Borgmesterkamp på Langeland: Tre stærke kandidater klar

Borgmester på Langeland Bjarne Nielsen meldte ud i april, at han ikke genopstiller. Tre erfarne politikere står nu klar til at kæmpe om borgmestertitlen.

Der er lagt op til et trekantsdrame i Langeland Kommune mellem en blå og to røde kandidater.

Venstre sad på 28,2 procent af stemmerne ved sidste kommunalvalg, og har nu Jan Ole Jakobsen i spidsen som borgmesterkandidat.  

quote Jeg kender Jan Ole som venlig og imødekommende og én som gerne vil samarbejdet. Han har nogle gode sociale holdninger. Jeg håber på et godt samarbejde til gavn for gode resultater.

Tonni Hansen pm Jan Ole Jakobsen

Han har været medlem af kommunalbestyrelsen i 12 år, og ifølge ham selv har han altid været en del af det, der sker omkring ham både i form af forældrebestyrelser og idrætsforeninger. For ham er en af de vigste ting et stærkt erhvervsliv. 

- For mig er det vigtigt, at de langelandske borgere har en service, der ligner andre kommuners. Derfor skal der være et godt samarbejde mellem kommunen og det private erhvervsliv. Der er et lokalt erhvervsliv, der kan klare mange af de arbejdsopgaver, der kræves her på Langeland, siger Jan Ole Jakobsen. 

quote Jan Ole er en politisk kollega jeg sætter pris på - han kan sit håndværk og jeg opfatter ham som en person, der gerne vil samarbejde med de fleste. 

Lisa Pihl Jensen om Jan Ole Jakobsen

Jan Ole Jakobsen er klar til at kæmpe hårdt for posten, men han erkender også, at det seneste års dårlig omtale på asylområdet kan påvirke valget.

- Det vil påvirke en vis grad. Men vi skal bare have fortalt alt det gode, vi har gjort de seneste valgperioder. For eksempel at likviditeten i Langeland Kommune er steget fra 2,5 millioner til 80 millioner over de seneste 8 år, forklarer Jan Ole Jakobsen.

Langeland Kommune har 7431 kroner per indbygger.

Jan Ole Jakobsen

Socialdemokratiets rutinerede kvinde

Lisa Pihl Jensen er Socialdemokratiets frontkvinde og var også partiets borgmesterkandidat i 2013, så hun kender turen. Derudover har hun siddet som viceborgmester i de sidste fire år. I 2013 kæmpede hun for mere borgerinddragelse og medbestemmelse, og det er stadig en af hendes mærkesager. 

quote Lisa Pihl Jensen er en person, der kæmper for sine politiske holdninger. At vi ikke altid er enige skal ikke være i vejen for et fremtidigt samarbejde. 

Jan Ole Jakobsen om Lisa Pihl Jensen

- Det er noget af det vigtigste for mig, at vi får en ny politisk arbejdsform. Der skal flyttes mere ud til borgerne, hvor de i samarbejde med fagfolk og politikere skal være med til at finde ud af, hvordan problemerne skal løses. Jeg tror, at det vil give en stor tilfredshed blandt vores borgere. De er i forvejen meget engagerede, men så får de også lov til at sætte deres aftryk. Det vil måske endda være med til at tiltrække borgere. 

quote Lisa har jeg kendt igennem mange år og arbejdet tæt sammen med i fagbevægelsen. Hun arbejder målrettet efter at opnå resultater – især for dårligt stillede og udsatte. Jeg ved, at Lisa og jeg vil kunne arbejde godt sammen.

Tonni Hansen om Lisa Pihl Jensen

Lisa Pihl Jensen er velbevandret inden for det kommunale system med fire perioder i kommunalbestyrelsen i ryggen. Hun ser det også som en styrke, at der opstiller ti socialdemokratiske kandidater denne gang sammenlignet med seks i 2013. Men hun er også meget bevidst om Langelands udfordringer. 

quote Tonni og jeg har arbejdet sammen i mange år i fagbevægelsen, og vi ved derfor, at vi kan arbejde sammen - han er kompromissøgende, så han kan skabe resultater alle kan bakke op om - også når han selv må give sig! 

Lisa Pihl Jensen om Tonni Hansen

- Økonomien er en stor udfordring. Vores udviklingsaftale skal genforhandles næste år, og det er vigtigt, at vi får flere penge fra staten. I en årrække har vi sparet 16 millioner årligt, og det kan vi ikke blive ved med at holde til, forklarer Lisa Pihl Jensen. 

Lisa Pihl Jensen

Rød udfordrer

Det blev tydeligt, da SF's Tonni Hansen meldte sig ind i kampen om borgmestertitlen, at Lisa Pihl Jensen og Jan Ole Jakobsen vil få kamp til stregen. Tonni Hansen har både stor erfaring landspolitisk og lokalt. 

I 1989 blev han valgt som formand for SiD (Specialarbejderforbundet i Danmark red.) i Rudkøbing, og da det i 2005 blev omdannet til 3F, blev han valgt som formand for den sydfynske afdeling og har været formand lige siden.

 

Nærliggende er en af Tonni Hansens mærkesager også, at flere skal i arbejde. 

- Jeg vil genetablere troen på en fremtid på Langeland. Og det hele starter med arbejdspladser, siger Tonni Hansen. 

Han har været medlem af SF's Landsledelse siden 2010, og derudover har han været næstformand i landsledelsen i to perioder. Derudover stillede han i op til Europaparlamentet i 2013, hvor han blev valgt som 2. suppleant. Men nu er han klar til at koncentrere sig helt om kommunalpolitik igen. 

- Vi skal i fællesskab tale vores kommune op og ikke acceptere, at der bliver talt ned om Langeland. Vi har en af de mest moderne skoler, men det er ikke noget, vi råber højt om, forklarer Tonni Hansen og tilføjer: 

- Det er politikerne der skal gå forrest her i samarbejde med erhvervslivet. 

Tonni Hansen

Oversigt

    Oversigt