Tillidsrepræsentant ikke imponeret over regeringens milliardgave
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen vil afsættes én milliard kroner ekstra om året til den borgernære velfærd, fortalte statsminister Mette Frederiksen torsdag.
Pengene skal fordeles mellem de fem regioner og kommunerne og førstnævntes andel bliver 350 millioner kroner om året. Mens den nyhed vækker glæde hos Stephanie Lohse, der er regionsrådsformand for Region Syddanmark, så render Maria Pelsen, der er sosu-assistent på OUH i Svendborg og tillidsrepræsentant ikke ligefrem rundt med hænderne over hovedet.
- Jeg tænker ikke, at det er nok til at løse de problemer, vi har. Jeg synes, man glemmer at kigge på de akut syge patienter, at de også skal have en ordentlig behandling. Vi mangler kollegaer, og vi fortjener en ordentlig løn for det, vi gør, siger hun til TV 2 Fyn.