Banko, skifter

Bankoklubben spillede for første gang i 1979 og har siden spillet hver anden søndag i vinterhalvåret.

- Der er så meget kultur og nostalgi i det her, siger Kim Kristensen.

Spillet foregår ved, at der på radiostationen sidder en opråber, der sender tal ud gennem walkie-talkierne til dem, der sidder derhjemme og spiller med.

Når de har banko, melder de det ind over deres walkie-talkie.

På deres bankoplade har spillerne et kortnummer, som oplæseren kan taste ind i sin computer. På den måde er der helt styr på, om det nu også er rigtigt, at de har banko.

Men når året skifter til 2025, kan bankoklubben, der i dag har omkring 75 medlemmer, ikke længere få lov at holde walkie-banko.

I loven står der nemlig, at man skal være fysisk sammen for at kunne afvikle banko lovligt. Derfor ser formanden ikke nogen anden udvej, end at Hesselager og omengs privatradioklub må lukke.

Bekymret for borgere

Ifølge Kim Kristensen mødes mange af medlemmerne i små hold på mellem to og ti mennesker hjemme hos hinanden, hvor de spiller sammen. Men hvis klubben må lukke, frygter han, at mange mister deres fællesskab.

- Jeg er ikke bare bekymret, jeg er meget bekymret.

En del af klubbens medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, som gør, at de ikke har mulighed for at møde op med fysisk tilstedeværelse.

- Det betyder så sindssygt meget for dem, at de har noget se frem til.

Netop derfor kommer Kim Kristensen med en opfordring til alle andre, der spiller walkie-banko.

- Andre klubber må meget gerne kontakte os. Så kan vi få en fælles stemme til at råbe op, siger han.

I februar skal Hesselager og omegns privatradioklub tage den endelige beslutning om klubbens lukning på en ekstraordinær generalforsamling.

- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.

På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.

Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.

Det skal du reagere på

Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.

De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.

For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.

- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.

Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.

Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.

For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.

Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?

- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.

Kan aflivning komme i spil?

Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.

Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.

I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.

Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.

TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.

Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.

- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.

- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.

- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.

Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.

Fast top-4

Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.

I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.

- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.

- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.

Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.

Startede med en lærer

Alex Ahrendtsen (DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.

Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.

Og som det har taget mange år at give slip på.

Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.

Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk? 

- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.

Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?

- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen.

Mange elever oplever mobning i dag

I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.

Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.

Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.

TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen.

De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.

- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”

- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.

En svær slutrunde for Højlund

Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.

Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.

Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.

- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.

- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.

- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.

Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.