Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En liste fra foreningen Læger for Aktiv Dødshjælp fortæller udførligt, hvordan og med hvilke medikamenter man kan ende livet.
Er det forsvarligt for en gruppe læger at lave en liste over 300 medikamenter, folk kan bruge til at begå selvmord?
Det spørgsmål har været heftigt debatteret det seneste døgn, siden foreningen Læger for Aktiv Dødshjælp lavede netop sådan en liste, komplet med vejledning til indtagelse og doseringer.
Og formanden for Folketingets Sundhedsudvalg er nu klar med et svar - og det bliver et rungende nej.
- Det her skal stoppes. En manual let tilgængelig på en hjemmeside kan give mennesker med selvmordstanker det sidste skub til at gøre det, siger Dansk Folkepartis Liselott Blixt til Ritzau.
Fynsk læge lægger detaljeret manual i selvmord på nettet
Læger for aktiv dødshjælp har offentliggjort en liste med 300 almindelige medikamenter, som kan bruges til selvmord. Den detaljerede liste viser både fremgangsmåde og dosis.
En liste med flere hundrede almindelige medicintyper, der kan bruges til selvmord er nu offentliggjort. Det er en gruppe af læger, der går ind for aktiv dødshjælp, der står bag. Blandt lægerne er den pensionerede læge Svend Lings fra Kværndrup, der er formand for gruppen.
- Vi gør det, fordi vi i Danmark ikke har fået aktiv dødshjælp. Jeg får et til fire opkald om ugen fra folk, der gerne vil have hjælp. Vi føler ikke, at samfundet tager problemet tilstrækkeligt alvorligt. Nu forsøger vi at give dem et redskab, så de kan hjælpe sig selv, siger Svend Lings til TV 2/Fyn.
Ville hjælpe med selvmord
Svend Lings er sammen med en anden fynsk læge tiltalt for at have medvirket til, at en patient kunne begå selvmord. Begge læger kæmper for retten til aktiv dødshjælp.
“Vi gør det, fordi vi i Danmark ikke har fået aktiv dødshjælp. Jeg får et til fire opkald om ugen fra folk, der gerne vil have hjælp.”
Ifølge anklageskriftet havde den 83-årige pensionerede speciallæge Frits Schjøtt fra Svendborg i marts 2017 udskrevet en recept til sig selv på et sovemiddel, som han gav videre til Svend Lings, der gav det til en person, der ville begå selvmord. Selvmordet lykkedes dog ikke.
Svend Lings fik sidste år frataget sin autorisation som læge, fordi han har fortalt, at han har hjulpet mindst ti mennesker til at dø ved at udskrive sovemedicin til dem og forklare præcis, hvordan det skulle indtages.
Ifølge Svend Lings er den offentliggjorte liste over medikamenter også en mulighed for at undgå selvmord, hvor der er fare for andre, som for eksempel ved personpåkørsler.
- Der er så mange muligheder alligevel, som er så pinefulde. Og alle medikamenterne på listen er receptpligtige, siger han til TV 2/Fyn.
Føler sig tvunget til at vise liste
Det kan give op til tre års fængsel at medvirke til, at en anden person begår selvmord. Ifølge Svend Lings har gruppen af læger ikke ønsket at offentliggøre listen med medicin til selvmord, men han mener, at så længe aktiv dødshjælp ikke er lovligt, så bliver nogen nødt til at gøre noget.
- Vi ønsker ikke den her fremgang, men det er politikerne, som ikke har gjort noget ved det. Det er utilfredsstillende, at lidende mennesker skal overlades til sig selv. Vi vil have aktiv dødshjælp lovliggjort, siger Svend Lings.
Læger for aktiv Dødshjælp har lagt et forslag om en ændring af straffelovens §240 ind på Borgerforslag.dk.
Forslaget har lige nu fået omkring 1.500 underskrifter. Der skal 50.000 til, før det tages op i Folketinget.
Straffeloven § 240
Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Risiko for at gøre det lettere for andre at begå selvmord
I Livslinien, hvor man rådgiver folk til at undgå selvmord, kritiserer man manualen.
- Vi synes, at der er forkert, og det er i direkte modstrid med det, som vi arbejder med på Livslinien, som handler om, at vi forsøger at hjælpe folk til at vælge livet til, siger Jeppe Kristen Toft, direktør i Livslinien til Ritzau.
Ifølge ham vil sådan en manual, som foreningen har lagt ud, "givetvis gøre det lettere for folk" at begå selvmord. Det finder direktøren forkert og stridende mod etiske retningslinjer.
- Vi støtter WHO's etiske retningslinjer for, hvordan selvmord skal omtales i medierne, og en af de allervigtigste pointer er, at man ikke skal informere om metoder, siger han.
Vi må leve med risikoen
Svend Lings understreger, at listen er tiltænkt kronisk alvorligt syge mennesker, der ikke ønsker at leve mere.
Kunne man ikke risikere, at det ville gå ud over en 17-årig, der har et svagt øjeblik? Det kan jo få en fatal udgang?
- Den risiko er der måske. Listen rummer jo udelukkende receptbelagte medikamenter. Det er ikke noget, man bare lige kan få fat i, siger Svend Lings til TV 2/Fyn.
Men der er vel stadig en risiko?
- Ja, men sådan er det med alting her i livet. Hvis man vil foretage sig noget væsentlig, så indebærer det altid en risiko.
Den er I villig til at tage?
- Det er noget, vi må tage med.
Ifølge flere meningsmålinger er der et flertal i befolkningen for at tillade aktiv dødshjælp. I juni 2017 viste en måling, som Yougov lavede for Kristeligt Dagblad, at 72 procent af befolkningen vil have tilladt aktiv dødshjælp.
Kan føre til lovændring
Listen er lavet til kronisk syge patienter, der ønsker at dø, men som ikke kan komme til det, eftersom aktiv dødshjælp ikke er tilladt i Danmark. Men Liselott Blixt frygter, at andre grupper også vil komme til at bruge den.
- Det her risikerer i stedet at skubbe til nogle mennesker, der ikke har en livstruende sygdom, men som "kun" er deprimerede, siger hun.
“Det her skal stoppes. En manual let tilgængelig på en hjemmeside kan give mennesker med selvmordstanker det sidste skub til at gøre det”
Flere juridiske eksperter vurderede i går torsdag, at listen fra lægegruppen ikke er i konflikt med straffeloven, og hvis det er tilfældet, så mener Liselott Blixt, at loven må laves om.
- Hvis det ikke er ulovligt, så må vi gøre det ulovligt, siger hun.
Også socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, er fortørnet over listen, som han over for Berlingske kalder "dybt problematisk".
Tilbyder at fjerne liste - på én betingelse
De to politikere vil nu tage sagen videre til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), men hovedarkitekten bag selvmordslisten tager den politiske vrede med ophøjet ro.
- Jeg tror ikke på den slags enkeltsagslovgivning. Det ville også være tåbeligt i et land som Danmark at gribe ind over for ytringsfriheden på den måde, siger Svend Lings, der er formand for Læger for Aktiv Dødshjælp, til TV 2.
Fynsk læges selvmordsmanual er "meget brugervenlig"
Den pensionerede læge fra Kværndrup, Svend Lings, har offentliggjort en manual til selvmord. Ifølge dansk overlæge er listen mere brugervenlig end lignende vejledninger på engelsk.
En gruppe læger med blandt andre den pensionede Kværndrup-læge Svend Lings har på en hjemmeside offentliggjort en liste, der vejleder mennesker i, hvordan de bedst kan begå selvmord med medicin.
Gruppen "Læger for aktiv dødshjælp" arbejder for lovliggørelsen af aktiv dødshjælp for alvorligt syge i Danmark.
I et dokument skriver gruppen blandt andet, at listen skal få politikere til at få øjnene op for lovliggørelsen.
Men listen bekymrer Merete Nordentoft, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet.
12.000 selvmordsforsøg
Hun mener, at den brugervenlige liste kan øge risikoen for dødelighed i en stor gruppe af befolkningen:
- Det er fuldstændigt vanvittigt, at de kan finde på det. De sætter folks liv i fare.
- Man risikerer, at nogen kommer til at dø, som ellers ville have overlevet og være kommet væk fra deres selvmordsintentioner, siger Merete Nordentoft til Kristeligt Dagblad.
Der er cirka 12.000 selvmordsforsøg i Danmark om året, hvoraf halvdelen sker ved medicinsk forgiftning.
Formanden for Det Etiske Råd, Gorm Greisen, mener, at det er noget helt andet at lægge en vejledning på internettet end at hjælpe et konkret menneske med at dø.
- Der findes jo mange tilfælde af selvmordstruede, som ikke er hverken gamle eller kronisk syge, siger Gorm Greisen til Kristeligt Dagblad.
Tiltalt for at hjælpe
Frontfiguren for "Læger for aktiv dødshjælp" er den pensionerede overlæge Svend Lings.
Han er allerede nu tiltalt for sidste år at have forsøgt at yde aktiv dødshjælp til en patient og risikerer tre års fængsel.
- Vi henvender os med vejledningen ikke til den danske befolkning i al almindelighed, vi henvender os kun til de alvorligt syge, som ikke kan hjælpes længere, siger Svend Lings.
Fyns Politi vil nu kontakte anklagemyndigheden.
De har ikke modtaget en konkret anmeldelse på sagen, men vil se på, om der er belæg for at undersøge sagen nærmere.
Han tilbyder dog selv at fjerne listen fra hjemmesiden, hvis bare politikerne stemmer en bestemt lovændring igennem.
- Politikerne kan bare gennemføre det borgerforslag, jeg har stillet, så er problemet løst, og så skal jeg nok fjerne listen igen, siger Svend Lings.
Det forslag vil konkret tillade aktiv dødshjælp.
Flertal vil have aktiv dødshjælp
Svend Lings benægter dog ikke Liselott Blixts påstand om, at listen kan gøre det lettere for eksempelvis deprimerede unge at begå selvmord.
- Det er en relevant overvejelse, og jeg mener bestemt heller ikke, at situationen er optimal. Men i den nuværende situation mener jeg, at hensynet til de syge må gå forud, siger han.
Svend Lings mener ikke, at det er en god situation, at private borgere må tage sagen i egen hånd og tage livet af sig selv.
- Men det er dikteret af politikerne selv, fordi de gang på gang har ignoreret befolkningens ønske, siger han med henvisning til, at talrige meningsmålinger viser et stort flertal i befolkningen for at tillade aktiv dødshjælp.
Juraprofessor: Manualer om selvmord kan godt være lovlige
Generelle anvisninger om, hvordan man tager livet af sig, er ikke i sig selv strafbare, vurderer professor.
Selv om det kan kaldes moralsk forkert, er det ikke nødvendigvis strafbart at lægge anvisninger ud på nettet om, hvordan man kan tage livet af sig selv.
Det vurderer Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, efter at en gruppe af læger, der går ind for aktiv dødshjælp, har offentliggjort en udførlig manual til selvmord på foreningens hjemmeside. Blandt lægerne er den pensionerede læge Svend Lings fra Kværndrup, der er formand for gruppen.
- Det er ikke strafbart at forsøge selvmord, men det er strafbart at medvirke til, at en bestemt person berøver sig livet (straffelovens paragraf 240), siger Jørn Vestergaard.
- Derimod er generelle anvisninger på, hvordan man kan tage livet af sig, ikke strafbare her i landet, medmindre de retter sig mod bestemte personer, siger han.
Han vurderer også, at it-udbydere ikke har nogen lovbestemt pligt til systematisk at censurere oplysninger, som kan skabe fare for brugerne.
- Udbyderne har heller ikke pligt til at fjerne indhold, som ikke rummer noget strafbart. Så det er op til branchens fælles kodeks og den enkelte udbyders policy, om man ønsker at hoste denne slags oplysninger på sit domæne, siger han.
“Det er ikke strafbart at forsøge selvmord, men det er strafbart at medvirke til, at en bestemt person berøver sig livet ”
Forslag om aktiv dødshjælp
Den lille forening "Læger for aktiv dødshjælp" har lagt manualen ud, få uger efter at foreningen har opstillet et borgerforslag, hvor de ønsker aktiv dødshjælp lovliggjort.
Forslaget har lige nu fået omkring 1.500 underskrifter. Der skal 50.000 til, før det tages op i Folketinget.
I den offentliggjorte manual, skriver de udførlige instrukser til, hvordan selvmord kan begås med receptpligtig medicin.
Den fynske læge Svend Lings fik sidste år frataget sin autorisation som læge, fordi han har fortalt, at han har hjulpet mindst ti mennesker til at dø ved at udskrive sovemedicin til dem og forklare præcis, hvordan det skulle indtages.
Han er også tiltalt for i ét tilfælde at have medvirket til et selvmordsforsøg, der dog mislykkedes, og han risikerer tre års fængsel, når han skal for retten til september. Det afholder ham dog ikke fra nu at lægge selvmordsmanualen ud.
- Vi gør det, fordi vi i Danmark ikke har fået aktiv dødshjælp. Jeg får et til fire opkald om ugen fra folk, der gerne vil have hjælp. Vi føler ikke, at samfundet tager problemet tilstrækkeligt alvorligt. Nu forsøger vi at give dem et redskab, så de kan hjælpe sig selv, siger Svend Lings til TV 2/Fyn.
Se hele interviewet med Svend Lings:
Korte videoer
I Danmark fører alle togrejser mellem landets hovedstad og resten af landet over Storebæltsbroen.
Og selvom togturen over broen i forvejen er landets dyreste, så gør DSB helt bevidst turen endnu dyrere for passagererne.
Det mener en af landets førende trafikforskere, efter at have set en række beregninger fortaget af TV 2 Fyn.
Hver gang et tog kører over Storebælt, betaler DSB 4.920 kroner. Kigger man på, hvor mange passagerer DSB i gennemsnit fragter over, så svarer det til, at passagerer i gennemsnit skal betale 33 kroner for at dække DSB's udgift.
Alligevel betaler du op mod 178 kroner for at krydse broen.
Ifølge Mogens Fosgerau, der er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, så betaler storebæltspassagererne ekstra til DSB, så togselskabet kan dække underskuddet på mindre populære ruter.
- Og det er bekvemt for politikerne, for så skal de ikke finde så mange penge i statskassen til at dække underskuddet, men det er dårligt for kunderne på de gode strækninger, som ender med at betale ekstra.
Danmark dyreste togtur
I grafikken herunder ses, hvor meget DSB betaler for at krydse Storebælt med ét tog.
Ser man på togpriserne fra København til Korsør og København til Nyborg, så åbenbarer sig en væsentlig forskel i prisen på en standardbillet.
Rejser man eksempelvis med en standardbillet fra København til Korsør, så koster det 110 kr. Men en standardbillet fra København til Nyborg, hvor man altså krydser broen, koster 288 kr.
Altså en prisforskel på 178 kroner.
Priserne kan variere fra dag til dag, men prisforskellen følger med.
Med en pris på fem kroner per kørt kilometer er turen mellem Nyborg og Korsør Danmarks dyreste togtur, og DSB’s afgift til Storebæltsbroen kan altså ikke forklare den rekordhøje pris.
Den dyre billet over Storebælt understreges også ved, at det er dyrere at køre knap 30 kilometer fra Korsør til Nyborg end 112 kilometer fra Korsør til København.
Og priserne på rejser over Storebælt, møder kritik fra flere passagerer.
- Jeg synes det er ret dyrt, og jeg synes at broen skiller Danmark ad, lyder det fra passager Philip Guldborg, der har betalt 339 kroner for sin billet fra Odense til København, som han købte lige inden afgang.
- Hvis man er flere i en familie, så vil det aldrig kunne svare sig at tage toget. For mig er det ofte billigere at tage bilen, fortæller passager Vibeke Toksvig.
Flere fynske folketingskandidater stiller sig også uforstående overfor billetpriserne over broen.
- Jeg synes ikke, at det er i orden. Storebæltsbroen er skabt for at binde Danmark sammen. Hvis den bliver en “moneymaker” for DSB og dermed er en betalingsbarrier fremfor at sikre mobilitet for fynske familier, så har vi et problem, lyder det fra Torben Povlsen, der er folketingskandidat for Venstre.
Han bliver bakket op af Stine Larsen, der stiller op for Alternativet.
- Jeg synes det er helt skørt, at den strækning er så dyr. Helt generelt, så synes jeg, at det skal være billigere at køre i tog i Danmark, siger Stine Larsen (Å).
Orange-billetter er ikke for alle
DSB skriver i en mail til TV 2 Fyn, at de arbejder med dynamiske priser på deres billetter, og at man derfor ofte vil kunne finde en billig såkaldt orange-billet, hvis man rejser uden for myldretid eller køber billetten i god tid.
Men ifølge efterskoleelev Liva Borcher, er det ikke de billige billetter ikke altid til at skaffe, da hun ofte planlægger sine rejser hjem fra sin efterskolen i dagene op til weekenden.
- Og der er der ofte ikke nogen orange-billetter tilbage.
Men ved man ikke godt, at om tre-fire uger, der skal jeg hjem på weekend, og så køber jeg lige en billig orange-billet?
- Nej, for det kommer også lidt an på vennerne. Hvis alle bliver, har man ikke lyst til at tage hjem.
Derfor køber hun sin billet i samme uge som hun skal afsted med toget.
Journalist Isabell Larsen-Thomsen køber gerne sin togbillet en måned inden hun skal rejse mellem Aarhus og København.
- Ellers bliver det simpelthen for dyrt for mig, konstaterer hun.
Milliarder på kistebunden
Sidste år havde DSB et overskud på 732 millioner kroner. Sammenlagt de seneste fem år har DSB leveret et overskud på i alt 2,8 milliarder kroner.
- Jeg synes, at det lyder højt, og det virker mærkeligt, at man ikke kan finde et rum til at sænke billetpriserne en smule, siger passager Rasmus Trøst Simonsen, og kalder priserne for “alt, alt, alt for dyre.”
Sidste år fik DSB desuden 3,3 milliarder kroner i støtte fra staten.
DSB forsvarer de store overskud med, at de lige nu investerer et tocifret milliardbeløb i nye elektriske tog og værksteder, og det kræver en sund økonomi.
De skriver også, at de har haft markant vækst på rejser over Storebælt og rejser gennem landet, og det er et tegn på, at kunderne generelt føler, at de “betaler en fair pris.”
TV 2 Fyn har løbende modtaget flere skriftlige svar fra DSB, men de ønsker ikke at stille op til et interview.
Det er derfor ikke lykkedes at få DSB’s svar på, hvorfor lige netop storebæltspassagererne skal betalte ekstra, for at finansiere de ruter, der kører med underskud.
Her er hele DSB's svar
- DSB drives på forretningsmæssige vilkår, det fremgår af DSB-loven. Lige nu investerer vi et tocifret milliardbeløb i nye elektriske tog og værksteder, og det kræver en sund økonomi. Vores takster forfattes inden for de rammer, der er givet fra Trafikstyrelsen og andre trafikselskaber, så der er sammenhæng for kunderne.
- Derudover arbejder vi med dynamiske priser, der giver kunderne meget lave priser uden for myldretiden, hvis de er ude i god tid. Vi har haft markant vækst på rejser over Storebælt og rejser gennem landet, og det er et tegn på, at kunderne generelt føler, at de betaler en fair pris.
Fyns Politi har lørdag aften været til stede ved Hans Schacksvej i Kerteminde, efter de klokken 18:25 fik en anmeldelse om, at en person var blevet udsat for vold.
Det fortæller vagtchef Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi får en anmeldelse om, at en person er blevet udsat for vold, samt at tre unge personer i mørkt tøj var til stede.
Fanget af politiet
Da Fyns Politi får anmeldelsen eftersætter de de tre unge personer, fortæller vagtchefen videre.
Her fanger de en person, som passer på signalementet på den person, der skulle have slået offeret.
- Der er tale om en ung mand på 13 år fra Odense, forklarer Kenneth Taanquist.
Den 13-årige er nu sigtet for kvalificeret vold, og er blevet overgivet til forældre og sociale myndigheder, lyder det videre.
De to andre personer, der skulle have været til stede eftersøges stadig, men meldingen lyder på, at de kun har været til stede, og altså ikke har medvirket til volden.
Fyns Politi er færdige på stedet, fortæller Kenneth Taanquist afrundende.
Søndagen begynder godt nok med tåge og dis for flere fynboer, men allerede i løbet af morgenen vil man kunne se solen titte frem.
Ud på eftermiddagen kan man nyde solskin og næsten ingen vind, altså med andre ord en dejlig forårssøndag vejrmæssigt.
Og det er med at nyde solen, for fra tirsdag og frem kan man forvente regnbyger.
Undervejs så det rigtig godt ud, men en svag afslutning kostede en smule for Odense Håndbold, der dog er rigtig godt på vej mod en plads i Champions Leagues kvartfinale.
På udebane mod DVSC Schaeffler i Ungarn vandt fynboerne det første af to opgør med 37-32. Der er returkamp på Fyn om en uge.
I en forventelig kvartfinale skal Odense igen sætte kursen mod Ungarn. Her venter nemlig storklubben Györ.
Uden vigtige profiler
Mod DVSC Schaeffler nød fynboerne i første halvleg godt af en ganske velspillende Yara ten Holte mellem stængerne. Den hollandske keeper havde fuldstændig styr på flere af de ungarske stykker.
I den anden ende fik duoen med Helene Fauske og Thale Rushfeldt Deila begge godt gang i duellerne og skudarmen.
Odense er fortsat uden profiler som Mie Højlund, Ingvild Bakkerud og Louise Burgaard, og derfor var der lagt meget over på Fauske og Deila i bagkæden.
Men de to nordmænd tog ansvaret på sig med otte mål fordelt mellem dem i første halvleg, mens ten Holte stod med en redningsprocent på 50.
Det gav en fynsk pauseføring på 18-13.
Tendenserne fortsatte efter sidebyttet. Fauske og Deila fik mere hjælp fra kollegaerne i bagkæden, og så voksede føringen til ni mål.
I det sidste kvarter begyndte koncentrationen dog at svigte lidt. Afslutningerne begyndte at mangle kvalitet, mens et par defensive blundere kostede udvisninger for Odense.
Schaeffler udnyttede overtallet til at barbere forspringet ned på fem scoringer, og fortsatte koncentrationssvigt gjorde, at Odense ikke fik genetableret den helt store føring i de sidste minutter.
Kribler det i fingrene for at få blomster i haven eller på altanen, så er det muligt allerede, men ikke alle blomster vil overleve, hvis de plantes ud nu.
Der er stadig risiko for frost især om natten, og det vil få de fleste blomster til at gå ud. Men der er flere typer blomster, der ikke lader sig slå ud af frosten.
Forår og løgblomster er tæt forbundene, og mange forbinder forårets komme med netop disse blomster.
Vintergækkerne, som er de første løgblomster der blomstre kommer allerede frem i vinteren, og står endnu smuk blomstrende. Krokus er de næste, og de står også smukt lige nu. Derefter kommer påskeliljer, pinselinjer, hyacinter, perlehyacinter og vibeæg.
De er alle robuste og kan klare frosten, og kan derfor roligt plantes ud nu fortæller Bente Yde Enert, der er presse og kommunikationschef i Haveselskabet.
Haveselskabet
En landsdækkende forening for alle haveinteresserede i Danmark.
De deler viden og inspiration om planter, dyrkning og haveglæde - og skaber et fællesskab for både nybegyndere og erfarne haveejere.
Står løgblomsterne allerede i haven, kan de også graves op og tages med ind under blomstring. Når de er færdige med at blomstre kan de plantes ud igen, så de kommer igen næste år.
Nyserod kan blomstre både vinter og forår
Nyserod – også kaldet helleborus – er en fællesbetegnelse for juleroser og påskeklokker.
De findes i mere end 500 forskellige arter, og nogle af dem kan blomstre allerede fra december, mens andre først blomstre sidst på foråret. Så med en god planlægning kan man faktisk have blomstrende nyserod i haven halvdelen af året, fortæller Bente Yde Enert.
Planterne er stedsegrønne og giver dermed farve i haven – selv om vinteren.
Hornviol og Stedmoderblomster - det farverige valg
De flittigt blomstrende hornviol og stedmorderblomster er også særdeles populære på denne årstid. De tåler frosten og findes i mange farver.
Vælger man at plante hornviolen i haven, kommer den igen år efter år, mens stedmoderblomsterne kun er etårige og derfor ikke kommer igen.
Hornviolerne egner sig også godt som bunddække ifølge Haveselskabet - for eksempel mellem roser.
Stadig risiko for frost
Weekendens solskinsvejr indbyder til havearbejde, og der er også rig mulighed for at plante og få farver i haver, krukker og altankasser allerede nu.
Det er dog en god ide at have for øje, at vi stadig kan få frost om natten - både natten til lørdag og søndag. Der er derfor stadig mulighed for at blive slemt skuffede, hvis de planter, der plantes ud, ikke tåler frosten.
Der kan komme frost i Danmark i alle årets måneder, men efterhånden som foråret skrider frem, bliver risikoen mindre.
Der er tre dage til folketingsvalget endelig skal afgøres.
Og i dag kom Socialdemokratiet så med et nyt udspil om danskernes børne- og familieliv.
Et forslag om, at småbørnsforældre på fuldtid skal have en betalt mulighed for at gå ned i tid i en periode - for så til gengæld at arbejde fuldtid før og efter, de har små børn.
Men forslaget har ikke udelukkende mødt støtte i dag. Blandt andet folketingskandidat Amanda Heitmann (V) bed ikke på forslaget.
- Det kommer fem minutter i valg, og det undrer mig, at man har ventet helt til nu, fortæller hun indledende.
Sympatisk, men…
For selvom Amanda Heitmann indledende kalder forslaget fra Socialdemokratiet for sympatisk, så tøver hun med opbakningen.
- Der er fuld opbakning til mere fleksibilitet gennem hele arbejdslivet. Men der er ikke opbakning til sådan et forslag, der igen mangler finansiering, fortæller hun videre.
Der er heller ikke mange roser at finde om Socialdemokratiets børneudspil, når man spørger folketingskandidat Araz Khan (LA).
- Det lyder som panik før lukketid, lyder det indledende fra ham lørdag.
Og ifølge LA-politikeren er Socialdemokratiets forslag om at lade småbørnsforældre gå ned i tid blot valgflæsk.
- Det er et sympatisk forslag, men det er end ikke finansieret, og det koster jo massivt, forklarer han videre.
Skal give fleksibilitet
Heldigvis for Socialdemokratiet var der dog støtte at finde i egne rækker lørdag. Blandt andet hos folketingskandidat Trine Bramsen (S).
- Vi vil gerne give forældrene lidt mere fleksibilitet, sådan så man har retten til at gå ned i tid, når børnene er helt små.
Og hos hende er en særlig ting i fokus.
- Det skal ikke være sådan, at man går ned med stress, når man er børnefamilie, for det kan vi se, at rigtig mange gør.
- Vi bliver nødt til at have nogle faser i arbejdslivet, og børn er en af faserne, hvor vi synes, man skal have retten til at gå ned i tid, forklarer hun.
Trine Bramsen fortæller afrundende, at de præcise detaljer omkring aftalen skal forhandles på plads af arbejdsmarkedets parter, hvis forslaget bliver til virkelighed.
I anledning af FN’s internationale dag mod racisme, var en gruppe demonstranter lørdag mødt op i det centrale Odense for at gøre opmærk på emnet.
En af de fremmødte var Christian Ivan Jacobsen, der er bestyrelsesmedlem i Racismefri By. Han kom i dag med et helt særligt budskab.
- Jeg mener, der er en voksende hetz imod muslimer her i det danske samfund, og derfor vil vi gerne oplyse om det.
- For os er det en form for oplysningskampagne, hvor vi tager fat på de statistikker, der er. Hvordan ser integrationen ud, og hvordan står det til, forklarer han.
Ifølge Christian Ivan Jacobsen er der lørdag demonstrationer i både København, Aarhus, Aalborg, Odense og Grenaa.
Lørdag eftermiddag kunne Middelfart Boldklub notere sig for det fjerde nederlag i træk i Betinia Ligaen. Det skete efter et hjemmebanenederlag på 1-0 mod Hobro IK.
Og skulle håbet om at forblive i landets næstbedste række holdes i live, så var en sejr næsten nødvendig denne weekend.
I stedet for befinder Middelfart Boldklub sig nu 13 point fra sikkerhed, imens de går ind i nedrykningsspillet som nummer sjok.
Med andre ord skal der ske mirakler i de 10 sidste kampe, men matematisk set er det stadig muligt for fynboerne at holde sig i Betinia Ligaen.
De skal kæmpe om overlevelsen mod AaB (28 point), B.93 (28 point), Aarhus Fremad (27 point), Hobro IK (25 point) og HB Køge (20 point).
Skæver du i øjeblikket til din plads i køen? Holder øje med, hvornår det mon bliver din tur til at logge ind hos Skat og se din årsopgørelse?
Måske har du endda svedige håndflader, mens ventetiden snegler sig afsted?
Allerede fredag morgen forsøgte så mange at logge ind på Skattestyrelsens hjemmeside, at et køsystem blev aktiveret.
Og det endda selvom det hed sig, at det først var på mandag, at man kunne se, om man skulle have penge tilbage i skat.
Først på aftenen åbnede Skattestyrelsen døren på klem, traditionen tro, og køen voksede nærmest eksponentielt for hvert minut. Fredag aften stod der således flere end 350.000 i kø for at få adgang til at se sin årsopgørelse.
Men hvad får hundredtusindvis af danskere til at sætte sig i en digital kø for at se et tal, de lige så godt kunne se i næste uge? Ifølge Danmarks eneste forsker med speciale i neuroøkonomi, Jon Sigurd Wegener, handler det om dopamin, risiko og magtesløshed:
- Det kan psykologisk minde om gambling, siger han.
Et element af risiko
Det siges om kasinoer, at huset altid vinder. Men sådan er det ikke med årsopgørelsen.
Typisk får omkring fire ud af fem penge tilbage, og sidste år var det mere end 25 milliarder kroner, der blev sendt retur til skatteborgere, der havde betalt for meget i løbet af året.
- Når der bliver introduceret et element af risiko, kan dopaminsystemet i hjernen blive mere aktivt, og det kan gøre os mere spændte, opmærksomme og følelsesmæssigt engagerede, forklarer Jon Sigurd Wegener, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS) og foredragsholder om penges effekt på hjernen.
Selvom udfaldet af ens årsopgørelse ikke er tilfældigt, har mange så svært ved at gennemskue, hvorfor deres resultat ser ud, som det gør, at det næsten kan opleves, som om at ”nogen har slået med en terning for én”, siger hjerneforskeren.
- Derfor føler mange sig magtesløse. Det kan næsten føles, som om at man får en dom af staten, som man ikke forstår, og som man ikke har mulighed for at appellere, siger han videre.
Dyrt købt ro i maven
Netop fordi mange har svært ved at gennemskue, hvor meget de egentlig skal betale i skat, vælger nogle at indbetale for meget i håbet om at undgå ubehagelige overraskelser, når årsopgørelsen kommer.
Ifølge Jon Sigurd Wegener er det ofte den samme type person, der gerne vil undgå risiko, som er økonomisk fornuftig, og som er god til at spare op.
Renten på overskydende skat er jo 0 procent. I mange tilfælde kan man jo få mere ud af pengene ved at sætte dem et andet sted end som opsparing hos Skat. Hvis folk ved det, hvorfor gør de så ikke det?
- Den viden betyder næsten ingenting med den måde, vores hjerne er indrettet på. Den er meget lidt modtagelig over for, hvad man kunne kalde rationel information. Det er dybest set følelser, der afgør det hele, uanset om vi vil stå ved det eller ej, siger Jon Sigurd Wegener.
Han påpeger at det for nogle også vil mærkes som en gave, fordi pengene kommer på én gang. Selvom det er ens egne penge bliver pengene ikke spredt ud over året, og derfor kan det ”psykologisk set føles som en gevinst”, forklarer neuroøkonomen.
Små beløb og store følelser
I dag beror en stor del af Skattestyrelsen beregninger på såkaldte automatiske indberetninger. Det vil sige oplysninger om ens skatteforhold, som eksempelvis arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut eller andre, der har noget med ens økonomi at gøre, indberetter, uden at man selv skal forholde sig til det.
Det betyder, at selv hvis man ikke ændrer så meget som et komma i sin forskudsopgørelse, vil Skattestyrelsen ofte have en ret god idé om, hvor meget man skal betale i skat, og derfor er der sjældent meget store udsving på årsopgørelsen.
Sidste år var det beløb, som danskerne fik retur i overskydende skat, således omkring 6600 kroner per person i gennemsnit mens restskatten var lige under 10.000 kroner i gennemsnit.
- For ret mange mennesker er det et relativt beskeden beløb, man får enten tilbage, eller som man skal betale ekstra. Så rationelt set burde vi nærmest være ligeglade. Men der er mange følelser forbundet med det, siger Jon Sigurd Wegener.
Data, som revisionshuset BDO har fået fra Skattestyrelsen, viser, at når danskerne er igennem den ofte timelange kø for at komme ind til deres årsopgørelse, bruger de i gennemsnit kun 70 sekunder, inden de går videre.
- Der er nærmest en forventningens glæde eller nervøsitet på spil. Når først man får at vide, hvad årsopgørelsen siger, falder ens stressniveau. Selv hvis man skal betale penge tilbage, kommer der mere ro på, forklarer hjerneforskeren og fortsætter:
- Det er frustrerende for os, at den her information findes - den føles som meget vigtig for os - men at vi ikke kan få adgang til den med det samme. Det oplever vi nærmest ikke i andre sammenhænge.
Prisbelønnet forfatter: -Jeg skulle have været død mange gange
Han har været hjemløs, narkoman og alkoholiker. Ædru i 21 år og faldet i...
Han har været hjemløs, narkoman og alkoholiker. Ædru i 21 år og faldet i igen. I dag er den prisbelønnede forfatter og underviser Mikael Josephsen ædru, taknemmelig og mere produktiv end nogensinde.
Den fynske fodboldtræner Nils Nielsen fra Ærø har i spidsen for Japans fodboldkvinder sikret en stor international triumf.
Japan vandt lørdag finalen i Asian Cup over værtsnationen, Australien, og tog dermed sin tredje titel i den asiatiske fodboldturnering.
Maika Hamano, der på klubplan spiller for engelske Tottenham, stod for kampens eneste mål på Stadium Australia i Sydney, hvor Japan vandt 1-0 foran 74.357 tilskuere.
- Jeg føler mig lettet. Jeg synes, at det var en 50-50-kamp, ligesom jeg forudså, siger Nils Nielsen efter kampen til AFP.
- Det er meget svært at spille mod Australien i Australien, og jeg må sige, at de kan være stolte.
- I sidste ende er jeg bare glad. Pigerne kæmpede med alt, hvad de havde, tilføjer den danske træner.
Lang trænerkarriere
Fra 2013 til 2017 var Nils Nielsen landstræner for de danske fodboldkvinder med EM-sølv som højdepunkt.
Siden trænede han Schweiz, inden Japan ansatte ham som landets første udenlandske cheftræner i slutningen af 2024.
Under den 54-årige danskers ledelse har holdet, der var verdensmestre i 2011, fundet tilbage til topformen efter skuffende resultater ved VM i 2023 og OL i Paris, hvor Japan røg ud i kvartfinalerne af begge.
Japan var forrygende fra start til slut i årets Asian Cup og vandt alle seks kampe med en samlet målscore på 29-1.
For Australien var det snævre finalenederlag et velkendt scenarie. I 2014 og 2018 mødtes Japan og Australien også i finalen, og begge gange vandt Japan 1-0.
Finalen blev punktummet på en turnering, der også har tiltrukket opmærksomhed fra resten af verden af helt andre grunde end spillet på banen.
I gruppespillet nægtede Iran at synge nationalmelodien mod Sydkorea, hvilket skabte frygt for spillernes behandling hjemme.
Flere aktivistgrupper og politikere - herunder USA's præsident, Donald Trump - mente, at Australien burde tilbyde holdet asyl.
Seks spillere og et medlem af holdets stab tog først imod tilbuddet, men fem ændrede senere mening.
Torsdag vendte spillerne hjem og blev hyldet ved en hjemkomstceremoni i Irans hovedstad, Teheran.
Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.
Valget skal afholdes 24. marts.
Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her