kl.
Fyn
Alexander Aagaard
Alexander Aagaard

Jensens Bøfhus holder muligheden for en retssag over for regeringen åben. Virksomheden mener, at den manglende kompensation på grund af arbejdskonflikt virker besynderlig.

Jensens Bøfhus rasler med sablen over for regeringen. Det sker som følge af corona-nedlukningen og regeringens beslutning om ikke at kompensere virksomheder, der er konfliktramt.

En beslutning, som koncernen kalder besynderlig.

Retssag

I det netop offentliggjorte regnskab fra Jensens Food Group åbner man nu muligheden for, at det kan ende i en retssag.

- På grund af regeringens besynderlige fortolkning af neutralitetsprincippet har Jensen's Bøfhus A/S ikke modtaget kompensation ved lukning, på lige vilkår med den øvrige restaurationsbranche i Danmark, og det er således ledelsens vurdering, at der mangler et to-cifret millionbeløb. Dette forfølges af retslig vej hvor muligt, hedder det i ledelsesberetningen.

Gå tilbage Del
kl.

Redningsaktion: 2.000 fisk skal få musling tilbage i fynsk å

Om nogle år vil vandet i Sallinge Å på Midtfyn forhåbentlig bliver renere. Elritser skal nemlig få tykskallet malermusling tilbage i åen.


Et par tusind fisk er sat ind i redningsaktion i den godt 20 kilometer lange å Sallinge Å på Midtfyn.

Redningsaktionen skal sikre tykskallet malermuslings overlevelse, og våbnet er 2.000 elritser, som er en ferskvands karpefisk.

Elritserne er endnu ganske små og blev tirsdag sat ud ved Findinge.

- Det er en kæmpe oplevelse og en kæmpe stor dag at sætte de her elritser ud. Det er noget, vi har arbejdet med i flere år, fortæller biolog og fiskemester Linda Bollerup.

For at elritserne kan hjælpe tykskallet malermusling er tricket, at fiskenes gæller skal være inficeret med larver.

Laverne lever på elritsen i en måned, og når de har hygget sig i fiskens gæller, hopper de af, og så er der - forhåbentlig - tykskallet malermuslinger i Salling Å.

Amanda Holmgaard Sørensen
Amanda Holmgaard Sørensen

- Vi er forpligtede

Forberedelserne til dagens udsættelse har stået på den seneste uges tid.

- Det har været et stort stykke arbejde at indsamle gravide muslinger og få muslingelarverne til at sidde på gællerne.

- Så det ikke er noget, der lige sker på en enkelt dag, siger biologen.

Projektet udføres af Fyns Laksefisk og FGU Fyn i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune.

- Vi er forpligtede til at gå ind og hjælpe, fordi denne her art er en art, der viser, at vandløb har det godt. Den er forsvundet på europæisk plan og er kun tilbage nogle meget få steder, forklarer Henriette Rantzau Almtorp, naturgeograf i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Og med en genopståen af tykskallet malermusling i åen er der tale om en win-win-situation.

- Den tykskallede malermusling er blandt andet med til at rense vandet, så vandet bliver renere, forklarer Linda Bollerup.

Så krydses der fingre

Efter tirsdagens dont er der for de involverede kun tålmodighed og krydsede fingre tilbage. Der går nemlig nogle år, før man vil kunne se effekten.

- Nu er de hjemme igen. Så kan vi bare krydse fingre for, at de lægger muslingerne nogle nogle gode steder. Så må vi se, om vi kan finde dem igen om nogle år, siger en håbefuld Henriette Rantzau Almtorp.

Manuel Caballer/Wikimedia
Manuel Caballer/Wikimedia
Tykskallet malermusling lyder det latinske navn Unio crassus.

Billedet af tykskallet malermusling er venligst udlånt af Manuel Caballer/Wikimedia Commons

Fakta om tykskallet malermusling

Tidligere var tykskallet malermusling udbredt i store dele af landet. I 2000 blev den eftersøgt på tidligere kendte lokaliteter, men der blev ikke fundet levende dyr. 

Den er formodentlig blevet mere sjælden, fordi mange vandløb er blevet forurenet eller rettet ud. 

I 2003 er et større antal levende individer genfundet i Odense Å.


  • Skallen er op til 5-6 cm lang og 2,5-3,5 cm bred.
  • Alder: Tykskallet malermusling bliver 20-30 år, men kan blive helt op til 50 år.
  • Tykskallet malermusling har en aflang skal, der er mørkebrun til sort med mange grønne stråler.
  • Tykskallet malermusling lever af organisk materiale, som den filtrerer fra det vand, der strømmer igennem den.


Kilde: Miljøministeriet

Ejerne - en række fynske rigmænd - har sidste år og i begyndelsen af i år tilført yderligere 75 millioner kroner for at holde kæden flydende under corona-krisen.

Underskud på 44 millioner

Alligevel sluttede 2020 med et underskud på 44 millioner kroner set i forhold til et overskud på 10 millioner kroner i 2019.

Omsætningen faldt med 23 procent til 363 millioner kroner.

Koncernen budgetterer med en omsætning på 430 millioner kroner og et underskud før skat for regnskabsåret 2021 på 12 millioner kroner.

Koncernens egenkapital er nu på 18,9 millioner kroner.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Ny demonstration i konfliktmaraton: 3F har ikke opgivet håb om overenskomst for Jensens Bøfhus

Alexander Aagaard
Alexander Aagaard

3F Odense vil torsdag eftermiddag demonstrere foran Jensens Bøfhus' restaurant ved Skovsøen. Demonstrationen er et led i en månedlang konflikt om overenskomst.


En demonstration er sjældent en eksklusiv begivenhed for særligt inviterede. Men tanken om 'jo flere - jo bedre' er en af de mange ting, en coronakrise kan lave om på, og derfor bliver det en mindre begivenhed, når folk fra 3F Odense torsdag eftermiddag klokken 16 tager plads foran Jensens Bøfhus ved Skovsøen.

Her vil en kreds af tillidsfolk, bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere i 3F Odense og 3F's øvrige afdelinger tage plads for at demonstrere mod restaurantkæden.

- Vi vil være synlige med bannere og slogans, der fortæller hvad konflikten handler om. Vi er der for at skabe synlighed blandt borgerne, siger Line Bjørndahl, der er næstformand i 3F Odense.

Demonstrationen er et led i en månedlang konflikt mellem fagforbundet og restaurantkæden om tjeneres overenskomst, og torsdag eftermiddag vil omkring 20 personer deltage i demonstrationen.

- Normalt ville vi lave et opslag på Facebook og invitere bredt. Det har vi ikke gjort denne gang, siger Line Bjørndahl med henvisning til den nuværende coronasituation.

Vil tilbage til forhandlingsbordet

Mens det ene mål med demonstrationen er at skabe offentlig opmærksomhed omkring konflikten, er en anden at sætte gang i forhandlingerne med Jensens Bøfhus.

- Vores håb er, at vi kan få direktøren tilbage til forhandlingsbordet. Indtil videre har vi fået nej, ligemeget hvad vi har budt ind med, siger næstformanden i 3F Odense.

I løbet af foråret og sommeren har 3F ikke holdt demonstrationer på grund af coronakrisen. Men Line Bjørndahl understreger, at den reducerede synlighed ikke er ensbetydende med, at konflikten har ligget stille.

- Vi må bare erkende, at vi har været midt i en sundhedskrise, siger hun.

FÅ OVERBLIK OVER KONFLIKTEN:

  • 1. juli 2019: Jensen Bøfhus melder sig ud af arbejdsgiverforeningen Horesta.
  • 28. februar 2020: Halvandet år overenskomstforhandlinger mellem Jensen Bøfhus og 3F bryder sammen. Jensen bøfhus varsler første gang lockout af 3Fs medlemmer.
  • 10. marts 2020: Jensen Bøfhus varsler anden gang lockout.
  • 11. marts 2020: Danmark lukker ned grundet coronavirus.
  • 23. marts 2020: Lockout af 27 ansatte inklusiv tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten i Jensens Bøfhus begynder.
  • 11.-23. marts 2020: Uenighed mellem 3F og Jensens Bøfhus om, hvorvidt 3F har tilbudt at udskyde konflikten i eksempelvis to måneder, så Jensens Bøfhus kan modtage lønkompensation.
  • 5. april 2020: Lockouten af medarbejderne slutter.
  • 7. april 2020: 3F varsler AF-blokade med det samme og strejke 1. juni.
  • 14. april 2020: Jensen Bøfhus fyrer 250 medarbejdere på grund af manglende lønkompensation.
  • 16. april 2020: 3F skriver til Jensen Bøfhus, at de fastholder konflikten, men afventer Arbejdsrettens sillingtagen til sagen. Ifølge 3F har Jensen Bøfhus ikke besvaret forespørgslen endnu

Kæden omfatter ved udgangen af 2020 21 restauranter i Danmark, 6 i Sverige og 1 i Norge. Det samlede antal gæster i 2020 var cirka 1,8 millioner.

For
Tophistorie
Local Eyes

Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.

Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.

- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.

Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.

Fyns Politi
Fyns Politi

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

For
Tophistorie
Local Eyes
Local Eyes

E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.


Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.


I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.


- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.

 - Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.

Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.

Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

I dag kl.
Tophistorie
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune

I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.


Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.


- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.


- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.


Mangler 72 millioner

Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”

- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.

Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.

Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).

Her er Nyborg presset

Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent

Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).

Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).

Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.

Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.

Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.

I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner

Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.

Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.

Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes

Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.

Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.

Mest forgældede kommune

I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.

Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.

I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.

Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.

For
Ole Holbech
Ole Holbech

Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.


For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.


Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.


Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.

Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.

Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.

Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.

Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

To udenlandske statsborgere er anholdt og sigtet for at begå røveri mod en guldsmed omkring Nørregade i Odense.

Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller til TV 2 Fyn.

Han ønsker ikke at komme ind på de nærmere omstændigheder omkring røveriet, da der endnu ikke har været afholdt grundlovsforhør. Det sker klokken 11 i Retten i Odense.

Vagtchefen kan dog oplyse, at de fik anmeldelsen klokken 15.45, og at de to personer, hvis nationalitet vagtchefen heller ikke ønsker at oplyse på nuværende tispunkt, blev anholdt et andet sted.

Han kan dog fortælle, at der har været vidner til røveriet, og at politiet har talt med vidnerne.

For
Anton Kranf
Anton Kranf

Lørdag morgen har Fyns Politi og Beredskab Fyn modtaget en anmeldelse om brand i et hus i Sivager på Nordfyn.

Ifølge vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller så er der formentlig tale om brand i en eltavle.

Vagtchefen fortæller, at der blev slået alarm af en person udefra, og at beboerne efterfølgende kom sikkert ud.

- Ingen er kommet til skade. Der har været flammer, men der skulle være styr på det, siger Johni Müller til TV 2 Fyn og understreger, at politiet endnu ikke har det fulde overblik over hændelsen.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her