Når man i forvejen har svært ved at omgås mennesker, bliver det ikke nemmere af, at der sættes restriktioner op for, hvordan vi må være sammen. Personer med angst har det svært under coronaudbruddet. Angstforeningen er klar med hjælp.
Coronavirus fylder stort set alt i vores samfund i denne tid. Og for dem, der er psykisk sårbare, er det i nogle tilfælde brænde på bålet.
De har det ikke nemt, og de oplever at være i en forværret stresstilstand, lyder det fra Angstforeningen.
“Vi er bekymret for dem, fordi de har begrænset adgang til deres netværk, som de ellers er meget afhængige af.”
- Jeg tror, vi alle sammen oplever, vi er mere anspændte end normalt, så det er de psykisk sårbare selvfølgelig også. De er det bare lidt mere end alle andre, og det er ikke nogen rar situation for dem, siger Marie Särs Andersen, der er daglig leder i Angstforeningen.
Det kan Leif Hansen godt genkende. Han har skrevet til os for at høre, hvad han kan gøre med for eksempel indkøb under coronakrisen.
Spørgsmål fra en fynbo
Jeg bor alene, og da jeg lider af svær angst, har jeg svært ved at få købt ind til mad og almene fornødenheder. Jeg kender ingen. Hvad kan jeg gøre?
Leif Hansen.
Han lider af svær angst, kender ikke mange og har ikke nemt ved at gå ud selv. Og i en tid, hvor der er fokus på at holde afstand og have en god hygiejne, fordi risikoen for sygdom ellers er endnu større, er det ikke let at overvinde frygten for at gå ud.
- Det er klart, at hvis de i forvejen er angste for at færdes blandt mennesker, fordi de er bange for eksempelvis et panikanfald, er det endnu mere svært at gå ud nu, fordi de så også kan frygte at få en meget alvorlig sygdom, når de går ud, siger Marie Särs Andersen.
Sluk for tv'et
I Angstforeningen har de ikke oplevet flere henvendelser end normalt, men alle henvendelser drejer sig om coronavirus.
SDU-forskere corona-knokler: Kendt vaccine gør os mere modstandsdygtige
På Syddansk Universitet vil et hold forskere undersøge, om en vaccine mod tuberkulose kan have en effekt mod coronavirus.
Over hele verden arbejder forskere lige nu på højtryk for at udvikle en vaccine, der kan sætte en stopper for den fortsatte spredning af coronavirus.
Men hvor langt er man med arbejdet? Og hvad er udsigterne til, at man vil finde en relevant kur?
Herhjemme er et hold forskere på Syddansk Universitet lige nu i gang med undersøge virkningen af en velkendt vaccine, som normalt blev brugt mod tuberkulose.
- Det er et overset område. Man har aldrig rigtigt undersøgt det, fordi man har været så sikker på, at vacciner kun beskyttede mod vaccinesygdommene, fortæller Christine Stabell Benn, klinisk professor på SDU og en af forskerne bag.
Den såkaldte BCG-vaccine, tuberkulosevaccinen, er tidligere afprøvet under forskningsprojekter i Afrika, hvor den viste sig at beskytte mod en række andre sygdomme end tuberkulose og desuden mindskede luftvejssymptomer.
Derfor tror forskerne, at den måske også kan have en forebyggende effekt mod covid-19.
- Vi har kunnet vise, at vaccinen gør celler fra immunforsvaret meget stærkere og bedre forberedt, siger Christine Stabell Benn og tilføjer.
- Det har fået os til at tænke, at den vil kunne bruges til at afbøde corona med, siger hun.
Afprøves andre steder
Forskerstaben på Syddansk Universitet er ikke de eneste, der har tænkt, at tuberkulose-vaccinen kunne virke beskyttende mod coronavirus.
På det amerikanske Havard University er forskere allerede i gang med at blive klogere på virkningen af vaccinen, og i Holland påbegynder forskere i denne uge et eksperiment blandt 1.000 sundhedsarbejdere, hvor de afprøver vaccinen på dem.
- Der bliver nærmest stormløbet nu. Der er rigtigt meget interesse for og håb om, at den kan bruges i forskellige sammenhænge mod corona, fortæller Christine Stabell Benn.
Herhjemme brugte man vaccinen hos skolebørn frem til 1980, og derfor er en en stor del af danskerne i dag beskyttet af den. Ifølge Christine Stabell Benn kan man dog ikke være sikker på, at den stadig har en effekt, fordi det er så lang tid siden.
Derfor kan det være nødvendigt med en ekstra dosis for at få virkningen frem igen, forklarer hun.
- Med den viden vi har, vil jeg umiddelbart sige: Man er bedre stillet, hvis man har fået en vaccine, end hvis man ikke har fået nogen, hvis man så også får en ekstra, siger hun.
Ikke en mirakelkur
En af de grupper, som forskerne især håber kan få gavn af vaccinen, er de ældre over 65 år, der ikke har et ligeså stærkt immunforsvar som de unge.
Det fortæller læge og ph.d.-studerende Anne Marie Rosendahl, som også er med inde over projektet.
- Hvis man kan give immunforsvaret et spark, så man får en bedre beskyttelse, og vi undgår mere sygelighed og dødelighed hos vores stærkt voksende ældre del befolkning. På den måde kan vi skåne sundhedsvæsenet, fortæller hun.
Både hun og Christine Stabell Benn understreger dog, at vaccinen ikke skal betragtes som en mirakelkur mod coronavirus.
- Det er ikke en specifik vaccine mod corona, så vi må under alle omstændigheder forvente, at også vaccinerede kan få virussen. Det, vi håber på, er, at vaccinen dels kan beskytte mod, at man får corona, men måske allermest mod hvor alvorligt det bliver, siger Christine Stabell Benn.
Venter på støtte
Selvom vaccinen er klar til at blive taget i brug, mangler forskerne stadig de nødvendige midler og tilladelser til at afprøve den på sundhedspersonale efter hollandsk eksempel.
Derudover håber de på at kunne teste den på ældre borgere over 65 år til efteråret.
- Den er klar – den er til at hive ned fra hylderne, fordi det er standardprodukt. Så vi ville kunne gå i gang lige så snart, vi har penge og tilladelse, fortæller Christine Stabell Benn.
Indtil videre har forskerne søgt støtte fra staten og Novo Nordisk, som de har fået afslag fra begge steder.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvad er status for en ny kur? Og hvis kuren først bliver klar i 2021, får vi så en større verdenskrise, der vil berøre os alle sammen?
Denne artikel er blevet til på baggrund af spørgsmål, flere fynboer har sendt til os.
- De er bange for, at de selv eller deres pårørende skal blive syge, siger Marie Särs Andersen.
Dem, der ringer ind, får udover en person at dele sine tanker med, også en række gode råd til at udgå forværring af deres psykiske tilstand. De får blandt andet at vide, de skal begrænse tiden, hvor angsten fylder.
Hjælp til psykisk sårbare
- Psykiatrifondens rådgivning: Telefon 39 25 25 25
- Telefonerne er åbne mandag-torsdag fra kl.10 til 22 og fredag til søndag fra kl. 10 til 18
- Chatrådgivning mandag og onsdag fra kl. 18 til 22 og hver tirsdag, torsdag og lørdag fra kl.12 til 16
- Landsforeningen SIND har også rådgivning via telefon: 70232750
- Angstforeningens rådgivning 'AngstTelefonen': 70 27 13 20
- Angstforeningens rådgivnings til børn 'AngstTelefonen - Børn, Unge og Forældre': 82 30 60 70
Kilde: Psykiatrifonden, SIND, Angstforeningen.
- De skal udfylde tiden med noget andet. Hvis man er angst, er det en god idé kun at opsummere på nyhederne én gang om dagen, så man ikke sidder og ser skrækhistorierne hele tiden, siger Marie Särs Andersen.
Det kan være svært, fordi der ikke er meget andet at lave. Ligesom alle andre er psykisk sårbare også anbefalet fra myndighederne at holde afstand og undgå at mødes med andre mennesker.
- Vi er bekymret for dem, fordi de har begrænset adgang til deres netværk, som de ellers er meget afhængige af, siger Marie Särs Andersen.
Lyt til hinanden
Udover Angstforeningen har Landsforeningen SIND i denne tid også ekstra fokus på at hjælpe psykisk sårbare sikkert gennem coronakrisen.
Landsforeningen skriver på dens hjemmeside, at den står klar med telefonisk rådgivning for dem, der har en psykisk sårbarhed eller som lever med angst og et bekymret sind, fordi det kan være en meget vanskelig tid at gå igennem.
Psykiatrifondens rådgivning har under coronavirus fået en del opkald fra mennesker, der føler sig under et ekstra psykisk pres. Men de opfordrer også pårørende og andre, der er i dialog med psykisk sårbare, til at lytte ekstra godt efter.
- Taler man med et menneske, der er sårbar, bange og bekymret, så må man ikke feje den bekymring væk med en frisk bemærkning. Tag bekymringen alvorligt og vis forståelse. Vi skal vise hinanden solidaritet i den her situation, lyder det på hjemmesiden fra Torsten Bjørn Jacobsen, der er Psykiatrifondens formand.
Udover telefonisk rådgivning i flere forskellige foreninger og organisationer for psykisk sårbare, er der også hjælp at hente på Facebook. I den offentlige gruppe 'Coronavirus (COVID-19) - Hjælp På Fyn' kan man blandt få hjælp af andre borgere til at handle.
Korte videoer
kopieret!
Opdateret klokken 18.46: Københavns Vestegns Politi har anholdt tre mænd på en p-plads i Nyborg fredag eftermiddag i en efterforskning om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne. Efterforskningen pågår fortsat. De tre ventes fremstillet i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre, skriver Købehavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Fyns Politi er lige nu massivt til stede på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg, hvor flere mænd i DNA-dragter er blevet ført væk.
Det skriver Fyens Stiftstidende, og Nina Jensen, der er bosat på Slotsgade, som ligger tæt på parkeringspladsen, bekræfter hændelsen over for TV 2 Fyn.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Der er fire mænd, der er blevet ført væk i DNA-dragter, siger Nina Jensen og tilføjer, at der foruden Fyns Politi er en ambulance til stede.
- Politiet kører til og fra stedet. Der er desuden tilkaldt en hundepatrulje, lyder det videre.
Bil taget med
Ifølge Fyens Stiftstidende er der mindst otte betjente til stede på parkeringspladsen, som Fyns Politi har spærret af med afspærringstape.
Mediet fortæller, at politiet har givet “en mand” en DNA-dragt på.
Klokken 17.44 fortæller TV 2 Fyns reporter fra stedet, at Fyns Politi har fjernet afspærringen og forladt parkeringspladsen.
- En kranbil fra Falck har desuden har taget en sort Ford med, siger TV 2 Fyns reporter, der har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønsker at udtale sig.
Artiklen fortsætter under billedet …
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt, men i en pressemeddelelse skriver det, at:
- Fyns Politi kan bekræfte, at vi har været tilstede i Nyborg i eftermiddagstimerne 30. januar 2026 i forbindelse med en politiforretning. Mere info følger snarest fra anden politikreds.
TV 2 Fyn følger sagen
kopieret!
Regeringen vil udvise udlændinge med en dom på mindst ét års fængsel.
Sådan lød det blandt andet fra Statsministeriet, da man fredag indkaldte til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Og ifølge retsreporter hos TV 2 Fyn Peter Frausing så er det et klart signal, der kommer fra regeringen.
- De sender et klart signal til kriminelle udlændinge, som vi også gang på gang har set i Odense, om, at det er ikke acceptabel adfærd, fortæller han.
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
Får konsekvenser
Ifølge Peter Frausing, der har befundet sig tæt på mange retssager, har man tydeligt kunnet mærke, at de kriminelle udlændinge, han har kendt til, har været ret overbeviste om, at de ikke kunne blive sendt ud af landet.
- Indtil nu har de måske taget det mere “laissez faire”, når de har siddet i retten, selvom de har risikeret fængselsstraf, fortæller han videre.
Spørgsmålet er så, om den opfattelse kommer til at ændre sig på baggrund af dagens pressemøde.
- De bliver jo sandsynligvis udvist nu efter en dom på mere end et års fængsel. Men det næste spørgsmål, der rejses, det er jo så, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rent faktisk, når de her klagesager sandsynligvis kommer om nogle år, kan nikke genkendende til, at det er den fortolkning, vi skal have, afrunder Peter Frausing.
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
Torsdag aften væltede to unge mænd på et el-løbehjul en kvindelig cyklist, der var på vej hjem, og stjal hendes taske.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Episoden fandt sted på Munkemaen i Odense N klokken 18.15, hvor kvinden blev væltet omkuld og skubbet ind i en busk.
Herpå stjal de to unge mænd tasken, der var placeret i cykelkurven, og flygtede fra stedet.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi om hændelsen. Det har ikke været muligt.
Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.
OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.
Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.
Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.
Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.
OB henter ungdomslandsholdsspiller
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.
Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.
Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.
- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.
Kamp om pladserne
- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.
Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.
Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.
Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.
Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.
Træner ikke fløjposition
Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.
- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.
Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.
- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.
Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.
Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.
- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.
- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.
I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her