.

- Vi er nået dertil, hvor vi godt tør vise, hvad arbejdsgruppen har arbejdet med. Det handler i høj grad om at skabe god stemning. Vi lægger lidt mere tag på og lukker hjørnerne af, så det bliver ret intenst - og det er jo det, det handler om, fortæller Enrico Augustinus, direktør i Odense Sport og Event.

Visualisering af Graa Arkitekter
Visualisering af Graa Arkitekter

Flere markante forbedringer

Den væsentligste forandring af stadion bliver, at de fire hjørner bliver lukket af, så stadion bliver en helt lukket firkant. Samtidig bliver taget forlænget på tre af tribunerne, så størstedelen af tilskuerne vil sidde i tørvejr.

Kapaciteten bliver desuden øget, så der i fremtiden vil kunne være over 16.000 tilskuere på stadion, hvor der er i dag er plads til lidt mere end 15.000 tilskuere.

Endelig venter en forbedring og modernisering af Albani Fanzone bag Richard Møller Nielsen Tribunen, hvor det på billeder og video ser ud til, at der opføres en større scene. Udover disse store forandringer bliver VIP-bygningen forlænget i begge ender, så kapaciteten bliver fordoblet, og der dermed kan huses mange flere gæster til spisning.

Samtidig vil der bliver flere toiletfaciliteter til kvinder, ligesom der opføres flere boder til salg af mad og drikke - blandt andet laves der boder på indersiden af tribunerne, så man kan se fodbold, mens man står i kø.

De mange forbedringer koster dog midlertidigt for kapaciteten.

- Lige nu er der fuld kapacitet. Det vil der ikke være, når vi går i gang med at modernisere. Så tager vi en tribune ud af gangen, hvilket betyder, at der vil være mindre kapacitet i perioder, fortæller afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune Martin Petersen.

Det skal der ske med Odense Stadion

  • Odense Stadion skal opgraderes for 210 millioner kroner. Odense Sport & Event betaler 180 millioner, Odense Kommune betaler 30 millioner.

  • Stadionkapaciteten øges fra 15.300 til 16.800 pladser.

  • Der kommer bredere tag over hele stadion, og hjørnerne lukkes, så det får karakter af et moderne stadion.

  • Der kommer dobbelt så mange toiletter og tre gange så mange salgsboder også inden for stadion, så man fortsat kan følge kampen, mens man køber mad og drikke.

  • VIP-arealet fordobles.

  • Udvidelsen gør, at stadion lever op til Divisionsforeningens krav til Superligaklubber og vil også i stigende omfang kunne tiltrække landskampe og pokalfinaler.

  • Ombygningen begynder i sommeren 2028 og forventes færdig i løbet af 2028.

En lang proces

Processen med modernisering af OB’s hjemmebane har været længe undervejs. Helt tilbage i august 2020 blev der afsat 35 millioner kroner i det kommunale budget til modernisering af stadion, og flere af disse penge er allerede blevet brugt til opgradering af omklædningsrum med mere.

Siden har man undersøgt mulighederne for at forbedre tribunerne, og i maj 2025 kom projektet for alvor på skinner, da Odense Kommune og Odense Sport & Event fortalte om planerne ved et pressemøde.

Her kom det frem, at der skal investeres 210 millioner kroner i byggeriet, hvor Odense Sport & Event kommer til at lægge hovedparten af pengene, 180 millioner kroner. Odense Kommune lægger 30 millioner kroner, der blandt andet skal dække udgifter til forbedrede toiletforhold og faciliteter til folk med handicap.

- Det kommer til at give en kæmpe forbedring af stadionoplevelsen og det at være fan af OB, fordi nu kommer man til at kunne sidde i tørvejr, man kommer til at kunne sidde i rolige vindforhold, og lyden bliver bevaret inde på stadion. På den måde kan vi skabe en heksekedel, sagde OB's kommercielle direktør Jack Jørgensen ved den lejlighed.

Begrænset kapacitet i byggeperioden

Arbejdet med modernisering af stadion begynder for alvor til sommer, hvor man begynder med familietribunen (D-tribunen), der ligger tættest på Odense Idrætshal. Derfor vil denne tribune være lukket i efterårssæsonen og dermed give begrænset kapacitet til OB’s kampe.

Det er således meningen, at OB skal spille sine hjemmekampe i Superligaen, mens byggeriet pågår.

Byggeriet skal gerne være færdigt i sommeren 2028, hvor nye regler træder i kraft i Superligaen. Her fremgår det, at alle stadioner skal være fuldt overdækkede og have lukkede hjørner. Det er en af grundene til, at Odense Kommune, OB og Odense Sport & Event nu sætter gang i det store stadionprojekt.

For
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er Herning Blue Fox, og så er der alle de øvrige hold i denne sæson i landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.


Det blev igen, igen tydeligt mandag aften, da midtjyderne i egen hule bankede seneste sæsons mester, Odense Bulldogs, med hele 10-3.


Storsejre er på ingen måde en sjældenhed for Herning i denne sæson. Så sent som i fredags blev det til en 6-1-sejr over Aalborg Pirates, men det var nu alligevel første gang i sæsonen, at midtjyderne scorede et tocifret antal mål.


Herning har fortsat til gode at tabe i ligaen i 2026. Holdet er nu oppe på 13 ligasejre i træk. Seneste nederlag kom 28. december.


Fynboer ydmyget

Odenses kampform er noget af en kontrast. Efter nederlaget til herningenserne har fynboerne blot vundet en af de seneste otte kampe.

Da de to hold mødtes for en måned siden formåede Odense at fremtvinge overtid, men den jævnbyrdighed var pist væk i mødet mandag.

Tidligt kom fynboerne på hælene, da Hernings amerikanske center Nick Pastujov i kampens fjerde minut udnyttede et powerplay.

Det blev til to midtjyske scoringer mere i første periode, inden fynboernes Magnus Jensen lidt over halvvejs i anden periode gav Odense et lille håb.

Tre Herning-scoringer i periodens sidste fem minutter slukkede dog det håb.

Værterne fortsatte ydmygelsen i tredje periode med tre nye, ubesvarede scoringer. To af dem kom fra Pastujov, der fuldendte sit hattrick.

I kampens sidste minutter reddede Odense en smule af æren med to reduceringer, mens Herning kom på et tocifret antal mål, da et powerplay gav gevinst.

Opdateret klokken 21.01

Cyklisten er ikke længere på Fynske Motorvej.

Bilister på E20 Fynske Motorvej bør være ekstra opmærksomme lige nu.

Mellem frakørsel 58a Middelfart Ø og frakørsel 58b Middelfart er der nemlig spottet en cyklist i nødsporet, og derfor bringer Vejdirektoratet en advarsel.

- Cyklist i nødspor. Pas på, skriver direktoratet.

Det fremgår ikke, i hvilket af nødsporene cyklisten befinder sig.

TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.

For
Emil Selmer Hjernø
Emil Selmer Hjernø

Vandet kom fossende ind fra Storebælt under stormfloden 2. november 2006 i Kerteminde. For Kai Triers vedkommende betød det, at forældrenes hus i vandkants-Kerteminde fik en form for pool i kælderen.


Men ikke den slags man har lyst til at tage en dukkert i. 160 centimeter dybt var vandet, der var trængt ind i kælderen under den historiske stormflod.


- Vi har været forskånede de sidste 20 år, men det kommer jo igen på et eller andet tidspunkt. Det ved vi alle sammen, siger han.


Nu er der godt nyt for Kai Trier og andre borgere i vandkants-Danmark, for I dag præsenterede regeringen en milliarddyr kystbeskyttelsesplan, der skal sikre flere danske kyster mod fremtidens vildere vejrhændelser.


Staten betaler det meste

Under titlen ''National plan for kystbeskyttelse af Danmark'' fremlagde tre ministre, hvordan 14,9 milliarder kroner skal være med til at hjælpe udvalgte kommuner med at muliggøre kystbeskyttelsesprojekter - blandt andet i Bogense, Svendborg og Kerteminde.

- Det lyder helt vildt. Det er jo nærmest som at få en ekstra julegave, udbrød Kai Trier ovenpå den besked.

Regeringen lægger blandt andet op til, at staten skal finansiere 85 procent af de lokale kystbekyttelsesprojekter, mens kommunen selv skal spytte resten i kassen.

I Kerteminde, der er en af de mest oversvømmelsestruede kommuner i landet, er man godt tilfredse med den ordning.

- Det betyder jo, at vi kan være realistiske om at komme i mål med et projekt, der kommer til at kystsikre Kerteminde by, siger borgmester Michael Nielsen (K).

Håber på pæn løsning

Staten melder sig samtidig på banen med en forundersøgelse i Kerteminde.

Undersøgelsen udføres i år, og vil omfatte en skitse for et muligt kystbeskyttelsesprojekt, herunder tekniske løsninger, hensyn til miljø og natur, budgetoverslag og samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.

Kai Trier ser frem til kystbeskyttelsen, men håber samtidig, at den bliver lavet på en måde, der ikke skæmmer byen.

- Jeg håber, at vi får et projekt, der sikrer mod højvande - og så håber jeg, at vi også får et projekt, der bliver pænt. Ikke bare en mur eller noget metal. Projektet skal gerne smelte sammen med naturen og blive en oplevelse samtidig med, siger han.

Pengene uddeles i perioden 2029 til 2040.

For
Genrebillede / Local Eyes
Genrebillede / Local Eyes

Opdateret klokken 19.59

Branden er nu slukket.

Politi og brandvæsen er lige nu til stede ved en brand i et kolonihavehus i haveforeningen Søndergårds Haver i det østlige Odense.

- Anmeldelsen lød, at flammer står op fra taget, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at en beboer i foreningen indgav anmeldelsen, der kom klokken 18.20.

Fyns Politi sendte både en patrulje og en indsatsleder ud til stedet. Vagtchefen kan ikke svare på, hvor meget beredskab der rykkede ud.

Ifølge vagtchefen har brandfolk ikke kunnet entrere kolonihavehuset. Han vurderer, at slukningsarbejdet vil stå på “i en time endnu”.

Ingen personer er kommet til skade, og der er intet overblik over den materielle skade.

For
Fyn
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Flere skoleledere reagerer nu på, at deres skole fremtræder på listen over skoler af "bekymrende kvalitet."


Fire ud af ni skoler fremtræder på listen på grund af trivsel. Det fremgår i en ny liste fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som TV MIDTVEST har fået aktindsigt i.


Michael W. Jørgensen er skoleleder på Stige Skole, hvor de arbejder for at få trivslen i top.


- Det er ofte børn, der har det svært i forvejen, som kommer til os. Børnene kommer fra svære vilkår, og vi arbejder hårdt på at få trivslen op.


TV 2 Fyn har kontaktet alle skolelederne, hvis skole fremtræder på listen, for at høre, hvilke udfordringer der skiller sig ud på netop deres skole.


- Vi tager det meget alvorligt

Der kan være flere årsager til, at en skole ender på listen over skoler af “bekymrende kvalitet.”

Ni fynske skoler blev søndag udpeget som værende af “bekymrende kvalitet” af Børne- og Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen foretages hvert år og måler blandt andet elevernes faglige niveau og trivsel over en toårig periode.

En skole kan sagtens være på listen, selvom eleverne har højt fagligt niveau, men lav trivsel. Samtidig kan en skole også være på listen, hvis den har lavt fravær og høj trivsel, men lave resultater i de obligatoriske test i dansk og matematik.

På nedenstående kort kan du få et overblik over, hvilke fynske skoler der indgår på listen, og hvorfor.

Stige Skoles specialafdeling, Svendborg Heldagsskole og Brobyskolerne indgår alle på listen på baggrund af trivselsmålingen fra januar 2025. Netop nu er en ny trivselsmåling i gang, og de tre skolers skoleledere understreger alle, at man kæmper for at forbedre trivslen. Skoleleder på Brobyskolerne Tine Sjørup håber på bedre resultater i den nye måling.

- Vi forholder os hver dag til elevernes trivsel på individ-, klasse- og skole-niveau, og vi arbejder kontinuerligt med mange forskellige indsatser. Vi tager elevernes trivsel meget alvorligt, men målingen fra sidste år viser også, at det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvordan eleverne har det, og hvad indsatserne skulle være. Vi håber og forventer, at dette års trivselsmåling vil se anderledes ud.

Disse indikatorer bruges til at udpege en skole til at være af "bekymrende kvalitet"

Udpegningen af folkeskolernes almenklasser sker ud fra følgende fem indikatorer for bekymrende kvalitet:

  • Bundne prøver i dansk og matematik i 9. klasse - Skolen har under 80 pct. elever med min. 02 i dansk og matematik i de seneste to skoleår.

  • Socioøkonomisk reference for bundne prøver i 9. klasse - Skolen har et samlet karaktergennemsnit, der er mindst 0,5 karakterpoint under referencen (signifikant negativ) i de seneste to skoleår.

  • Obligatoriske test i dansk og matematik i 2.-6. klasse (Gælder kun skoler uden resultater for bundne prøver i 9. klasse) - Kun skoler uden resultater for bundne prøver i 9. klasse: Under 55 pct. gode elever de seneste to skoleår (2.-6. klassetrin)

  • Elevfravær - Over 40 pct. af eleverne har over 10 pct. fravær i de seneste to skoleår.

  • Elevtrivsel - Mere end 25 pct. elever med lavest trivsel i de seneste to skoleår (opgøres som under 75 pct. elever med højest trivsel i de seneste to skoleår.

Folkeskolernes specialklasser og specialskolerne udpeges ud fra følgende to indikatorer for bekymrende kvalitet:

  • Elevfravær

  • Elevtrivsel.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

For mange skoler på listen

Andreas Rasch-Christensen, ekspert på dagtilbuds- og skoleområdet ved VIA University College, mener, at der er for mange skoler, der lander på listen på landsplan. I alt er der 105 skoler på listen over skoler af “bekymrende kvalitet.”

- Der er for mange skoler, der lander på den liste. Det interessante og det vigtige er: Hvad gør vi så ved det? Og er det en lille skole med små klasser, så skal der ikke ret meget fravær til, for at man samlet set bonner ud på listen, siger han.

Det gælder også for nationale tests og andre indikatorer, at små klasser har større udsving. Det kan flere skoleledere nikke genkendende til - herunder Allan Søgaard-Andersen fra Brylle Skole:

- På de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi igennem længere tid haft fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang. Vi kan se, at eleverne faktisk har rykket sig det seneste år, og vi har færre elever, som i testen scorer som ”dårlige læsere”, siger han.

Alle skoleledere, hvis skoler er på listen, har udtalt til TV 2 Fyn, at de er opmærksomme på de problemer, som de står overfor, og har udviklet handleplaner for at forbedre diverse områder.

Gå tilbage Del
I går kl.
Fyn

Ni fynske skoler vækker stor bekymring

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.


De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.


Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.


Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.


På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.


Hver fjerde elev er “gode læsere”

Kommune Skole
Assens Brylle Skole
Assens Salbrovadskolen
Faaborg-Midtfyn Brobyskolerne
Kerteminde Munkebo Skole - mellem nor og fjord specialafdelingen
Middelfart Fjelsted Harndrup Skole
Odense Skt. Klemensskolens specialafdeling
Odense Stige Skoles specialafdeling
Svendborg Tved Skole
Svendborg Svendborg Heldagsskole (Specialskole)

Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.

Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.

- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.

For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.

Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar

Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.

Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.

Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.

Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.

Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.

Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.

Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.

For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.

Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.

Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.

Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.

- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.

Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.

Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.

Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.

- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn

Sådan måler styrelsen

Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.

Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.

Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.

Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.

TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.

For
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da en overkørselsbelægning skal repareres, bliver ind- og udkørselsvejen mellem Strandvej og Niels Juels Vej i Svendborg spærret fra 9. marts til 13. marts.

Arbejdet var oprindeligt planlagt til at blive udført i starten af januar, med det blev udskudt på grund af frostvejret.

Det skriver Svendborg Kommune i en pressemeddelelse.

Bilister henvises til at følge den skiltede omkørselsrute, skriver kommunen og tilføjer, at trækken med cykler og gående forsat kan passere.

Svendborg Kommune
Svendborg Kommune

PTSD-ramte betjente hyldet

Politifolk, der er ramt af PTSD, kæmper for at få samme rettigheder som...

Politifolk, der er ramt af PTSD, kæmper for at få samme rettigheder som soldater. Søndag blev der afholdt koncert i Odense Koncerthus med musik, der er komponeret som en hyldest til betjentene.

Læs mere
For
For
Genrebillede / Local Eyes
Genrebillede / Local Eyes

Et mandligt offer blev natten til fredag slået i ansigtet på Mageløs i Odense C.

Af Fyns Politis døgnrapport fremgår det, at han blev konfronteret af to gerningsmænd, der “fremstod konfliktsøgende”.

Offeret ønskede ikke en konflikt og forsøgte at forlade stedet.

Det fik han ikke lov til, for kort efter passede mændene ham op med ordene “skal vi tage den nu”, hvorpå han blev tildelt slaget af en af dem.

- Vi har et meget sparsomt signalement af gerningsmændene, der lyder, at de var mænd i 30'erne iført dunjakker. Anmelderen beskriver dem som "store gutter", siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel, der ikke komme tilstanden på offeret nærmere.

Episoden fandt sted klokken 00.44.

For
Visualisering af Graa Arkitekter
Visualisering af Graa Arkitekter

Det er en stor og tiltrængt opgradering af Odense Stadion, der er i vente i løbet af de kommende år.


Odense Sport & Event og Odense Kommue har i dag offentliggørt video- og billedemateriale, der giver et godt indtryk af fremtidens OB-hjemmebane, og alt tyder på, at der er noget at glæde sig til som fynsk fodboldelsker.


Det må være den klare vurdering af dagens meldinger om stadion.


OB-ANALYSE FRA MARTIN DAVIDSEN

Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.

Lovende materiale

Planerne og visualiseringsmateriale er lovende, fordi det tyder på, at det bliver et sammenhængende og flot stadion, selvom det kommer til at bestå af en blanding af gammel og nyt.

Med de her forbedringer får Odense endelig et stadion, der er værdigt til dansk topfodbold, og det kan få stor betydning for OB fremadrettet. Stemningen på stadion vil blive meget bedre, når lyden bliver inde omkring banen i stedet for at blæse op i luften, og det bliver lettere at skabe den berygtede “heksekedel-atmosfære” fra tribunerne.

Endelig vil det rent kommercielt også give OB bedre muligheder i fremtiden. Kapaciteten i de indendørs VIP-faciliteter bliver meget større, og dermed kan man give sponsorer og andet godt folk bedre service. Samtidig bliver mulighederne for at skabe højere indtægter i de nye salgsboder større.

En god løsning

Nu venter en lang og sikkert besværlig byggeproces med alle de udfordringer og uforudsete problematikker, som den slags som regel fører med sig, men på den anden side venter en rigtig god løsning for OB.

Alt i alt kan det blive et kæmpe løft for OB, der i årevis har spillet på et slidt og dårligt stadion, men fra sommeren 2028 endelig kan have en hjemmebane i Superliga-klasse.

Der er grund til begejstring i det fynske fodboldland.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her