Borgmester i Nyborg Kommune Kenneth Muhs (V) vil have en mere ensartet udligning mellem kommunerne i Danmark.

Han efterlyser et system, som giver kommunerne i provinsen de samme vilkår til at levere service til deres borgere, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede har.

- Tiden er for længst løbet fra hovedstadsudligningen. Ordningen blev skabt i en anden tid og senere udbygget, fordi København havde alvorlige økonomiske problemer. Det er jo slet ikke situationen i dag, siger Kenneth Muhs.

Hovedstad med i særlig ordning

I alt 34 hovedstadskommuner er med i en særlig ordning, som går ud på, at de indbyrdes får lov at udligne med hinanden, inden resten af landet får lov at komme til fadet. Det er med andre ord en lukket klub, som ingen andre danske kommuner får lov at komme ind i.

- Danmark er reelt opdelt i et A- og et B-hold, siger Assens borgmester, Søren Steen Andersen (V).

Han håber, at der kan findes et flertal i folketinget for en helt ny udligningsmodel, når regeringen i løbet af det tidlige forår indleder forhandlinger med Folketingets partier om en reform af udligningssystemet.

- Det er for alvor ved at gå op for mange borgere i vores del af landet, at det nuværende system har spillet fallit. Hvis Assens Kommune blev optaget som kommune nummer 35 i den særlige ordning for hovedstadskommunerne, ville det ifølge tal fra Balance Danmark automatisk udløse 126 millioner kroner ekstra om året til os, siger Søren Steen Andersen.

Provinsen kræver nyt system

Balance Danmark består af en række kommuner i provinsen, som kæmper for et nyt enstrenget udligningssystem mellem kommunerne i Danmark. Kommunerne mener, at det første skridt på vejen til et nogenlunde ens serviceniveau er at afskaffe hovedstadsudligningen.

For at synliggøre fordelene ved at være med i den særlige ordning for de 34 hovedstadskommuner har Balance Danmark regnet på, hvad det egentlig betyder at være medlem af "klubben".

Hvis Odense Kommune i 2019 havde været med i ordningen, ville det have medført et ekstra tilskud på 375 millioner kroner til kommunekassen. For Nyborg Kommune havde det udløst 86 millioner kroner ekstra, og for Nordfyns Kommune 85 millioner kroner ekstra.

- Der skal selvfølgelig være plads til nogle indbyrdes forskelle på skat og service i de enkelte kommuner. Men jeg har svært ved at se det rimelige i, at vi i Nordfyns Kommune skal betale et procentpoint mere i skat for at få en service, som svarer til landsgennemsnittet, siger Morten Andersen (V), der er borgmester i Nordfyns Kommune.

Hvis Svendborg Kommune blev inviteret ind i den særlige ordning, ville kommunen være i stand til at udbygge velfærden med 142 millioner kroner eller sætte skatten ned med 1,6 procentpoint.

- Jeg er helt enig i, at det viser, hvor skæv hovedstadsudligningen er i forhold til dem, der står udenfor. Desværre tror jeg ikke, at det er realistisk at få ordningen afskaffet, men så må vi i det mindste kræve, at alle de andre skævheder i udligningssystemet bliver rettet op, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S).

Handler om mange penge

Også i Faaborg-Midtfyn Kommune ville kunne få glæde af flere penge, hvis tingene så anderledes ud.

- Hvis vi fik lov at komme med i den samme ordning som hovedstadskommunerne, ville der i Faaborg-Midtfyn være 146 millioner kroner ekstra at gøre godt med. Det er rigtig mange penge, siger Hans Stavnsager (S), der er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Pengene burde ifølge borgmesteren bruges på ældre, folkeskoler og daginstitutioner.

- Det ville svare til omkring fem procent af vores budget, vi ville få ekstra hvert år. Det ville have en markant betydning. Det ville betyde, at vi kunne få et serviceniveau, der godt nok ikke ville komme op på hovedstadsniveau, men det ville nærme sig noget mere, end det gør i dag, siger borgmesteren.

Den økonomiske ulighed mellem kommunerne vokser og vokser, og det skyldes det nuværende udligningssystem. Det mener borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S).

Han oplever, at andre kommune kan tilbyde deres borgere et bedre serviceniveau end i Svendborg.

- Det, der gør det særligt svært at være i, er, at de samtidig har en skatteprocent, der er markant lavere end min. Det er for længst knækket over i et A og et B-hold. Det tror jeg, de fleste vil anerkende, siger han.

Som eksempel peger han på en opgørelse fra februar 2018, da den tidligere regering havde planer om at lave en udligningsreform.

- Der viste den, at Svendborg Kommune havde et strukturelt underskud på 30 og 54 millioner kroner. Så det er i den omegn for den del, der handler om Svendborg Kommune. Vi mangler reelt mellem 30 og 50 millioner, siger Bo Hansen.

Stor forskel på pris og service

Ifølge Bo Hansen, er der kommuner hvis største spekulation består i, hvad de skal stille op med deres penge. På den anden side står andre som Svendborg Kommune "med den ene endeløse besparelse efter den anden".

- Det, der gør det særligt svært at være i, er, at de samtidig har en skatteprocent, der er markant lavere end min, siger han.

Den økonomiske udligning mellem kommunerne nu gør, at pris og service mange steder ikke hænger sammen, mener borgmesteren:

- Der er Langeland et godt eksempel, for de har Danmarks højeste skatteniveau, men vi ved alle sammen godt, at de ikke har Danmarks højeste serviceniveau. Det er et meget karikeret eksempel på, at det er helt skævt.

Han ønsker sig en reform af systemet, som gør, at alle har ens forudsætninger, så kommunalbestyrelser alt efter politisk ståsted kan skrue op eller ned for skatten og dermed serviceniveauet.

- Det er at give nogle ens forudsætninger. Ellers skal man bare beslutte, at i Danmark er der nogle himmelvide forskelle, alt efter hvor man bor. Det har jeg bare ikke hørt nogen ønske sig. Derfor er man nødt til at give alle ens forudsætninger.

Langeland Kommune skal i år aflevere fem millioner kroner til hovedstadskommunerne Gentofte og Frederiksberg, som får del i en særlig pulje penge, som er beregnet til kommuner med affolkning.

- Det er fuldstændig skævt, at vi skal aflevere penge til de rige kommuner, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).

Bliv klogere på udligningsreformen - klik på linket herunder:

Borgmesteren håber, at politikerne på Christiansborg vil have eksemplet med i baghovedet, når de i løbet af de kommende uger og måneder skal forhandle en reform af udligningssystemet, så det kommer til at leve op til intentionerne om, der skal være et nogenlunde ens serviceniveau uanset, hvor man bor i Danmark.

Omvendt Robin Hood-politik

Når Gentofte og Frederiksberg skal have penge fra de fattige kommuner, er det, fordi de to hovedstadskommuner har været i stand til at fremvise et fald i befolkningstallet.

Faldet er sket ved, at hovedstadskommunerne har ryddet op i deres cpr-registre og slettet borgere, som er flyttet bort. Det drejer sig især om fillippinske og amerikanske statsborgere, der selv om de rejste hjem for flere år siden, stadig har stået registreret i folkeregisteret.

På den måde kommer Gentofte og Frederiksberg til at modtage henholdsvis 68 millioner og 117 millioner kroner fra puljen, mens en række udkantskommuner tilsvarende mister omkring 270 millioner kroner.

Det viser beregninger foretaget af NB-Økonomi, som er Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik

Spekulation i udligning

Det er kommunerne selv som styrer CPR-registrene, og det har ført til spekulationer om, at de to kommuner bevidst spekulerer i at lede efter de fejlregistreringer, som det ud fra en udligningsmæssig betragtning er mest profitabelt at miste.

Gentoftes borgmester Hans Toft (K) kalder det en grov og uhørt insinuation.

- Gentofte kommune manipulerer ikke statistikker. Tværtimod udfører vi i modsætning til en hel del andre kommuner løbende den lovpligtige oprydning i CPR. Og det uanset, om de er til gunst eller ugunst for kommunens økonomi.

Borgmesteren tilføjer, at han ikke kan se noget forkert i, at kommunen modtager tilskud for faldende befolkningstal.

- Denne særlige pulje er et lillebitte element i et stort og komplekst udligningssystem, og faldet i befolkningstallet har negative konsekvenser for Gentofte på nogle parametre og positive på andre. Faktum er, at Gentofte kommunes udligningsbidrag til andre kommuner stiger stødt fra år til år og er fordoblet siden 2007, siger Hans Toft til TV 2/Fyn.

Reglerne er fulgt

Borgmesteren på Langeland anerkender da også, at både Gentofte og Frederiksberg har handlet i overenstemmelse med reglerne.

- De her kommuner har på papiret et faldende befolkningstal, blandt andet fordi Gentofte i en årrække har glemt at slette au pair pigerne i CPR-registeret, efter de er flyttet hjem. Så kommer de i tanke om, at der skal ryddes op, og så går de fire år tilbage og sletter så mange personer, at de i 2020 kan få del i puljen, som var tiltænkt vanskeligt stillede kommuner. Det synes jeg er urimeligt, siger Tonni Hansen (SF).

Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen forventer, at 2020 bliver sidste gang, at Gentofte og Frederiksberg får del i puljen.

- Jeg har allerede rejst spørgsmålet overfor social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S), og hun fastslår i et skriftligt svar, at der ikke bliver ændret ved de tilskud, som uddeles for i år. Men jeg har også fået hendes ord for, det ikke er hensigtsmæssigt, at et udligningskriterium kan give anledning til så store udsving, siger Anni Matthiesen og fortsætter:

- Jeg forstår ministerens svar på den måde, at det ikke er retfærdigt, at  man i hovedstaden skal have del i den pulje, som var tiltænkt kommuner i yderkanterne med affolkning. Jeg gå derfor ud fra, at det her er en af de skævheder, som regeringen vil rette op i forbindelse med den kommende udligningsreform.

Det ventes, at forhandlingerne om en ny udligningsreform går i gang i løbet af nogle uger, og at der kan landes en endelig aftale inden sommer.

Det kan være svært at forstår komplekse politiske reformer, og udligningsreformen er en af dem, det er svært at finde hoved og hale i. TV 2/Fyns Christiansborgredaktør, Katrine Fuglsang, forklarer her, hvad det er, hvorfor den er så vigtig og hvorfor den er så pokkers svær at finde rundt i.

Hvorfor er udligningsreformen vigtig?

- Det her er vigtige penge, som borgerne ude i de fattige kommuner kan mærke mangler. Udligning handler simpelthen om, hvor tit de ældre får gjort rent, hvor god dagplejen er, og hvor mange penge der er til folkeskolen.

- I dag fordeles cirka 18 milliarder kroner hvert år mellem kommunerne i den kommunale udligning, og et skøn er, at en tredjedel ender i de - så at sige - forkerte kommunekasser med det nuværende system.

- Så selvom ordet "udligningsreform" ikke er særligt sexet, så skal man ikke lade sig snyde. Hvis man som helt almindelig borger det her forår skal fordele sin opmærksomhed mellem flere forskellige politiske emner, er udligningsreformen sandsynligvis dét, der kommer til at have allerstørst indflydelse i ens hverdag - hvis det vel at mærke lykkes politikerne på Christiansborg at få landet reformen.

Hvorfor er det svært?

- Det er svært, fordi ingen er tilfredse i dag. Og uanset, hvordan en reform bliver sammensat, så bliver meget få kommuner tilfredse trods alle anstrengelserne.

- I dag mener de rige kommuner, at de afleverer for mange penge, og de fattige kommuner mener, de modtager for få. En rundspørge fra 2019 viser, at syv ud af ti borgmestre forventer, at de får flere penge med den nye udligningsreform, og det siger sig selv, at det kommer jo helt matematisk ikke til at ske, medmindre den sidste tredjedel får en kæmperegning.

- Og så er der hele sammensætningen af en ny udligningsreform. Det her er allerede gået galt én gang, hvor den tidligere regering forsøgte sig med en udligningsreform i 2018, men måtte give op, da man simpelthen ikke kunne blive enige.

- Nu er det så en socialdemokratisk regering, der skal forsøge sig. Det gør nærmest kun problemerne endnu større, for i landets fire største byer er borgmesteren socialdemokrat, og dermed kan Mette Frederiksen let havne i en sprængfarlig position mellem partiets mest magtfulde borgmestre og de udkantskommuner, hun gik til valg på at ville hjælpe.

- Det er også derfor, det er vigtigt, at de to store borgmesterpartier, altså både Venstre og Socialdemokratiet, kan se sig selv i aftalen. Det vil være uholdbart og åbne en alt for stor flanke, hvis regeringen blot laver en reform med støttepartierne.

- Den tidligere VLAK-regerings forsøg på en reform faldt da også netop på, at man ikke kunne enes med Socialdemokratiet.

Hvor vigtig er timingen?

- Hvis det her lykkes, så vil det være det største, der er sket for kommunerne siden kommunesammenlægningen i 2007.

- Regeringen kommer i næste måned med et udspil til, hvordan en udligningsreform kan se ud, og når forventningen som nævnt er, at der bliver ballade uanset hvad … ja, så kan man i det mindste time, hvornår dén ballade rammer.

- Det er afgørende at være i god afstand af kommunalvalget, som vi jo bekendt skal til næste år. Men det bliver sprængfarligt, og det er også derfor, mit budskab til fynboerne er: Sørg for at interessere jer for det her, for det handler om jeres hverdag, dér hvor I bor – også selvom det hedder noget så ucharmerende som udligningsreform.