Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Region Syddanmark har travlt med at forberede og teste forud for det forventede indtog af coronapatienter.
Den seneste melding fra myndighederne om, at maksimalt ti personer må samles, får også konsekvenser på sygehusene.
I Region Syddanmark er man i øjeblikket i gang med at arbejde på en nødplan, der også skal sikre, at sygehusene kan følge med, når det forventede rykind af corona-smittede patienter kommer.
Professor giver fynboer svar: Virker mundbind, og dør virus i fryseren?
Fynboerne har gennem de seneste dage stillet en lang række spørgsmål om coronavirus til professor og pensioneret overlæge Hans Jørn Kolmos. Her kan I få et udpluk af de nyeste spørgsmål fra de videbegærlige fynboer.
Professor Hans Jørn Kolmos er en travl herre i disse dage. Selvom han sidste år gik på pension fra en langt karriere som læge indenfor mikrobiologi og hygiejne, har han i den grad lagt pensionisttilværelsen på hylden.
Som han siger: "Man holder jo aldrig op med at være læge. Og man går ikke på pension fra sit lægeløfte. Så jeg føler en dyb forpligtelse til at være med til at rådgive på bedst mulige måde".
Den viden og erfaring, som Hans Jørn Kolmos har samlet gennem knap 50 år som læge, gør han i disse dage tilgængelig for fynboerne.
Via tv2fyn.dk kan nysgerrige fynboer stille deres spørgsmål om corona direkte til ham, og svarene kan læses her på hjemmesiden.
Tirsdag deltog Hans Jørn Kolmos i en Facetime-optagelse, hvor han besvarede en lang række af de seneste spørgsmål fra fynboerne.
Hele videoklippet kan ses herunder. Nedenunder klippet kan du læse flere spørgsmål og svar.
Hvordan smitter corona?
En del af dagens spørgsmål handler om, hvordan corona smitter. For eksempel har Jonna Sjøgaard i onsdags været sammen med en, som fik influenza fredag. Hun er ikke testet. Hun spørger, om hun skal isolere sig, og om hun kan gå ud i naturen imens?
- Du har muligvis været udsat for smitte og kan altså være syg. Du skal være opmærksom, når du færdes i det offentlige rum. Vær også opmærksom på ældre og svage, som skal beskyttes mod det her virus. Det er godt at gå ud i den friske luft, sollys dræber virus - bare hold afstand. Dråberne fra et nys falder typisk til jorden indenfor en arms afstand, så hold et par meters afstand for at være sikker.
Rie Pedersen vil gerne vide, om corona smitter før, under eller efter sygdommen?
- Det er et rigtigt godt spørgsmål, som er svært at svare præcist på. Vi ved dog med sikkerhed, at det smitter under sygdom. Spørgsmålet er, om det allerede smitter under inkubationsperioden, altså inden man får symptomer og bliver syg. Noget tyder på, at corona smitter tidligere end for eksempel SARS. Der skullle man være syg for at bringe smitten videre.
- Om det smitter efter, man er blevet rask, er også svært at sige. Normalt vil man sige, at når man er rask og ikke har symptomer mere, så smitter man ikke. Men med corona skal man nok bygge en lille sikkerhedsmargin ind, for vi ved det simpelthen ikke. Og der er eksempler på, at personer, som er raske, stadig testes positive. Lige nu ved vi ikke præcis, hvordan vi skal håndtere den viden. Måske er det testen, som er meget følsom. Men hvis man føler sig klinisk rask uden symptomer, så smitter man typisk ikke. Vær alligevel i denne situation ekstra opmærksom, hvis du er sammen med ældre eller svage - også selvom du er rask. Det vil være klogt.
- Den store forskel på det her virus og på SARS er, at den er meget mere smitsomt. SARS smittede først, når man var blevet syg. Til gengæld er dødeligheden langt lavere ved corona, og det er den gode nyhed.
- Derfor er det så vigtigt med Sundhedsstyrelsens fem hygiejneregler, som alle skal overholde uanset om de er smittede eller ej, syg eller ej: Håndhygiejne, afstandskrav, ingen kys og kram, nys i ærmet, tør berøringsflader af. Hvis man overholder de her generelle regler, bør man være på den sikre side - uanset om man er smittet eller ej.
Esther spørger, hvad hun skal gøre, hvis hun ikke har feber, men føler sig sløj og er i risikogruppen?
- Vær opmærksom på, om du får symptomer. Hvis det bliver værre, og du bliver utryg, så henvend dig til sundshedsvæsnet og bliv tilset af en læge.
De fem råd fra Sundhedsstyrelsen
Beskyt dig selv og andre mod coronavirus/COVID-19
Her er fem gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte:
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
- Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
- Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
- Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn
Smitte og mundbind
Flere spørgsmål går på effekten af mundbind.
- Mundbind skal bruges på få og præcise områder, hvor man bruger de rigtige mundbind. De skal ikke bæres af raske, det har stort set ingen effekt.
- Vi bruger mundbind, hvis sundhedspersonalet skal tæt på en syg. Der bruger man masker med åndedrætsværn og indbyggede filtre. Et almindeligt, primitivt mundbind holder ikke ret meget tilbage.
Kan corona fryses væk og må vinduespudseren arbejde?
E.T. Jensen spørger, om man kan lægge mad og slik i fryseren for at sikre sig mod corona?
- Virus dør ikke i en fryser. Vi fryser faktisk virus for at opbevare det. Men det dør ved opvarmning. En vask omkring 60 grader bør fjerne virus i tøj.
Der er flere spørgsmål, der går på, hvorvidt man kan gå på arbejde. For eksempel er Thomas selvstændig vinduespudser og spørger, om han kan arbejde?
- Ja, du er udenfor, og kunderne er på den anden side af glasset, så det er fint. Er man derimod fodterapeut, frisør eller har andre jobs, hvor man har tæt kundekontakt, er det en anden sag. Så må man igen overholde de generelle, hygiejniske krav. Hvis man arbejder på en bar eller lignende med kontakt med mange mennesker, så giver det mening at blive hjemme.
Skilsmissebørn og bedsteforældre?
Mange skilsmissebørn rejser frem og tilbage mellem deres familier. Er det forsvarligt?
- I et snævert perspektivt er det bedst at begrænse antallet af rejser frem og tilbage. Men familier skal også fungere, og det her er ikke overstået på en uge eller en måned. Så jeg synes, at det er helt ok. Selvfølgelig kan familier dele deres børn, sådan som de har gjort hidtil. Men igen: Overhold hygiejnereglerne og vær meget opmærksom på kontakten til ældre og svækkede. Det er der, hvor man skal tænke sig om.
Jeanette Marshall spørger, om børn er en særlig udsat gruppe?
- Nej, tværtimod. Børn klarer corona rigtigt godt - næsten for godt, for man erkender ikke, at de er smittede, og så går de hen og smitter bedsteforældrene. Derfor vil vi helst ikke have mange børn smittede, for så smitter de bedstefar og bedstemor, og de kan måske ikke tåle det.
- Så tænk over: Selv om vi skal leve vores liv, så vær opmærksom på børn og deres bedsteforældre. Der skal man tænke sig om. Det gør vi også med almindelig influenza. Derfor er det ikke nødvendigvis en god idé, at bedsteforældre passer deres børnebørn. De kan ikke vide, om børnene er smittede. Det er en vigtig pointe, at nu hvor vi bliver hjemme fra arbejde, så har forældrene mulighed for selv at passe deres børn, fremfor at bede om hjælp fra bedsteforældrene.
Varighed af epidemien
Pia Pedersen spørger: Hvor længe vil epidemien vare?
- Det er svært at sige. Men ud fra erfaringerne fra Kina har vi en idé om det. Det klinger nok af i løbet af halvanden til to månders tid. Jeg tror, at epidemien herhjemme vil toppe i løbet af april. Men igen: Vi ved det ikke. Det afhænger i høj grad af, hvilke forholdsregler vi træffer. Og hvor gode vi er til at overholde dem ude i det offentlige rum. Det er faktisk mit hovedbudskab. Det er de helt enkle hygiejneregler, som kan bære os igennem.
Gå gerne tur, men hold afstand og hold varmen
Hans Jørn Kolmos er stor tilhænger af motion og frisk luft, men har følgende råd:
- Hvis man går tur sammen, så hold afstand. Sørg for ikke at fryse og hav varme fødder, for hvis man får kolde fødder, bliver slimhinden i næsen kold, og så fungerer immunsystemet i næseslimhinden ikke optimalt. Så gå efter de gode gamle råd med tykke sokker.
Vi står sammen
Hans Jørn Kolmos har et kernebudskab:
- Vi står sammen om at løse den her opgave. Vi har en indbygget solidaritet og sammenhængskraft i det her samfund, som gør, at vi sammen løser den her opgave og passer på de ældre og svækkede.
Det er i virkeligheden ikke så svært: Hvis vi efterlever hygiejnerådene, så er vi nået meget langt. Det drejer sig om at reducere og fortynde smitten, så vi ikke bliver overvældet af for mange syge mennesker på én gang i sundhedsvæsenet, for så kan vi ikke følge med. Hvis vi følger reglerne, skal vi nok komme igennem.
Det betyder, at man i første omgang ikke skal komme på sygehuset, medmindre der er en god grund til det, fortæller regionsdirektøren i Region Syddanmark, Kurt Espersen.
- Vi har flere områder, hvor vi bliver nødt til at tænke på, at vi skal ændre rutiner. Det er blandt andet til lægekonferencer og administrative møder. Der skal vi indrette os på en ny måde, siger han til TV 2/Fyn.
Ring ikke ind
De nye tiltag betyder dog ikke, at folk, der har en tid på OUH, skal lade være med at komme, understreger regionsdirektøren.
- Vores hospitalsvæsen er stadig i gang, og vi tager os af alle de patienter, der har behov for at komme ind. Men vi lægger også op til, at vi vil aflyse ting for at undgå smittespredning og friholde vores medarbejdere til at tage sig af de mange syge med corona, der vil komme, siger han.
“Vi håber på, at vi er godt rustet, men man kan aldrig spå om fremtiden”
Er man blandt dem, der vil få aflyst eller udsat sin tid, vil man blive kontaktet, fortæller Kurt Espersen.
- Vi vil helst ikke have, at de ringer ind, for det vil bare bruge vores tid på en ikke-konstruktiv måde. Man skal tjekke sin mail, tage sin telefon og kigge i sin postkasse for at se, om der kommer besked fra sygehuset. Hvis der ikke gør det, skal man møde op.
Testfaciliteter kører på højtryk
Indtil videre er ti personer testet positive i regionen, og én ligger på intensiv på OUH.
Men udsigten til en forventet mangedobling af det tal har allerede givet sygehusene travlt. Der skal både sikres tilstrækkeligt personale og viden til de næste coronapatienter.
Analyse: Det er stilhed før stormen på OUH
Antallet af indlagte danskere i forbindelse med coronavirus er vokset markant de seneste dage.
De seneste dage er antallet af indlagte steget fra 28 søndag til 62 mandag. Ud af dem er ni indlagt i Region Syddanmark.
Det samlede antal indlagte stiger ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lige nu med "meget stor hastighed".
- Uden på nogen måde at komme med nogen dommedagsprofetier må situationen på nuværende tidspunkt betegnes som værende ganske alvorlig. Siden søndag er antallet af indlagte med coronavirus på landets sygehuse mere end fordoblet. Som sundhedsminister Magnus Heunicke også siger på dagens pressemøde, at hvis den udvikling fortsætter, så har vi et sundhedsvæsen, som har svært ved at håndtere det, siger TV 2/Fyns Allan Spangsberg, som i en årrække har fulgt det fynske sundhedssystem tæt.
Nogenlunde samme besked kom OUH med, da TV 2/Fyn talte med dem tidligere på mandagen. De håber, at den kraftigt stigende kurve med antallet af indlagte meget snart knækker.
- Lige nu er de fint med. Der er god kapacitet og god plads. Men det er vist, hvad vi må betegne som værende stilhed før stormen, siger Allan Spangsberg.
Omskoling
Odense Universitetshospital har derfor travlt med at forberede sig på et scenarie med mange og alvorligt coranasyge patienter på intensivafdelingen.
- Her er der lige nu 54 pladser, og den kapacitet skal øges hurtigst muligt. De skal også bruge nogle flere respiratorer, og derfor aflyser man nu nogle planlagte operationer for at få dem frigivet, siger Allan Spangsberg.
En lang række ikke-akutte operationer og behandlingerer vil i den kommende tid blive udskudt, og op mod et par hundrede medarbejdere skal på kort tid omskoles til nye funktioner - blandt andet på intensivafdelingerne.
- Dem, der normalt arbejder operationssygeplejersker og anæstesisygeplejersker, hvis fag ligger tættest op ad det at arbejde på intensiv, er højst sandsynligt dem, der først bliver omskolet. Men det stopper ikke der. Det kommer til at berøre en stor, stor del af personalegrupperne på OUH i løbet af de kommende par uger, siger Allan Spangsberg.
- Vi har lagt en plan med alle sygehusene i regionen. Vi begynder på Odense Hospital, fylder det op med godt og vel 25 patienter, og så begynder vi at fylde op på de andre sygehuse med coronasmittede patienter, der kræver indlæggelse. Og når de er fyldt op, så begynder vi at fylde yderligere op på OUH, siger Kurt Espersen.
Ifølge ham er der opbygget testfaciliteter i både Odense og Vejle, som kører på højtryk. Derudover bliver der kigget på diagnosticeringsmuligheder i Esbjerg og Aabenraa.
- Vi har i hvert fald forberedt os rigtig godt. Vi håber på, at vi er godt rustet, men man kan aldrig spå om fremtiden.
Korte videoer
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
kopieret!
Regeringen vil udvise udlændinge med en dom på mindst ét års fængsel.
Sådan lød det blandt andet fra Statsministeriet, da man fredag indkaldte til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Og ifølge retsreporter hos TV 2 Fyn Peter Frausing så er det et klart signal, der kommer fra regeringen.
- De sender et klart signal til kriminelle udlændinge, som vi også gang på gang har set i Odense, om, at det er ikke acceptabel adfærd, fortæller han.
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
Får konsekvenser
Ifølge Peter Frausing, der har befundet sig tæt på mange retssager, har man tydeligt kunnet mærke, at de kriminelle udlændinge, han har kendt til, har været ret overbeviste om, at de ikke kunne blive sendt ud af landet.
- Indtil nu har de måske taget det mere “laissez faire”, når de har siddet i retten, selvom de har risikeret fængselsstraf, fortæller han videre.
Spørgsmålet er så, om den opfattelse kommer til at ændre sig på baggrund af dagens pressemøde.
- De bliver jo sandsynligvis udvist nu efter en dom på mere end et års fængsel. Men det næste spørgsmål, der rejses, det er jo så, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rent faktisk, når de her klagesager sandsynligvis kommer om nogle år, kan nikke genkendende til, at det er den fortolkning, vi skal have, afrunder Peter Frausing.
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
Fredag åbnede SwopShop i hjertet af Odense med et modeshow fyldt med genbrug, upcyclet og repareret tøj.
Og der var da også helt fyldt i butikken i Kongensgade, hvor der var hyret DJ til at sætte gang i festen.
Hele weekenden kan alle gratis bytte deres brugte tøj til ”nyt” og være en del af et fællesskab, der sætter fokus på genbrug, kreativitet og et mindre CO2-aftryk.
Her foregår det
Adresse:
Kongensgade 26, 5000 Odense C
Åbningstider:
Fredag 30.1. kl. 15.00 - 19.00 (modeshow kl. 16.30)
Lørdag 31.1. kl. 10.00 - 16.00
Søndag 1.2. kl. 10.00 - 15.00
Jacob Haugaard lander kæmpe filmrolle
Entertaineren Jacob Haugaard, indtager hovedrollen i den dobbelte...
Entertaineren Jacob Haugaard, indtager hovedrollen i den dobbelte oscarvindende amerikanske instruktør Alexander Paynes første europæiske film, komediedramaet "Et sted derude", som tilmed bliver på dansk.
Antallet af ledige borgere i Odense ligger fortsat et godt stykke over landsgennemsnittet.
Nærmere betegnet var 4.335 fuldtidspersoner ledige i december, hvilket svarer til 4,0 procent af arbejdsstyrken, viser tal fra Danmark Statistik. Landsgennemsnittet lå på 2,9 procent.
- Vi kæmper videre med at få flere i job eller uddannelse. Fra i morgen midnat bliver jobcentret formelt nedlagt, og det giver os mulighed for at hjælpe de ledige mere individuelt og på en mere værdig måde. Jeg vil gerne have, at flere ledige kommer hurtigere ud af ledighedskøen fremover, siger beskæftigelses- og socialrådmand Søren Windell (K) i en pressemeddelelse.
Odense har landets sjette højeste ledighedsprocent.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her