I det fynske folks tjeneste

Ærøfærgerne sætter ny rekord: Turisterne vælter ind

Ærø bliver overrendt af turister, og i weekenden sejlede rekordmange med færgerne til øen i det sydfynske.

00:44

Lørdag satte 6.700 passagerer sig til rette på bænkene på færgerne til Ærø. Dermed blev en ny rekord sat, da så mange mennesker aldrig før har taget turen over på én dag. Video: Flemming Ellegaard

Lørdag satte 6.700 passagerer sig til rette på bænkene på færgerne til Ærø. Dermed blev en ny rekord sat, da så mange mennesker aldrig før har taget turen over på én dag. Foto: Flemming Ellegaard

Lørdag satte 6.700 passagerer sig til rette på bænkene på færgerne til Ærø. Dermed blev en ny rekord sat, da så mange mennesker aldrig før har taget turen over på én dag. Foto: Flemming Ellegaard

Lørdag satte 6.700 passagerer sig til rette på bænkene på færgerne til Ærø. Dermed blev en ny rekord sat, da så mange mennesker aldrig før har taget turen over på én dag. Foto: Flemming Ellegaard

1 af 4

I weekenden stod solen højt på himlen, og Ærøfærgerne sejlede turister over i pendulfart. Faktisk havde så mange turister booket en af de gratis sommerbilletter, at færgerne til Ærø lørdag satte rekord med 6.700 solgte billetter. Det er det højeste antal nogensinde på en enkelt dag.

Allerede i midten af juli har Ærø fået besøg af lige så mange gæster som på hele måneden sidste år, og måske kan endnu flere rekorder nå at blive slået i 2020.

Læs også Gratis færgeture til Ærø fortsætter

- Vi regner med, at der stadig vil komme rigtig mange gæster, og det er vi virkelig glade for. Vi ser ind i to måneder, hvor der stadig vil være travlhed, siger direktør for Ærø Turist & Erhverv, Chris Hammeken.

Fuldt booket

Travlheden og de mange ekstra besøgende på den sydfynske ø mærkes ikke kun hos Ærøfærgerne. 

Gunnar Schmidt Hansen, der ejer På Torvet i Ærøskøbing, har ligesom mange af øens øvrige hoteller oplevet fuld belægning. Han har sågar måtte afvise turister på jagt efter en overnatning eller en trerettersmenu.

- Der er fuldt booket stort set til slut august og september, så det bliver fantastisk, fortæller hotelejeren.

Læs også Alle mand om bord: Tusindvis har benyttet sig af gratis færger

"Desværre, alt er optaget" bliver flittigt sagt i disse dage på Ærø. Blandt andet på hotellet På Torvet i Ærøskøbing, som er ejet af Gunnar Schmidt Hansen. Foto: Flemming Ellegaard

Tre Silkeborg-veninder havde været forudseende og taget telt med hjemmefra, men oplevede alligevel at gå forgæves hele to gange omkring spisetid og måtte i stedet nøjes med tomatsuppe hjemme i teltlejren.

- Der var fuldt booket, og tidligere var vi nede og tjekke et andet sted, og der var først ledigt på onsdag, fortæller Laura Steenberg.

Kan indhente det tabte

Faktisk har man så travlt på Ærø, at direktør for Ærø Turist & Erhverv, Chris Hammeken, forventer, at langt de fleste erhvervsdrivende på Ærø når tæt på at redde, hvad coronaen stjal tidligere i foråret.

- Mit bedste bud er, at vi kan indhente det forsømte, fortæller han.

Færgerne til Ærø forbliver gratis for elbiler, knallerter, motorcykler og handicapbiler frem til og med september. For almindelige biler vil det koste fem kroner at trille ombord på Ærøfærgen.

Selvom man er gået forgæves to gange i forsøget på at finde en restaurant på Ærø med et ledigt bord til tre, er der stadig masser af grund til at grine for veninderne Laura Steenberg (tv.), Maria Slott Helle og Mathilde Hald fra Silkeborg. Foto: Flemming Ellegaard