Skaber liv på fynsk ø: Café-ejer nomineret til landdistriktspris

Gitte Loftlund driver Café Sommersild på Skarø. I dag kan hun blive modtager af landdistriktsprisen, som en anerkendelse af, at hun har skabt en masse liv på Skarø.

- Jeg blev meget overrasket over, at jeg er blevet nomineret til landdistriktsprisen. Det havde jeg virkelig ikke regnet med. 

- Jeg synes, at det er virkelig flot, og det er noget, jeg er rigtig stolt af.

Sådan siger Gitte Loftlund. Hun driver spisestedet Café Sommersild på Skarø, men mandag er hun taget til storbyen for at deltage i uddelingen af landdistriktsprisen.

Det er Erhvervsministeriet, som uddeler prisen i Den Sorte Diamant på kajkanten i Københavns Havn.

Det er dag, som Gitte Loftlund har set frem. Hun har nemlig rigtig fine chancer for, at tage prisen, som der kun er tre nominerede til.

- Jeg har virkelig knoklet i mange år for at sørge for, at Skarø er en aktiv ø, så jeg ville blive enormt stolt, hvis jeg går hen og vinder landdistrikstprisen, sagde Gitte Loftlund til TV  2 Fyn inden turen gik til hovedstaden.

Prisen - eller bare nomineringen - er også kulminationen på en svær tid, der, som mange andre steder i Danmark, begyndte da coronapandemien for alvor fik greb om Danmark i begyndelsen af marts.

- Da coronavirus kom til Danmark blev det hele enormt usikkert for os. Jeg havde allerede lavet en del aftaler med en række medarbejdere gennem hele sommeren, men alle vores arrangementer blev aflyst, og jeg måtte derfor også annullere kontrakterne med medarbejderne.

Fakta

- I løbet af sommeren blev der så åbnet en smule for arrangementer igen, og derfor vovede jeg pelsen og ringede til de medarbejdere, jeg havde lavet en aftale med, og de var heldigvis klar på at komme til Skarø alligevel, fortæller Gitte Loftlund.

Usikkerheden blev byttet ud med en strøm af gæster, og der herskede ifølge Gitte Loftlund "en fantastisk festivallignende stemning i flere uger i træk".

- Det var vi enormt taknemmelige for, konstaterer hun.

Aflysning blev til udvikling

De senere år har den charmerende lille festival Skarø Festival betydet ekstra travlhed i  Café Sommersild, men netop på grund af corona blev festivalen aflyst.

- Da festivalen blev aflyst, og begyndte jeg at tænke over, hvordan man kunne tilbyde turisterne på øen nogle gode oplevelser til trods for restriktioner og afstandskrav. 

- Jeg begyndte at arrangere nogle musikarrangementer, og jeg endte med at afholde syv arrangementer i løbet af sommeren, og det blev modtaget rigtig godt af de besøgende, fortæller Gitte Loft og tilføjer eftertænksomt:

- Vi trængte alle sammen virkelig til at få gang i sommeren, og det var rigtig dejligt at være en del af noget, som virkelig gav øens besøgende og beboerne på øen nogle oplevelser. 

Den smilende caféejer føler sig heldig over, at eje et så stort sted, at der er plads udendørsfaciliteter.

- Så jeg var ikke begrænset af, at vi ikke kunne opholde os indendørs.

Årets indsats peger fremad. Allerede nu kan Gitte Loftlund konstaterer, at næste sommer bliver mindst lige så travl som i år.

- Jeg har allerede en del bookinger til den næste sæson. Det er både større selskaber og også bookinger på vores teltplads. Det er helt nyt for mig, at der allerede nu står flere arrangementer i ordrebogen, og det er da med til at øge optimismen om, at det nok skal gå alt sammen. 

- Folk søger i stor stil mod oplevelser i Danmark, og det mærkede vi effekten af i sommers, lige som vi mærker effekten nu, siger Gitte Loftlund.

Motivation for indstillingen til landdistriktsprisen

Oversigt

    Oversigt