Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En fynsk klimatopsforsker er udvalgt som en af hovedforfatterne til at skrive FN's store klimarapport.
Verden står overfor en global klimakrise.
Voldsomme skovbrande, ekstreme uvejr og massive oversvømmelser er nogle af konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer.
Ny fynsk klimaminister står over for stor opgave, men finder trøst i John F. Kennedys ord
Dan Jørgensens opgave kan sammenlignes med dengang, amerikanerne besluttede at flyve til Månen, siger professor.
Det bliver Dan Jørgensen som ny klima,- energi- og forsyningsminister, der skal stå i spidsen for den nye regerings mål om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030.
Den opgave bliver så svær, at hans forgænger, Venstres Lars Christian Lilleholt, under overdragelsen af ministeriet gav ham en Harry Potter-figur med ordene:
- Hvis det skal lykkes, tror jeg ikke, en lommeregner er nok. Så bliver det nødt til at være en tryllestav, for så er der et eller andet, der skal trylles frem.
Dan Jørgensen er også godt klar over, at opgaven bliver svær, hvis målet om 70 procent skal nås. Især når regeringen endnu ikke har en plan for, hvordan den vil nå i mål.
- Nu er problemet bare, at man ikke kan forhandle med naturen. Vi kan ikke forhandle med klimaet. Og derfor, når sagkundskaben siger til os, det er det, der er nødvendigt, hvis vi skal gøre en forskel i klimakampen, så er det det, vi må gøre, og så må vi lægge os i selen for at levere, siger Dan Jørgensen til TV 2.
Billigere elbiler
Mange står allerede klar med hjælp ved ministerens dør, hvis han kommer til at mangle ideer i sit arbejde. Bilejernes forening FDM for eksempel vil have billigere elbiler.
- Hvis vi skal have den her 70 procents reduktion, er der nogle elbiler, der skal ud og køre på vejene, og det bliver jo en af de store udfordringer for Dan Jørgensen, siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.
“Den opgave, han står over for, kan måske sammenlignes med, da amerikanerne besluttede sig for, de ville flyve op til Månen”
Også landbruget har forventninger til den nye minister.
- Jeg håber, man vil være ambitiøse både på klimaets vegne, men også i forhold til at bevare konkurrenceevnen for erhvervet, siger Anne L. Ahrnung, direktør i Landbrug og Fødevarer.
Som at flyve til Månen
Professor ved DTU Kirsten Halsnæs maner til besindighed, så længe der endnu ikke er nogen, der har præsenteret en realistisk plan for, hvordan man reducerer med 70 procent.
Ikke engang de grønne bevægelser er kommet med sådan en plan, siger professoren, der har beskæftiget sig med klimaspørgsmål i over 25 år.
- Den opgave, han står over for, kan måske sammenlignes med, da amerikanerne besluttede sig for, de ville flyve op til Månen, lyder det fra Kirsten Halsnæs.
Men til det svarer Dan Jørgensen med John F. Kennedys berømte ord om at sende en mand til Månen ”ikke fordi det er let, men fordi det er svært.”
- Hvad mente han med det? Jo, han mente, når man sætter sig selv så ambitiøse mål, så svære opgaver, så vil man udvikle ny teknologi, man vil blive verdensførende, man vil blive innovativ, og det vil få en masse positive sideeffekter, siger Dan Jørgensen.
Han tilføjer, at der er udgifter og udfordringer forbundet med den grønne omstilling, "men der er også muligheder og indtægter forbundet med det."
Brug for en god formidler
44-årige Dan Jørgensen er tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Han er forhenværende medlem af Europa-Parlamentet, og han har fulgt miljøområdet tæt, siden han studerede statskundskab på Aarhus Universitet.
I sin nye rolle får han tilmed plads i regeringens magtfulde økonomiudvalg, som for første gang har en klimaminister med ved bordet.
“Mette Frederiksen har brug for en minister på området, som er en god formidler”
Ifølge politisk kommentator Hans Engell bliver Dan Jørgensen også en af de travleste ministre.
- Når Dan Jørgensen bliver minister, er det ikke kun, fordi han har et rimeligt godt greb om de her tin
g. Det er også, fordi Mette Frederiksen har brug for en minister på området, som er en god formidler, siger han.
Hans Engell påpeger, at det er vigtigt for Socialdemokratiet at vise, at partiet er lige så godt med på den grønne dagsorden som de andre partier i rød blok.
Det bliver op til Dan Jørgensen som ny minister for et område, der ifølge statsminister Mette Frederiksen er en af regeringens absolut højeste prioriteter.
Hvad verdenslederne gør nu og i den nærmeste fremtid, afhænger i høj grad af hvad de læser i FN's store klimarapport, som udkommer i 2021. En af hovedforfatterne er en den fynske klimaforsker Sebastian Mernild.
- Det er blandt andet CO2-indholdet i atmosfæren, der er hovedårsagen til de forandringer, vi ser. Og ved at give vores beslutningstagere viden om det, kan de træffe nødvendige beslutninger på baggrund af de anbefalinger, som vi kommer med, siger Sebastian Mernild.
Rapport er ligesom biblen
Vi fangede den travle klimatopforsker i Odense på vej til sit kontor i Bergen, hvor han er i fuld gang med at skrive.
- Man sidder der og er med til at formulere sætningerne og scanne den videnskabelige litteratur og finde ud af, hvilke konklusioner og vurderinger vi skal komme frem med, fordi de får stor betydning for vores politikere, siger han.
Det er kapitlet om klimaforandringerne i Arktis, som den fynske forsker er hovedforfatter på. Han skal arbejde sammen med en arbejdsgruppe af kolleger fra hele verden og koordinere kapitlerne om klimaændringerne i det arktiske.
Ambitiøse klimamål bekymrer fynske landmænd
Danmarks nye regering vil reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030. Den udmelding bekymrer flere fynske landmænd.
Torsdag var der udskiftning i de danske ministerier, da de nye socialdemokratiske ministre overtog fra den afgående regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
Med den nye regering er også en af verdens mest ambitiøse klimalove på vej. Den nye regering vil nemlig reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.
Det kommer til at kunne mærkes i blandt andet landbruget, hvis den målsætning skal indfries, og det skaber bekymring hos flere fynske landmænd.
Vil kræve massive investeringer
Én af de bekymrede landmænd er Lars Iversen, som har en besætning på 260 malkekvæg af racen Rød Dansk Malkerace på Nordfyn.
- Vi vil gerne bidrage, vi kan ikke gøre det alene. Jeg er bekymret for tempoet, at det skal gå for hurtigt i forhold til at finde de rigtige og bæredygtige løsninger. Er man så også klar til at investere de penge, der skal i det her for at kunne løfte det? For det løftes altså ikke uden investeringer, siger han.
Den holdning bakkes op af Torben Povlsen, der er formand for landbrugets fynske interesseorganisation Centrovice.
- Landbruget har udtrykt en vision om, at vi i 2050 skal være CO2-neutrale. Så at den nye regering også vil spille med på den dagsorden, det er vi glade for, siger han.
Torben Povlsen mangler dog stadig at få svar på, hvor pengene til at realisere de ambitiøse mål skal komme fra.
- Der er mange ønsker til, hvordan vi skal gøre det. Der har vi også nogle måder, hvor vi kan spille positivt ind på det. Vi er bare lidt bekymrede for, at når vi vender papiret rundt, hvad er det så for ting, der står. Hvordan skal regningen betales?
Finansiering ikke på plads
Det er dog stadig for tidligt for den nytiltrådte minister for klima-, energi- og forsyning, Dan Jørgensen, at svare på det spørgsmål.
- Det er klart, det her skal selvfølgelig finansieres. Præcis hvordan vi gør det, og hvordan vi gør det på en måde, så landbruget kan se sig selv i det, så vi ikke risikerer, at vi lukker dansk landbrug og flytter produktionen til et andet land, hvor man så forurener mere, det ved vi ikke endnu, siger den nyudnævnte minister.
På Nordfyn er mælkeproducent Lars Iversen klar til at bidrage til at opfylde målsætningen, hvis det kan gøres uden at skade erhvervet, siger han.
- Vi skal bare huske, at vi skal have det afbalanceret, så vi ikke kvæler erhvervet. For så bidrager vi sådan set ikke, så bliver vores produktion bare produceret et andet sted. For jeg tænker ikke, at folk holder op med at købe fødevarer.
- Så det er rimelig stort. Inden for klimavidenskaben bliver det ligesom omtalt som biblen, fordi den opsummerer al den aktuelle og gængse klimavidenskab, siger Sebastian Mernild.
Sebastian Mernild bor i Odense med sin kone og børn, men er professor i klimaforandringer og glaciologi og administrerende direktør ved det verdensførende klimaforskningscenter Nansen Centeret i Bergen.
Verdens toppolitikere skal også lytte
Den seneste FN-rapport om klima kom i 2013 og den nye rapport skal ligge klar i 2021.
- Lytter de?
- Om politikerne lytter? Altså nogen steder lytter de mere end andre. Efter det valg, vi havde her i juni, tyder det på, at vores nuværende regering lytter mere, siger klimaforskeren.
Studerende om SDU's nye verdensmål:
- Spændende men abstrakt
FN's 17 verdensmål skal være omdrejningspunktet for Syddansk Universitet. Flere studerende mener, det er en spændende idé, der dog stadig er abstrakt.
Søndag offentliggjorde Syddansk Universitet, at man vil gøre FN's 17 verdensmål til en inkorporeret del af universitetet. De kalder det selv den største transformation i universitetets historie.
“Det kunne jo være spændende at se, hvis man kan eksperimentere med det i undervisningen, og hvis underviserne kan få os til at tænke mere bæredygtigt.”
Idéen er, at verdensmålene skal være omdrejningspunkt for alt, der foregår på universitetet.
Målet er, at studerende og forskere skal være med til at løfte verden i en mere bæredygtig retning.
TV 2/Fyn snakkede søndag med flere studerende, der ser positivt på beslutningen. Hvad det kommer til at betyde for dem, er de dog stadig ikke helt klar over.
- Det er lidt abstrakt og lidt flyvsk. Man tænker straks, at der er mange store formål. Det er meget visionært, så jeg tænker, at selvfølgelig er det en god idé, men hvordan kan det lade sig gøre i praksis?, siger Philip Toft Halskov, der er studerende på SDU.
Spændende men abstrakt
De 17 verdensmål er udformet af FN og handler blandt andet om at afskaffe fattigdom og bekæmpe klimaforandringer. Philip Toft Halskov er spændt på at se, hvordan verdensmålene skal blive en del af de studerendes hverdag.
- Det kunne jo være spændende at se, hvis man kan eksperimentere med det i undervisningen, og hvis underviserne kan få os til at tænke mere bæredygtigt, siger han.
Simone Budolfsen er ligeledes studerende på SDU, og hun deler holdning med Philip Toft Halskov.
- Jeg synes, det lyder som en spændende idé, men også lidt abstrakt. Jeg ved ikke helt, hvordan det skulle fungere i det daglige, men det er da spændende at sammensætte en undervisning, der gælder for noget så virkelighedsnært som verdensmålene.
Meget aktuelt
De 17 mål tager udgangspunkt i bæredygtighed. For eksempel handler mål 13, 14 og 15 om henholdsvis at gøre en indsats for klimaet, for livet i havet og livet på land.
Den grønne del af klimamålene ser Simone Skovshoved, der studerer statskundskab på SDU, som aktuelle og vigtige.
- Det er et vildt godt tiltag. Det er meget aktuelt med alt det, der foregår rundt omkring i verden. Især klimaforandrignerne er meget på dagsordenen for tiden. Jeg synes, det er godt, universitetet prøver, at vi skal lære mere om det, siger hun.
Men det er ikke nok, at de danske politikere lytter.
- Danmark er et land af mange. Vi udleder en promille af den samlede CO2-udledning til atmosfæren, så det nytter ikke noget, at det kun er vores danske politikere, der lytter med. Vi skulle også meget gerne påvirke EU-systemet og kloden rundt, for det her er en global problematik, siger Sebastian Mernild.
Rapporten skal give verdens toppolitikere i FN en samlet vurdering af den nyeste forskning.
Korte videoer
