Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bydelen Vollsmoses foreløbige succes med at få bragt smitten med coronavirus ned bliver nu brugt som inspirationskilde i Esbjerg.
For blot én uge siden var smitten med coronavirus i Vollsmose tårnhøj. Bydelen tiltrak sig negativ opmærksomhed som stedet i Danmark med flest smittede.
Men allerede en uge efter er det lykkedes at bringe smitten betydeligt ned fra en incidens på 951,5 den 8. marts til tirsdag at ligge på 448,4. Og bydelen tjener nu som inspirationskilde til, hvordan man andre steder i landet kan bringe smitten ned.
“Med inspiration fra både Kolding og Vollsmose har vi nu lagt vores egen strategi”
136 kilometer vest for Odense, nærmere bestemt i Esbjerg, er man faktisk nu begyndt at søge inspiration i de løsninger, der virkede i blandt andet Vollsmose, ligesom man også ser på de initiativer, der ikke har virket.
Smitten i Esbjerg er nemlig den seneste tid steget stødt, og kommunen forsøger derfor at bringe smitten ned igen.
Ingen nye smittede seneste døgn: Smittetal i Vollsmose er mere end halveret på en uge
Det seneste døgn er det ikke konstateret et eneste smittetilfælde med coronavirus i Vollsmose, og incidenstallet falder til det laveste i mere end tre uger.
Ingen er konstateret smittet med coronavirus i Vollsmose det seneste døgn.
Det viser de nyeste tal fra Odense Kommune.
Dermed falder incidenstallet i bydelen, som i slutningen af februar havde det højeste smittetryk i landet og længe har haft det største smittetryk på Fyn. I løbet af den seneste uge er der konstateret 38 smittetilfælde i Vollsmose, der dermed har et incidenstal på 415,6. Mandag den 8. marts lå incidenstallet på 951,5.
Både lokalt og nationalt er Vollsmose kommet på dagsordenen på grund af smitteudbruddet, og i løbet af den seneste tid er der indført flere restriktioner og testmuligheder i bydelen for at nedbringe smitten.
Incidenstal
Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode.
For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.
Kilde: Statens Serum Institut
Blandt andet har man oprettet en taskforce, indført en såkaldt to go-test og gjort det strafbart ikke at bære mundbind på indendørs offentlige områder. I den forbindelse er politiet synligt tilstede og uddeler bøder til personer, der ikke overholder reglerne.
Samlet incidenstal falder
Det er ikke kun i Vollsmose, smittetallet er faldet. Det samlede incidenstal for Odense Kommune er mandag 78,1, efter der de seneste syv dage er konstateret 160 smittetilfælde.
På grund af det høje smittetryk i Vollsmose har incidenstallet for Odense Kommune længe været højt, hvilket har givet uvished om, hvorvidt kommunen kunne åbne for samfundet i takt med resten af landet. Med incidenstallet på 78,1 mandag er det det laveste siden 20. februar, hvor incidenstallet var 79,1.
I løbet af det seneste døgn er der konstateret 15 tilfælde med coronavirus i Odense Kommune.
Skærpede krav i Vollsmose
Krav
Krav om mundbind gælder i detailhandlen, herunder i udvalgsvarebutikker, dagligvarebutikker, storcentre, stormagasiner, varehuse, basarer, arkader og steder, der sælger mad og drikkevarer, der ikke indtages på salgsstedet (take-away), m.v.
For detailhandlen betyder skærpelsen, at der skal være opsat skiltning om krav om mundbind.
Undtagelser
Det vil fortsat være sådan, at kravet om mundbind ikke gælder personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.
Kilde: Fyns Politi
- Vi har selvfølgelig fulgt med i udviklingen i Vollsmose, og vi har derfor ladet os inspirere af både de ting, der er lykkedes, og af de ting, der ikke er lykkedes, siger Arne Nikolajsen, der er direktør for sundhed og omsorg i Esbjerg Kommune, til TV 2 Fyn.
- Med inspiration fra både Kolding og Vollsmose har vi nu lagt vores egen strategi, der skal bringe smitten ned igen.
- Da vi stod med en stor udfordring i Vollsmose, viste mange kolleger fra andre kommuner sig klar til at byde ind med erfaringer og gode input. Det samme gør vi nu, når vi ser, at smitte stiger andre steder i landet, siger Stefan Birkebjerg, der er stadsdirektør i Odense Kommune:
- Alle kommuner er inspirationskilder for hinanden, da der ikke findes én færdig løsning, som passer til alle. Derfor fortæller vi også åbent og ærligt vores kolleger om, hvad vi har stået med - og står med - og hvad vi har lært, siger han.
Virker at stemme dørklokker
Den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at Esbjerg har en incidens på 218,4, og det er særligt i den hårde ghetto på Stengårdsvej, at smitten har spredt sig.
Indsatsen i Vollsmose
Siden smitten med coronavirus steg i Vollsmose, har Odense Kommune indført en række restriktioner i bydelen, ligesom muligheden for at få taget en test for coronavirus er blevet udvidet.
Der blev blandt andet oprettet en taskforce, der blev indført en såkaldt to-go test, og så blev det gjort strafbart ikke at bære mundbind på indendørs, offentlige områder.
Flere foreninger har ringet på hos beboerne i området og opfordret dem til at blives testet, ligesom det er en opfordring fra kommunens side at lade sig teste to gange ugentligt.
Der er blevet oprettet lejligheder, hvor beboere kan isolere sig fra familie for at undgå yderligere smittespredning.
Politiet er også synligt til stede i området for at uddele bøder til personer, der ikke overholder reglerne.
I Odense Kommune har man indført en række tiltag i Vollsmose for at bringe smitten med coronavirus ned, og særligt ét af de tiltag har vist sig også at bære frugt i Esbjerg.
Nemlig at ringe på dørklokkerne hos folk for at opfordre til test.
- Vi kunne se, at det virkede med en mere offensiv i tilgang i Vollsmose, og vi gjorde derfor det samme. Og det har været med positivt resulat, siger Arne Nikolajsen og fortsætter:
- Vi havde egentlig en fornemmelse af, at beboerne i området alle lod sig teste. Men efter vi begyndte en mere offensiv strategi med at stemme dørklokker, fandt vi ud af, at der er mange, som aldrig er blevet testet før.
Personlig kontakt rykker
Arne Nikolajsen fortæller i den forbindelse også, at et af de bedste værktøjer til at bringe smitten med coronavirus i Esbjerg ned, har været at tage personlig kontakt til de smittede.
Beskyldt for at udskælde beboere i valgkamp:
- Vi har svigtet Vollsmose
Rådmand Christoffer Lilleholt (V) har flere gange kritiseret Odense Kommunes håndtering af coronasmitten i Vollsmose. Nu beskylder rød blok Christoffer Lilleholt for at føre valgkamp.
Det er vidst ingen hemmelighed, at der i de seneste par uger har været skarpt fokus på Odense-bydelen Vollsmose.
“Jeg synes, at det er fuldkommen åbentlyst, at Christoffer Lilleholt bruger Vollsmose og corona til at føre valgkamp på”
Smitten med coronavirus har nemlig været alt for høj, og det fik Odense Kommune til at igangsætte flere initiativer i håb om at bremse smitten i området.
Men venstres borgmesterkandidat Christoffer Lilleholt har i forbindelse med den høje smitte flere gange kritiseret kommunen for ikke at håndtere situationen godt nok - og i samme ombæring er han så blevet beskyldt for at udnytte situationen til at føre valgkamp.
- Vi har svigtet Vollsmose. Vi har nølet, og vi kom ikke i gang i tide. Jeg slog i bordet meget tidligt og har taget fat omkring situationen både i Økonomiudvalget, på lukkede møder og også i pressen, siger Christoffer Lilleholt til TV 2 Fyn.
Smitten med coronavirus i Vollsmose er mandag dog faldet drastisk, og derfor ser det ud til, at de seneste ugers indsats har hjulpet. Incidenstallet i bydelen ligger dog stadig på 415,9 og er derfor fortsat langt højere end i resten af kommunen.
Beskyldt for at udnytte situationen til valgkamp
Christoffer Lilleholt har dog ikke kun kritiseret kommunen, men også de borgere i Vollsmose, som han ikke mener tager situationen alvorligt.
Og det har han blandt andet gjort i en række facebookopslag som dette:
Af rød blok bliver kritikken langt fra modtaget med åbne arme. Tvært imod.
Både Socialdemokratiet og SF i Odense beskylder Christoffer Lilleholt for at udnytte situationen til at føre valgkamp, og det mener de to partier ikke er passende.
- Jeg synes, at det er fuldkommen åbentlyst, at Christoffer Lilleholt bruger Vollsmose og corona til at føre valgkamp på. Men det synes jeg slet ikke, at tiden kalder til. Den kalder til, at vi står sammen og får løst problemet, siger Tim Vermund (S).
- På et tidspunkt kommer man ud over at skulle være partipolitiker, og så skal man i stedet være politisk leder i en kommune. Og når jeg bare kan se, at han dybest set fører en primitiv kampagne, uden at kritikken har været bragt op i Økonomiudvalget, synes jeg ikke, han lever op til sin rolle som politisk leder, tilslutter Brian Dybro (SF) sig.
Både rød og blå blok fisker billige point
Christoffer Lilleholt er imidlertid langt fra alene om sin kritik af Odense Kommune.
Både statsminister Mette Frederiksen (S) og formanden for Venstre Jakob Ellemann-Jensen (V) mener, at Odense Kommune var for lang tid om at komme ud af starthullerne.
- Det er noget, man har været klar over i ugevis, og alligevel gik der nogle dage, før man fik fingeren ud, siger Jakob Ellemann-Jensen.
- Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at kunne åbne samfundet igen, så kræver det også, at vi kan lukke hurtigt ned, når der opstår smitte. Og det er uanset hvilken bydel, der er tale om, siger Christoffer Lillehot selv.
Men spørger man beboerne i Vollsmose, er både rød og blå blok igang med at fiske billige point til frem mod det kommende valg.
- Politikerne blæser det op. Der er snart valg, og de forsøger at fiske stemmer ud af det, siger Ali Khadir, der bor i Vollsmose.
- I fredags indgik vi en aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed om at modtage oplysninger om de smittede på individniveau. På den måde kan vi tage kontakt til de smittede og hjælpe dem med, hvordan de skal forholde sig, siger Arne Nikolajsen.
- Vi har i hvert fald set, at det virkelig hjælper med en offensiv strategi, siger Arne Nikolajsen.
Selv samme aftale har Odense Kommune været en del af siden 10. februar.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her