Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Marianne fik fjernet sit barn af Langeland Kommune. Advokat Torben Dyring Kledal er "rystet" og meget kritisk overfor sagshandlingen, som han mener, er dårlig.
Siden starten af 2021 har Marianne haft en konflikt med Langeland Kommune.
For kort efter, hun flyttede til den sydfynske ø, fjernede kommunen hendes nu femårige søn. En sag som mediet 24syv har beskrevet.
- Det var det hårdeste ever at stå og se to fremmede kvinder proppe min søn ind i deres bil, siger Marianne til TV 2 Fyn.
Marianne optræder anonymt, men TV 2 Fyn er bekendt med hendes fulde navn og identitet.
Borgmester anerkender udfordringer - men afviser lovbrud i børnefjernelsessager
Vi har på TV 2 Fyn sat Langelands borgmester Tonni Hansen i stævne for at stille ham en række spørgsmål til de seneste ugers debat om og kritik af Familieafdelingen på Langelands håndtering af børnesager.
I sidste uge foreslog formand i Børne- og skoleudvalget Søren Ramsing (R) og næstformand Karina Jørgensen (V), at op mod 60 sager bør kigges på for at se om nogle af dem skal genåbnes for fejl i kølvandet på historier afdækket af 24Syv, TV 2 Fyn og Fyns Amts Avis.
Men det mener borgmester Tonni Hansen fra SF ikke, der er grund- eller lovhjemmel til.
- Vi har ikke lovbrud i nogen børnefjernelsessager, det er en skrøne, der er opstået et eller andet sted, men den er ikke sand, siger han og fortsætter:
- Vi har haft et enkelt lovbrud om en GDPR-forordning i en bekymringssag, ikke en fjernelsessag.
Og når det så kommer til spørgsmålet om, hvorvidt der skal hives sager op af skuffen for at overveje en genåbning, er svaret klart.
- Man kan ikke genåbne sager, hvor der er truffet afgørelse i Børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen. Det man kan som politiker, det er at sige: Vi har fået nogle borgerhenvendelser, vi er bekymret i den her sag, vi vil gerne høre nærmere om det og have en redegørelse for, hvad der er sket i sagen. Det har ethvert kommunalbestyrelsesmedlem ret til.
Bakker du op om, at der er medlemmer af kommunalbestyrelsen og dermed Børne- og skoleudvalget, som vil se på om nogle af de her sager skal genåbnes?
- Nej, men de har ret til at bede om at få en redegørelse.
Men i første omgang vil de også kun nøjes med at kigge på dem og vurdere om der er begået fejl
- Jeg vil lige præcisere, at de har ikke ret til at kigge i sager, der er behandlet i Børne- og ungeudvalget og i Ankestyrelsen, det kan man ikke som kommunalbestyrelsesmedlem.
Hvis man sidder som borger og føler, at der er blevet begået fejl i de her sager - er svaret til dem så, at de sager kan I ikke kigge på igen?
- Nej, fordi de forældre sidder i Børne- og Ungeudvalget sammen med en juridisk rådgiver, mens deres sag bliver behandlet. Så hvis de siger, der er begået fejl i den her sag, så har de fleste en jurist med, og så påpeger juristen under udvalgsbehandlingen, at der er begået fejl. Så vurderer udvalget om det er en fejl, der har betydning for sagens udfald - hvis det er det, så agerer man i udvalget ud fra det. Så borgerens side af sagen bliver hørt i udvalgets behandling af sagen. Det er et uvildigt udvalg.
Har det noget med økonomien at gøre, at du ikke bakker op om se på sagerne?
- Nej. Hvis der var tvivl om retssikkerheden eller noget lignende ikke er fulgt, så skal vi selvfølgelig kigge på de her sager - det er jo en af vores fornemmeste opgaver som kommunalbestyrelsesmedlemmer, at sikre borgernes retssikkerhed samtidig med, at vi skal sikre, at vores personale har ordentlige arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Og så er det jeg siger: De ankesager, vi har haft i de sidste mange år - dem har vi fået medhold i, så jeg har ingen grund til at tro, at tingene ikke er i orden.
Børne- og ungeudvalg i Langeland Kommune
Udvalget består af:
2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer.
Byretsdommeren i retskredsen.
2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af statsforvaltningen.
Kilde: Langeland Kommune
Ledige stillinger i Familieafdelingen
Som det er lige nu, så er der ubesatte stillinger i både ledelsen og blandt socialrådgiverne.
Og her tvivler Dansk Socialrådgiverforenings formand i Region Syd, Mie Vode Moll på, at en task force vil styrke Familieafdelingens arbejde, når hverken ledelse eller antallet af medarbejdere er, som det skal være.
Men Tonni Hansen er sikker på, at når task forcen træder ind på rådhuset til efteråret, så vil afdelingen være besat, som den skal være.
- Vi er udfordret lige i øjeblikket, det medgiver jeg - og jeg afviser heller ikke totalt, at vi kan begå fejl. Jeg siger bare, der er ikke fejl i vores afgørelser, det har jeg ingen grund til at tro.
Socialrådgiverforeningen har sagt til TV 2 Fyn, at socialrådgiverne i kommunen lige nu sidder med for mange sager, og at det kan gå ud over kvaliteten af sagsbehandlingen, fordi man ikke er nok til at håndtere det. Hvordan forholder du dig til den kritik?
- Jeg har bare ikke hørt den før. For da jeg hørte den for nogle år siden, da ansatte vi tre ekstra socialrådgivere, så vi har faktisk opnormeret på området - og vi har fået en juridisk medarbejder ind for at kvalificere afgørelserne i området. Men jeg har ikke hørt, hvis der skulle være en sådan kritik fra foreningen, men så tager jeg gerne et møde med dem.
En ting er, at I ansatte tre socialrådgivere for to-tre år siden, men alene i de seneste måneder har der været flere opsigelser - skal du som borgmester ikke tage det alvorligt?
- Jo, hvis jeg havde deltaget i et møde, hvor de havde sagt det til mig. Vi har hverken lavet besparelser eller nednormering på området - så i min optik er der det antal socialrådgivere, som der også var for et par år siden. At der så er ledige stillinger, fordi nogen har fået et andet job, det sker jo ofte i en rimelig stor forvaltning.
Men i forhold til de forhold, I giver dem som kommune, der er du ikke nervøs for arbejdsmiljøet i Familieafdelingen?
- Nej, det du nævner er blandt andet antallet af sager per medarbejder, og der er jeg ikke opmærksom på, hvis der skulle være et stigende antal i forhold til det, vi er normeret til, da vi ansatte tre ekstra socialrådgivere.
Forbedringer til efteråret
Og netop når det kommer til arbejdsforhold, så har Tonni Hansen som borgmester anmodet Socialstyrelsen om, at en task force fra efteråret bliver hidkaldt for at styrke sagsbehandlingen i Familieafdelingen.
Hvis du har stor tillid til Familieafdelingen, som du siger, hvorfor er der så brug for at en task force kommer ind over?
- Det er fordi, vi kan gøre det bedre, og vi skal gøre det bedre. Det er netop, fordi vi lytter til den kritik, hvor vi så siger: Der er et eller andet her, der ikke fungerer godt nok.Vi har handlet flere gange, ansat flere socialrådgivere og afholdt kurser med henblik på vores skriftlige kommunikation - og nu beder vi så task forcen om at komme ind og hjælpe os, for det er ikke sjovt at få den her kritik. Hverken for medarbejdere eller for de forældre, der ikke er trygge ved sagsbehandlingen.
Hos Dansk Socialrådgiverforening er man i tvivl om task forcens effekt, som afdelingens forfatning er nu, hvor der mangler en teamleder og flere socialrådgivere - er det ikke at male et glansbillede, hvis man satser på task forcen løser de udfordringer?
- Task forcen kommer efter sommerferien, og de ledige stillinger har vi netop nu, så jeg håber sandelig, at vi har fået besat stillingerne i løbet af en måned eller to.
Så du er fuld ud fortrøstningsfuld i forhold til, at der fuld bemanding og alt er som det skal være personalemæssigt i Familieafdelingen inden den her task force begynder sit arbejde?
- Det er meget svært at få personale, det anerkender jeg. Men altså, hvis ikke stillingerne allerede er slået op, så bliver de slået op, og jeg håber virkelig, at de bliver besat. Hvis de ikke er, så tager vi den derfra.
Hun kritiserer i stærke vendinger kommunens sagsbehandling i hendes egen sag og andre børnesager på Langeland.
- Jeg får mistillid til Familieafdelingen, fordi det er dem, der har klokket i det. At de så laver det, så massivt, som de har gjort, synes jeg er hovedrystende, fortæller Marianne.
Konsekvenser for mor og barn
Og hun er ikke alene i sin kritik af kommunen. 24syv har gennemgået Mariannes sag med tre uvildige advokater. En af dem - Torben Dyring Kledal – er efterfølgende gået ind i sagen for Marianne og skal deltage i et møde mellem Marianne og Langeland Kommune efter påske.
- Det er rigtig dårlig sagsbehandling. Jeg er rystet over, at der kan foregå den her type sagsbehandlinger i kommuner på et område, der har så indgribende konsekvenser for barn og mor i rigtig mange år fremover, siger Torben Dyring Kledal til TV 2 Fyn.
Ifølge ham er der sket store fejl i kommunens sagsbehandling.
Fortrolig mail afslører lovbrud: Opdigtede informationer kunne føre til tvangsfjernelse
Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), erkender, at der er begået lovbrud og lavet fiktive notater i en børnesag. Det viser en fortrolig mail, som radiokanalen 24syv har fået adgang til.
Ifølge en uvildig støtteperson og sagsbehandler var der tale om et lovbrud, da Langeland Kommune sidste år tvangsfjernede Sandie Hansens to tvillingesønner.
Og nu viser det sig, at det ikke er de eneste lovbrud, som kommunen har begået i en børnesag.
- Ud fra det, jeg har set, er der er tale om embedsmisbrug, og jeg ville absolut overveje at politianmelde kommunen, hvis jeg var advokat på sagen, siger jurist Jeanette Gjørret til programmet Reporterne på radiokanalen 24syv.
Hun er advokat med speciale i tvangsfjernelser og har gennemgået en række af sagens akter for Reporterne på 24syv.
24syv har fået adgang til en fortrolig mail, hvor det fremgår, at Børn- og Ungeforvaltningen er ansvarlige for en lang række lovbrud, uregelmæssigheder og forvaltningssvigt i en sag om mulig tvangsanbringelse af et barn.
Mailen er sendt af Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til barnets mor.
Samtale fandt aldrig sted
I mailen erkender Tonni Hansen blandt andet, at en vigtig børnesamtale aldrig har fundet sted. Ifølge kommunen skulle børnesamtalen angiveligt være afholdt med barnet som led i en undersøgelse, der kunne ende med tvangsanbringelse, men det er altså ikke rigtigt.
Udover børnesamtalen erkender forvaltningen i endnu et tilfælde at have opdigtet informationer, der kunne understøtte en mulig tvangsfjernelse af et barn fra sit hjem, og det er noget, som Jeanette Gjørret hæfter sig særligt ved.
- Hvis en sagsbehandler har skrevet, at der er afholdt børnesamtale, når der ikke er, så er det en decideret løgn, som kommunen bruger som middel til at opnå målet; nemlig en tvangsanbringelse. Det er en skandale, siger Jeanette Gjørret til 24syv.
Efter en klage fra barnets mor blev sagen lukket uden yderligere begrundelse. Jeanette Gjørret understreger, at der aldrig har været lovgrundlag for overhovedet at starte en sag mod den pågældende familie.
Borgmester Tonni Hansen har ikke ønsket at kommentere sagen overfor 24syv.
For det første mener han, at barnet blev fjernet fra sin mor på et alt for spinkelt grundlag.
- Den her sag er startet på baggrund af én henvendelse, og det er det, der gør sagen så forfærdelig. At der ikke skal mere til, før kommunen beslutter sig for at tvangsfjerne.
- Det, kommunen skulle have gjort, var at have hørt, hvad moren havde at sige til det. De skulle have forholdt sig kritisk til, hvem der var afsender på den her indberetning, fortæller Torben Dyring Kledal.
Tvangsanbringer barnet
Mariannes søn bliver fjernet og placeret på et børnehjem i Odense med henblik på at undersøge barnets trivsel og sundhed - en såkaldt §51-undersøgelse.
Men i sagens dokumenter, som 24syv har indsigt i, og som de har delt med TV 2 Fyn, fremgår det, at kommunen kalder det en tvangsanbringelse.
Langeland Kommune har efterfølgende erkendt, at det var en fejl. I et dokument, som 24syv er i besidelse af, står der:
"Vedr. din oplysning om at (barnets navn) adresse er flyttet til børnehjemmet skal dette beklages. Der er sket en fejl, da (barnets navn) ophold på børnehjemmet naturligvis ikke er en anbringelse. Dette vil blive rettet op på hurtigst muligt."
Og netop definitionen af, om der er tale om en anbringelse eller en undersøgelse, er afgørende efter Torben Dyring Kledals opfattelse.
For da undersøgelsen af barnets trivsel og sundhed på børnehjemmet er slut, har Marianne ifølge Torben Dyring Kledal ret til at hente barnet.
- Det er ganske alvorligt, fordi det, der er tale om her, er, en kommune der tilbageholder et barn uden at have hjemmel til det. Det eneste, de har haft lov til, er at placere barnet på børnehjemmet, mens undersøgelsen foregår. I det øjeblik undersøgelsen er færdig, skal barnet hjem, siger advokaten.
Marianne politianmeldes
Sådan gik det bare ikke. Da hun forsøgte at hente sin søn, afviste personalet og politianmeldte Marianne for at forsøg på bortfjernelse af et anbragt barn.
Politiet droppede dog den sag. I dets afgørelse står der blandt andet:
"Vi har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at din søn (barnets navn) den 6. maj 2021 ikke var at anse som anbragt i lovens forstand. Der var på daværende tidspunkt tale om en undersøgelse under ophold på institution uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren."
Politikere vil genåbne alle børnesager på Langeland
To politikere vil nu have gennemgået flere sager, der handler om anbringelser af børn i Langeland Kommune.
Alle sager om anbringelser af børn på Langeland Kommune skal kigges igennem og muligvis genbehandles.
Det siger formand Søren Ramsing (R) og næstformand Karina Jørgensen (V) i Børne- og Skoleudvalget i Langeland Kommune.
- Når vi kan se, at der i flere sager er begået fejl, så er vi nødt til at tage et kig på de sager, der er. Det betyder ikke, at vi har fundet fejl i alle sagerne, men vi er nødt til at undersøge, hvor mange sager, der er sket fejl i, siger Søren Ramsing til TV 2 Fyn.
Det drejer sig i alt om cirka 60 sager, der nu skal tjekkes for fejl.
- Vi kan ikke lade borgerne stå tilbage med den tvivl, og derfor mener jeg også, vi skal ind og kigge sagerne igennem igen. I de sager, hvor der er rejst alvorlig tvivl om sagsbehandlingen, er vi nødt til at starte forfra, forklarer Karina Jørgensen til Fyns Amts Avis.
Kras kritik
Udmeldingen fra de to politikere kommer efter flere sager om blandt andet tvangsanbringelser og forkert sagsbehandling fra Langeland Kommune, der har fået kritik fra flere kanter, som radiostationen 24syv har fortalt.
Onsdag erkendte Langelands borgmester Tonni Hansen (SF), at der var sket en fejl i én konkret sag, hvor det fremgik, at der havde været afholdt en vigtig børnesamtale som led i en undersøgelse, der kunne ende med en tvangsanbringelse.
En samtale, der bare aldrig fandt sted.
Jeanette Gjørret, der er advokat hos Stage Advokatfirma, og har speciale i børnesager kaldte sagsbehandlingen for embedsmisbrug.
Hun har som advokat haft flere børnesager fra Langeland Kommune - blandt andet også sagen om Sandie Hansen fra Bagenkop, der fik tvangsfjernet sine tvillingesønner.
Socialsager i Langeland Kommune
Langeland Kommune har i længere tid haft problemer med og er blevet kritiseret for sagsbehandling på socialområdet.
- I begyndelsen af 2020 førte kritik til, at kommunen ansatte flere socialrådgivere for at lette byrden og minimere fejl i socialsagerne.
- I november 2020 kritiserer ombudsmanden Langeland Kommune for i flere tilfælde ikke at leve op til grundlæggende krav.
- I marts 2021 viser tal fra Ankestyrelsen, at der i 40 procent af de social- og beskæftigelsessager, der bliver klaget over i Langeland Kommune, bliver givet medhold i klagen. Det tal er det dårligste i hele landet.
- I december 2021 erkender Tonni Hansen, at kvaliteten i Familieafdelingen er for dårlig, og søger derfor hjælp hos en særlig permanent Task Force fra Socialstyrelsen.
Kilde: Ombudsmanden, Fyns Amts Avis og Langeland Kommune.
"Vi er på den baggrund nået frem til, at der ikke er tilstrækkelige beviser til, at det ved en domstol vil kunne bevises, at du er skyldig i at have forsøgt at bortføre et anbragt barn."
Marianne tog fra børnehjemmet uden sin søn, som nu bor hos en plejefamilie.
TV 2 Fyn har været i kontakt med borgmester Tonni Hansen (SF). Han vil ikke udtale sig om sagen og afviser, at andre i kommunen kan stille op til interview.
Korte videoer
Efter seks retsdage og 22 vidneafhøringer er straffesagen mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City Thomas Aarup nær sin afslutning.
Fredag skal anklager og forsvarer fremlægge procedure, hvilket betyder, at de over for dommeren og de to lægdommere, skal argumentere for, hvorfor Thomas Aarup skal dømmes for bedrageri og dokumentfalskneri eller hvorfor han skal frikendes.
Thomas Aarup har fra start nægtet sig skyldig, og hævder, at det var it-problemer, der skyld i, at Odense Kommune modtog forkerte oplysninger alderen på de flere hundrede medlemmer af Kansas City.
Anklageren mener, at Thomas Aarup manipulerede tallene, så hovedparten af medlemmerne fremstod som under 30 år, hvilket gav betydeligt højere tilskud fra folkeoplysningsmidlerne. Virkeligheden var dog, at hovedparten af medlemmerne var over 30 år, og derfor modtog Kansas City uberettiget omkring 6-7 millioner kroner for meget i støtte over en årrække.
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen.
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der, mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Hjælp fra folketinget
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidigt får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
kopieret!
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
I næste uge skal Friluftsbadets videre skæbne til debat i By- og Kulturudvalget, når udvalgsmedlemmerne skal tage stilling til, om badet skal lukkes permanent.
Det fremgår af dagsordenen for udvalgets møde 4. februar.
Odense Friluftsbad, der er fra 1933, er ved at være udtjent og en renovering af badet i dets nuværende form anslås at koste 77 millioner kroner i 2022-priser.
Samtidig har der de forgangne år været færre og færre gæster. Således var der i 2017 17.333, mens det tal er faldet til 9.148 sidste år. Der har dog været en lille opblomstring i antallet af besøgende de sidste to år.
Forvaltningen anbefaler, at friluftsbadet ikke genåbner i 2026, og at friluftsbadet nedlægges permanent.
Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.
Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.
Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.
I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
OB forlænger med "central spiller"
Hun har markeret sig som en fast del holdets bagkæde, siden hun kom fra B93 i sommer, og nu er arbejdet blevet belønnet.
Sofie Thrige har nemlig netop skrevet under på en kontraktforlængelse, så den 29-årige forsvarsspiller bliver at finde i OB Q i yderligere et år.
– Vi er rigtig glade for at vi har kunnet forlænge med Sofie Thrige. Siden hun kom i sommer, har hun vist, at hun er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som både i spillet med bolden og i de defensive dueller kan bidrage til holdet, siger sportschef hos OB Q Mikkel Bo til klubbens hjemmeside.
Sportschefen beskriver Thrige som en “naturlig leder” og en “central spiller i truppen”.
Hun har startet inde i samtlige kampe i sæsonen.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her