Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med genåbingens fase 3 blev der mandag atter adgang til vægtstængerne i fitnesscentrene. Charlie Hansen har tabt ti kilo muskler under nedlukningen.
Der var en sund blanding af glæde og afspritning, da Charlie Hansen og Martin Salling, som nogen af de første endelig blev lukket ind til håndvægtene i Go2fitness i Odense Banegård Center.
Sprrrrfttt, sprrrrfttt sagde sprøjterne med det desinficerende sprit, mens Charlie og Martin måtte konstatere, at håndvægtene var blevet tungere end før nedlukningen i marts.
Tilbage i fitness: Fynsk center har slået dørene op
Mandag må fitnesscentre igen åbne, og selvom flere har meldt ud, at de ikke er klar til en genåbning mandag, så åbnede Go2fitness dørene klokken 12.
Hjemmetræning på stuegulvet eller ude i haven ser ud til snart at være overstået. Som en del af genåbningens 3. fase har indendørs idræts- og foreningsliv nemlig lov at åbne igen.
“Vi lukker kun 100 personer ind ad gangen i Odense, hvor vi normalt har plads til omkring 300 personer ad gangen”
Det betyder blandt andet, at træningsglade fynboer mandag kan vende tilbage til fitnesscenteret alt efter, hvor de er medlemmer.
I Go2fitness i Odense tog man imod de første træningshungrende medlemmer klokken 12.
- Vi har været klar længe til at åbne, og nu da vi har muligheden, så vil vi gerne imødekomme vores kunder, som i høj grad har savnet muligheden for at træne hos os, siger ejer af Go2fitness Jens Gottschalck.
Skal træne med handsker
Turen i Go2fitness er imidlertid noget anderledes, end den var, før Danmark lukkede ned.
Allerede inden Kulturministeriet søndag udsendte retningslinjer for genåbningen af indendørs idræts- og foreningsliv, meldte Go2fitness ud på deres facebookside, at de var klar til at genåbne mandag, dog med en del nye restriktioner.
For det første har fitnesscenteret på banegården valgt at lukke både omklædning, baderum og skabe. Derfor skal medlemmerne sørge for at være omklædte hjemmefra. Desuden opfordres medlemmerne til at medbringe handsker, som de kan træne med.
Jens Gottschalck fortæller desuden, at hvert andet løbebånd er blevet fjernet, at der er sat ekstra sprit op, og at medlemmerne opfordres til også at medbringe deres egen sprit.
- Vi har foretaget en lang række sikkerhedsforanstaltninger. For eksempel lukker vi kun 100 personer ind ad gangen i Odense, hvor vi normalt har plads til omkring 300 personer ad gangen, siger Jens Gottschalck.
Glæder sig til at blive kaptajn på eget skib
Også Claus Sloth, et center for personlig træning i Odense, har arbejdet benhårdt på at blive klar til igen at måtte lukke medlemmer tilbage til træningscenteret.
Allerede inden regeringen og Folketingets øvrige partier besluttede at inkludere indendørs idræts- og foreningsliv i den 3. fase af genåbningen, havde Claus Sloth inddelt centeret i zoner, rykket rundt på udstyret og opsat mere sprit.
Ligesom i Go2fitness er også omklædningsrummene lukket hos Claus Sloth.
Med de nye retningslinjer håber centeret at blive klar til at genåbne tirsdag eller onsdag, og så tager de kontakt til alle de medlemmer, hvis forløb blev afbrudt, allerede mandag.
- Claus Sloth glæder sig til at komme af med regeringens forbud og blive kaptajn på eget skib igen. Det at få spændetrøje på er ikke en entreprenørs livret, skriver fitnesscenteret i en pressemeddelelse.
Landets største kæde åbner ikke
Det er dog langt fra alle fitnesscentre, der er klar til at åbne igen mandag.
Landets største fitnesskæde, Fitness World, oplyste søndag i en pressemeddelelse, at de ikke ville være klar til at genåbne mandag.
- Vi er meget begejstrede for nyheden om, at vi kan få lov til at åbne vores centre igen, men afventer de endelige retningslinjer, siger direktør i Fitness World Lars Frødstrup i meddelelsen.
De endelige retningslinjer kom senere søndag.
Særlige retningslinjer for fitnesscentre
Kulturministeriet udsendte søndag retningslinjer for genåbningen af landets indendørs idræts- og foreningsliv. Ud over en række generelle retningslinjer er der i det udsendte dokument et særskilt afsnit, som fitnesscentre skal rette sig efter. De er som følger:
- Antallet af aktive i fitnesslokalerne begrænses, så de generelle regler om afstand kan overholdes. Der må maksimalt være én udøver pr. 4 kvadratmeter.
- Begrænsningen og reguleringen af antallet i fitnesslokalerne skal ske ved både indgang til lokalerne og i de enkelte lokaler.
- Der skal være afstandsmærkninger på gulve de steder, hvor det er hensigtsmæsigt.
- Der sikres en meters afstand mellem borde og stole i caféområder
- Svedabsorberende udstyr som yoga- og træningsmåtter, sandsække, boksehandsker med videre bør ikke være tilgængeligt. Brugerne opfordres til at medbringe eget udstyr.
- Der foretages ekstra udluftning og rengøring som en del af den daglige drift med hyppigt desinficering af berøringsflader som dørhåndtag, kortlæsere, vandhaner og træningsudstyr og -maskiner.
- Redskaber og maskiners kontaktflader desinficeres mellem hver benyttelse.
Kilde: Kulturministeriet.
- Dejligt at være i gang igen, men jeg kan ikke have ret meget vægt på mere, konstaterede Martin, da han skulle fodre stangen med vægte.
Der blev bandet, pustet og prustet, men det blev gjort med smil et på læben.
- Det er helt fantastisk at være i gang igen. Det har været et helvede ikke at kunne træne i næsten tre måneder, sagde Charlie Hansen.
- Det har ikke været særligt sjovt. Ikke når man er træningsafhængig.
Tid til kæresten og datteren
Charlie arbejder som vagt og træner normalt fem-seks gange om ugen.
- Jeg har i stedet prioriteret mit arbejde og min datter. Og min kæreste.
Men nu kan Charlie med regeringens velsignelse igen kaste jern i banegårdscentret. Og det er han helt tryg ved:
- Jeg tror, de har taget deres forholdsregler. Vi har fået at vide, at vi skal spritte alt af. Så ja, jeg er tryg.
Skal indhente ti kilo
For Charlie er genåbningen også op ad bakke. Han har nemlig tabt ti kilo fra nedlukning til genåbning - og det er vel at mærke ti kilo muskelmasse.
- Nu er det op på hesten igen og de næste tre måneder give den fuld gas. Så er jeg tilbage i form igen. Det er planen, siger han.
Nyt forslag mod rygning: Stadig håb om forbud på boldarealer
Rådmand Susanne Crawley (RV) vil gøre Odenses boldbaner og idrætsanlæg helt røgfri. Hos Kræftens Bekæmpelse vil man se retningslinjerne an.
Det skal være helt slut med at ryge på Odenses boldbaner og idrætsanlæg. Sådan lød et forslag fra den radikale rådmand Susanne Crawley, der i januar blev stemt ned.
Men nu er borgmesterforvaltningen i Odense Kommune klar med en ny og modereret udgave.
Her er der i stedet for et forbud tale om en henstilling til, at der ikke bliver røget på boldarealerne i Odense Kommune. Derudover anbefales det, at der ikke bliver solgt tobak i cafeteriaer eller kiosker.
Og det ser de positivt på hos Kræftens Bekæmpelse.
- Det er superflot og det første skridt i den rigtige retning - men det gør ikke det hele. Hvis man fortsætter i det tempo, tror jeg ikke, kommunen bliver røgfri, siger formanden for lokalafdelingen i Odense, Jesper Rotvig Jensen.
Forslagene er kommet som led i byrådets vision om et røgfrit Odense i 2030. Og derfor undrede det også formanden, da forbuddet blev nedstemt.
- Skal man nå målet, kræver det meget og mange initiativer, og så er det overraskende, at de ikke går all in.
Venter på ny mulighed
Selvom der nu er kommet et nyt forslag på banen, har Susanne Crawley da heller ikke opgivet håbet om at lovgive mod rygning på boldarealerne, fortæller hun.
- Jeg vil gerne have, at der er et totalt rygeforbud, fordi voksne er rollemodeller for børn. Så når voksne står og ryger for eksempel i fodboldklubben - også selvom det er afmærkede rygeområder - er de rollemodeller for børn og sender et signal om, at det er okay at ryge, siger Susanne Crawley.
Derfor vil hun så snart det er muligt stille forslaget om et forbud igen, lyder det.
Det nye forslag indeholder følgende hovedpunkter:
- Der henstilles til, at der ikke ryges på boldbanearealerne i Odense Kommune.
- Der sendes kampagnemateriale mod rygning til alle boldklubber, så der kan hænges plakater op - både udenfor og indenfor.
- Det anbefales, at der ikke er salg af tobak i cafeteriaer eller kiosker, der ligger i forbindelse med idrætsfaciliteten (gælder både cigaretter og anden tobak - herunder e-cigaretter og snus).
- Det anbefales, at rygning udenfor klubhuset begrænses og afgrænses, så der ikke ryges lige uden for dørene.
- Boldklubberne udarbejder en ryge-/tobakspolitik. Det er vigtigt, at foreningens bestyrelse og ledelse er bevidste om, hvorfor de vælger at indføre (nye) rygeregler. Erfaringer viser, at det gør det nemmere at acceptere forandringen, hvis begrundelsen er tydelig.
Det er børnene, vi skal fokusere på
Hos Kræftens Bekæmpelse i Odense vil man dog gerne se effekten af retningslinjerne an.
- Det gode ved tiltaget er, at man taler til folks samvittighed. Men hvis det ingen gennemslagskraft har, håber jeg, at byrådet vil tage det til efterretning og overveje, om der skal lovgivning til for at nå i mål, siger formanden.
Hver dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge, og derfor er det vigtigt at sætte ind steder, hvor der færdes mange børn, fortæller Jesper Rotvig Jensen.
- Det er meget afgørende, for hvis du ser på den voksne del af beflokningen, starter der ikke så mange nye. Vil man, at vi ikke ryger i fremtiden, så er det børnene, vi skal fokusere på. Og det gør man netop med røgfri miljøer, siger han.
"Langt over målet"
Da forslaget om forbuddet var til afstemning i januar stemte Brian Dybro (SF) sammen med Susanne Crawley for. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmændene Jane Jegind (V) og Søren Windell (K) var imod.
Udover den manglende politiske opbakning mødte forslaget også modvilje fra Samvirkende Idrætsklubber i Odense (SIKO).
Har kaldte formanden, Henrik Schmidt, det ”langt over målet”.
- Vi er enige i, at vi skal hen og påvirke både børn og unge mennesker til ikke at komme i gang med at ryge, men det mener vi ligger i opdragelsen hjemmefra, sagde han i januar.
Det nye forslag har været i høring hos SIKO og DBU Fyn, der ikke har haft nogen bemærkninger.
Genåbningens 3. fase blev en realitet i weekenden. Her gav regeringen ikke kun grønt lys til at træningscentre kunne genåbne mandag, men også at spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller og indendørs idræts- og foreningsliv, som ikke allerede er omfattet af genåbningen, atter kunne slå dørene op.
Desuden blev forbuddet mod forsamlinger hævet fra 10 til 50.
Korte videoer
Mandag morgen kan blive en våd omgang med intense byger lokalt.
Regnen aftager lidt i løbet af dagen, og i alt kan fynboerne regne med at få mellem 2 og 7 millimeter nedbør.
Temperaturen topper omkring 6 grader i eftermiddagstimerne, og der fra går det på mange måder fremad.
For de forårglade er der noget at se frem til i denne uge, hvor prognoser viser muligheder for, at temperaturen kan snige sig op over 10 grader.
Det er ikke kun FCK's sene udligning, der fylder i debatten blandt OB-fans efter lørdagens opgør.
I en Facebook-gruppe for fans går én undren nemlig igen.
Flere af dem beskriver, hvordan vagterne ved stadions indgang lørdag nægtede de lokale fans adgang, hvis ikke de ville tage bestemte trøjer og merch af.
- Min søn havde en Manchester United-trøje på under jakken og måtte gå over i bilen og skifte. Vi havde ikke en anden trøje med, så måtte rende i Føtex og købe en ny. Har aldrig prøvet noget lignende, lyder en af kommentarerne, som TV 2 Fyn har fået lov at bringe.
I de fleste tilfælde er lokale fans blevet nægtet adgang, hvis de har båret tøj med internationale klubbers logoer, men i enkelte tilfælde virker også danske landsholdstrøjer til at have voldt problemer.
Nu har en skuffet fan valgt at søge om erstatning.
- Er det sådan, en OB-makker er?
En fan, som ønsker at være anonym, har givet TV 2 Fyn lov til at citere fra en mail, han har sendt til klubben.
I den forklarer han sin egen oplevelse med vagterne lørdag.
Han bar et St. Pauli halstørklæde, som han blev bedt tage af.
- Jeg kan selvfølgelig godt se problematikken, i det at FCK's fans og HSV's fans har et godt forhold, og et St. Pauli-halstørklæde så godt kan skabe unødige provokationer hos individer blandt FCK’s fans. Derfor var jeg egentlig også villig til at tage det af. Kontrollørerne kunne på ingen måde opbevare det.
Men han var - ligesom mange andre - kommet til stadion med letbanen. Derfor kunne han ikke bare lægge den tilbage i bilen. Og sådan endte det i skraldespanden.
- Jeg har været fan af OB i måske 20 år, er familiefar til tre og er på ingen måde ude på ballade. Jeg synes virkelig, det er en skør måde at behandle ens fans på. Jeres marketing kører meget på, at vi er sammen. Er det sådan en OB-makker er?
Sådan skriver han til klubben, før han beder om at få 150 kroner for det nu udsmidte halstørklæde.
Selvom han ifølge ham selv før har båret netop dét tørklæde på Odense Stadion, oplyser klubben, at restriktionerne ikke er noget nyt.
- Som ved alle andre kampe er det ikke tilladt at bære beklædning, der sympatiserer med modstanderholdet, herunder venskabsklubber til modstanderholdet. Det gjorde sig også gældende til kampen i går, hvor vores kontrollører stoppede flere i indgangen med henholdsvis FCK- og HSV merchandise. Kampen i går kørte efter fast procedure. Vi beklager naturligvis, hvis der, af sikkerhedsmæssige årsager, er blevet begået fejl i forbindelse med indgang til stadion for enkelte personer, skriver OB’s kommunikationsansvarlige Mikkel Greiner.
Den danske film ”Mr. Nobody Against Putin”, som er støttet af FilmFyn, har søndag aften vundet en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.
Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.
Filmen har fået støtte af FilmFyn for at få fynske filmarbejdere med på postproduktionsholdet.
I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.
Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.
Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.
Midt i en ekstraordinær sparerunde på 72 millioner kroner, er Nyborg Byråd nu nødt til at søge en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner til ombygningen af kulturstedet Bastionen.
Knap en halv million af det manglende beløb kan kommunen takke sig selv for.
I forbindelse med ombygningen opdagede teknisk afdeling nemlig, at der ikke kunne gives en byggetilladelse på grund af lokalplanen. Derefter lå arbejdet stille i tre måneder, og det har kostet kommunen 432.000 kroner.
Forsinkelsen har medført ekstraudgifter til bl.a. stillads og byggepladsdrift.
- Det handler kort fortalt om, hvorvidt funktionen af en bygning ændres – og det gør den jo egentlig ikke med denne renovering. For det handler om kulturelle formål både før og efter. Men der er alligevel specifikke arealer i bygningen, der før har været registreret som bolig, og som nu konverteres til kultur. Vi har derfor lavet en mindre ændring i lokalplanen, hvorefter der kunne gives byggetilladelse. Den midlertidige pause i byggeriet skyldes altså, at man har afventet, at tillægget til lokalplanen blev udarbejdet og godkendt, fortæller teknisk direktør Søren Ravn fra Nyborg Kommune.
Regningen er dog større end det.
Til trods for at politikerne havde sat 3,2 millioner kroner af til ekstraudgifter til etableringen af Kulturloftet på Bastionen, ender den samlede regning med et overforbrug på 5,4 millioner kroner.
Heldigvis kan kommunen lappe en del af det økonomiske hul med overskud på 2,6 millioner kroner fra byggeriet af Sundhedshuset.
Men der er stadig behov for en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner, når byrådet tirsdag holder møde i Nyborg.
Ud over problemerne med byggetilladelsen, har der været prismæssige udfordringer med ældre konstruktioner, defekte damspærrer, forstærkning af spær, asbestfjernelse og brandkrav især i kælderen.
Broløkke Sportsrideklub har i flere år været lukningstruet, fordi Odense Kommune ikke har kunnet prioritere at bruge penge på at renovere den gamle gård fra 1830, som rideskolen ligger i.
Men i dag fik rideskoleeleverne så en rigtig god nyhed.
De seneste to år er det lykkedes rideklubben gennem fonde, donationer og sponsorater at samle 1,4 millioner kroner sammen.
Og nu kommer det sidste rygstød så fra Odense Kommune på 365.000 kroner.
En nyhed, der i den grad spreder glæde blandt rideskolens medlemmer.
- Jeg er glad for det, for jeg ville virkelig være ked af det, hvis skolen skulle lukke, for det betyder alt for mig, siger Caia-Lucia Søholt Buchgraitz.
Lukningstruet rideklub møder enorm støtte
Selvom Broløkke Sportsrideklub har haft kniven for struben den sidste tid, så var op mod 400 personer lørdag mødt op for at vise sin støtte til klubben estimerer rideklubben selv.
Rideklubben er kommet i krise, efter Odense Kommune meddelte, at den efter 50 år ikke længere ville stå for den udvendige vedligeholdelse og vil lukke Broløkkegården inden for ét år.
Dagens fremmøde på op mod 400 personer var dog langt over forventet. Der kom desuden mange støtteerklæringer fra de mange fremmødte, lyder det fra klubbens talsmand, der har fået fornyet håb for klubben.
- Vi håber på, at Odense Kommunen ser den opbakning og kampgejst, der er, og alle så siger "okay, så kan vi måske finde et kompromis, hvis I kan komme med noget, så vil vi også give noget", lyder det fra Gitte Elstar, der er talsmand for rideklubben.
To lottokuponer udløste hver en million kroner lørdag, og en af dem blev købt på Fyn.
Den heldige vinder har erhvervet sig kuponen med hit på Millionærchancen i Kvickly på Gerritsgade i midten af Svendborg.
Søndag morgen skrev Danske Spil, at de endnu ikke havde talt med vinderne. Så hvis man har været forbi butikken og taget chancen på en kupon, er det måske en god idé at tjekke den.
Er du spilafhængig?
StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed; i daglig tale kaldet ludomani.
Du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 eller læse mere her.
Når du kontakter StopSpillet er samtalen fortrolig mellem dig og rådgiveren. StopSpillets rådgivere er professionelle og uddannede til at rådgive og vejlede inden for ansvarligt spil og spilafhængighed. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder.
Kilde: StopSpillet
Folketingets fødevareudvalg har et nyt lovforslag på vej, der i særligt grove tilfælde tredobler straffen for dyremishandling.
Her hæves strafferammen fra to til seks års fængsel, mens almindelig mishandling som udgangspunkt fordobles.
Det oplyser det fynske folketingsmedlem og velfærdsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen.
- Vi har set eksempler, hvor ejeren har tæsket sin hund ihjel – her er straffen på to år ikke hård nok. Nu tredobler vi straffen, så man kan mærke, at hammeren slår hårdt, når man mishandler dyr, siger Thomas Skriver Jensen.
Tidligere har især Dyrenes Beskyttelse kritiseret, at der alt for sjældent idømmes fængselsstraf for dyremishandling.
- Det er domstolene, der bestemmer straffen. Men med lovgivningen siger vi klart og tydeligt til domstolene, at de skal straffe hårdere, når mennesker ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt. Vi mener, at der straffes for mildt i dag, siger Thomas Skriver Jensen.
I den kommende lovgivning er der også lagt op til, at bøderne skal være markant højere og tage højde for gentagelsestilfælde.
Og er der mange dyr skal det ramme endnu hårdere.
- Jeg håber, flere kommer ind og rusker tremmer. Lovgivningen skal have en afskrækkende effekt, og jeg tager gerne levebrødet fra mennesker, der ikke kan behandle deres dyr ordentligt, siger Thomas Skriver Jensen.
- Med alderen er jeg ikke så bange for at tale højt om det, der gør ondt
Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen...
Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og pyskisk sygdom. Det presser ham til at forstå mere om, hvad han kommer fra.
Hvad gør du, når du har brug for hjælp, men ikke har nogen at få det fra?
Det er virkeligheden for danskere over hele landet, og derfor har Røde Kors lavet en ordning, der skal komme netop det problem til livs.
Ragnar Svensson er en af flere hundrede fynboer, der har valgt at blive parathjælper for nødorganisationen.
Søndag hænger han gardiner op for en, som ikke kan selv.
- Det tager mig en time eller to i dag, og det betyder alverden for vedkommende. Det er en virkelig smuk ting, synes jeg.
Røde Kors mærker en ret heftig udvikling i antallet af parathjælpere.
- Det er vildt
Omkring 12.000 danskere har registreret sig som parathjælpere på Røde Kors’ parat-app.
De løser praktiske, tidsbegrænsede hjælpeopgaver af alverdens slags for sårbare borgere i lokalmiljøet.
Det kan være at hente pakker og medicin, samle et møbel, køre på genbrugspladsen, eller - ligesom Ragnar Svensson Rodenbeck - hænge gardiner op.
Kriterierne for at kunne få hjælp er, at man skal være i en situation, hvor man ikke har et netværk, der kan hjælpe, og samtidig ikke har mulighed for at betale sig fra hjælpen.
- Jeg synes rigtig tit, vi hører, at folk har ventet i måneder, hvis ikke år, med at prøve at spørge om hjælp. Jeg tror, det er rigtige grænseoverskridende at sige, at der er noget, man ikke kan selv, og at man ikke har nogen omkring sig, man kan spørge, siger programleder for Røde Kors Parat, Rie Ljungmann.
Alene i 2026 er 66 nye parathjælpere som Ragnar Svensson Rodenbeck kommet til på Fyn.
- Folk bliver simpelthen så glade, når man kommer ud. Bare det at der kommer et andet menneske på besøg nogle gange, det er også vildt, at det kan betyde så meget, siger han.
Derfor opfordrer han også andre til at melde sig til ordningen. Ifølge Røde Kors var der i gennemsnit otte parathjælpere, der hjalp andre, hver dag i 2025.
Den kommende uge bliver måske lidt mere udfordrende, end den plejer at være for de fynske pendlere.
Der kører ingen direkte regional- eller intercitytog mellem Københavns Lufthavn og Roskilde, Slagelse og Odense fra mandag 23. februar til søndag 1. marts.
Togene plejer at køre en gang i timen.
DSB oplyser, at aflysningerne skyldes et ekstra behov for vedligeholdelse efter den hårde vinter, der har været. Derfor er færre tog tilgængelige.
DSB henviser til andre afgange på strækningen.
Den fynske forkvinde for Dansk Sygeplejeråd går nu i rette med Donald Trumps seneste udmelding om, at USA vil sendte et hospitalsskib til Grønland.
- Det grønlandske sundhedsvæsen løfter allerede opgaven i tæt samarbejde med Danmark. Derfor er udmeldingen en unødvendig provokation over for de mange sundhedsprofessionelle, der hver dag sikrer sundheden i hele Rigsfællesskabet, siger Dorthe Boe Danbjørg i en pressemeddelelse.
Ifølge hende skal udviklingen af sundhedsvæsenet ske i respekt for grønlandske aktører.
- Udviklingen af sundhedsvæsenet i Grønland er et dansk-grønlandsk anliggende og skal ske i samarbejde med dem, der allerede står med ansvaret og har den daglige kontakt med borgerne
Det er et år siden, fynske Alexander Bah blev båret fra banen i store smerter. Undersøgelser viste senere, at han havde pådraget sig en slem korsbåndsskade.
Lørdag aften fik han comeback, og efter 11 minutter bankede Bah på kassen og kickstartede Benficas 3-0-sejr.
Efter kampen bliver han hyldet af cheftræner José Mourinho.
- Jeg var mere end tilfreds med Bah. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle starte ham, eller om han skulle ind som indskifter. Men han tog selv ansvar og sagde, at 90 minutter i sidste ende ville være meget, men at komme ind i 20 eller 25 minutter ville være for lidt. Så vi besluttede, at han skulle starte og spille så længe, han kunne, siger Mourinho til A Bola.
Tidligt søndag morgen måtte Fyns Politi rykke ud til Svendborg bymidte.
Her raserede en mand i 30’erne området omkring Centrumpladsen, Gerritsgade og Gåsestræde.
- Vi har indtil videre melding om fire biler, der er udøvet hærværk på. Det er sket med stump vold, og også gadernes eksteriør har været udsat, fortæller vagtchef Henrik Strauss.
Manden endte i Kvickly, hvor han havde en utryghedsskabende adfærd, og det var også der, politiet pågreb og anholdte ham, efter at have modtaget anmeldelsen klokken 7.17.
Mødte op til smadret møbel
En af de berørte er Maria Alsing Johansen, som ejer Café Zowie på Gåsestræde.
- Jeg møder op til, at der holder en politibil, og at vores møbler er blevet væltet, fortæller hun.
Gerningsmanden havde fjernet alle bordben fra bordene, og ét af dem havde han også knækket.
- Jeg kunne jo se, at naboernes borde var blevet væltet, stole var blevet kastet med, og potteplanter var smadret, siger hun.
Fyns Politi har også en opfordring til de lokale.
Artiklen fortsætter under billedet…
- Bor man i det område, eller har man holdt parkeret der her i morgentimerne, så bør man tjekke sin bil. Hvis der er sket noget med den, kan man ringe til politiets servicenummer 114 og anmelde det, så vi kan få samlet det hele, siger vagtchefen.
Gerningsmanden er stadig i politiets varetægt, men der er endnu ikke blevet taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her