Taler nu åbent om sin diabetes:
- Jeg var bange for at dø, før jeg fik børnebørn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De nye vaner sygdommen har givet ham, har smittet af på det hektiske arbejdsliv, der tidligere var hverdagskost for Lars Christian.
Det kom som et chok, et lyn fra en klar himmel, da den travle politiker Lars Christian Lilleholt, 58 år, fik konstateret diabetes i 2012 hos sin læge. En sygdom, der kræver en større omlægning af vaner og sundhed, hvis ikke det skal blive, i yderste fald, livstruende.
- Jeg blev meget chokeret og rystet over at få diagnosen. Omkring mine børns konfirmation gik jeg og tænkte på, hvorvidt jeg ville opleve at få børnebørn.
Det kom han til, og Lars Christian fortæller om det store vendepunkt, som diabetesdiagnosen blev for ham i serien Vendepunktet på TV 2 Fyn.
Vendepunktet
Vendepunktet er en ny serie, hvor TV 2 Fyn taler med fynboer, som har oplevet et afgørende vendepunkt i deres liv. Det kan være ønsket og frivilligt, som at få stor succes med et firma, eller uønsket i form af sygdom eller dødsfald. Fælles for alle er, at vendepunktet har betydet nye prioriteringer, valg og livsværdier - og at livet nu leves mere bevidst og med større taknemmelighed.
Indslagene kommer hver mandag klokken 19.30 på TV 2 Fyn og kan desuden ses på tv2fyn.dk/play.
Deltagerne i Vendepunktet:
Claus Holm. Stress og overvægt var ved at sende TV-kokken Claus Holm ud over afgrunden. Men hans deltagelse i serien Fem fede kokke i 2019 og en bestemt sætning fra hans kone Anne blev det afgørende vendepunkt.
Tine Høgh. I dag er Tine Høgh alene efter 40 års samliv med den afdøde målmandslegende Lars Høgh. Hun fortæller åbent og ærligt om den barske tid med sygdom og sorg, men også om at vende tilbage til lyset.
Martin Rosenbæk, direktør i HLTV.org. I 2011 var Martin Rosenbæk nyuddannet, arbejdsløs lærer uden en klink på lommen og hverken kæreste eller børn. I dag som 41-årig har han kone, tre børn og mange millioner på kontoen.
Per Cussion Rasmussen og Jane Holmstrup, ejere af Elsker Saunagus. Saunagus blev vejen ud af coronaens dødvande for ægteparret Per Cussion Rasmussen og Jane Holmstrup, som har nedskaleret deres livsstil for at forfølge drømmen om fælles fodslag i et fælles firma.
Line og Dennis Haunstrup Andreasen fra Sejlskibet Mormor. Livet skal leves nu, og det skal leves godt. Det er mantraet for ægteparret Line og Dennis Haunstrup Christiansen, der på en sorgfuld baggrund stemplede ud af hamsterhjulet i et år og tog deres to små børn med på sejltur i Europa.
Lars Christian Lilleholt, gruppeformand for Venstre. De første mange år var det skamfuldt, men nu taler den fynske folketingspolitiker og venstremand Lars Christian Lilleholt højt og gerne om sin diabetes 2, som han har lært at leve godt med, men som var et uventet og uønsket vendepunkt i hans liv
Kamilla Rendbæk, bagersvend hos Sdr. Nærå Bageri. Kamilla har hele livet kæmpet med ordblindhed og nederlag i skolen. Mødet med bagermester Morten Madsen fra Sdr. Nærå Bageri blev et afgørende vendepunkt for hende. Han så nemlig noget helt andet i hende end ordblindheden og de lave karakterer. I dag er udlært bagsvend hos ham og elsker sit job.
Alt for travlt
Op til diagnosen i 2011 var der fuld fart på arbejdslivet for Lars Christian, der både sad i Folketinget og i Byrådet i Odense.
- Jeg var over det hele, og tempoet var megahøjt. Det var ikke fornuftigt at arbejde 12-15 timer om dagen. Men jeg var ikke bevidst om at passe på mig selv. Jeg satte arbejdet og opgaverne over mig selv. Men jeg kunne mærke træthed, tørst og jeg svedte meget. Så jeg tog til læge og fik så diagnosen.
Nye vaner
Herefter fulgte en svær periode, hvor Lars Christian skulle finde sine ben som diabetespatient. Både mentalt og i praksis med nye sundhedsvaner.
- De første dage var jeg rystet og bange. Jeg frygtede, at det ville gå ud over mit daglige arbejde og mit helbred. Konkret var jeg bange for at leve kortere. Det havde jeg hørt - at man som diabetiker får et kortere liv. Men sådan behøver det ikke være mere, ved jeg nu. For hvis man passer sin diabetes ordentligt, kan man sagtens leve et helt normalt liv, og man behøver ikke sætte sig i et hjørne, opgive det hele og være ked af det.
Den første uge hjemme i privaten gik med at blive klogere på, hvad diabetes er for en sygdom. Lars Christian fik stor støtte fra sin hustru, og sammen fik de afmonteret den største frygt og erstattet den af konkrete planer.
- Jeg gik i gang med et massivt motionsprogram, for jeg var ret overvægtig. Og der var kun en vej frem - op på motionscyklen og hen i træningscentret. Det var godt, for motion giver energi, og diabetes gør netop, at man mangler energi, så det havde jeg brug for.
Skamfuldt de første år
Der gik en del år, før Lars Christian talte åbent om sin diabetes. Han frygtede, at det ville blive oplevet som et svaghedstegn og som en selvforskyldt sygdom på grund af forkert livsstil. Men da han for få siden fik amputeret sin storetå på grund af følgevirkninger fra diabetes, kunne han ikke skjule det længere og stod åbent frem. Det er han i dag rigtig glad for.
- Da jeg lavede et opslag på facebook, hvor jeg fortalte om min diabetes og om amputationen, fik jeg flere likes end nogen siden før. Flere tusinde. Der er et tabu omkring diabetes, og det vil jeg gerne være med til at bryde. Jeg taler med rigtigt mange mennesker på min vej, og det giver mig meget at kunne hjælpe andre og bidrage til, at de kan komme videre med deres tilværelse. Hver gang er budskabet fra mig, at de sagtens kan leve livet som de plejer, hvis bare de tænker sig om. Så jeg hjælper dem, og jeg bliver også selv klogere på min sygdom ved hver samtale.
Lever fint i dag
Nogle gange oplever jeg, at nogen kommer og spørger, om jeg dog ikke skal sygemeldes og stoppe i folketinget. Så bliver jeg overrasket, for jeg lever godt med min diabetes. Så længe jeg passer den ordentligt med fornuftig kost, søvn og motion, så kan jeg også passe mit arbejde. Vi er omkring 260.000 danskere med diabetes, og langt de fleste af os kan leve et normalt liv, når vi er opmærksomme på vores helbred. Jeg er i dag gruppeformand, statsrevisor og har mange, tunge opgaver, og jeg føler mig på ingen måde syg.
Et bedre arbejdsliv
De nye vaner har også smittet af på det hektiske arbejdsliv, der var hverdagskost for Lars Christian.
- Jeg har fået en anden måde at arbejde på, hvor jeg tænker mig mere om. Der er mere ro omkring mig, og der er mere ro på møderne og luft i kalenderen.
Jeg er blevet bedre til at prioritere og ved nu, at noget er mere vigtigt end andet. Før troede jeg, at alt var lige vigtigt. Men nu er jeg blevet bedstefar, og jeg er så lykkelig over at være her i dag. Jeg har fået mere livsmod end de første år, hvor jeg var bange for at dø tidligt og ikke opleve mine børnebørn. Men nu kan jeg være ordentligt til stede i min familie og være en del af mine børns og barnebarns liv, og det er jeg dybt taknemmelig over.
Se Vendepunktet hver mandag 19.30 på TV 2 Fyn, eller se det på www.tv2fyn.dk/play.
Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt
kopieret!
Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.
Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.
De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.
Forening vil lave safehouse i Odense
kopieret!
Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.
Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek
kopieret!
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).
Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din
kopieret!
Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.
Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.
Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.
Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.
Koster to millioner
Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.
Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.
- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.
Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.
En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.
Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.
- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.
Nydeligt bag en hård facade
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.
Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.
Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.
Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.
Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.
OB-koryfæer snakker om storhedstiden
kopieret!
Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.
Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.
Du kan se og høre hele liveudsendelsen her