Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I alt 40 lokalpolitikere har deltaget i TV 2 Fyns valgspil Løst eller KVast, og undervejs har forhandlingsekspert Mikkel Gudsøe vurderet, hvordan de har klaret sig. Her er en hans fem bedste råd til en god forhandling.
Forhandlinger er i en eller anden form en del af hverdagen for de fleste.
Det gælder ikke mindst for kommunalpolitikere. Spørger man fynboerne, er de dog ikke synderligt imponerede af politikernes evner til at nå til enighed.
En undersøgelse fra Constructive Institute viser, at over halvdelen af fynboerne ikke mener, politikerne er gode nok til at komme med reelle løsninger på problemer.
Blå bog
Mikkel Gudsøe er udannet jurist ved Aarhus Universitet i 2005. Hans karriere tæller ni år som advokat for brancheorganisationen Dansk Mode & Textil. Derudover har han siden 2007 arbejdet som ekstern lektor i forhandling på Aarhus Universitet, hvor han også er adjungeret lektor. Derudover er direktør i en større dansk koncern.
Han har gennem sin karriere forhandlet med eller været involveret i kontrakter med blandt andre Cristiano Ronaldo, Paris Hilton, Mikkel Hansen, Spice Girls, Philippe Starck
Han holder kurser, workshops, hvor han underviser i forhandling og konfliktløsning ligesom der arbejdes med kropssprog.
Men hvad end det er kommunale budgetter, lønforhandlinger med chefen, eller hvad man skal have at spise til aftensmad, der bliver forhandlet om, er der en række forberedelser, man kan gøre sig for at få det bedst mulige resultat.
Det fortæller forhandlingsekspert Mikkel Gudsøe, der i TV 2 Fyns Løst eller KVast har kommenteret 40 lokalpolitikeres gøren og laden i en presset forhandlingssituation.
I Løst eller KVast har politikerne haft 20 minutter til at komme med konstruktive løsninger på lokale problemer. Nu er det forhandlingseksperten, der kommer under pres og skal give fem af sine bedste råd på 20 sekunder hver.
Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.
Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.
Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.
- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.
Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.
- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Testen tager under ti minutter at gennemføre.
Endnu mere lokal
Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.
Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten
TV 2 og TV 2 regionerne
Jysk Fynske Medier:
- Dagbladet Holstebro
- Dagbladet Ringkøbing-Skjern
- Dagbladet Struer
- Folkebladet Lemvig
- Fredericia Dagblad
- Helsingør Dagblad
- Horsens Folkeblad
- JydskeVestkysten
- Randers Amtsavis
- Vejle Amts Folkeblad
- Viborg Stifts Folkeblad
- Fyens Stiftstidende
- Fyns Amts Avis
- Århus Stiftstidende
Sjællandske Medier:
- DAGBLADET Ringsted
- DAGBLADET Køge
- DAGBLADET Roskilde
- Frederiksborg Amts Avis
- Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
- Nordvestnyt Kalundborg
- Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
- Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)
Det Nordjyske Mediehus:
- Nordjyske Stiftstidende
Lolland-Falsters Folketidende
Bornholms Tidende
Der Nordschleswiger
Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt.
Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger.
Spørgsmål og svar om kandidattesten
Sådan virker det
Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.
Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?
Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.
Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.
Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.
Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.
Hvem bestemmer spørgsmålene?
Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.
Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.
Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?
For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.
Hvilke kandidater er med i testen?
TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.
Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.
Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?
Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.
Favoriserer testen bestemte partier?
Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.
Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?
Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.
Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?
Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.
Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?
Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.
Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?
For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.
Spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk
Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.
Råd 1: Hvad, hvorfor og hvordan?
Mikkel Gudsøe har en lang karriere bag sig som forhandlingsekspert. Blandt andet sad han med til bordet, da det danske undertøjsfirma JBS skulle genforhandle kontrakt med Cristiano Ronaldo, og stod for forhandlingen da virksomheden PanzerGlass også forhandlede en stor aftale med stjernen. .
Kampen om de bedste lygtepæle til valgplakaterne er begyndt
Fra lørdag klokken 12 må der sættes valgplakater op. Kun meget få steder er de droppet.
De kan måske virke lidt gammeldags her i 2021, hvor meget information ellers kommer fra en skærm. De belaster miljøet. Og nogle vil mene, at de heller ikke pynter i gadebilledet.
Alligevel bliver der igen kamp om lygtepælene, når der fra lørdag den 23. oktober klokken 12 må hænges valgplakater op i forbindelse med kommunal- og regionalvalget.
Der vil blandt andre Sonja Marie Jensen, Socialdemokratiets spidskandidat i Nyborg, stå klar med frivillige hjælpere.
Forinden ligger et stort arbejde med at lægge en strategi for, hvor og hvordan plakaterne skal op, og det kan godt være hektisk, når det går løs, fortæller hun.
- Jeg har været vidne til VU'ere og DSU'ere (Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, red.), der kommer op at diskutere om, hvem der kom først, og ældre herrer, der løber om kap for at få den rigtige lygtepæl.
- Heldigvis er der generelt rigtig god stemning, for det er en sjov dag for alle, der er med, siger Sonja Marie Jensen.
Hun kunne ikke forestille sig at undvære plakaterne.
- Valgplakater er med til at skabe en god stemning. De er med til at minde folk om, at der er valg, siger hun.
Drop valgplakaterne
Det er dog ikke alle, der er enige. For eksempel har der været stillet forslag om at droppe dem i Haderslev, Faxe, Høje-Taastrup og København.
Men ingen af stederne har kommunalpolitikerne kunnet blive enige om en fælles hensigtserklæring om en valgkamp uden plakater.
Men det ville også være en dårlig idé, hvis man gerne vil have stemmer. Ifølge lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet virker valgplakaterne nemlig.
- Tidligere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem det at opsætte valgplakater og så ens personlige stemmetal.
- Ved sidste kommunalvalg var det sådan, at i de små kommuner betød valgplakater ikke noget, men jo større kommunen er, jo mere betyder de, siger hun.
I nogle små kommuner har man faktisk også allerede droppet valgplakaterne. Det gælder for eksempel på Fanø og Læsø.
Han mener, den vigtigste forberedelse, man kan gøre sig, er at vide, præcis hvad man vil.
- Som Benjamin Franklin sagde: "Hvis du fejler i forberedelsen, så forbereder du dig på at fejle". Og noget af det vi ser i forhandlinger er, at folk simpelthen ikke har gjort sig klart, hvor vil de starte, hvor kan de give sig og stadig lande på en rigtig god aftale, og hvad er deres smertegrænse, siger han.
Råd 2: Stil spørgsmål
Et andet punkt, der kan styrke ens forudsætninger for en god forhandling, er at være nysgerrig på den, man sidder over for.
- Når man går ind i en forhandling ved man typisk, hvad man gerne selv vil have, men en vigtig del i at opnå en aftale er at få modparten til at sige ja og ikke sige nej. Det gør man altså lettest ved også at prøve at forstå dem, siger han.
Råd 3: Mål, smertegrænse og Plan B
Mikkel Gudsøe har i mere end et årti undervist i forhandling på Aarhus Universitet, i ministerier, myndigheder og virksomheder. Derudover har han coachet et utal af hold i internationale forhandlings- og konfliktløsningskonkurrencer.
Tidligere har han arbejdet som advokat i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil. Det betød blandt andet, at han engang måtte afbryde en sommerferie, da Paris Hilton kom til Danmark, da en virksomhed, han rådgav, fik kendissen til modeugen i København.
Råd 4: Modpartens perspektiv
Men ifølge forhandlingseksperten er der i essensen ikke den store forskel på, om det er verdensstjerner eller kommunalpolitikere, der forhandler.
- Det er mennesker, vi forhandler med. Det er ikke CVR-numre, men CPR-numre. Og mennesker er relativt ens i vores tankesæt, når vi forhandler. Så i virkeligheden er der ikke den store forskel. Det er det samme fodarbejde og den samme dialog, vi skal have, siger han.
- Vi skal forberede os grundigt og kende det marked, vi opererer i, og hvad der er objektivt fair.
Råd 5: Positivt kropssprog
Løst eller KVast
Ifølge en undersøgelse fra Constructive Institute har 54 procent af borgerne i Syddanmark en oplevelse af, at lokalpolitikerne er for dårlige til at komme med reelle løsninger på problemer, og hele 73 procent mener, at der tales for meget udenom.
På baggrund af den undersøgelse har TV 2 Fyn sat en række kandidater til det kommende kommunalvalg i stævne i valgspillet ”Løst eller KVast”. I eksperimentet undersøger vi, om man kan presse politikere til at løse et problem på kun 20 minutter. Formålet er at åbne det politiske forhandlingsrum, for er politik kun skænderier, udenomssnak og et fokus på problemer, som fynboerne tror?
Forhandlingen foregår i en specialdesignet boks, hvor væggene hvert femte minut rykkes og gør rummet mindre for at visualisere tidspresset. Finder de fire lokalpolitikere ikke frem til en fælles løsning inden for de 20 minutter, taber de spillet. Gør de det, har borgmesteren i den respektive kommune fundet på en konsekvens, de fire kommunalpolitikere skal udføre.
Lykkes det derimod for de fire deltagere at nedfælde konkrete løsningsforslag, som de kan stå inde for, vinder de spillet.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her