Lærke fra 3.g: Vi ville ikke være mentalt parate til otte eksamener

En stor del af eksamenerne for elever på ungdomsuddannelser er aflyst. Selvom situationen ikke er optimal, mener Lærke Lund Thomsen fra Svendborg Gymnasium, at det er den rigtige beslutning.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ville du juble eller græde, hvis du pludselig skulle op i tre eksamener i stedet for otte? 

Eksamenerne på landets ungdomsuddannelser bliver helt anderledes end hvad eleverne på landets ungdomsuddannelser troede. Normalt skal elever på de treårige ungdomsuddannelser til syv eller otte eksamener, og hf-elever skal op til cirka ni eksamener. 

Grundet coronakrisen skal afgangselever nu op til betydeligt færre eksamener.

Det skal elever på ungdomsuddannelser til eksamen i

En stresset tid

Lærke Lund Thomsen, der går i 3.D på Svendborg Gymnasium mener, at det er den helt rigtige beslutning at skære ned på eksamenerne. 

- Givet omstændighederne og den situation vi står i, synes jeg simpelthen ikke det ville være fair at sende os til alle eksamenerne. Vi er måske ikke lige mentalt parate til at gå op til otte eksamener, siger Lærke Lund Thomsen. 

- Det er gået op for mig, at jeg føler mig en lille smule stresset i de her tider, fordi vi hele tiden veksler mellem fjernundervisning og undervisning på skolen. Vores skema ændrer sig hele tiden, og man skal være klar til at lære på nye måder, siger Lærke Lund Thomsen.  

Virtuel undervisning har haltet

Det er fredag den 17. april. Klokken er 9.57. Lærke sidder i sin seng iført nattøj klar til dagens undervisning, der foregår over Microsoft Teams. Hun stod op for et kvarter siden.

Langsomt dukker flere og flere ansigter frem på skærmen til dagens virtuelle modul. Der er allerede gået nogle minutter. Eleverne kommer til at vente yderligere 20 minutter før undervisningen rigtig går i gang. Først skal læreren lave grupper og alle skal have styr på teknikken. 

Ofte tog det lang tid før der var dannet grupper, så klassen kunne komme i gang med undervisningen.
Ofte tog det lang tid før der var dannet grupper, så klassen kunne komme i gang med undervisningen.
Foto: Screendump

En måned senere kigger Lærke Lund Thomsen tilbage på det virtuelle undervisningsforløb. Og det gør hun med skepsis. 

- Generelt var det meget begrænsende og alternativt. Det kunne godt virke sådan lidt ligegyldigt, når man sad 26 mennesker inde på den samme platform, og man sagde noget én gang i timen, siger hun. 

Der har dog været lyspunkter ved at blive undervist derhjemme. 

- Jeg synes faktisk gruppearbejde fungerede rimelig godt. Når vi skal lave gruppearbejde på skolen, så skal man måske lige forbi vandautomaten og kantinen, og så snakker man lige lidt. Derhjemme tager det to sekunder at oprette et chatroom, og så er vi i gang, siger Lærke Lund Thomsen. 

Lærerne er forvirret

Lærke Lund Thomsen og resten af afgangseleverne på Svendborg Gymnasium måtte den 20. april vende tilbage til klasseværelserne. Men tingene har på ingen måde været, som de plejer. Eleverne skal holde afstand til hinanden, og Lærke Lund Thomsens klasse sidder fordelt i tre forskellige lokaler. 

quote - Hvis vi skulle gå på læseferie nu, ville vi ikke have fået et tilstrækkeligt fagligt udbytte til, at vi kunne gå til eksamen.

Lærke Lund Thomsen, 3.g'er

- Lærerne virker en lille smule forvirrede. De springer sådan lidt fra klasseværelse til klasseværelse, og de er der kun i en tredjedel af tiden, så det er svært at komme til at stille dem spørgsmål. Der går snak i den, og så bliver timen en lille smule uproduktiv, siger Lærke Lund Thomsen. 

Hvis det står til Lærke Lund Thomsen, har hun fået mindre ud af de sidste ugers undervisning, end hun ellers ville have fået. 

- Hvis vi skulle gå på læseferie nu, ville vi ikke have fået et tilstrækkeligt fagligt udbytte til, at vi kunne gå til eksamen, siger hun. 

Men det skal de heldigvis ikke. I stedet for at gå på læseferie, skal de kommende studenter på Svendborg Gymnasium fortsætte med undervisningen indtil 11. juni. Undervejs skal de til deres eneste mundtlige eksamen, og så kan huen komme på hovedet til de såkaldte "huedage" den 22., 23. og 24. juni.

Se hele filmen om "Årgang Corona" herunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt