Forslag om garanti: Alle skal som Simon have en praktikplads
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alle skal garanteres en praktikplads, foreslår Socialdemokratiet i Odense, og vil have have hele Fyn med. Fynsk Erhverv vil hellere have en fælles ambition.
19-årige Simon Jeppesen fra Årslev var fremme i skoene, da han skulle finde en læreplads.
Allerede otte måneder inden han skulle i praktik, gik han igang. Og det lykkedes for den unge fynbo, at finde en plads hos tømrer- og snedkervirksomheden Guldfeldt i Odense.
- Jeg kørte rundt til forskellige mestre på Fyn, bankede på og sagde: "Goddag, jeg hedder Simon, jeg mangler en praktikplads - dog først til sommer - er der mulighed for, at I kunne se mig an i noget praktik i en ferie?”, fortæller Simon Jeppesen.
Robotkæmper flytter sammen: Fyn får verdens største cobot-hub
Danske robotvirksomheder investerer en kvart milliard kroner i vækst i Odense og går sammen i verdens største hub for cobots.
Mobile Industrial Robots og Universal Robots flytter sammen og har sammen købt en 50.000 kvadratmeter byggegrund på Energivej i Odense. Et areal på størrelse med syv en halv fodboldbaner.
Med penge fra den amerikanske ejer, teknologikoncernen Teradyne, investerer de en kvart milliard kroner i byggeriet af en såkaldt "cobot-hub".
Cobots er den slags robotter, der kan arbejde tæt sammen med mennesker og styrke både arbejdsmiljø og produktivitet.
“Jo stærkere et fagligt miljø og jo bedre faciliteter vi kan tilbyde, jo mere attraktivt er det for talenter fra hele verden at tage til Danmark for at arbejde med cobots”
Her har Danmark er forspring på det globale marked, mener Mobile Industrial Robots administrerende direktør.
- Derfor giver det rigtig god mening, at vi investerer ambitiøst i at bygge verdens største hub for cobots netop her i Odense. Jo stærkere et fagligt miljø og jo bedre faciliteter vi kan tilbyde, jo mere attraktivt er det for talenter fra hele verden at tage til Danmark for at arbejde med cobots, siger Thomas Visti.
Også hos medarbejderne på de to virksomheder blev nyheden, der blev afsløret klokken 11 tirsdag formiddag, modtaget med glæde.
- Det kan blive meget stort. For det går kun en vej for MIR og Universal Robots, og det er opad. Det bliver en fortsættelse af Sillicon Valley for robotter, som vi oplever i Odense. Det er fantastisk, at der investeres så meget i nye faciliteter til os. Og det er altid dejligt, når der bygges nyt, der passer til os. Vi har siddet meget klemt på det seneste, siger Rasmus Smet Jensen, Group Marketing Manager hos Mobile Industrial Robots.
Han bakkes op af teamleder Søren Madsen fra Universal Robots. Han håber, at man kan tage det bedste fra MIR's og Universals kultur og ser frem til det nye samarbejde.
- Vi har været på den samme rejse. Vi har vækstet meget, og hos Universal har vi været vant til at tage mod nye medarbejdere. Ellers må vi skubbe lidt til hinanden, blande os og tage det bedste fra begge steder, siger Søren Madsen.
Han forventer, at de to fynske selskaber vil vokse endnu mere de kommende år.
- Vi har set nogle planer for, at selve robotindustrien inden for cobots vil stige 47 procent hvert år de næste fem år. Det bliver rigtig stort, siger Søren Madsen.
Opgørelser fra Robotics Alliance og Odense Robotics viser, at mere end 8.500 mennesker i Danmark nu arbejder for de 300 danske robotvirksomheder, heraf 3.900 alene på Fyn.
Danske robotvirksomheders samlede omsætning steg også i 2018 til 18 mia. kr., og eksporten steg til godt 10 mia. kroner. Tal, som skal ses i forhold til, at Danmark for kun 15 år siden reelt ikke havde nogen robotindustri.
Forventer stor jobvækst
Byggegrunden ligger på Energivej i Odenses industrikvarter tæt på Universal Robots’s nuværende hovedkontor, som også bliver en del af den nye cobot hub.
I forvejen har Teradyne samlet set investeret mere end fire milliarder kroner i de to unge danske robotvirksomheder, der vokser med rekordfart.
Når det nye byggeri er opført, samler Universal Robots og MiR alle deres aktiviteter på i alt 32.000 kvadratmeter cobot-hub på Energivej. Her får de fælles reception, kantine og fitnessrum. De deler også showrooms og udviklingslaboratorier foruden konference- og mødelokaler.
Virksomhederne får samme adresse men fortsætter som separate selskaber. Målet er ikke at sammenlægge afdelinger men at skabe et tiltrækkende miljø, som kan gøre det nemmere at rekruttere og beholde de dygtigste medarbejdere fra hele verden.
Fakta om robotklyngen
- Danmarks robotklynge har rødder langt tilbage i den danske industrihistorie, men er især vokset indenfor de sidste ti år.
- Den danske automations- og robotklynge består af godt 300 virksomheder med 8.500 ansatte samt yderligere 10.000 medarbejdere hos underleverandørerne.
- Følger robotklyngen vækstprognoserne for robotbranchen, vil den nå en beskæftigelse på 25.000 ansatte i 2025 (Kilde: det danske analysebureau Damvad)
Vokser ud af rammerne
MiR har ansat 100 nye medarbejdere de forløbne to år, og Universal Robots har ansat 270 i samme periode. I dag har de to virksomheder henholdsvis 155 og 456 ansatte alene i Danmark, og i de kommende år forventer de begge fortsat at vokse.
Teradyne har netop offentliggjort sit 2019-regnskab, hvoraf det fremgår, at væksten i Universal Robots skuffede sidste år med en vækst på blot seks procent bl.a. på grund af Brexit og den kinesisk-amerikanske handelskrig, mens MIR havde en vækst i omsætningen på 43 procent.
Tilsammen bliver de to robotproducenter en af de største industrivirksomheder på Fyn. På verdensplan beskæftiger UR knap 700 medarbejdere og MiRs stab tæller globalt i alt 220.
Ifølge Universal Robots direktør, Jürgen Von Hollen, er fynboerne markedsledende. Ifølge analysehuset ABI Research er der et kæmpe potentiale på markedet, som man venter vil vokse til en samlet værdi på 80 milliarder kroner i 2030.
- Efterspørgslen på danske cobots betyder allerede, at vi er ved at vokse ud af rammerne i vores nuværende domiciler i Odense både hos Universal Robots og MiR. Odense har en stærk talentmasse, og vi er derfor glade for, at vi har mulighed for at investere langsigtet i det unikke robotmiljø, vi har været med til at opbygge gennem de sidste 10 år, siger Jürgen von Hollen, som er direktør i Universal Robots.
Politisk robostrategi på vej
Den nye hub har også politisk bevågenhed, for regeringen er i øjeblikket i fuld gang med at formulere en national strategi for udvikling af robot- og droneteknologi.
“Vi har fundet noget meget specielt i Danmark. Danskere er i stand til at kombinere innovation med praktiske udfordringer, og så har de forretningssans”
Strategien er pt. under udarbejdelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog med øvrige ministerier og eksterne interessenter.
Derfor holder erhvervsminister Simon Kollerup tale ved offentliggørelsen af de i alt 32.000 kvadratmeter, der bliver fyldt med udvikling og produktion af innovative cobot-teknologier.
Hos Teradyne er der et klart mål med det nye byggeri. UR og MiR skal kunne beholde deres forspring for konkurrenterne på verdensmarkedet. Koncernen investerer fortsat i udvikling af nye produkter, løsninger og salgskanaler.
- Vi har fundet noget meget specielt i Danmark. Danskere er i stand til at kombinere innovation med praktiske udfordringer, og så har de forretningssans. Robotterne skal fungere i samarbejde med mennesker, og den sans for at få produkterne til at fungere nærmest på en venlig måde har jeg ikke set andre steder, siger Mark Jagiela, som er administrerende direktør i Teradyne.
- Så kunne jeg komme ind og vise mit ansigt, og firmaet fik kendskab til mig inden, så de kunne se, om det var noget, de ville arbejde videre med.
Allerede i tredje forsøg lykkedes det Simon at komme på prøve i en uge hos Guldfeldt på Sivmosevænget i Odense S.
Det faldt godt ud og Simon fik sin læreplads, men der er mange, der ikke lykkes på samme måde som Simon Jeppesen.
Bare på grunduddannelsen for tømrere er der lige nu 134 i Region Syddanmark, som i stedet ender i praktik på skolen.
Og ifølge de seneste tal fra styrelsen for IT og Læring står 1.472 syddanske unge på erhversudannelserne uden en reel praktikplads hos en virksomhed eller håndværksmester.
Det er dog bedre end for to år siden, hvor 2.139 unge stod uden en praktikplads, men problemet er i ifølge Socialdemokraterne i Odense byråd stadig så stort, at der bør gøres noget nu.
Alle skal simpelthen have en praktikplads, mener partiet, som derfor vil lave en lærepladsgaranti. Garantien skal dog ikke kun gælde for Odense, men for hele Fyn.
Nordens største ordbog udvider i Odense
Ordbogen.com, som har haft stor succes med online opslagsværker og undervisning, udvider sine lokaler. Det vil give mere arbejdsplads, men er også en investering for fremtiden.
I en tilstødende hal til Ordbogen.coms nuværende bygning, er håndværkere i gang med at omdanne det gamle lager til et nyt åbent kontormiljø. Direktør Peter Revsbech fortæller stolt om, hvordan det nye miljø skal tage sig ud.
- Der skal der være en squashbane! Her skal der være en stor åben kantine, og nede bagerst skal vores Tesla'er kunne køre ind og lade.
Armbevægelserne er store på den odenseanske it-virksomhed - og det med god grund. Gazelleprisen, som gives til Danmarks hurtigst voksende virksomheder, har Ordbogen.com vundet ni år i træk. Alle ni prisstatuetter står ved indgangen. Ved siden af verdens største bog på knap 90.000 sider indeholdende 46 ordbøger, som er tilgængelige på ordbogen.com.
Ordbogen.com, som nu udvider sine lokaler i Odense, har slået sig fast som en af de mest ekspansive og innovative it-virksomheder på Fyn. Men det får ikke ledelsen til at hvile på laurbærene.
- Vi er nået et punkt i vores rejse nu, hvor vi skal have mere plads. Der er ikke tanker om at udvide med en masse nye medarbejdere lige nu, men vi gør plads til det, fortæller Peter Revsbech.
Mere end bare en ordbog
Ordbogen.com er Danmark og Nordens største online ordbog med over 100 ordbøger og flere end en million daglige brugere.
Udover ordbøger har virksomheden også siderne grammatip.com og educas.com, som begge tilbyder brugere undervisning i sprog ved hjælp af øvelser og opgaver. Derudover findes også hjemmesiden lemma.com, som er den internationale udgave af ordbogen.com.
- Vi tror på, at de produkter, som vi har udviklet de sidste år, vil slå igennem og skabe mere vækst, forklarer Peter Revsbech.
Det er især oversættelser og ikke mindst færdigheder på et fremmedsprog, som ordbogen.com satser på nu. Deres nyeste produkt Write Assistant, vil gøre det nemmere for brugerne at skrive på et andet sprog.
- Globaliseringen fortsætter, og der har aldrig været et større marked for oversættelser, end der er nu, fortæller Peter Revsbech.
Det har i flere år været muligt at oversætte online, men det er ikke bare det som ordbogen.com vil tilbyde:
- Der er knaldhård konkurrence på oversættelse lige nu, men vi vil ikke gøre, som man gør det i dag. Write Assistant er en ny måde at oversætte på, uddyber Peter Revsbech.
Tanken er at man vil kunne skrive på for eksempel engelsk i et almindeligt skriveprogram, og at programmet løbende vil rette og oversætte. Ikke ord for ord, men teksten som helhed, så der kommer et mere komplet og korrekt sprog.
Write Assistant er dog ikke tilgængeligt for alle nu.
- Vi er i gang med at få det testet ude i forskellige målgrupper. Det er virksomheder og studerende, fortæller Peter Revsbech og fortsætter:
- Den feedback, vi får derfra, bearbejder vi, så vi i slutningen af 2020 har et salgbart produkt.
Nye lokaler er en investering
De nye lokaler, som håndværkere nu er i gang med at indrette i den gamle lagerhal, vil være mere åbne end de nuværende lokaler. Det vil give et mere attraktivt arbejdsmiljø, og det er vigtigt i en branche, som Peter Revsbech selv beskriver som elitær.
- Er man dygtig til at kode og til at udvikle teknologi, så kan du få job alle steder, fortæller Peter Revsbech
De nye omgivelser med blandt andet en squashbane, ny kantine og en stor udendørs terrasse vil kunne lokke kvalificerede medarbejdere til.
- Vi skal motivere dem. De bliver ikke kun motiveret af en lønseddel, men også af store, åbne lokaler med højt til loftet, hvor man kan tænke store holistiske tanker, siger Peter Revsbech.
Selvom der lige nu ikke er planer om at ansætte flere, vil det kunne blive tilfældet i fremtiden, og her er de nye lokaler og indretningen en nødvendig investering.
- Det med at kombinere kost, motion og kreativit arbejde er kommet for at blive.
Bliver i Odense
Med den store stigning i omsætning, som de ni gazellepriser i indgangen viser, betyder det ikke at ordbogen.com rykker lokaler til andre steder i Danmark. Virksomheden startede i Odense i 2001, direktør Peter Revsbech ser ingen grund til at flytte.
- Odense er jo Danmarks teknologicentrum, så hvor skulle vi ellers være? spørger Peter Revsbech, mens han slår ud med armene og fortsætter:
- SDU ligger ved siden af og de store robotvirksomheder ligger her. Odense er en fed by at lave business i.
- Vi kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, og vi har lige nu svært ved at få knækket koden til, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, siger Cæcilie Crawley (S), medlem af Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune.
- Målet er, at alle der bliver optaget på en erhvervsskole på Fyn, på forhånd er sikret en læreplads. Det burde være indlysende, at man kan gennemføre den uddannelse, man er optaget på, siger hun.
Cæcilie Crawley har ikke et konkret forslag til, hvordan sådan en garanti kan skrues sammen. Hun foreslår, at forvaltningen undersøger, hvordan man får arbejdsgivere, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner med på en plan, så alle sikres en praktikplads.
- Hvis det skal give mening, så skal det gælde hele Fyn, og det er klart, at det er en stor opgave. Men det vil også løfte det fynske område, hvis vi kan få sådan en lærepladsgaranti op at stå på Fyn, siger byrådsmedlemmet.
- Arbejdsgiverne er naturligvis vigtige, hvis vi skal have gennemført en lærepladsgaranti. Men jeg synes også, at vi skal være parate til at reducere optaget på erhvervsskolerne, hvis der ikke er lærepladser til alle, tilføjer hun.
Idéen stammer fra Kerteminde, hvor man bakker op om en fælles fynsk lærepladsgaranti. Her er borgmester Kasper Ejsing Olsen (S) glad for at, at man i Odense tager positivt imod hans forslag.
- For os vil det give rigtig god mening. Vi vil stadigvæk gerne have et fokus på vores kommune, specielt på at vores folkeskole og 10. klassescenter samarbejder med erhvervslivet, men også til dem, der er kommet ind på ungdomsuddannelserne, siger Kasper Ejsing Olsen og tilføjer:
- Dem har vi ikke nogen af i Kerteminde, udover FGU-uddannelsen, og her vil det give god mening, at det kommer ind. Vi har allerede et godt samarbejde omkring erhvervslivet, der kunne det sagtens være en af de ting, vi kunne bede dem om at arbejde med.
Blinkende lygter og mindre støj: 63 nye ambulancer på vej
Siden januar har 13 nye ambulancer stået klar hos Ambulance Syd. Bilerne er indrettet af redderne selv og skal fremover gøre udrykningen mere sikker.
Snart kan endnu flere fynske patienter se frem til mindre støj og en mere behagelig temperatur, når de bliver hentet af en ambulance.
Det sker, efter at Region Syds ambulancetjeneste Ambulance Syd har modtaget 13 af i alt 63 nyindkøbte ambulancer, som redderne selv har været med til at indrette.
- Det betyder rigtig meget. Vi har ønsket alt lige fra nye horn og blinkende lygter, så vi både bliver set og hørt, fortæller Sebastian Refsing, der til daglig arbejder som ambulancebehandler i Odense.
Mere sikker
De nye biler erstatter de nuværende Mercedes-Benz Sprinter-ambulancer, som Ambulance Syd overtog efter BIOS-konkursen i 2015.
Når man vælger at skifte ambulancerne ud nu, skyldes det, at køretøjerne er mere end fire år gamle og har kørt mange kilometer.
Og det er redderne, der undervejs har været med til at designe køretøjerne. For Sebastian Refsing betød det, at han var med en kollega i Finland for at få detaljerne på plads hos bilproducenten.
Noget, som han ikke har været vant til tidligere.
- I andre udbud har vi jo ikke være indeover overhovedet. Der har vi bare fået leveret en ambulance og fået at vide, at det var det, vi skulle køre i, forklarer han.
Undervejs lagde de især vægt på, at ambulancerne skulle være sikre og komfortable for både reddere og patienter. Derfor er bilerne blandt andet udstyret med andre sæder, en ny gearkasse og en båremadras, som er mere skånsom for patienterne.
Sætter patienten i centrum
Dermed er det første gang, at Ambulance Syd selv har haft mulighed for at vælge sine ambulancer.
- Der er ingen tvivl om, at det giver os muligheden for at få nogle af de ting ind, som vi tænker er vigtige, såsom arbejdsmiljø eller at sætte patienten i centrum, fortæller Jens Roed, der er flådemanager hos Ambulance Syd.
Ambulancerne er også isoleret bedre, så patienter undgår støj og høje temperaturer under udrykning.
- Borgerne får en ambulance, som er up-to-date. Behandlingsmæssigt er det jo det samme høje niveau, som vi altid har haft, men vi har skabt et mere sikkert miljø for redderne, som måske giver en bedre behandling af patienterne, siger Jens Roed.
Ambulancerne er af typen VW Crafter 2.0 og købt i et udbud, som Region Syddanmark har lavet sammen med Region Midtjylland og Region Hovedstaden.
Håber på mere inddragelse
Indtil videre går der omkring fem år, inden Ambulance Syd igen skal se sig om efter nye biler.
Til den tid håber Sebastian Refsing også på at være med inde over processen.
- Nu skal vi lige have gennemtestet den her, og så håber jeg, at vi bliver inddraget igen og kan lægge yderligere på. Men det, vi har testet indtil nu, er rigtig positivt, siger han.
Ud af de 13 ambulancer, som allerede er leveret, mangler seks stadig at blive gjort klar til brug. De resterende 50 ambulancer leveres løbende frem til udgangen af 2021.
Forslaget om den fælles fynske lærepladsgaranti er på et tidligt stadie, men allerede nu er man hos Fynsk Erhverv lunken overfor for tanken, og er ikke meget for skulle udstede garantier.
Direktør Jytte Reinholdt siger til TV 2/Fyn, at det er et positivt signal at sende til de unge, der står foran at skulle træffe en beslutning om uddannelse.
- Men når det er sagt, så er det langt mere komplekst område end blot at udstede en garanti.
- Vi oplever, at vi både på en og samme tid har virksomheder, som har lærepladser, og at der er for mange unge inden for et fag til, at vi har lærepladser nok. Samtidig oplever vi virksomheder, som står og mangler lærlinge og ikke kan rekruttere.
- Det er et paradoks, siger Jytte Reinholdt.
Hun tilføjer, at hun dog er spændt på at se, hvilke tanker der er gjort forud for forslaget, og synes signalet til de unge er fint. Man hun så hellere, at forslaget blev udmøntet i en fælles ambition.
- Og så forpligte os på, at gå i dialog, siger Jytte Reinholdt.
Odenses nye vækstpolitik: Giv HCA-indvielse et ordentlig los bagi
I år skal Odenses politikere lægge sporene for en ny vækstpolitik. Fyn skal prale noget mere, lyder et af rådene.
Odense skal prale meget mere med egne styrker.
For Fyn kan på mange områder det samme eller mere end københavnerne, siger en københavner.
Det er Peter Revsbech, der til daglig bor i København, men som er medstifter og direktør i Odense-virksomheden Ordbogen.com - en af Fyns mest ekspansive og innovative it-virksomheder.
“Turismeindustrien halter gevaldigt”
- København er da OK, men ikke en større åbenbaring end Odense er. Københavnerne er dygtige til at tale sig selv op og skalaen er måske også større, men der sker mindst lige så meget her. Og flere af vores medarbejdere fra udlandet overvejer at da også at slå sig ned i Odense, selv om de kun er her i forbindelse med udviklings-projekter, siger Ordbogens direktør.
Han var selv med til at definere Odenses vækstpolitik tilbage i 2013.
- Dengang var det meget svært at få fat i teknologimedarbejdere. Derfor satte vi i Odense & Co. tiltag i søen, der kunne tiltrække dygtige ingeniører fra udlandet. Desuden blev de selvlærte, der går rundt ude i it-virksomhederne omskolet og tilført kompetencer, siger Peter Revsbech.
Han anbefaler, at Odenses erhvervspolitik fokuserer på byens styrker og praler med dem.
- Gør Odense til en ”teknologi-hub” - Odense er for eksempel dygtig til velfærds-teknologi. Og så skal vi gøre byen attraktiv for iværksættere. Hvis jeg er iværksætter i Stockholm og søger på nettet, hvor det er bedst at starte virksomhed, så skal der stå Odense overalt, siger han.
Kommunens opgave bør være at lave partnerskaber mellem erhvervslivet, uddannelserne og kommunen, mener Peter Revsbech.
Erhvervs-elite
Og det er en opgave, som borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er helt med på at løfte.
- Den tidligere erhvervspolitik blev lidt elitært skabt af en business-taskforce, da byen var i kritisk situation. Byen har flyttet sig meget siden. Der er en anden optimisme, byudviklingen blomstrer, vi har vækst i robotklyngen, og der investeres milliarder i cannabis-produktion. Vi er et bedre sted nu, og der er tid til at samtale med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og fagforeningerne, siger Peter Rahbæk Juel.
Han håber også, at Odenses mindre og mellemstore virksomheder tilgodeses og får mulighed for at øve indflydelse på politikken.
Politikerne har allerede inviteret en række personer til et erhvervspanel, der skal rådgive politikerne.
Giv turismen et spark
Ifølge byrådsmedlem Tommy Hummelmose (K) bør Odenses høje ledighed være et vigtigt fokusområde.
- Det har jeg advokeret for det seneste år. Så det er dejligt, at man nu endelig gennemfører en ny vækstpolitik, siger Tommy Hummelmose.
- Vi har brancher i flot fremgang for eksempel it, robotter og gartnerier, men turismeindustrien halter gevaldigt. Derfor bør vi også udnytte åbningen af det nye H.C. Andersens Hus i 2022 og give den et ordentligt los bagi, så vi får flere turister til byen, siger Tommy Hummelmose.
De konservative har også foreslået, at det nye Vollsmose udnævnes til klima-by, hvor man kan teste nye grønne teknologier, og hvor iværksættere får mulighed for at afprøve nye idéer.
Hele retten var klar - bygge-bagmand tiltalt for millionsnyd fik akut ondt i ryggen
kopieret!
Der var indkaldt både tolk og et vidne fra skattemyndighederne, da den tyske bygge-bagmand mandag stod tiltalt for massivt skattesnyd for et samlet beløb på over 3,5 millioner kroner.
I løbet af weekenden var 59-årige Osman Celik dog blevet så syg, at han ikke kunne tage turen fra sit hjem i Hamborg til Odense.
Lørdag meddelte bygge-bagmandens advokat, Niclas Turan Kandemir, at han regnede med, at hans klient ville møde op i retten og erklære sig uskyldig i de seks overtrædelser af straffeloven, som han er tiltalt for.
Men mandag lå der altså pludselig en lægeerklæring fra Tyskland, som den indkaldte tolk oversatte og forklarede, at der ifølge lægen var tale om rygsmerter, at han var uarbejdsdygtig, og at en rejse til Danmark i perioden mellem den 10. og 17. januar kunne forværre smerterne.
Lægeerklæringen blev samtidig fulgt af en forklaring fra Osman Celik selv, der undskyldte for situationen.
- Rygsmerterne har indflydelse på min mulighed for at foretage længere rejser og sidde ned i for længere tid ad gangen. Sådan en belastning vil udsætte min bedring og måske endda gøre det værre. Min læge har derfor udtrykkeligt rådet mig til ikke at rejse til Danmark. Jeg tager sagen meget alvorligt og vil under andre omstændigheder naturligvis gerne være til stede i retten og undskylder for, at jeg ikke kan komme, lød det – ifølge tolken – i skrivelsen fra Osman Celik.
Det er langtfra et enestående tilfælde. Tilbage i oktober kunne TV 2 Fyn fortælle, at op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre
Op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Sygdom er sjældent belejligt. Når tiltalte i retssager bliver syge, er det ubelejligt for mange.
Torsdag meldte en mand sig syg og dukkede aldrig op til det retsmøde, hvor han og fire andre stod tiltalt for et knivoverfald på en 19-årig mand tilbage i 2022.
Det skriver fyens.dk.
- Der kan potentielt være rigtig mange, der bliver påvirket. Det er en dommer, to domsmænd, en anklager, alle vidner - og det kan være fra nul til rigtig mange, fortæller præsident og pressekontaktdommer ved Retten i Odense, Rasmus Damm.
Dertil kommer eventuelle erstatningssøgere, mindreåriges værger og repræsentanter fra kommunen.
- De direkte omkostninger er måske 10.000 kroner. Dertil kommer de resterende skjulte systemomkostninger, man ikke kan opgøre. Man mister en dommerressource en hel dag, og det går selvfølgelig ud over produktiviteten, siger Rasmus Damm.
Ved Retten i Odense er det op mod hver tiende sag, hvor tiltalte sygemelder sig på retsdagen, mens det gælder for fem procent af sagerne ved Retten i Svendborg.
Lægeerklæring udebliver
Tidligere på ugen beskrev Ekstra Bladet, hvordan lederen af den somaliske gadebande 9hunna, Osman Ali Osman, kunne gå frit rundt i Odense, mens hans retssag er udskudt, efter han meldte sig syg ved fire retsdage.
Sygemelder en tiltalt sig, skal der ved retsmødets start være skaffet en lægeerklæring, og det er ofte, at den udebliver ligesom tiltalte.
- Det er værd at hæfte sig ved, at mange sygemeldinger ikke bliver fulgt op af dokumentation, og kommer vi over fængsel i et år, skal den tiltalte på banen. Det er her, det skaber virkelig stor besvær, fortæller pressekontaktdommer ved Retten i Svendborg, Jacob Thaarup.
Samtidig understreger dommeren, at det betragtes som ulovlig sygemelding med mindre, man er så syg, at man reelt ikke har mulighed for at møde i retten.
- Hvis man som tiltalt vitterligt frygter udfaldet, kan man jo godt sætte sig ind i tankegangen om, at hvis jeg udsætter, har jeg i hvert fald noget tid endnu. Det skal man holde for øje, når man tager stilling til, om det er reel forfald eller pjæk for retten, siger Jacob Thaarup.
Det forventes, at sagen, der skulle være kørt torsdag i Retten i Odense, udsættes til starten af 2025. Der er uvist, hvornår Osman Ali Osman kommer for retten.
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke forsøgte at få dommeren til at afvise lægeerklæringen, så sagen kunne fortsætte uden Osman Celiks deltagelse i hovedforhandlingen.
- Som jeg ser det, opfylder lægeerklæringen ikke de krav, der normalt bliver stillet. Jeg kan ikke se, at der er sat kryds i de rigtige felter, lød det blandt andet fra Maria Fanø-Fredeløkke, mens Niclas Turan Kandemir pegede på, at sagen skulle udsættes.
Godtgjort at han er syg
- Min klient har givet udtryk for, at han gerne vil være til stede under hovedforhandlingen, og den mulighed skal han naturligvis have, sagde forsvarsadvokaten, der samtidigt pegede på, at anklageren havde indikeret, at man gik efter en dom på mere end et års fængsel og at man også af den grund ikke kunne afgøre sagen, uden Osman Celiks tilstedeværelse.
Efter længere tids votering valgte dommeren Rasmus Aggersbjerg Kristensen og to domsmænd at give Niclas Turan Kandemir ret i den vurdering.
- Jeg finder det godtgjort, at han har dokumenteret, at han er syg og at sagen derfor må udsættes. Det er godt nok ærgerligt, når vi nu var klar til det, sagde Rasmus Aggersbjerg Kristensen.
Utilfreds anklager
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke overvejer i øjeblikket, om hun skal anke den afgørelse til landsretten.
En ændring har retsplejeloven har nemlig skærpet dokumentationskravene til sygemeldinger.
-Selv om man er uarbejdsdygtig, kan man godt møde i retten og måske være til stede i en kortere periode. Kan man sidde på en stol derhjemme, kan man også gøre det i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke.
Hun henviser til en landsretsdom, hvor en tiltalt to gange meldte sig syg, hvorefter han kørte galt under en ferie i Thailand.
Han blev derefter afhentet i kørestol af politiet til retsmødet.
Konkursrytter og dømt svindler
Der vil nu formentlig gå flere måneder, før sagen igen vil blive sat i kalenderen hos Retten i Odense, og Osman Celik skal forsøge at forklare, hvorfor han i årene omkring 2019 og 2020 ikke indberettede en række indtægter til skattemyndigheder i forbindelse med firmaet Optima Plan og dermed – ifølge anklagemyndigheden - snød i skat og moms for samlet set 3,5 millioner kroner.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere fortalt, hvordan Osman Celik i 2018 startede sit første af tre gulvstøbningsfirmaer i Danmark, efter at han i Tyskland var blevet dømt for svindel flere gange.
Firmaet Optima Plan gik konkurs i efteråret 2021 og det var i forbindelse med kuratorens undersøgelser, at det pludseligt viste sig, at Osman Celik havde indberettet alt for lave indtægter.
I regnskabet for Optima Plan var der opgjort et overskud på blot 84.000 kroner, men ifølge Skattestyrelsen burde overskuddet have været på 4,6 millioner kroner.
Efter sin anden konkurs i Danmark startede Osman Celik firmaet Hamborg Plan, som arbejdede på en række byggerier i Odense, men også endte med at gå konkurs i slutningen af 2022.
DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
kopieret!
Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.
Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?
Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.
Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.
11 gange blev Langeskov glemt
I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.
Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?
Voldsomme snestorme i 1917 og 1925 satte en stopper for sporvognsdriften i Odense, men der er ikke eksempler på lignende problemer med løvfald.
I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.
De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.
I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.
Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.
Ingen problemer med løvfald
Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.
- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.
- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.
Forskel på sporvogn og letbane
Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.
I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.
Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger.
Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.
Rensede også skinner dengang
Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.
De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.
Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.
Snestorme lammede sporvognstrafik
Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.
25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.
Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.
Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne
Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.
- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.
- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.
Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.
- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.
I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost.
Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.
I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.
Hvad gør passagererne?
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.
DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.
Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.
Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.
- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.
Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?
- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.
Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen
I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.
TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.
- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.
- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.
Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen.
Her er de ti, der kan vinde Årets sportsnavn 2024
kopieret!
Fynske atleter vandt i 2024 både nationalt og internationalt guld og markerede sig på den internationale sportsscene - og de store resultater bliver traditionen tro hyldet ved Sportslørdag. Det sker lørdag den 18. januar.
Nu har en komité udpeget de ti nominerede. Listen tæller blandt andet sidste års vinder, håndboldspilleren Simon Pytlick, som med herrelandsholdet i håndbold vandt guld til OL i Paris.
De nominerede til Årets Sportsnavn 2024
Althea Reinhardt, Mie Højlund, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic
Håndbold: De fem Odense-spillere har alle vundet EM-sølv. Althea Reinhardt, Mie Højlund og Helena Elver var også med til at vinde OL-bronze.
Abdallah Abou Arab
Boksning: Fighteren fra Vollsmose Abdallah Abou Arab vandt guld ved DM og NM i weltervægt.
Tue Ernst Nielsen
Vandski: Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen vandt guld ved DM og NM.
Simon Andreasen
Mountainbike: Den danske mountainbike-rytter vandt VM-guld i marathon. Vandt også vandt guld ved EM i shorttrack og EM-sølv i XCO i 2024.
Tobias Aagaard Hansen
Banecykling: Tobias Aagaard Hansen vandt to gange VM-guld og VM-sølv samt EM-guld og EM-sølv.
Hjalte Froholdt
Amerikansk fodbold: Hjalte Froholdt er eneste dansker i ligaen og er blevet en vigtig spiller for Arizona Cardinals. I sommer forlængede klubbens hans kontrakt med to år.
Rasmus Lund Pedersen
Banecykling: Cykelrytteren Rasmus Lund Pedersen vandt VM-guld og EM-sølv for hold.
Dagmar D. Nielsen, Simon Klinge, Anton Rydahl, Johan Juul Rasmussen
Team Gym: EM-guld for herrer og EM-guld mixhold.
Christopher Vejlager
Snooker: Christopher Vejlager tog for første gang DM-guld samt NM-guld.
Simon Pytlick, Niclas Kirkeløkke, Emil Jakobsen.
Håndbold: De fynske håndboldspillere Simon Pytlick, Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke vandt OL-guld for Danmark ved legene i Paris samt EM-sølv.
Prisen er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første.
Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.
De sidste ti års vindere
2023: Lukas Jørgensen og Simon Pytlick
2022: Rikke Iversen, Althea Reinhardt og Mie Højlund
2021: Viktor Axelsen
2020: Søren Kragh Andersen
2019: Lasse Norman Hansen
2018: Stinna Tange Kaastrup
2017: Viktor Axelsen
2016: Viktor Axelsen
2015: Emma Klingenberg
2014: Rikke Møller Pedersen
For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange.
Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og Viktor Axelsen blevet kåret tre gange.
Se videoen - her bliver væltet saltspreder rejst
kopieret!
Det er ikke kun bilister, der skal være opmærksomme, når der er glatte veje. Det skal dem, der salter vejene også.
Mandag væltede en saltspreder og blokerede Industrivej i Aarup.
Hvorfor den lå der er for TV 2 Fyn uvist. Vi har været i kontakt med Fyns Politi, men de har ingen meldinger om en væltet saltspreder, og de har af samme årsag ikke været ude og undersøge uheldet.
Det er langt fra første gang, at en saltspreder vælter. Sidste år måtte en fører af en saltvogn på sygehuset, efter han var væltet efter krydset ved Landsbrugsvej.
Og tidligere i år var det ved Rosengårdcentret, at en saltvogn var væltet i en rundkørsel.
Langeskov er ikke den eneste - denne station glemmer DSB også at standse ved
kopieret!
Langeskov Station er ikke den eneste mindre station i landet, der har været påvirket af manglende standsning.
DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.
Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?
Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.
Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.
11 gange blev Langeskov glemt
I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.
Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.
I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.
Hvad gør passagererne?
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.
DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.
Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.
Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.
- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.
Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?
- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.
Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen
I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.
TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.
- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.
- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.
Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen.
Tal fra DSB viser, at dets tog eksempelvis glemte at stoppe ved Middelfart Station fem gange sidste år.
- Det forekommer også andre steder i landet, at en lokofører glemmer at standse ved en station, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.
Hos DSB arbejder man ifølge informationschefen målrettet med at få nedbragt antallet af standsningsfejl.
- Hver enkelt lokofører kommer ind til en samtale, når der har været et tilfælde, hvor vedkommende har glemt at standse på en station, for at vi kan blive klogere på, hvordan kan vi i fremtiden undgå det her.
Formand forlader magtfuld post
kopieret!
Torben Povlsen stopper som formand for L&F Centrovice på den kommende generalforsamling. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse mandag.
Ifølge ham selv er det det rigtige tidspunkt at give stafetten videre efter otte år på posten og 14 år i bestyrelsen.
Torben Povlsen nævner selv Odense Fjord Samarbejdet, der er et samarbejde mellem forskellige myndigheder, grønne organisationer, virksomheder og landbrug, som et væsentligt resultat under hans ledelse.
I september meldte Torben Povlsen sit kandidatur til posten som viceformand i hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer. Den post fik han dog ikke.
Torben Povlsen fortæller til TV 2 Fyn, at han ikke er afklaret med, hvad han skal nu.
Nu kan du købe et mix af hakket oksekød og kyllingekød
kopieret!
Danskerne kan snart købe et kødprodukt med et lavere CO₂-aftryk i kølediske i Netto, Bilka og Føtex.
Produktet består af 50 procent hakket oksekød og 50 procent hakket kyllingekød, og prisen for 400 gram vil starte på 30 kroner i butikkerne.
Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.
- Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet, siger Nicolai Lykke, som er kategorichef for i Salling Group.
Ifølge virksomheden har produktet en CO₂-reduktion på mindst 40 procent i forhold til hakket oksekød.
Ung mand amok - smadrede værtshus og brugte billardkø som våben
kopieret!
Natten til mandag gik en 19-årig amok på en beværtning i Otterup.
Klokken kvart over fire fik Fyns Politi en anmeldelse om, at en mand havde taget halsgreb på en person, ligesom han havde stukket en anden med en billardkø.
Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.
Ifølge døgnrapporten blev den 19-årige sur på en anden, og da en medarbejder på beværtningen forsøgte at lægge sig imellem og stoppe tumulten, knækkede den 19-årige en billardkø og stak medarbejderen med den knækkede ende.
Medarbejderen blev ramt på halsen og kravebenet, men heldigvis skete der ikke “større personskader”, skriver politiet.
Herefter gik den 19-årige amok på en række inventar, der stod rundt om i beværtningen, og det gik ud over to billardborde og to spilleautomater, som blev ødelagt.
Efter politiets ankomst blev den 19-årige mand, der er fra Nordfyns Kommune, sigtet for både vold og hærværk.
Elpriserne styrtdykker mandag
kopieret!
Elpriserne styrtdykker i løbet af mandagen.
Fra morgenstunden koster en kilowatttime 2,08 kroner i Østdanmark. Vest for Storebælt falder elpriserne til 0,17 kroner pr. kilowatttime klokken 23.
Du kan løbende følge elpriserne her.
Liam vandt Jonas Vingegaards hjerte - nu har han fået "julegaven over alle julegaver"
kopieret!
For to år siden blev lille Liam kendt. Siden en helt særlig dag i Glyngøre, den sommer da Jonas Vingegaard vandt Tour de France for anden gang, har den syvårige dreng fået meget opmærksomhed.
- Vi var i Rosengaardcenteret i Odense, hvor nogen stoppede os og spurgte, om det ikke var Jonas Vingegaards Liam, fortæller hans mor, May Sasha Børre Bastrup.
Og jo, det er det.
Den kræftsyge Liam Børre Bastrup fik en personlig invitation til Vingegaards fejring i Glyngøre af Vingegaard selv. Kort forinden havde cykelrytteren nemlig set et opslag på Facebook af den store Vingegaard-fan fra Fyn.
Og siden da har mange fulgt med i Liams kamp mod kræften, blandt andet i en dokumentar på TV2 Fyn. Men især Vingegaard-videoen skabte opmærksomhed.
- Man skulle lige vænne sig til, at folk pludselig vidste, hvem han var. Vi fik hilsner fra hele verden, USA, Frankrig, Spanien, Italien. Det var lidt vildt, siger Liams far, Martin Børre Bastrup.
Nu kan familien dele en nyhed over dem alle.
Familien, som bor i Odense, har i særdeleshed været ramt af sygdom.
Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri
Seksårige Liam blev diagnosticeret med en sjælden type hjernekræft kort efter, at hans mor havde overvundet sin egen kræftsygdom.
Familien blev derfor tvunget ud i en ny kræftkamp, hvor Liam gennemgik intensiv behandling med både stråle- og kemoterapi. Forældrene deler deres historie for at skabe opmærksomhed og håber på støtte fra samfundet i denne svære tid.
Liam Børre Bastrups mor, May Sasha Børre Bastrup, blev selv erklæret kræftfri kun ti dage før hendes dengang femårige søns sygdom blev opdaget.
To år efter er Liams kamp forbi.
- Jeg er kræftfri, proklamerer den nu syvårige dreng selv i en video, hans mor har optaget.
Nyheden fik familien 10. december, fortæller forældrene. Så julen blev anderledes festlig i år.
- Vi tog i Leos Legeland, noget Liam ikke har kunnet opleve i lang tid, smiler hans mor.
- Det var fantastisk, og vi kunne slet ikke få armene ned. Jeg har ikke fået armene ned endnu, siger Martin Børre Bastrup.
- Det er julegaven over alle julegaver.
Trøjen gav superkræfter
Da TV MIDTVEST mødte familien på ferie på Mors i sommer, fortalte Liam og hans far, hvad trøjen, som Liam fik af Vingegaard, har betydet.
- Den gule trøje må give vinger. Liam har ikke været indlagt, siden han fik Jonas' trøje. Så vi er blevet lidt overtroiske, sagde Martin Børre Bastrup i sommer.
- Dét møde sidder dybt i ham. Det har givet ham flere kræfter og mere mod, siger hans far, Martin Børre Bastrup, og afslører, at den gule trøje også af til har fungeret som bamse for hans søn.
Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn
- Jeg er rørt, siger Liams far med tårer i øjnene.
Allerforrest i autografkøen har en helt særlig gæst fået plads. Liam Børre Bastrup står med sin far og venter på Jonas Vingegaard, og det er ikke tilfældigt de står forrest.
- Der blev lagt et billede på de sociale medier med min søn, hvor han har en Jonas Vingegaard kasket på. Det har Jonas og Trine så set og inviteret os, forklarer Martin Børre Bastrup.
Kasketten er blevet særlig for Liam, for når han ikke har den på, er der ikke meget hår. Han har kræft.
- Så blev vi inviteret hertil, og har nu fået en autograf. Det er stort og rørende, forklarer Martin Børre Bastrup.
Kort efter bliver han mundlam. For Jonas Vingegaard kommer over til dem med en gave. En gul førertrøje fra Tour de France.
- Jeg er rørt, siger han inden han krammer et familiemedlem.
Et symbol på, at Jonas Vingegaard er et godt menneske og noget helt særligt, mener Martin Børre Bastrup. Og hans søn har fået et særlig minde.
- Det er sejt, jeg er meget glad, siger Liam Børre Bastrup, som har set det meste af Tour de France hjemme i stuen på Sydfyn.
Fremtiden er lys - og drømmen lever endnu
Ifølge Liams mor er det udsigten til "at være som de andre i klassen," der fylder mest for hendes søn, efter han nu kan er erklæret kræftfri.
Men det er også glæden ved at kunne komme i legeland, hoppe i vandpytter - og ikke mindst slippe for at tage medicin.
Og så er der særligt en drøm, som hele familien stadig håber kan blive opfyldt til sommer, fortæller Martin Børre Bastrup:
- Det er stadig drømmen at komme en tur til Frankrig og se Jonas Vingegaard på et af de store bjerge.
Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter
Kun ti dage efter morens kræftfrikendelse får sønnen på fem år, Liam, konstateret leukæmi. Så begynder en ny kamp mod kræften for familien.
Det var en helt normal vinterdag i december måned, Liam var blevet sendt i børnehave, og hans mor var kørt hjem igen. Fuldstændig som de plejede at gøre.
Men én ting, der ikke plejede at indgå, var et opkald fra børnehaven mange timer inden Liam skulle hentes.
Mays telefon ringede før middag, og i den anden ende af røret fortæller en pædagog, at Liam pludselig er blevet meget sløv og bleg i ansigtet. May tager med det samme ud og henter ham, de tager hjem, men om aftenen bliver Liam dårligere og får feber. De sætter derfor kursen mod lægevagten.
Ved lægevagten får Liam taget en blodprøve, og her var resultaterne desværre ikke til at tage fejl af. Liam har leukæmi. Fra det ene øjeblik til det andet gik Liam fra at være et raskt lige fyldt femårigt barn til at være meget syg med en fremtid, ingen turde spå om.
- Det er et mareridt, der bliver til virkelighed, fortæller Liams mor May Børre Bastrup.
Glæden erstattes af chok og sorg
For bare ti dage siden var Liams mor, May, selv blevet erklæret kræftfri. Det blevet fejret med jubel over aldrig at skulle sætte sine fødder på en kræftafdeling igen. Men nogle gange overhaler virkeligheden bare én indenom, og det gjorde den for Liam, May og deres familie.
Liam kunne nu se frem til i hvert fald to og et halvt års kræftbehandlingsforløb på børnecancer-afdelingen H2 på OUH. Og familien gik igen en fremtid i møde med frygten for at miste en, de elsker.
- Det var et hårdt slag, og der gik lang tid, før det gik op for os, at det var kræft, han havde. Ti dage efter mig, det kunne simpelthen ikke være rigtigt, fortæller May, hun holder en lille pause og fortsætter så:
- Min første tanke var: Har han fået det, fordi jeg nu har overlevet? Er det så hans tur, og overlever han det så? For hvorfor skulle vi være så heldige, at vi begge to overlever det?
Liams behandling startede hårdt ud med fem kemokurer om dagen. Så hvis ikke alvoren var gået op for både Liam og familien, så gjorde den det i hvert fald nu.
Efter et par uger begyndte Liam at miste sit hår. En ting, de havde forberedt både Liam og hinanden på ville ske. Alligevel var det lige præcis det øjeblik, der gjorde det hele meget mere til virkelighed.
- Det var rigtig hårdt, da han mistede håret. Det var der, det rigtigt gik op for mig, at han faktisk var dødeligt syg, siger Martin Børre Bastrup.
Kort tid inden Liam mistede sit hår barberede Liams far Martin, farbror og morbror sig skaldede. På den måde ville Liam ikke føle sig alene, når han mistede sit hår. Det har været vigtigt for familien, at de var så meget i det sammen med Liam som muligt, så ikke ville føle sig alt for anderledes.
Hvad er leukæmi?
Leukæmi er kræft i blodet. Den type leukæmi, Liam har, hedder akut lymfatisk leukæmi, og det er den hyppigste kræftform hos børn. Men det betyder ikke, at den er hyppig som sådan. Der er 40-50 børn i Danmark om året, der får sygdommen.
Derudover lider Liam af en sjælden undertype, som hedder Philadelphia kromosom positiv. Den undertype, er der tre til fem procent, af dem som får leukæmi, der har.
Kilde: Mathias Ranthe, Overlæge på børneonkologisk afdeling, H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
Hospitalet bliver hverdag
Som dagene gik blev børnecancer-afdelingen på OUH mere og mere hjem for Liam og familien. Den dag Liam fik konstateret leukæmi var han indlagt i cirka en måned. Og juleaften blev derfor også holdt på hospitalet. Og man kunne fristes til at tro, at Liam aldrig vil glemme den aften. Men han var så syg, at han intet kan huske.
I dag er Liam ikke længere indlagt på hospitalet. Men hver tirsdag skal han derud for at få taget blodprøve. På den måde kan lægerne følge med i sygdommens udvikling og justere på den mængde medicin og kemo, han skal have.
Og netop kemokuren får han nu hver femte uge i stedet for hver dag. Det er en intens form for kemo, som de kalder "hurtigkuren", fordi den kun tager omkring fem minutter at få ind i kroppen. Kuren er hård, og det er derfor, han ikke behøver at få den flere gange end hver femte uge.
Kemokuren får han gennem en "port", som er opereret ind i hans bryst. På den måde skåner man blodårene for den hårde kur.
Derudover skal han en gang om måneden have taget en rygmarvsprøve, ved den kan de se cellernes udvikling, og så kender de til hans præcise nuværende tilstand. Den del foregår i narkose. Og det er noget, som Liam har prøvet mange gange.
- Det er aldrig sjovt at lægge sit barn til at sove, man man vænner sig lidt til det herude, fordi det er så mange gange, fortæller May og tilføjer:
- Det er ikke operationerne, vi er bange for. Det er svaret, der kommer ud af operationerne. Og den sidder der hver gang, at han er i narkose, så frygter vi, at de finder noget igen.
Lov til at være barn
Men selvom hospitalet ofte er forbundet med operationer, nåle, sygdom og frygt, så har børneafdelingen altså også nogle gode sider og lyspunkter. Og hvis man spørger Liam, hvad det allerbedste ved hospitalet er, kommer svaret prompte:
- Lege med Ann Berit!
Ann Berit er pædagog på børnehospitalets kræftafsnit for børn og unge. Hendes opgave er at lege med børnene og forsøge at bringe noget normalitet ind i børnenes hverdag med leg, spil og grin. Det gør hun i en et lokale på afdelingen, der giver en følelse af at træde ind i et helt andet univers. Her er der rummeligt, fyldt med legetøj, der roder, intet har en fast plads, det flyder med kort fra et unospil og blyanter, der ligger over tegninger, der kun er halvt færdige. Her er højt til loftet og rum til at være barn.
I starten ville Liam ikke snakke med nogle fra personalet, han var bange, og det betød også, at han i starten var bange for Ann Berit. Men det er det, som Ann Berit kan. Hun vinder børnenes tillid og hjerter. I dag glæder Liam sig til at komme ud på hospitalet, for det betyder, at han kan komme ind og lege med Ann Berit.
- Hun hjælper os, når noget er galt. Og så vil hun hele tiden lege. Især med mig, fortæller Liam.
Men det er ikke kun for børnene, at Ann Berit er et pusterum, det er hun også for forældrene. Det kan være hårdt som forælder hele tiden at skulle være der for sit barn, holde humøret oppe, tage smilet på, trøste og give tryghed. For alt imens går forældrene også gennem en sorg, som skal bearbejdes. Og det er der tid til, når Ann Berit kan tage lidt over.
- Ann Berit er guld værd, det er hun, fortæller May og fortsætter:
- For ligesom, at det kan blive for meget for os forældre at skulle være lukket inde på et sygehus, så bliver det også alt for meget for børnene, at de kun har mor, far eller begge. Hun er god til at fjerne fokusset fra sygdommen.
Da Ann Berit startede som pædagog på børnehospitalet skulle hun lære at acceptere, at hun ikke er den, der kan helbrede børnene. Det stærke bånd, som hun får med dem, gør, at arbejdet er emotionelt hårdt. Men det er lige netop af den grund, hun brænder for at være der.
- De fortjener en hverdag som alle andre børn. De fortjener at føle sig så almindelige som muligt. De fortjener, at få fjernet fokus fra sygdommen, fortæller hun.
- Jeg ved, jeg ikke kan helbrede dem, men jeg kan bidrage med at de får lidt barndom og frirum. Det er det med at komme hjem fra sygehuset til sine søskende og faktisk har haft det sjovt, så har man også en anden historie med tilbage, end at man for eksempel blev stukket tre gange i armen, afslutter Ann Berit.
Den skæbnesvangre dato
Den 23. december i år får Liam og familien svar på, om Liam er rask. Det er datoen for den allersidste behandlingsdag. Her finder de ud af, om der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, eller om han skal over til kontrol. Og sidstnævnte vil sige, at så er Liam kræftfri. Hvis skæbnen vil, at der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, betyder det, at Liam skal indlægges på Rigshospitalet.
Generelt er det sådan med kræft, at der efter en raskmelding er risiko for, at sygdommen kan komme tilbage. Men i dag er statistikkerne for overlevelse heldigvis rigtig gode.
- I dag er det sådan, at det i Danmark ser sådan ud, at otte ud af ni børn, der får en kræftdiagnose, vil overleve. Det svarer altså til 89 procent, fortæller Mathias Ranthe, der er overlæge på børneonkologisk afdeling på H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
- Vi er ikke typer, der tænker 'hvad nu hvis, Liams behandling ikke fungerer, som den skal.' Vi er nogle, der har det sådan 'selvfølgelig gør den det!', fortæller May og fortsætter:
- Det er uretfærdigt, hvis det ikke er, så selvfølgelig skal han nok komme igennem det, fastslår hun.
Liam tæller også ned til det bliver den 23. december. Men hans nedtælling er lidt anderledes end at tælle dage:
- Jeg har kun to tilbage af sovelægerne, fortæller han.
Det er det, han kalder narkoselægerne. Så det vil altså sige, at Liam kun har to operationer tilbage. Og det han glæder sig allermest til, ved snart at være kræftfri, er noget, som mange nok tager for givet at have friheden til.
- Jeg glæder mig til at komme i boblebad igen og være udenfor, når det regner. Jeg savner også at hoppe i vandpytter ... boing, boing, boing, PLASK, griner han.
- Det vil være den bedste julegave at få, at han er helt fri, afslutter May.
Pas på rimglatte veje
kopieret!
Danskerne og fynboerne er stået op til en iskold morgen med frostgrader i stort set hele landet. Mange steder ligger temperaturen på mellem 1 og 6 graders frost.
På Fyns har det været allerkoldest mod syd, hvor temperaturen her til morgen har været nede på 6 minusgrader.
Morgenens kolde vejr giver risiko for rimglatte veje alle steder, og derfor skal man være ekstra opmærksom, når man kører hjemmefra.
Nu skal du måske til at vænne dig til en ny boligmærkning
kopieret!
Du kender måske tilstandsrapporten, energimærkningen og elinstallationsrapporten, men måske skal du i fremtiden også til at holde øje med risikoen for oversvømmelse, når du handler hus.
Der er i hvert fald flere eksperter, der til DR udtrykker, at det er en god idé at indføre en form for mærkning, så folk kan se, om det hus, de er ved at købe, er i risiko for at blive oversvømmet.
- På energimærkeordninger har man jo nogle skalaer. Det er meget nemt og simpelt at tyde, om man ligger på et G eller et A, siger Maj-Britt Quitzau, der er lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) skriver til DR, at han ikke vil afvise eksperternes forslag.
Mandagen begynder flot og kold inden vejret skifter
kopieret!
Mandagen begynder med sol, og lave temperaturer på mellem en og fire graders frost, hvor der kan være risiko for glatte veje.
I løbet af formiddagen trækker skyer ind over regionen vestfra og sammen med dem en lidt højere temperatur. Her svinger den sig nemlig op på mellem to og fire graders varme, lyder det fra Jens Ringgaard hos TV 2 Vejret.
Skyerne kommer dog ikke alene, for med dem kommer en vind der blæser op til hård styrke fra sydvestlig retning.
De varmere temperaturer fortsætter i løbet af ugen, og skyerne bliver vi heller ikke fri for.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her