Tip fra borger: To anholdt i skunklaboratorium

39-årig mand fremstilles i grundlovsforhør efter fund af skunk svarende til omkring ti kilo hash på Sydfyn.

Onsdag har Fyns Politi anholdt to personer i forbindelse med et skunklaboratorium på Sydfyn.

Ifølge politiet drejer det sig om et "mindre skunklaboratorium", som, efter et tip fra en borger, blev fundet på en ejendom beliggende mellem Ollerup og Svendborg.

En 39-årig mand og en 36-årig kvinde er anholdt i sagen, og i en pressemeddelelse oplyser Fyns Politi, at manden vil blive fremstillet i et grundlovsforhør onsdag.

På stedet fandt politiet skunk svarende til omkring ti kilo hash på ejendommen.

I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at man i øjeblikket ikke har  yderligere oplysninger i sagen.

Ifølge Ekstra Bladet lå skunklaboratoriet bag en stor mur og der var opsat flere videokameraer.

Oversigt

    Oversigt