Trods manglende interesse: Tidligere rockerborg må kun bruges som ladestation for elbiler
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En ny lokalplan betyder, at en tidligere rockerborg i det vestlige Odense nu kun må bruges som el-ladestation til elbiler. Men hverken kommunen eller bygningens ejer har planer om at etablere en ladestation på området.
Den tidligere skole og skovbørnehave på Spedsbjergvej 1 i Odense V må ikke længere bruges til bolig og erhverv. I stedet bruges ejendommen som el-ladestation for elbiler. Det har By- og Kulturudvalget i Odense Kommune besluttet.
- Markedet for el-ladestationer boomer, og vi har set, at der var et behov ude i det vestlige Odense, og det kunne så kombineres med en ejendom i Spedsbjerg, siger By- og Kulturrådmand Søren Windell (K).
Ejendommen, der ligger omkring 800 meter fra motorvejsafkørslen ved Blommenslyst, har stået tom siden november 2022, hvor Odense Kommune smed rockerne fra Satudarah, der havde lejet ejendommen, på porten.
Odense Kommune nedlægger forbud mod rockerborg i tidligere børnehave
Rockergruppen Satudarah bliver nu smidt ud af deres lejemål i den tidligere børnehave i Spedsbjerg vest for Odense.
Rockergruppen Satudarah er snart fortid i Spedsbjerg. I hvert fald hvis det står til byrådet i Odense Kommune.
Et enigt byråd besluttede på et ekstraordinært byrådsmøde onsdag eftermiddag at udstede et såkaldt paragraf 14-forbud efter planloven og købe den ejendom, som rockergruppen har lejet sig ind i, tilbage fra den nuværende ejer.
Satudarah skal derfor inden 14 dage forlade den tidligere skole og børnehave i Spedsbjerg vest for Odense.
- Vi har i Odense en tradition for at stå sammen, og vi anstrenger os for, at det ikke er banderne og de kriminelle, der skal tage overhånd og diktere udviklingen i byen.
- Derfor har vi på tværs af kommunens forvaltninger set på vores muligheder for at se på, hvordan vi kan benytte området hensigtsmæssigt, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
På et kort pressemøde forklarede han sammen med rådmændene Søren Windell (K) og Christoffer Lilleholt (V), hvad kommunen har besluttet at benytte området omkring den tidligere skole til fremover.
- Vi ønsker at området fremover bruges som samkørselsplads, hvor man også kan oplade sin elbil, siger Søren Windell.
Han fortæller, at de derfor har givet både ejer og lejer besked i e-boks om, at det er kommunen, der bestemmer, hvad ejendommen fremover skal anvendes til.
- Vi har nu sat gang i processen, og vi forventer, at vi hurtigt kan få det ordnet derude, så vi ikke har aktiviteter derude, som vi ikke ønsker i vores by, siger by- og kulturrådmand Søren Windell.
Med planloven i hånden
Rådmanden forklarede, at byrådet via planlovens paragraf 14 har udstedt et påbud, som betyder, at det er kommunen, der kan bestemme, hvad der skal være af aktiviteter i et givent område.
Paragraffen giver med andre ord en kommunalbestyrelse mulighed for at nedlægge forbud mod bestemte anvendelser af ejendomme.
- I øjeblikket er der en erhvervsaktivitet på området, og vi ønsker i fremtiden, at der skal være en anden aktivitet. Det flugter ikke med de aktiviteter, der er der nu, eller med de aktiviteter, vi har hørt i pressen, der er planlagt, nemlig en motorcykelklub, siger Søren Windell.
En af begrundelserne for at bruge paragraf 14 kan ifølge loven være, ”hvis en ejendom anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe og hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.”
En anden del af paragraffen siger, at "Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan."
Forbuddet kommer efter en travl dag blandt politikerne i Odense Kommune. To udvalg og et byråd har været indkaldt til ekstraordinære møder med ét punkt på dagsordenen.
Punktet ”Forbud efter planlovens paragraf 14 har været drøftet som lukket punkt i både By- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og i Odense Byråd.
Rådmand: Et rigtig vigtigt skridt
For beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt er onsdagens beslutning et stort skridt i den rigtige retning i kampen mod bander og rockergrupperinger i Odense.
Han fortæller, at politikerne igennem de sidste par uger har arbejdet intenst på området.
- Vi slår rigtig hårdt ned på, hvis de får offentlige ydelser, og samtidig har vi et tæt samarbejde med både Skat og politi for at sikre, at hvis man snyder med skat eller begår kriminalitet, så lægger vi det hele sammen for at stresse dem og få dem jaget ud af vores by, siger rådmanden.
Han understreger, at den tilgang gælder både personer, der direkte er en del af gruppen, og alle dem, som er omkring gruppen og kan finde på at hjælpe dem.
Men fordi Satudarah nu bliver tvunget til at flytte fra den tidligere børnehave i det vestlige Odense, er det jo langt fra ensbetydende med, at de har tænkt sig helt at forlade Odense.
Det er både politiet og kommunen opmærksomme på, fastslår rådmanden.
- Men de kommer til at mærke en meget hård hånd fra Odense Kommune, og derfor håber vi i den grad, at de pakker deres habengut sammen og smutter hjem til der, hvor de kom fra, siger Christoffer Lilleholt.
Rahbæk vil genskabe trygheden
Rockerne fra Satudarah dukkede op på adressen på Spedsbjergvej for cirka 14 dage siden, og siden har jurister i kommunen arbejdet på at finde en måde at smide dem ud på.
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) håber, at kommunen med dagens tiltag kan være med til at skabe ro i området.
- Det her er et væsentligt skridt for at genskabe trygheden i den vestlige del af Odense, siger Peter Rahbæk Juel.
Som Fyens Stiftstidende tidligere har fortalt købte erhvervsmanden Christian Thiel Gørtz den tidligere skovbørnehave i februar 2021 for 1,5 millioner kroner, selvom ejendomsvurderingen i 2022 lød på næsten 7,5 millioner kroner.
Indtil da var det kommunen, der ejede både grunden og ejendommen, som indtil for otte år siden husede en børnehave. Derfor kan det virke påfaldende, at kommunen nu pludselig har besluttet at anvende grunden til en samkørselsplads.
Hvorfor er det først nu, man finder ud af, at man kan bruge det område til noget andet, noget offentligt?
- Vi kigger tit ind i, hvordan vi kan udvikle forskellige dele af vores by bedst muligt, og det er jo den ret, byrådet har, altså at lægge planer for de enkelte bydeles udvikling. Og der er ikke nogen af de udviklingsmuligheder, vi kan forestille os, hvor der er den type aktiviteter, som kan følge med en forening som den (Satudarah, red.), og at det er noget, man ønsker at have i sit lokalområde.
Har der været eksempler på utryghedsskabende adfærd derude i de seneste uger?
- Man skal ikke have fulgt ret meget med for at vide, at Satudarah er et kriminelt foretagende, der beskæftiger sig med narko, vold, kriminalitet, trusler. Jeg tror også, at I (TV 2 Fyn, red.) har nogle af de typer på bånd derude, hvor man tænker, at det er ikke dem, man ønsker at have ind i nabolaget.
- Så jeg tror ikke, vi skal være naive omkring, hvad det er for et foretagende. Det er ikke hyggelige mænd, der gerne vil pudse deres knallert. Det er noget helt andet, de er optaget af, og det ønsker vi ikke at have i Odense, siger Peter Rahbæk Juel.
Tidligere på måneden kom det frem, at Satudarah var flyttet ind i ejendommen i det vestlige Odense.
- Kernen omkring Satudarah er kriminalitet, vold, trusler og narkomarkedet, lød det i oktober 2022 fra borgmester Peter Rahbæk (S) som begrundelse for, at Odense Kommune brugte en mulighed i planloven til at udstede et såkaldt §14-forbud. Det giver kommunen en tilladelse til midlertidigt at gribe ind mod en bestemt anvendelse af en ejendom. Hvis forbuddet skal gælde længere end et år, kræver det dog, at kommunen inden for et år laver en ny lokalplan.
Og her 18 måneder efter, at Satudarah blev smidt ud, er kommunen klar med en lokalplan, der fastsætter, at ejendommen kun må bruges som el-ladestation.
- Det var jo en ejendom, vi kunne se, at den kunne få en anvendelse i offentlighedens interesse i stedet for det, den var ved at blive brugt til, forklarer Søren Windell.
Kommunen bestemmer ikke
Men selvom Odense Kommune nu har lavet en lokalplan, er det dog ikke op til Odense Kommune, om der så kommer en el-ladeplads på Spedsbjergvej 1. Ejendommen på Spedsbjergvej er nemlig ejet af erhvervsmanden Christian Thiel Gørtz.
Ejeren ønsker ikke at stille op til interview, men han fortæller til TV 2 Fyn, at han ikke har nogle planer om at etablere ladestandere på sin grund, og han har heller ikke fået nogle henvendelser fra ladeoperatører, der ønsker at bruge hans ejendom.
- Det er jo op til ejeren, hvad der skal ske. Vi har sagt, at vi gerne vil have en ladestation der, siger rådmanden.
Flere ladestandere i området
I området ved Spedsbjerg og Blommenslyst er der allerede flere ladestandere tæt på motorvejsafkørslen. Og etablering af en eventuel ladestation er vanskeliggjort af, at der er flere store bygninger på ejendommen.
Det virker ikke umiddelbart til, at der plads til ladestandere derude?
Nej, men der er i hvert fald plads til, at man kan stå i tørvejr og få kaffe, mens bilen lader op, siger Søren Windell.
Kort før deadline: Tidligere rockerborg gøres klar til ladeplads for elbiler
Kort før forbuddet med at drive en rockerklub udløber, har Odense Kommune fremsat en lokalplan, der skal gøre det muligt at omdanne den tidligere rockerborg i Spedsbjerg til en station for ladere til elbiler.
Det vakte opstandelse og utryghed, da den hollandske rockerklub Satudarah i starten af oktober sidste år rykkede ind på Spedsbjergvej 1 i det vestlige Odense.
Bygningerne og arealet var engang en skole, og blev i mange år anvendt som udflytterbørnehave for børnehaver inde i Odense. Men da rockerklubben Satudarah rykkede ind skabte det furore blandt både naboer og politikere.
- Man skal ikke være naiv. Det er ikke mænd, der går og hygger omkring motorcykler. Det er et kriminelt foretagende, og selvom der ikke er registreret kriminalitet her endnu, så er det dét, der er kernen omkring Satudarah; det er kriminalitet, det er narkomarked, det er vold, det er trusler og alt, hvad det medfører, sagde borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2 Fyn midt i oktober sidste år.
Indgreb fra kommunen
26. oktober sidste år skred Odense Byråd til handling og besluttede enstemmigt at nedlægge forbud mod, at der kunne drives rockerklub på adressen Spedsbjergvej 1.
Forbuddet trådte i kraft 3. november 2022, og dermed blev rockerklubben Satudarah tvunget til at forlade den nedlagte skole, som de havde lejet af erhvervsmanden Christian Thiel Gørtz.
Indgrebet mod rockerborgen blev givet efter et såkaldt §14-forbud i planloven. Det giver en kommune tilladelse til at gribe ind mod en bestemt anvendelse af en ejendom.
Planloven § 14
1. § 14
Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbuddet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbuddets gyldighed.
En af begrundelserne for at bruge paragraf 14 kan ifølge loven være, ”hvis en ejendom anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe, og hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.”
By- og Kulturrådmand Søren Windell K) begrundede forbuddet med, at kommunen havde til hensigt at oprette en ladeplads til elbiler.
Forbud udløber
Men forbuddet mod anvendelsen gælder kun et år, medmindre kommunen via en lokalplan har udlagt området til andet formål.
Og her syv uger før forbuddet udløber, har Odense Kommune fremlagt et forslag til en ny lokalplan, der skal tillade, at arealet kan bruges til en station for ladere til el-biler.
Ifølge dagsordenen for næste møde i By- og Kulturudvalget har kommunen sonderet interessen for at etablere en el-ladestanderstation på området hos en udbyder af el-ladestationer, og på den baggrund vurderer forvaltningen, at det er realistisk, at området kan bruges som el-ladestanderstation. Spedsbjergvej 1 ligger få hundrede meter fra den fynske motorvej.
Det fremgår dog ikke af dagsordenen og af forslaget til lokalplanforslaget, om der er indgået en aftale med en konkret operatør om etablere en el-ladestanderstation.
Ændring af kommuneplan
Kommunen mener, at der kan der være 15-20 ladestandere på grunden, en transformerstation og en parkeringsplads. De grønne arealer på grunden kan anvendes som opholdsareal for elbilister.
Hvad der skal ske med de eksisterende bygninger, der altså både har rummet skole og børnehave, er uvist. Ifølge lokalplanen kan ejeren søge om tilladelse til nedrivning.
Lokalplanforslaget kræver dog også en ændring af Kommuneplan 2020-2032, hvor området er udlagt til blandet bolig og erhverv. Derfor skal politikerne også tage stilling til et forslag til et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen til offentligt formål.
Grunden er stadig ejet af Christian Thiel Gørtz. Han oplyser, at han er bekendt med planerne, men ønsker derudover ikke at udtale sig.
Det har ikke været muligt at få en kommentar by- og kulturrådmand Søren Windell.
Ifølge en ekspert i planloven er Odense Kommunes nye lokalplan usædvanlig.
- Det er umiddelbart usædvanligt at lave en lokalplan til så lille et område, uden at der er en konkret ansøger. Det kunne være en indikation på, at der er andre hensyn. Hvis formålet alene er at få Satudarah ud, er det ulovligt, siger Carsten Munk-Hansen, der professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
Men By- og Kulturrådmanden afviser, at formålet med den nye lokalplan blot er at holde rockerne ude.
- Nej overhovedet ikke. Sådan er vi ikke i kommunen, siger han.
Til formiddag er der chance for sol - her er tirsdagens vejr
Dagen starter skyet, men henad formiddagen kan solen bryde gennem skydækket.
Det holder tørt, og temperaturerne vil befinde sig på mellem tre og seks grader, og vinden vil være svag fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturerne med en enkelt eller to grader. Vinden vender og bliver let fra nordøst, og når det sker, vil der være en risiko for regn enkelte steder.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er formand for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
- Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel
Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.
Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.
Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.
Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.
- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:
- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.
Udfordringer skal fjernes
Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.
- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.
Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.
- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.
Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.
Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.
- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.
Mathias blev udsat for seksuelt overgreb: Så kom en fremmed mand med rørende afsløring
En ung mand står alene på gågaden i Odense med et skilt i hænderne.
Ordene på skiltet er skarpe og ubehagelige. De forbipasserende kigger forundret på manden, der står og kigger mod menneskemængden.
På skiltet står statistikker om, hvordan mænd er overrepræsenterede i selvmordsstatistikker, og at størstedelen af hjemløse er mænd.
Manden på gaden er 29-årige Mathias Søby.
Blev udsat for overgreb
Han vil ændre den måde, vi taler om mental sundhed på – eller rettere, den måde vi ikke taler om det. Han har gjort det til sin mission at bryde tabuerne om mænds psykiske sårbarhed og traumer med stærke budskaber.
– Det er en provokation, hvor jeg tvinger folk til at forholde sig til det. Meget firkantet handler det om at få mental sundhed på landkortet, fortæller Mathias Søby.
Mathias Søby taler åbent om sine egne kampe. I 2017 blev han udsat for et seksuelt overgreb på en tur til Thailand. Hans vurdering er, at nogen må have puttet noget i hans drink. Han vågnede op i en fremmedes seng uden hukommelse – en oplevelse, der lå som en skygge over hans liv.
– Efter at have prøvet at undertrykke det, fandt jeg ud af, at det ikke var måden. Derfor besluttede jeg mig for at åbne op for den her snak.
Jeg er en af dem
Efter 20 minutter stopper en ældre herre foran skiltet. Han læser ordene i stilhed, før han møder Mathias Søbys blik. Manden, som hedder Jens Erik Jensen, fortæller, at han var hjemløs i fem år.
– Det er skræmmende. Jeg er faktisk en af dem, konstaterer han.
Efter en snak fortsætter Jens Erik Jensen ned ad gaden. Mathias Søby står tilbage, berørt.
– Det er fantastisk, når mændene kommer hen. Han sagde tak. Jeg synes, det er helt vildt rørende.
Han tordnede mod Tinderbox - nu trækker Michael Nielsen sig efter "umenneskelig" behandling
Han vil ikke direkte have lukket Tinderbox, præciserer Michael Nielsen, men i stedet insisterer han på, at “loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen jo naturligvis ikke fortsætte”.
Ikke alle har dog taget lige godt imod Michael Nielsens kamp mod den ultrapopulære festival.
- Det har været en hård og umenneskelig weekend for mig og min familie grundet alle disse misforståelser og efterfølgende repressalier på diverse sociale medier, siger han til TV 2 Fyn og tilføjer, at han i dag “har besluttet at overlade udtalelser vedrørende Tinderbox og Tusindsårskoven til andre interesserede kræfter”.
Inviteret til dialogmøde
Debatten har kørt på højtryk, siden det lørdag kom frem, at foreningen Dyrskuepladsens Naboer - som Michael Nielsen er en del af - med en “københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - ligesom Michael Nielsen altså vil have gået lovgrundlaget for afholdelsen af Tinderbox efter i sømmene.
Det har nu ledt til, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, har inviteret foreningen til et såkaldt dialogmøde torsdag eftermiddag.
Men hvis foreningens medlemmer tror, at der kan rykkes ved politikernes ståsted, tager de fejl, slår rådmanden fast.
- Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen påpeger, at han udelukkende har udtalt sig som privatperson.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Ny liste overrasker ikke - men i 2030 er Vollsmose ikke længere et parallelsamfund
Vollsmose har siden 2018 været på Regeringens liste over parallelsamfund.
- Det er det mest udsatte boligområde, vi har i Danmark, fortæller direktør i Fremtidens Vollsmose, Tove Skrumsager Frederiksen.
Derfor var der heller ingen overraskelser på den netop offentliggjorte parallelsamfundsliste.
- Nej, det er der ikke. Det er altid spændende, hvem der ryger ud, men den har ikke overrasket mig. Det ser forventeligt ud, siger direktøren.
Planen med at omdanne Vollsmose går med andre ord efter planen.
- Vi kan se, at det går i den rigtige retning. Det må tage tid. Det skal det gøre. Lovgivningen siger, at hele omdannelsen skal være færdig i 2030, fortæller Tove Skrumsager Frederiksen.
Hamas-agent hentede nedgravet pistol i Nyborg - dét skulle den bruges til
Fredag kunne TV 2 Fyn afsløre, at den propalæstinensiske terrororganisation Hamas har haft et våbenlager nær Nyborg indtil for omtrent to år siden.
Fire personer sidder varetægtsfængslet i Tyskland, anklaget for at arbejde som udenlandske Hamas-operatører og have varetaget mindst tre våbenlagre i Europa - herunder det nedgravede lager nær Nyborg.
De tiltalte er henholdsvis to libanesere, en egypter og en hollænder.
Men hvordan et af våbenlagrene endte i Nyborg, har forbundsanklageren i Tyskland ikke gjort os klogere på.
Professor Olivier Schmitt fra Syddansk Universitets Center for krigsforskning vurderer, det er sandsynligt, at lokale sympatisører havde en finger med i spillet.
Kendt strategi
Ifølge Olivier Schmitt opererer Hamas på et lille geografisk område i Gaza, som har været under minutiøs overvågning af Israel i en årrække.
Derfor giver det for Hamas mening at sprede sin risiko ved at opbevare våben og ammunition på hemmelige lokaliteter i udlandet.
- Det er en del af en bredere Hamas-strategi at aktivere folk, som sympatiserer med dem i udlandet. Folkene er normalt ikke interesserede i at udføre terrorangreb på egen hånd. De hjælper typisk med at organisere praktikken rundt om det - eksempelvis ved at transportere eller opbevare våben.
Han understreger, at han ikke har særlig indsigt i netop sagen fra Nyborg, som dansk politi opretholder vandtætte skodder omkring. Derfor udtaler han sig på et mere overordnet niveau omkring Hamas strategier i udlandet.
Det er dog en opsigtsvækkende udvikling, at flere af disse våbenlagre i Europa er blevet afsløret.
De varetægtsfængslede har ifølge den tyske forbundsanklager også været på udkig efter et depot i Polen, som det aldrig lykkedes dem at finde.
I Bulgarien derimod blev et våbenlager, som også trækker tråde til de fire tiltalte, opdaget i 2019. Lageret indeholdt blandt andet ammunition og en Kalashnikov-riffel.
- Selvom de lokale agenter ikke nødvendigvis kender hinanden, er der sandsynligvis en eller flere personer i Hamas egen organisation, der organiserer de her mennesker, til at arbejde sammen om at skabe en forsyningskæde i organisationens favør, fortæller Olivier Schmitt.
Pistol blev afhentet i Danmark
Hvad våbendepotet nær Nyborg præcist har indeholdt, er der ikke kommet informationer om. Den tyske forbundsanklager har dog afsløret, at en libanesisk-født mand i sommeren 2019 afhentede en pistol i det nedgravede lager ved Nyborg.
Samme mand var i august 2023 i Bulgarien for at se til våbenlageret der.
- Hvorfor Nyborg blev valgt som en lokalitet, ved politiet nok mere om end jeg. Det vil dog være oplagt at tro, at en lokal sympatisør har hjulpet med at udvælge lokaliteten, gætter Olivier Schmitt.
Det er endnu ikke kommet frem, hvordan våbnene til depoterne blev fremskaffet. Spørger man Oliver Schmitt, er det ikke usandsynligt, at efterretningstjenester fra lande, som sympatiserer med Hamas, har hjulpet til med at udlægge våbenlagrene.
De tiltalte arbejdede ifølge den tyske forbundsanklager sammen om våbendepoterne og havde direkte forbindelser til Hamas. De agerede som udenlandske operatører, der havde opholdstilladelse i europæiske lande og dermed kunne mobiliseres med kort varsel.
Ifølge forbundsanklageren var Hamas opsatte på at stille de deponerede våben til rådighed i forbindelse med terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023.
Våbnene skulle angiveligt være brugt til angreb på jødiske mål i Europa - angreb, som aldrig blev gennemført.
Anmeldere i svime over sydfynsk sangfugl
Der bliver ikke sparet på superlativerne, når anmeldere skal beskrive svendborgenseren Simone Tangs debutalbum “Things I Remember”, der udkom i november.
I anerkendte medier som Gaffa og Politiken høster den sydfynske sangerinde flotte fem ud af seks stjerner, og medierne holder sig da heller ikke tilbage i beskrivelsen af albummet.
- Det er i al sin enkelthed verdensklasse, lyder det kort og kontant fra Gaffa.
Også Weekendavisen melder sig i koret af anmeldere, der er faldet pladask for sangerinden, der i et opslag på Instagram er “fuldstændig overvældet”.
- Simone Tang får hele samlingen til at lyde som evergreens, skriver mediet.
Albummet er indspillet på to guitarer og med to vokaler.
Nu tør sangskriver Simone Tang også selv tro på sit talent
Efteråret har indtil videre budt på en sangskriverpris, et debutalbum og en fem-hjertet anmeldelse til den fynske sanger og sangskriver Simone Tang.
Der er et nummer tilbage på sætlisten, men inden Simone Tang sætter fingrene på strengene, takker hun Søren Manscher, der står ved hendes side også iklædt guitar.
Han er ikke bare hendes makker på scenen. Han er også hendes bedste ven. Og midt i takken strømmer Simone Tangs følelser ud af tårekanalerne og forvandler den stemme, der lige har sunget så smukt i tæt på en time, til en lyd, der har svært ved at komme ud.
- Vi er også lidt trætte i dag, siger Simone Tang lidt undskyldende på den lille scene.
- Vi plejer jo ikke at stå og takke hinanden, men det er lige som afslutningen og kulminationen på albummet, så jeg syntes, at det var passende lige at sende Søren en tak for den kæmpe del, han har været på det her album, lyder det fra Simone Tang efter, at hendes søster har hjulpet med at rette lidt på makeuppen.
- Jeg synes, at det er dejligt, og når det er en releasekoncert, så skal der også være plads til, at man bliver lidt rørt, og nu er det gjort. Nu er det kommet ud. Så er det delt. Det er mærkeligt, hvis man græder til hver koncert, man selv spiller, men lige i dag synes jeg, at det er fint, siger Søren Manscher efter koncerten.
Det krøllede gardin
Vi skruer tiden tilbage til klokken 12 middag på Harders Konsulatet. En kulturcafé midt i Svendborg, som fredag aften skal stå klar som spillested, når Simone Tang skal holde releasekoncert for sit første album "Things I Remember".
Duoen ankom til Svendborg natten til fredag efter en koncert i Aarhus torsdag aften, og onsdag spillede de i København.
Alligevel er de allerede i fuld gang med at skabe et rum, der passer til den intimitet, der udtrykkes på albummet. Et album der er meget personligt for 34-årige Simone Tang.
- Pladen er numre, der ligesom omhandler det at være mig, fortæller Simone Tang inden koncerten.
Artiklen fortsætter efter videoen
Som supplement til det blå bagtæppe, der allerede hænger i caféen, har Simone Tang og Søren Manscher stillet et vinduesparti med gardiner op. Men stoffet, der skal simulere vindue, er krøllet.
- Vi har været dumme at sy det fast, så det skal stryges stående.
Søren Manscher tager strygebrættet med om på bagsiden af vinduet, mens Simone Tang stryger lodret på forsiden.
- Vi lever rockstar-livet på manglende søvn, griner Simone Tang.
Hun kan godt selv se kontrasten til at optræde foran 50.000 mennesker på Orange Scene til sommerens årets Roskilde Festival. Hun spiller nemlig også guitar og synger kor for Ida Laurberg.
- Men sådan er det, når man har lejet en cafe til sin egen releasekoncert. Så skal man stå for det hele selv, fortæller Simone Tang, der også må gribe en støvsuger, inden stolene sættes op og publikum lukkes ind.
Drømmen om at stå på scenen
Men Simone Tang har, siden hun var barn, drømt om at stå på scenen.
I første omgang i hvert fald om at optræde. Så det har hun gjort på forskellig vis gennem alle årene, der har ledt op til udgivelsen af hendes første album.
- Jeg skrev mine første sange på teenageværelset, da jeg boede her på Mellemvej i Svendborg. De hed "It´s hot" og "The Truth", fortæller hun, da TV 2 Fyn har taget hende med en tur ned ad Memory Lane i barndomsbyen.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Min søster, der er tættest på mig aldersmæssigt, lærte mig de tre første akkorder på en guitar. Og da jeg så fik min egen første guitar af min far i konfirmationsgave, begyndte jeg bare at sætte mine fingre forskellige steder, og lyttede. "Det lyder godt, det lyder ikke så godt".
Simone Tangs far får i det hele taget stor betydning for hendes musikalske interesse, men hans indflydelse på hendes liv er ikke kun positiv. Det vender vi tilbage til.
Ungdomsskoleband, Komet og MGP
Ungdomsklubben i Svendborg åbner først klokken 15, og Simone Tang skal nå tilbage til Harders Konsulatet og lave lydprøve, så hun må nøjes med at kigge ind gennem vinduet til det sted, hvor hun spillede med sit ungdomsskoleband.
- Jeg husker særligt en udflugt med ungdomsskolen til Kongrescentret i Aalborg, hvor vi spillede på en musikfestival, hvor det var en samling af alle ungdomsskoler i landet, der mødtes og spillede koncerter. Det var nok den første oplevelse af at spille for andre mennesker og synge foran andre med bandet fra ungdomsskolen. Det var en ret vild oplevelse, kan jeg huske.
Artiklen fortsætter efter billedet
I Bowl'n Fun vandt hun i 2003 i sangkonkurrencen "Komet for en aften". På p-pladsen foran centret viser hun de Justin Timberlake-trin, som var en del af hendes koreografi.
Sejren medførte, at hun i 2004 kom med i Børne-MGP med sangen "Hvorfor gik du din vej".
Talentet og lysten til at optræde gav hende også i to år en plads på Lego Show Academy.
Tilbage på Harders Konsulatet har Søren Manscher i mellemtiden skabt en port af blomster, som også er en del af scenografien.
Et skub til selvtilliden
I 2015 begyndte Simone Tang på Det Jyske Musikkonservatorium som en af fire på sangskriverlinjen.
- Jeg er ikke så teoretisk stærk eller nodestærk. Jeg har altid bare brugt mine ører til at komponere og skrive med. Det er stadig en ting for mig i dag, at jeg ikke ved, hvilke akkorder jeg tager, så der har jeg nok tænkt, at jeg var udelukket fra sådan et sted.
- Hvor mange billetter har vi solgt? spørger hun Harders lydmand HC.
- Omkring 40.
Simone Tang har derudover selv skrevet familien i døren, og hun begynder at fornemme, at det bliver trangt med pladsen.
- Jeg har nok også taget for få albums med fra København. Vi har solgt flere, end jeg regnede med til de andre koncerter, og vi skal direkte videre til Harboøre og Berlin de næste dage, fortæller hun, mens hun laver et bord med en lille stak vinyler og cd'er.
Artiklen fortsætte efter billedet
- Der er helt klart en følgesvend i mit liv, der er den onde djævel på skulderen, der tit banker på og siger, at det ikke er godt nok, det jeg laver.
Derfor gav det også Simone Tang et venligt skub til selvtilliden, da hun i september fik MusicFever Association International Songwriters Award ved Årets Nashville Nights Festival i Odense. En pris der sidste år blev givet til den århusianske sangskriver og guitarist Kajsa Vala.
- Det var en stor og meget glædelig overraskelse. Jeg har jo ikke fået en sangskriverpris før. Der blev jeg nok også lidt paf, men det er helt klart med til at styrke troen på mig selv, at der også er andre, der har anerkendt eller set et potentiale eller en værdi i det, jeg laver, fortæller Simone Tang.
Forbilleder har inspireret til album
Det er ikke, fordi der har manglet anerkendelse af Simone Tangs talent gennem årene.
Udover talentet som sanger og sangskriver er hun også blevet belønnet med prisen for Bedste Kvindelige Skuespiller ved Shanghai International Festival for sin hovedrolle i Nils Malmros-filmen Kærestesorger fra 2009.
Og som sangskriver har hun udover numre til sig selv i forskellige genrer også skrevet for andre artister og har skrevet filmmusik.
Men først nu føler hun sig klar til at udkomme med et helt album.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Jeg har bevæget mig rundt i mange genrer, og har nu fundet ind til en afdæmpet stil med personlige sange. Vi har indspillet uden mulighed for redigering.
- Jeg har fundet en rød tråd i det album, jeg har lavet, hvor jeg har indsnævret, hvad jeg ville med det i lyden, og det er meget tankevækkende, at jeg har været så meget rundt og ender med et album, som er inspireret af de sangskrivere, jeg har hørt fra barnsben med min far, fortæller Simone Tang og nævner blandt andre Paul McCartney og Joni Mitchell.
Sangen til faren får tårer frem
Albummets og koncertens sidste sang "On the Quarrelets of Pearls" har Simone Tang skrevet netop til sin far.
- Min far led af det, jeg kalder et ulykkeligt hjerte, som gjorde, at han døjede med et alkoholproblem lige så længe jeg kan huske, og det har selvfølgelig også gjort, at mit forhold til ham i perioder også har været svært.
At det er en sang, der rammer publikum på Harders i Svendborg er tydeligt. Flere må tørre øjnene under nummeret.
Artiklen fortsætter efter billedet
Da Simone Tang selv har fået tørret sine øjne, bliver venner og familie krammet, mens bunken med albums bliver mindre.
- Jeg har ikke skrevet albummet for at få et radiohit eller for, at det skal passe ind på en playliste, men jeg håber i mit hjerte, at det bliver opdaget. Også af radiostationerne. men først og fremmest har jeg skrevet, hvad jeg havde lyst til.
Hvad Simone Tang ikke vidste den aften i Svendborg var, at Politiken ugen efter anmeldte albummet til fem hjerter.
Bare 65 personer holder Vollsmose på ghettoliste
Hvis 64 personer får arbejde, og en enkelt med plettet straffeattest flytter fra Vollsmose, vil området ikke længere være på listen over parallelsamfund - den såkaldte ghettoliste.
Det viser en udregning baseret på Social- og Boligstyrelsens udtræk fra Danmarks Statistisk.
Søndag blev Vollsmose dog endnu engang stemplet som Danmarks største parallelsamfund med 5.317 beboere.
Selvom det er 65 personer, der holder Vollsmose på listen, er rådmand Christoffer Lilleholt glad.
- Det er fantastisk godt. Vi er vanvittigt glade for, at det rykker i den rigtige retning. Det betyder ikke, at det er et godt område uden problemer, siger Odense Kommunes beskæftigelses- og socialrådmand, Christoffer Lilleholt (V).
Er du ærgerlig over, at det er så få borgere, der gør udslaget?
- Nej på ingen måde, for vi skal jo fortsætte. Selvom vi kommer under niveauerne på listen, vil der stadig være over 2.000 mennesker, der ikke har et arbejde. Det er alt, alt for mange, siger Christoffer Lilleholt.
Store udfordringer
Parallelsamfundslisten består af i alt fem parametre. Overskrider et område tre eller flere parametre, betragtes det som et parallelsamfund.
Vollsmose overskrider i dag fire parametre: Flere end 40 procent er uden arbejde, flere end 50 procent er ikke-vestlige indvandrere, flere end 2,12 procent er dømte, og flere end 60 procent har kun færdiggjort grundskolen.
- De tal, der er sat, definerer, at man er et parallelsamfund, en ghetto, hvor der er virkelig store integrationsudfordringer, men det betyder ikke, at bare fordi man kommer under de tal, er det bare godt, og der ikke er nogen problemer, siger rådmanden.
Det forventes, at Vollsmose senest i 2030 udgår af listen over parallelsamfund.
Paneldeltager kommer med kontroversielt bud på efterårets OB-profil
Hvilken stribe har gjort det bedst på grønsværen i løbet af den første halvsæson?
Som OB har sparket til bolden for sidste gang i 2024 i en målrig affære mod B.93, kan striberne gå til vinterpause med otte point ned til andenpladsen, FC Fredericia.
Martin Davidsen & co. er som altid taget i studiet, hvor de blandt andet kårer efterårets profil, og her er paneldeltager Benjamin Jakobsen uenig med resten af panelet.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Antallet af indbrud eksploderer - nu reagerer Fyns Politi
Lige nu oplever de fynske kommuner en markant stigning i antallet af registrerede indbrud.
Værst går det ud over Odense, Middelfart, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor sidstnævnte fra oktober til november har oplevet en tredobling i antallet af indbrud, lyder det i en pressemeddelelse fra Fyns Politi, der ser på udviklingen med stor alvor.
- Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud, siger politikommissær hos Fyns Politi Jesper Bøg.
Fyns Politi følger løbende med i kriminalitetsudviklingen og øger det patruljemæssige tryk i de områder, der har været ramt af indbrud.
Tøv ikke med at kontakte politiet
Der opfordres til ikke at holde igen med at ringe 114, hvis man opdager nogle mistænkelige i lokalområdet.
- Noget af det, der kan være med til at gøre en forskel i efterforskningen, er, hvis vi får tip ind fra borgere eller naboer, der har bemærket et køretøj eller personer, som de måske ikke på tidspunktet tænkte så meget over, men efterfølgende kan have haft noget med at gøre, siger Jesper Bøg.
- Den slags oplysninger undersøger vi altid. Vi har faktisk et par nyere sager, hvor sådanne tips har været med til at bringe os på sporet af gerningsmændene til flere indbrud, så vi vil i den grad opfordre borgerne til at tippe os, hvis de har set noget mistænkeligt.
“Få det til at ligne, at nogle er hjemme”, “luk og lås vinder og døre” og “sørg for, at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv” er nogle af rådene for at undgå ubudne gæster.
Skulle uheldet være ude, opfordrer Fyns Politi til at lade være med at rydde for meget op, før det har været forbi.
Antallet af indbrud fra 1. oktober til den 30. november 2024
Kommune | Oktober | November | Total |
Middelfart | 17 | 35 | 52 |
Assens | 15 | 9 | 24 |
Faaborg-Midtfyn | 10 | 33 | 43 |
Kerteminde | 6 | 3 | 9 |
Nyborg | 5 | 15 | 20 |
Odense | 55 | 76 | 131 |
Svendborg | 8 | 9 | 17 |
Nordfyn | 3 | 7 | 10 |
Langeland | 0 | 2 | 2 |
Total | 120 | 189 | 308 |
Nordic Waste-ejere øger ejerskab i virksomhed og bliver hovedejere
Torben Østergaard og døtrene Mia Østergaard Rechnitzer og Nina Østergaard Borris har gennem deres koncern USTC købt aktier i virksomheden CM Biomass i en sådan en grad, at de nu er hovedejere. Det skriver mediet Shippingwatch.
CM Biomass er verdens næststørste forhandler af træpiller, og opkøbet sker som led i en længere planlagt strategi, oplyser USTC på sin hjemmeside.
- Da USTC købte aktiemajoriteten i CM Biomass i 2021, var det fordi vi så en stærk business case og et enormt synergipotentiale med resten af USTC-koncernen. Siden da har CM Biomass fortsat vist stærke resultater, og vi har været i stand til at drage fordel af synergierne inden for koncernen, siger Nina Østergaard Borris.
Trods førsteplads - OB har meget at gruble over i julemørket
Når OB’s spillere og ledere sætter sig til det store julefrokostbord her i december, må det være med en blandet fornemmelse i kroppen. For selvom OB ligger suverænt på førstepladsen i NordicBet Ligaen ved vinterpausen, går det fynske hold på ferie efter et par svage præstationer i sæsonens sidste par kampe.
1-1 mod Vendsyssel og 3-3 mod B.93 var det skuffende udbytte af efterårets to sidste kamp, og de to point mod de to bundhold var ikke acceptable. Det var indsatsen heller ikke. Tværtimod var de to kampe en påmindelse om, at OB har et stykke vej til Superliga-niveau.
Spillemæssige udsving
Kigger man på sejre, point og tabel, kan OB glæde sig over et fremragende efterår. De 45 point i 18 kampe er imponerende, og OB har udvist kynisme og vindermentalitet som et tophold. Det er godt gået, og OB har med 14 sejre i 18 kampe gjort alle pessimisters bekymringer om en bøvlet sæson til skamme. Resultatmæssigt er OB’s efterår i NordicBet Ligaen til et 12-tal. Kursen er sat mod Superligaen, og med et forspring på 14 point til Esbjerg på tredjepladsen må det ikke gå galt.
Men, der er et men. For det første trækker det alvorligt ned, at OB led et skuffende nederlag i pokalturneringen mod Middelfart. For det andet - og det er mere alvorligt - har efteråret budt på en del spillemæssige udsving.
Bundniveuet har ganske enkelt været for lavt, og kun dårlig kvalitet fra modstanderne har gjort, at OB ikke har færre point. Kampene mod B.93 og Vendsyssel var eksempler på det.
ANALYSE
Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.
Mange mål ind og ud
Defensivt har OB-holdet været skrøbeligt, hvilket 19 indkasserede mål vidner om. Kun seks gange har OB holdt modstanderen fra at score - seneste “clean sheet” blev leveret 30. august. OB er nu oppe på 10 kampe i træk med scoringer imod, og der er flere hold i divisionen, der er bedre end OB, når det kommer til at forsvare.
Offensivt startede OB som lyn og torden med Luca Kjerrumgaaard som den helt store stjerne, men også her er udviklingen gået i stå. Træner Søren Krogh har skiftet system undervejs, men OB leder stadig efter den helt rette succesformel og opskrift på scoringer.
De 45 scoringer i 18 kampe fortjener dog anerkendelse, for ingen andre hold i dansk fodbolds top har scoret lige så mange mål som OB dette efterår. Mange mål er scoret på dødbolde, hvilket er flot, men i det åbne spil savner man stadig at se en tydelig plan.
Søren Krogh fælder hård dom over årets sidste OB-kamp
OB førte 1-0 og 3-2, men måtte nøjes med 3-3 hjemme mod bundholdet B93 i 1. division.
Meget skal dog gå galt for OB i foråret, hvis ikke det fynske fodboldflagskib skal vende tilbage til landets bedste fodboldrække.
Men fynboerne sluttede alligevel efterårssæsonen af med en skuffelse, og det var cheftræner Søren Krogh ikke helt tilfreds med, som du kan høre i videoen ovenover.
Søren Kroghs og hans spillere kan dog stadig glæde sig over, at det er blevet til 14 sejre i 18 kampe i 1. division i efteråret.
Vinterspørgsmål
Så selvom OB har kurs mod Superligaen, er der er nok at tænke over for både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og cheftræner Søren Krogh hen over julen.
Ejer og formand Thorborg må vurdere, om man investerer nok i trup, faciliterer og andre forhold til at kunne begå sig i Superligaen. De seneste uger har OB-holdet trænet på utilfredsstillende underlag, og budget-mæssigt er OB langt fra toppen af dansk fodbold.
Sportsdirektør Troels Bech skal nøje vurdere, hvordan truppen skal sammensættes. De kommende to transfervinduer byder på store beslutninger om køb, salg og forlængelser. Hvem har niveau til Superliga-fodbold? Og hvad koster de?
Træner Søren Krogh skal samtidig overveje, hvilket spilsystem OB bør praktisere fremadrettet, og hvilke spillere der passer til det. Hvordan skal OB vinde sine kampe, når virkeligheden hedder Superliga om et halvt års tid, og modstanderne kommer med meget mere kvalitet?
Det må være det overordnede spørgsmål, som OB-folket skal gruble over i vintermørket. OB’erne går på ferie 4. december og er tilbage i januar, hvor rejsen mod Superligaen fortsætter.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her