Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ulf Bech Christensen fra Odense-virksomheden PentaBase bød sig til for at hjælpe myndighederne med at teste flere for Corona-virus. Nu har ministeren ringet ham op.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er én blandt flere, der i løbet af dagen har ringet direkte til Ulf Bech Christensen. Det fortæller hovedpersonen selv til TV 2/Fyn.
- Jeg er blevet ringet op af Magnus Heunicke, og så har jeg fået e-mails fra Søren Brostrøm (som er direktør for Sundhedsstyrelsen, red.) og Thomas Senderovitz (som er direktør for Lægemiddelstyrelsen, red.), siger Ulf Bech Christensen til TV 2/Fyn.
Det sker, efter den fynske erhvervsmand blandt andet her på TV 2/Fyn har gjort opmærksom på, at hans virksomhed PentaBase vil kunne hjælpe myndighederne med at teste flere for Covid-19.
Fynsk virksomhed forsøger at råbe myndighederne op:
- Vi kan teste for coronavirus
Virksomheden PentaBase i Odense producerer de reagenser, som Region Syddanmark lige nu mangler for at kunne teste sundhedspersonalet for coronavirus. - Vi er klar til at hjælpe, siger direktør.
Opdatering
-
Sundhedsministeren Magnus Heunicke har efterfølgende ringet Ulf Bech Christensen op. Fynbo ville hjælpe med corona-tests: Nu har ministeren ringet Ulf op
Der er mangel på testudstyr i Region Syddanmark. Lørdag meddelte regionen, at mangel på de reagenser, der bruges til at teste for Covid-19, har fået regionen til at stoppe alle tests for coronavirus blandt sundhedspersonalet.
Ifølge regionen er problemet, at leverancen fra den schweiziske producent Roche Diagnostics, der blandt andet har et dansk datterselskab i Hvidovre, ikke kommer.
Men i Odense leverer virksomheden PentaBase i øjeblikket ugentligt mellem 100.000 og 200.000 reagenser til en række lande, hvor de bruges til at teste for corona.
Derudover ejer virksomheden 14 såkaldte Real-Time PCR-maskiner, der af WHO anbefales til at teste for coronavirus. Dem har virksomheden ligeledes tilbudt de danske sundhedsmyndigheder, der ikke er vendt tilbage.
Og virksomheden oplyser til TV 2/Fyn, at den i løbet af kort tid vil kunne hjælpe myndighederne med flere tests af både sundhedspersonale og borgere.
Har det nødvendige testudstyr
Direktør Ulf Bech Christensen forklarer, at han allerede ved denne uges begyndelse henvendte sig til myndighederne for at få den godkendelse, det kræver, men at han ikke har hørt fra dem endnu.
- Den endelige godkendelse kan vi først få, når vi har prøvet det af på patienter. Vi har henvendt os til Statens Serum Institut, Sundhedsministeriet og regionen for at se, om vi kan få adgang til patienterne, siger han til TV 2/Fyn.
Overblik over coronasmitten i Danmark
I Danmark er 12.351 personer blevet testet for covid-19, som er det officielle navn for virussen. Heraf er 1.395 testet positive. 13 personer har mistet livet.
I alt er 232 personer indlagt på et hospital til behandling. Heraf er 46 personer indlagt på en intensivafdeling. Heraf er 40 personer lagt i respirator.
I Region Syddanmark er 26 personer indlagt med covid-19. Heraf er seks personer indlagt på en intensivafdeling. Heraf er fem personer lagt i respirator.
Kilde: Sundhedsstyrelsen. Tallene er opdateret søndag den 22. marts klokken 12.00.
Normalt fokuserer PentaBase forretningen på udstyr til kræftbehandling, men Ulf Bech Christensen forventer ikke, at det vil tage lang tid at være klar til at hjælpe med at teste for coronavirus, hvis virksomheden får adgang. For reagenser og testmaskiner er de samme.
Klar til at teste nu
- Lige så snart vi får adgang til patientmateriale, er vi klar til at gå i gang. Om det så tager en dag eller en uge, før vi har produceret overbevisende data, det kan man ikke forudsige. Men vi forventer, det vil gå hurtigt, vurderer direktøren.
Hvis myndighederne er interesserede i at samarbejde med PentaBase, er direktøren klar til både at flytte testudstyret ud på hospitalerne eller foretage undersøgelserne hos virksomheden i Odense.
- Men det kræver, at vi kommer i dialog med sundhedsmyndighederne om, hvordan vi skal gøre, siger Ulf Bech Christensen.
Venter stadig på svar fra myndighederne
Direktøren håber, sundhedsmyndighederne reagerer på hans henvendelse. Indtil videre har han kun opnået, at formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), har videresendt hans mail, og fra Sundhedsstyrelsen modtog han et auto-svar på mail, at han på grund af corona-situationen kunne forvente længere svartid.
- Vi må se, om myndighederne kan lide, hvad vi har, eller om de vender tomlen ned. Det er fair nok, hvis der er noget, vi ikke lever op til. For det er ikke vores normale område, så jeg kan ikke være sikker, siger Ulf Bech Christensen.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen oplyser til TV 2/Fyn, at man er i dialog med PentaBase.
- Jeg kan sige så meget, at både vores direktør (lægelig direktør på OUH Kim Brixen, red.) og ledende overlæge på OUH har været i dialog med det pågældende firma, og de skal snakke sammen igen mandag, siger Kurt Espersen til TV 2/Fyn.
Ifølge direktør Ulf Bech Christensen kan PentaBase stille 18 medarbejdere til rådighed for sundhedsvæsnet, hvis det ønskes.
Klar til at hjælpe med tests
Lørdag meddelte to regioner, heriblandt Region Syddanmark, at mangel på reagenser, der bruges til at teste for Corona-virus, har fået dem til at stoppe alle tests for virussen blandt sundhedspersonalet og i stedet kun teste på borgere.
Ifølge regionen er problemet, at leverancen fra den schweiziske producent Roche Diagnostics, der blandt andet har et dansk datterselskab i Hvidovre, ikke kommer.
Men PentaBase, der holder til på havnen i Odense, leverer i øjeblikket mellem 100.000 og 200.000 reagenser til en række lande, hvor de bruges til at teste for Corona-virus. Om ugen.
Mangel på udstyr: Region Syddanmark stopper coronatest af sundhedspersonale
Mangel på reagenser til test har fået Region Syddanmark til at stoppe alle coronatest af sundhedspersonale.
På grund af flere forhold kan regionerne ikke love alle medarbejdere inden for sundhedsvæsenet at blive testet for coronavirus.
Det skyldes midlertidige forsyningsproblemer og et stort pres på kapaciteten, skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
I en anden pressemeddelelse oplyser Region Syddanmark, at de bliver nødt til midlertidigt at stoppe for test af sundhedspersonalet på grund af mangel på reagenser til test.
Meldingerne kommer, efter at Sundhedsstyrelsen forleden opdaterede sine retningslinjer om håndtering af Covid-19, som er den sygdom, man får af at være smittet med coronavirus.
I retningslinjerne lød det, at medarbejdere i sundhedsvæsenet, der varetager kritiske funktioner og udviser let til moderate symptomer på Covid-19, kan blive udredt og eventuelt testet for coronavirus, hvis arbejdsgiver og læge vurderer, at der er brug for en hurtig raskmelding.
Men på grund af situationen kan det være nødvendigt for en region at prioritere at teste de danskere, som er mest alvorligt syge, og ikke medarbejdere i sundhedsvæsenet, ældreplejen og i indsatser for socialt udsatte, der har let til moderate symptomer.
Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), finder det helt forståeligt, hvis man som medarbejder er bekymret og ønsker at blive testet.
Men hun understreger, at det er nødvendigt for sundhedsvæsenet at bruge testressourcerne med omtanke.
- Jeg har fuld forståelse for, at medarbejdere på både hospitaler og plejehjem kan føle sig usikre og nervøse over, om de bliver smittet eller kan smitte andre, når de er på arbejde.
- Det er dog langtfra alle af dem, der ønsker at blive testet, som lever op til kriterierne for test af medarbejdere, siger Stephanie Lose.
Hos Region Syddanmark forklarer man, at reagenser er en mangelvare i hele landet.
Det skyldes, at leverancen fra producenten Roche Diagnostics, som ellers var stillet i udsigt, ikke kommer.
- Der arbejdes på højtryk for at sikre nye leverancer til landet snarest muligt, skriver regionen i pressemeddelelsen.
Derudover ejer virksomheden 14 såkaldte Real-Time PCR-maskiner, der af WHO anbefales til at teste for coronavirus.
Håbet er tændt
PentaBase håber, med lov fra danske myndigheder, at få fat i rigtige patientprøver for at udvikle en test, som så kan bruges til tusindvis af prøver.
Og opringningen fra sundhedsministeren og myndighederne har tændt et håb hos Ulf Bech Christensen.
- Nu håber jeg, at jeg kan få nogle prøver, så vi kan få afprøvet vores testform og finde ud af, om det virker. Det er dejligt at få chancen for at hjælpe, siger han.
De danske sundhedsmyndigheder har indtil nu kun testet alvorligt syge, og det officielle tal for antallet af smittede danskere har derfor ikke udviklet sig så hastigt, som det gjorde i starten.
Men her til eftermiddag har Sundhedsministeriet ifølge en pressemeddelse oplyst, at man skifter strategi og nu fremover vil teste langt flere for corona-virus. Det sker ifølge ministeriet på anbefalinger fra WHO.
Korte videoer
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.
Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.
Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.
Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.
Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.
Sådan fordeler bøderne sig
55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.
59 for manglende brug af sikkerhedssele.
52 for at køre uden førerret.
30 for at køre over for rødt lys.
Torsdag aften væltede to unge mænd på et el-løbehjul en kvindelig cyklist, der var på vej hjem, og stjal hendes taske.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Episoden fandt sted på Munkemaen i Odense N klokken 18.15, hvor kvinden blev væltet omkuld og skubbet ind i en busk.
Herpå stjal de to unge mænd tasken, der var placeret i cykelkurven, og flygtede fra stedet.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi om hændelsen. Det har ikke været muligt.
Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.
OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.
Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.
Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.
Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.
OB henter ungdomslandsholdsspiller
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.
Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.
Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.
- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.
Kamp om pladserne
- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.
Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.
Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.
Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.
Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.
Træner ikke fløjposition
Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.
- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.
Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.
- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.
Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.
Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.
- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.
- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.
I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her