Fyns Politi beder bilister være opmærksomme på nummerplader
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Politiet har på Fyn i en periode oplevet flere sager om stjålne eller tabte nummerplader, og i den forbindelse kommer de med en opfordring til, at man kontrollerer sine nummerplader.
Det er nemlig ens eget ansvar at sikre sig, at der er plader på bilen. Det skriver politikredsen på Facebook.
- Nummerplader skal være solidt monteret på dit køretøj. Nummerplader på person- og varebiler skal du fastgøre med mindst to skruer eller bolte. Det er valgfrit på andre køretøjer.
- Fastsætningen må ikke gå ud over nummerpladens læselighed. Skruer og bolte skal være dækket af en fastsiddende hætte i samme farve som det sted på nummerpladen, hvor du fastgør dem. Hætten skal sidde så godt fast, at den kun kan fjernes med værktøj.