kl.
Fyn
Arkiv / Alexander Aagaard
Arkiv / Alexander Aagaard

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En kirurg med en kronisk hudlidelse er muligvis skyld i, at der har været et øget antal infektioner under hofteoperationer foretaget i både Odense og Svendborg.

44 patienter med kunstigt hofteled har fået en infektion under deres hofteoperationer foretaget på Ortopædkirurgisk Afdeling O på Odense Universitetshospital, OUH. Det oplyser sygehuset i en pressemeddelelse.

Gå tilbage Del
kl.

OUH: Telefonnedbrud var ’voldsomt usikkerhedsskabende’ – men ingen patienter var i livsfare

Thomas Greve
Thomas Greve

Nedbruddet på TDC’s telefonnet fik ingen alvorlige konsekvenser for patienter på OUH. Men personalet er frustrerede over de gentagne problemer.


Telefonnedbruddet på OUH i august havde ingen alvorlig betydning for patienters behandling på sygehuset. Dog fik flere patienter udsat deres behandlinger, fordi der ikke kunne ringes efter hjælp fra sygehusets øvrige afdelinger. Samtidig kalder OUH situationen for ’voldsomt usikkerhedsskabende’.

Det viser en aktindsigt i de kliniske konsekvenser af telefoniproblemerne på OUH og Svendborg Sygehus i weekenden 23.-25. august.

Et større nedbrud ramte TDC's telefonnet og gav i perioden store problemer i Region Syddanmark, hvor patienter som følge af nedbruddet ikke kunne komme i kontakt med hverken sygehuse eller lægevagten. Samtidig kunne personalet på OUH heller ikke kommunikere internt på grund af nedbruddet.

I redegørelsen fra OUH fremgår det, at sygehusets administration ikke er vidende om, at nedbruddet skulle have haft betydelige konsekvenser for patienternes behandling på sygehuset, heller ikke selv om disse måtte udskydes.

”Der er ikke på nuværende tidspunkt meldinger om, at disse udsættelser i sidste ende i den konkrete situation har haft alvorlige konsekvenser for behandlinger,” skriver OUH i redegørelsen.

Skabte usikkerhed

OUH beskriver i redegørelsen også, at nedbruddet skabte stor usikkerhed for personalet – især fordi det er sket flere gange inden for relativt kort tid, at det ikke har været muligt at benytte telefonnettet.

”Det er voldsomt usikkerhedsskabende på et stort sygehus, hvor mange højtspecialiserede medarbejdere løbende konsulterer på tværs af afsnit og afdelinger, at det primære kommunikationsmiddel kan være ustabilt/brudt ned, og at dette nu er sket flere gange med kort mellemrum. OUH oplever stor frustration blandt personalet over disse gentagende nedbrud, fordi de selvsagt i sidste ende forringer behandlings- og patientsikkerheden på sygehuset,” står der i redegørelsen.

Notatet nævner en enkelt hændelse, hvor kun resolut handling fra personalet gjorde, at situationen ikke endte kritisk for en patient, der skulle overflyttes fra psykiatrisk akutmodtagelse til den fælles akutmodtagelse.

Ifølge redegørelsen måtte personalet som konsekvens af telenedbruddet løbe frem og tilbage mellem afdelingerne for at skabe kontakt, så patienten kunne få hurtig behandling.

”Resultatet kunne have endt patientkritisk, hvis personalet ikke havde handlet, som de gjorde”, skriver OUH.

Ingen visitation

Udover udsatte behandlinger og problematisk intern kommunikation var en af de større konsekvenser af nedbruddet ifølge notatet fra OUH, at patienter ikke som normalt kunne visiteres, altså indkaldes, informeres og behandles rettidigt og i prioriteret rækkefølge, som normalt via telefonen.

I stedet måtte patienterne møde uvisiterede op i den Fælles Akutmodtagelse på OUH. Det gav en belastning og længere ventetider for de fremmødte patienter.

Ifølge vagtchefen hos lægevagten var de helt eller delvist påvirket at nedbruddet i fire en halv time, hvorefter der i de følgende timer var ustabilitet på telefonnettet.

I redegørelsen skriver lægevagtchefen, at de normalt har 170-250 samtaler i timen med patienter. Heller ikke han har fået information om, at patienter skulle have lidt helbredsmæssig skade under nedbruddet.

Det øgede antal infektioner kan muligvis føres tilbage til operationer foretaget af en kirurg med en kronisk hudlidelse. Kirurgen er efterfølgende stoppet med at udføre hofteoperationer eller andre indgreb og varetager nu andet arbejde, hvor der ikke er infektionsrisiko.

- Vi kan ikke endegyldigt sige, at lægens hudlidelse er skyld i infektionerne, men der er en risiko, og den risiko kan vi ikke sidde overhørig. Derfor har vi taget beslutningen om at flytte kirurgen til andre opgaver, siger ledende overlæge på afdeling O Lonnie Froberg i en pressemeddelelse.

“Kirurgen er en af vores dygtigste og mest erfarne kirurger. Det betyder, at han har opereret de mest syge patienter ”

— Lonnie Froberg, ledende overlæge

Flere patienter lever ikke længere

Det har ikke været åbenlyst, at der var et øget antal patienter, der havde fået en infektion på afdeling O. Det er først, da man sammenholder genindlæggelser med andre data, at der viser sig, at der er øget forekomst af infektioner, der kan have relation til den pågældende læge på afdeling O.

- Kirurgen er en af vores dygtigste og mest erfarne kirurger. Det betyder, at han har opereret de mest syge patienter med de mest komplicerede indgreb, som også i forvejen har den højeste infektionsrisiko, siger Lonnie Froberg.

Infektionerne har medført genindlæggelse og i en række tilfælde yderligere operation. De har vist sig på forskellige tidspunkter i forløbene, og operationerne er foretaget mellem januar 2016 og juli 2019 i både Odense og Svendborg.

Seks patienter lever ikke længere. Ifølge OUH kan infektionen, som de fik på hospitalet, have haft en betydning. De fleste af de 44 patienter har efterfølgende fået en ny hofte.

OUH-direktør beklager

Lægelig direktør på OUH Kim Brixen beklager over for de patienter, der har været udsat for infektionerne.

- 44 patienter med en infektion er 44 for mange, og jeg skal være den første til at beklage over for de patienter, der har været udsat for dette. Vi er i en proces, hvor vi hele tiden arbejder på at forbedre patientsikkerheden og tager læring af alle de hændelser, der sker. Jeg hæfter mig ved, at det netop er vores nye daglige overvågningssystem, der gjorde, at vi opdagede udsvinget i antallet af infektioner, siger Kim Brixen.

“Jeg skal være den første til at beklage over for de patienter, der har været udsat for dette”

— Kim Brixen, lægelig direktør

De 44 patienter, der har haft en infektion, som kan have haft betydning for deres sygdomsforløb, er blevet kontaktet af en læge. De har også per brev fået vejledning i, hvordan de kan klage og søge erstatning.

OUH har orienteret Patienterstatningen og Styrelsen for Patientsikkerhed om sagen.

For
Tophistorie
Anton Kranf

Fyns Politi er lige nu massivt til stede på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg, hvor flere mænd i DNA-dragter er blevet ført væk.


Det skriver Fyens Stiftstidende, og Nina Jensen, der er bosat på Slotsgade, som ligger tæt på parkeringspladsen, bekræfter hændelsen over for TV 2 Fyn.


- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Der er fire mænd, der er blevet ført væk i DNA-dragter, siger Nina Jensen og tilføjer, at der foruden Fyns Politi er en ambulance til stede.


- Politiet kører til og fra stedet. Der er desuden tilkaldt en hundepatrulje, lyder det videre.


Bil taget med

Ifølge Fyens Stiftstidende er der mindst otte betjente til stede på parkeringspladsen, som Fyns Politi har spærret af med afspærringstape.

Mediet fortæller, at politiet har givet “en mand” en DNA-dragt på.

Klokken 17.44 fortæller TV 2 Fyns reporter fra stedet, at Fyns Politi har fjernet afspærringen og forladt parkeringspladsen.

- En kranbil fra Falck har desuden har taget en sort Ford med, siger TV 2 Fyns reporter, der har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønsker at udtale sig.

Artiklen fortsætter under billedet …

Privatfoto
Privatfoto

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt, men i en pressemeddelelse skriver det, at:

- Fyns Politi kan bekræfte, at vi har været tilstede i Nyborg i eftermiddagstimerne 30. januar 2026 i forbindelse med en politiforretning. Mere info følger snarest fra anden politikreds.

TV 2 Fyn følger sagen

For
Tophistorie
Fyn
Anton Kranf

Regeringen vil udvise udlændinge med en dom på mindst ét års fængsel.


Sådan lød det blandt andet fra Statsministeriet, da man fredag indkaldte til pressemøde om kriminelle udlændinge.


Og ifølge retsreporter hos TV 2 Fyn Peter Frausing så er det et klart signal, der kommer fra regeringen.


- De sender et klart signal til kriminelle udlændinge, som vi også gang på gang har set i Odense, om, at det er ikke acceptabel adfærd, fortæller han.


Gå tilbage Del
I dag kl.
Fyn

Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel

TV 2

Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.


Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.


Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.


Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.


Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.


Får konsekvenser

Ifølge Peter Frausing, der har befundet sig tæt på mange retssager, har man tydeligt kunnet mærke, at de kriminelle udlændinge, han har kendt til, har været ret overbeviste om, at de ikke kunne blive sendt ud af landet.

- Indtil nu har de måske taget det mere “laissez faire”, når de har siddet i retten, selvom de har risikeret fængselsstraf, fortæller han videre.

Spørgsmålet er så, om den opfattelse kommer til at ændre sig på baggrund af dagens pressemøde.

- De bliver jo sandsynligvis udvist nu efter en dom på mere end et års fængsel. Men det næste spørgsmål, der rejses, det er jo så, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rent faktisk, når de her klagesager sandsynligvis kommer om nogle år, kan nikke genkendende til, at det er den fortolkning, vi skal have, afrunder Peter Frausing.

For
Tophistorie
Ida Alstrup

Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.


Det første offer: Biskorup Haveforening.


Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.


Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).


- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.


Hjælp fra folketinget

Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.

Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 11. jul. 2025 kl. 11:42

Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Arkiv TV 2 Fyn

I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.


Ikke længere i hvert fald.


Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.


Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.


TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.


Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Juli 2025

1

Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.

Februar 2025

2

Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.

Juli 2024

3

To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.

December 2023

4

En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.

August 2021

5

I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.

August 2021

6

Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.

Juli 2021

7

I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.

Maj 2018

8

Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.

August 2017

9

Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.

Maj 2017

10

I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.

November 2016

11

I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.

Oktober 2016

12

En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.

Januar 2016

13

Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.

Borgmester har ad flere omgange lovet handling

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer. 

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.

Sådan er det ikke gået. 

I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.

Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.

For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.

- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.

Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.

- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.

By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

Torsdag aften væltede to unge mænd på et el-løbehjul en kvindelig cyklist, der var på vej hjem, og stjal hendes taske.

Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.

Episoden fandt sted på Munkemaen i Odense N klokken 18.15, hvor kvinden blev væltet omkuld og skubbet ind i en busk.

Herpå stjal de to unge mænd tasken, der var placeret i cykelkurven, og flygtede fra stedet.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi om hændelsen. Det har ikke været muligt.

For
Odense Boldklub
Odense Boldklub

Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.

OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.

- Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.

Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.

Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.

Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.

Gå tilbage Del
I dag kl.

OB henter ungdomslandsholdsspiller

Odense Boldklub
Odense Boldklub

Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.

Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.

- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.

Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.


Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.


Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.


- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.


Kamp om pladserne

- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.

Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.

Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.

Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.

Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.

Træner ikke fløjposition

Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.

- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.

Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.

- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.

Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.

Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.

- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.

- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.

I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her