Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Antallet af elever med mere end ti procent fravær i Odenses folkeskoler afhænger af, hvor i kommunen eleven bor.
Otteårige Alma fra Odense tager skoletasken på ryggen for at nå i skole, inden klokken ringer ind til matematik. Om hun rent faktisk kommer i skole afhænger af, hvor hendes skole ligger i Odense.
Går Alma på Rosengårdskolen, H.C. Andersen Skolen eller Abildgårdskolen har hun og op mod 26 procent af hendes klassekammerater mere end 20 dages fravær om året. Det svarer til, at Alma misser mere end ti procent af årets skoledage.
Alma er fiktiv, men det er tallene ikke. De er netop blevet offentliggjort af Odense Kommunes velfærds-taskforce, der på Økonomiudvalgets opfordring har identificeret kommunens største udfordringer.
Ét af problemerne er uligheden mellem kommunens bydele.
Fravær afhængig af geografi
På Abildgårdskolen i Vollsmose har 18 procent af skoleleder Allan Feldskous 426 elever mere end 20 dages fravær om året.
- Vi skal ind og lave en forebyggende indsats, og vi skal have fat i det så tidligt som overhovedet muligt, sådan at vi kan få bremset et eventuelt dårligt fremmøde i folkeskolen, fortæller han til TV 2/Fyn.
Kun 6,5 kilometer fra skolen på Gillestedvej i Odense NØ ligger Søhusskolen, der har et af kommunens laveste fraværsprocenter. Her misser ni procent af eleverne mere end 20 skoledage om året.
Politikere vil frede Friluftsbadet - men vil ikke sige, hvor der så skal spares 79 millioner
Socialdemokratiet og Konservative har ingen planer om, at Friluftsbadet og Bolbro Bibliotek skal lukke. Der er dog stadig usikkerhed om, hvor 79 millioner kroner så skal spares.
I sidste uge kom By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune med sit bud på, hvor besparelser inden for by- og kulturområdet for 79 millioner kroner skal findes.
Om det er Friluftsbadet, Bolbro Bibliotek eller blomsterkummer i gågåden, der skal spares væk, blev diskuteret på et møde i by- og kulturudvalget tirsdag eftermiddag. Politikerne er dog ikke kommet en løsning nærmere.
“Det er vigtigt at frede Friluftsbadet og Bolbro Bibliotek, og H.C. Andersen Julemarked ville det være ærgerligt at slippe af med”
- Det er vigtigt at frede Friluftsbadet og Bolbro Bibliotek, og H.C. Andersen Julemarked ville det være ærgerligt at slippe af med, siger Anders W. Berthelsen (S) til TV 2/Fyn.
- Vi synes, kataloget (med besparelser, red.) var alt for brutalt, fastslår han.
Det vil K og S frede
Konservative og Socialdemokratiet, der har lavet et forslag sammen, vil frede disse ting:
- Det Fynske Kunstakademi
- Tip Toe Bigband
- Friluftsbadet
- H.C. Andersen Festspillene
- Bolbro Bibliotek
- H.C. Andersen Julemarked
- Torsdagskoncerterne
- Kollektiv trafik
- Blomsterkummer
- Springvand
Kilde: Konservative og Socialdemokratiet i Odense
Nyt møde på vej
Det blev besluttet, at der skal holdes endnu et møde, så politikerne kan blive klogere på, hvilke konsekvenser besparelserne vil have.
Hvad skal der så spares?
- Vi har behov for at få det nærmere klarlagt hos embedsfolkene, så derfor har vi lagt et ekstra møde ind for at være sikker på, at enderne kan mødes, siger byrådsmedlem Kristian Guldfeldt (K).
Dermed kommer byrådspolitikerne på nuværende tidspunkt ikke nærmere ind på, hvad der skal spares.
Hvor kan der ellers spares?
- Vi kan ikke rigtig gå ind i den nærmere finansiering på nuværende tidspunkt, siger Kristian Guldfeldt.
“Vi kan ikke rigtig gå ind i den nærmere finansiering på nuværende tidspunkt”
- Vi kan godt sige, at noget af det, der stod til at lukke i sparekataloget, prøver vi at finde nogle andre modeller på, fortsætter han.
Spareforslaget er et resultat af, at der i de kommende år kommer flere børn og ældre i Odense Kommune, der sammenlagt skal spare omkring 200 millioner kroner om året, heraf 79 millioner på kulturområdet.
Venstre: Det er en ommer
Hos Venstre mener man ikke, at det er nødvendigt at spare 200 millioner kroner i hele kommunen, og partiet har regnet sig frem til, at det kun er nødvendigt med 150 millioner kroner.
- Ud af forvaltningens samlede budget er der ikke så meget tilbage at skulle finde de 79 millioner kroner i, uden at det kommer til at være mærkbart og synligt, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).
- Det er blandt andet derfor, at vi i Venstre siger, at det er en ommer. Der er sat et oversparemål af en borgmester, der har tænkt på et tal, der hedder 200 millioner kroner. Vi synes godt, vi kan nøjes med noget mindre, forklarer rådmanden.
“Det er en ommer. Der er sat et oversparemål af en borgmester, der har tænkt på et tal, der hedder 200 millioner kroner. Vi synes godt, vi kan nøjes med noget mindre”
Endelig beslutning træffes om tre uger
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), har dog ikke planer om at støtte Venstres forslag om at fjerne for 50 millioner kroner besparelser.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at Venstre tilsyneladende har mistet modet til at sikre velfærden. Uanset hvordan vi vender og drejer det, bliver der mange flere børn og ældre, der får brug for vores hjælp de næste ti år, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2/Fyn i maj, da Venstre præsenterede sit forslag om at fjerne for 50 millioner besparelser.
Tirsdag eftermiddag præsenterede Venstre sit eget forslag til, hvordan kommunen skal spare et trecifret millionbeløb.
På tirsdagens møde blev de enkelte forslag til, hvor besparelserne skal findes, diskuteret. Det blev besluttet, at politikerne mødes igen til et ekstraordinært møde i by- og kulturudvalget onsdag 12. juni, hvor de enkelte løsningsforslag igen skal drøftes. Den endelige beslutning skal findes på by- og kulturudvalgsmødet tirsdag 25. juni.
På Abildgårdskolen har antallet af elever med mere end ti procent fravær i mange år været højere end landsgennemsnittet. Sidste skoleår lå den på 24 procent. I år er den faldet til 18, men Abildgårdskolens skoleleder er stadig bevidst om, at endnu færre af hans elever skal misse skoledage.
- Vi har lavet en særlig fokuseret indsats på at nedbringe fraværet blandt eleverne. Vi har kommunikeret meget tydeligt ud til forældrene, at det også er deres - og faktisk primært deres - ansvar, at børnene kommer i skole hver dag. Så gør vi endvidere det, at vi sender sms-beskeder til forældrene, når deres barn har mere end otte procents fravær. Så vi prøver at fange det på et meget tidligt tidspunkt, hvis vi kan se, at der er børn med for højt fravær, fortæller Allan Feldskou.
Odenses største udfordringer
Tirsdag præsenterede taskforce-gruppen seks punkter, den ser som Odense Kommunes største fremtidige udfordringer.
De seks medlemmer i taskforcen peger blandt andet på uligheden og forskellen mellem kommunens bydele som et problem for kommunen - det ses blandt andet i folkeskolernes fraværsprocenter, antallet af huller i skoleelevernes tænder og forskel i eksamensresultater.
I faktaboksen herunder kan du se, hvilke seks punkter der ifølge taskforcen truer Odense Kommunes velfærd.
Om 14 dage præsenteres kommunens politikere for taskforcens løsningsforslag til de seks udfordringer.
Velfærdsudfordringer i Odense
1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.
2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.
3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden.
4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.
5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.
6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.
Ny spareplan:
- Hvis man vil hæve kvaliteten, skal man ikke fyre medarbejdere
I et nyt sparekatalog fra Odense Kommune fremgår det, at der skal spares 30 millioner kroner i Børne- og Ungeforvaltningen inden 2023. Det svarer cirka til, at der skal afskediges 50 medarbejdere.
Der kommer flere børn og ældre i Odense Kommune i de kommende år, og det kræver ekstra udgifter til skoler, daginstitutioner og ældrepleje.
“Man skal selvfølgelig ikke skære i pædagogerne og de fælles arbejdsmiljø-repræsentanter, hvis man vil forbedre sig.”
Politisk har man derfor besluttet at løse udfordringerne ved at spare samlet 200 millioner kroner hvert år fra de forskellige politiske forvaltninger.
Langt størstedelen af de penge skal findes i det kulturelle - men omkring 30 millioner kroner inden 2023 skal findes på Børne- og Ungeområdet.
Det harmonerer ikke med Odenses ambitioner om at bibeholde det niveau, som Odense har nu, mener formanden for børne- og ungdomspædagogernes landsforbund, BUPL.
- Vi ved, at pædagogerne gør en forskel. Når man går ind og påstår, at kvaliteten skal hæves, samtidig med, at vi får flere børn med problemstillinger, skal man selvfølgelig ikke gå ud og skære i pædagogerne, siger Rikke Hunsdahl til TV 2/Fyn.
Odense Kommune vil bruge flere penge på at forbedre vilkårene for børn og ældre. Alligevel går Odense Kommune ind og tager 30 millioner kroner fra børn- og ungeområdet inden 2023. Det stemmer ikke overens, mener Rikke Hunsdahl.
I spareplanen fremgår det, at inden for Børne- og Ungeområdet er tre hovedområder, som der skal spares på. Det er:
Effektivisering = 14 millioner kroner.
Det er en bedre automatisering, harmonisering, organisering og bedre udnyttelse af medarbejderressourcer.
Omprioritering = 6 millioner kroner.
Administrationsbidrag = 8 millioner kroner.
Det er blandt andet medarbejderstillinger (cirka 50, red.), kommunikation og administrative opgaver, der hører under dette.
Koster cirka 50 stillinger
De 30 millioner der i alt skal spares på Børne- og Ungeområdet inden 2023 dækker over en bred vifte. Der skal blandt andet spares cirka tre pædagogstillinger. Besparelserne kommer til at koste 50 stillinger i alt på Børne- og Ungeområdet.
- Det er megaærgerligt, at man laver noget (ambitioner om niveau, red.), der egentlig skal forbedres, til en ringere model. Vi ved, hvad faglighed gør. Det spiller virkelig ikke sammen, synes jeg, for man skal selvfølgelig ikke skære i pædagogerne og de fælles arbejdsmiljø-repræsentanter, hvis man vil forbedre sig, siger Rikke Hunsdahl.
Odense Kommunes rådmand Susanne Crawley (R) er til møde, hvor de netop diskuterer denne spareplan. Det har derfor ikke været muligt at få en kommentar fra hende.
Spareplanen: Konsekvenserne af ændring af børnehusenes personalesammensætning
I spareplanen står der:
Der vil være færre pædagoger i børnehusene, hvilket kan få betydning for kvaliteten af det pædagogiske arbejde. International og dansk forskning fastslår, at uddannet personale i dagtilbud har en positiv effekt for børnene. Børnene får et mere stimulerende og aldersvarende miljø, og de bliver bedre klædt på til at starte i skole, jo bedre uddannet personalet er. Nyeste forskning viser, at den vigtigste faktor for kvaliteten i dagtilbud er personalets uddannelsesniveau, og at personalets kompetencer har en betydning for, om børnene får en tidlig og rettidig indsats. Forældre til børn i vuggestue og børnehave har en øget bevidsthed om både betydning af normering og uddannet personale, fordi forskning på dagtilbudsområdet de seneste år har fået opmærksomhed. En ændring af fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske assistenter kan vurderes som en forringelse af serviceniveauet.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
kopieret!
Tre gange om dagen.
Eller 1.089 gange i hele 2025.
Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.
Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.
- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.
- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.
Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.
Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.
- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.
Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.
Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.
- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her