Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Svendborggensisk firma har vundet innovationspris i England

Det svendborgensiske iværksætterfirma Dacoma vandt i går en innovationspris på en stor messe for arbejdsfartøjer.

Messen Seawork afholdes i engelske Southampton, hvor Dacomas stifter og opfinder Arnd Baurichter modtog den pris, som han i en pressemeddelelse kalder sin branches guldpalme på filmfestivalen i Cannes. Årsagen til, at han fik prisen, er firmaets luftfyldte svingkøl, der stabiliserer mindre fartøjer i bølger.

Airkeel hedder den, og den modvirker krængning og påvirkning fra bølger. Det er særligt vigtigt på mindre mandskabsfartøjer, som eksempelvis fragter folk til og fra vindmøller. Kølen giver fartøjer mulighed for at sejle ud i flere dage om året, fordi det er mere sikkert og komfortabelt for mandskabet.