kl.
Fyn

Stemmeprocenten ved tirsdagens kommunalvalg er omkring klokken 14 et godt stykke over det forrige kommunalvalg.

Coronaviruspandemien og følgerne af den har fået mange fynboer til at brevstemme til årets kommunalvalg. Så hvis du har mod på lidt talgymnastik, er her lidt at arbejde med.

I Odense Kommune lå den samlede stemmeprocent tirsdag klokken 11 – inklusive brevstemmer – på 18,7 procent. På samme tid ved kommunalvalget for fire år siden lå stemmeprocenten på 15,25 procent.

En del af forklaringen skyldes, at antallet af brevstemmer i Odense er steget med 62 procent sammenlignet med kommunalvalget i 2017. I alt har 9.827 odenseanere brevstemt, hvilket er 3.741 flere end ved seneste valg.

Gå tilbage Del
kl.

Coronasmittede stemmer:
  • Det er ikke et problem for os

/

Selvom man er smittet med coronavirus har man stadig lov til at stemme til valget. Det har tre allerede benyttet sig af på Kroggårdsskolen i Odense.


Det er få ting, der trumfer coronaviruspandemien, men kommunal- og regionsvalget gør. Derfor har coronasmittede tilladelse til at bryde isolationen for at sætte krydser på stemmesedlerne tirsdag.

Det har tre vælgere indtil nu benyttet sig af på Kroggårdsskolen.

- Det var rigtig godt, at de valgte at komme alligevel, siger valgstyrer Hanne Clausen.

Sådan foregår det

Når en coronasmittet ankommer, kører vedkommende ind eller stiller sig på en indrettet parkeringsplads, hvorefter Hanne Clausen og hendes valgstyrer-kollega Claus Rehkopff ifører sig værnemidler og kommer uden for med både stemmesedler og valgurner.

Ole Holbech
Ole Holbech
Alle vælgere, også dem uden corona, kan få lov til at stemme udendørs eller i deres bil, hvis det er nemmest og tryggest for dem.

- For os er det ganske sikkert. Vi står med alle personlige, engangsværnemidler på, og lige så snart vi er færdige med at behandle vælgeren, smider vi værnemidlerne ud. Så det er ikke noget problem for os, forsikrer Claus Rehkopff.

Den seneste uge er der registret 855 tilfælde af coronasmitte i Odense. På fyn er 1.669 testet positive de seneste syv dage.

Det er muligt for coronasmittede at stemme på alle fynske valgsteder.

Samtidig er antallet af stemmer, der fysisk er blevet afgivet på de i alt 30 odenseanske afstemningssteder mellem klokken 8 og 11, også steget. Sammenlignet med kommunalvalget i 2017 er stemmeprocenten steget med 1,4 procent, svarende til 2.820 odenseanske vælgere.

- Det er svært at sige præcis hvorfor, men der har været en hype omkring, at vi skal stemme uden for spidsbelastningsperioderne, så derfor er flere folk, hvis de har haft mulighed for det, mødt tidligere frem for at stemme, siger Lise Merrild, der er jurist og valgansvarlig i Odense Kommune.

Ifølge Lise Merrild, jurist og valgansvarlig i Odense Kommune, kommer det store antal brevstemmer ikke til at forsinke optællingen af stemmerne.
Video: Fotograf: Redigering:

Mange flere brevstemmer

Samme billede tegner sig i flere af de øvrige fynske kommuner.

I Middelfart er antallet af brevstemmer steget fra 1.131 til 2.121. Dermed har 6,7 procent af de stemmeberettigede i kommunen stemt via brevstemme. I 2017 var det 3,6 procent.

Den stigning har været en kraftigt medvirkende årsag til, at stemmeprocenten i hele kommunen klokken 13 lå på 30,8 procent.

- Det tror jeg er en kombination af en generel udvikling i antallet af brevstemmer, og så den aktuelle situation med corona har givet det et helt andet fokus. Der er meget mere opmærksomhed på at brevstemme, og vi har også kommunikeret mere om det, ligesom statsministeren har nævnt det på et pressemøde. Og så har vi i år også udvidet åbningsstederne og antal steder, man kunne brevstemme, siger Steen Møller, der er stabschef og ansvarlig for afvikling af valget i Middelfart Kommune.

Flere fremmødte midt på dagen

På Vestre Skole i Middelfart mærker de også, at der har været flere for at stemme i det tidsrum, som såvel statsministeren og myndighederne har anbefalet, altså mellem klokken 10 og 15.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 16. nov. 2021 kl. 18:38
Fyn

1,9 millioner har gjort det: Tag kandidattesten, hvis du stadig er i tvivl

/

De 142 fynske valgsteder er nu åbne, og nu har Fyn og resten af landet 12 timer til at stemme til både kommunalvalget og regionsvalget.


Kandidattest

1,9 millioner danskere har taget kandidattesten i forbindelse med kommunalvalget 2021. Til sammenligning blev testen taget 1,7 millioner gange ved folketingsvalget i 2019.

Klokken otte ringede de valgtilforordnede rundt på Fyn valget i gang, og de næste 12 timer har flere end 400.000 fynboer mulighed for at stemme til kommunalvalg og regionsvalg.

Er du fortsat i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds, kan du tage kandidattesten.

Du kan også blive klogere på dine lokale kandidater i én af de mange debatter, TV 2 Fyn i samarbejde med Fyens Stiftstidende har vist frem til valget. Det gør du ved at finde din kommune her.

Så mange vælgere stemmer i de fynske kommuner

Kommune Antal vælgere Antal afstemningstder Vælgere/afstemningsted
Assens 32781 18 1821
Faaborg-Midtfyn 41329 21 1968
Langeland 10631 8 1329
Kerteminde 19420 6 3237
Middelfart 31523 11 2866
Nordfyn 23841 13 1834
Nyborg 25822 13 1986
Odense 167070 30 5569
Svendborg 47507 19 2500
Ærø 5189 3 1730
Total 405113 142

Klokken 20 tirsdag aften ringer de valgtilforordnede igen med klokken, og valget er afsluttet.

Du skal dog ikke være nervøs, hvis du står i køen, og klokken slår 20, inden du når frem til stemmeboksen - alle, der står i kø ved et valgsted får lov at stemme.

Louise Koustrup / TV 2 Fyn
Louise Koustrup / TV 2 Fyn
På alle valgsteder er der mulighed for at stemme udendørs. Det kan alle benytte sig af - både coronasmittede og raske fynboer. Her er det i Seniorhuset i Odense.

- Der var ikke så travlt mellem klokken 8 og 10. Det er som om, der er nogen, der har lyttet til, at det var bedst at komme mellem 10 og 15, for der har faktisk været kø mellem klokken 10 og 12, siger valgsekretær i Middelfart Kommune Lola Knudsen.

Også i Nordfyns Kommune ligger deltagelsen i valget foreløbigt et godt stykke over det seneste kommunalvalg.

Klokken 11 lå stemmeprocenten i kommunen på 23,24 procent, hvilket er en stor stigning sammenlignet med for fire år siden. Her var det tilsvarende tal 16,61 procent.

I 2017 brevstemte 886 borgere i Nordfyns Kommune, mens hele 2.402 i år har valgt at brevstemme. 

- Det er primært på grund af de mange flere brevstemmer. Jeg forestiller mig, at der er mindre forskel klokken 17, siger Rikke Kamp Larsen, der er chefjurist og med i valgsekretariatet i Nordfyns Kommune.

Det tyder på, at vælgerne har taget myndighedernes opfordring om at stemme mellem klokken 10 til 15 til sig. I hvert fald på Vestre Skole i Middelfart. Her oplevede de ikke det sædvanlige tryk fra morgenstunden klokken 8, men i stedet en stime af mennesker fra klokken 10. Det fortæller valgsekretær i Middelfart Kommune Lola Knudsen.
For
Tophistorie
Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Christine tog sagen i egen hånd, da der var eksplosion i naboens lejlighed

For
Tophistorie
Marlene Sørensen

I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.

Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.

Gå tilbage Del
For

Christine tog sagen i egen hånd, da der var eksplosion i naboens lejlighed

Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.

Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.

- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.

I dag kl.
Tophistorie
Arkivfoto
Arkivfoto

Fredag var den gal igen.


En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.


Heldigvis uden større personskade.


Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.


Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.

Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.

Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.

Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.

Farlig start

Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.

Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.

Gå tilbage Del
kl.

Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.

Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.

Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.

161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.

På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.

De 13 ulykker kan du læse om herunder:

13 ulykker med Odense Letbane

27. april: Sammenstød med varebil

Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

28. april: Sammenstød med kassevogn

Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej. 


Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

10. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade. 


Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.


12. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

13. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark. 


Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

14. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

18. maj: Ulykke med bus

Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.

3. juni: Passager mister fodfæste

Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse. 


Passageren køres til observation på skadestuen.

15. juni: Sammenstød med person

Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet. 


Pågældende får mindre knubs.


17. juni: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest. 


Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.


2. juli: Sammenstød med bilist

Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.

18. juli: Sammenstød med knallert

Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


20. august: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser

Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.

Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds. 

Ulykker Odense Letbane

Krydsulykke

2022

2023

2024

2025

Bilist

18

12

10

8

Knallert

0

0

1

1

Cyklist

4

4

2

1

Fodgænger

1

1

1

2

Øvrige typer ulykker

2022

2023

2024

2025

Bilist

0

0

0

1

Knallert

0

0

0

0

Cyklist

0

0

0

1

Fodgænger/passager

4

1

9

8

Kilde: Keolis

Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.

- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.

Mikkel Skov Svendsen
Mikkel Skov Svendsen

Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.

- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.

Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.

Letbanesikkerhed

Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.

Gå tilbage Del
kl.

Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år

Andreas Andersen
Andreas Andersen

Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.


Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.


Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.


Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.


Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.


Vænnet sig til letbanen

Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.

Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.

Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).

- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.

Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.

- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.

Potentielt farlige letbane-uheld

  • 7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.

  • 24. september 2024: Person ramt af letbane

  • 28. december 2024: Cyklist påkørt

  • 22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade

  • 9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder

  • 5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade

  • 2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane

  • 21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane

  • 15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.

  • 18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.

  • 20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.

Andet trafik er langt farligere

Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.

- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.

Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.

Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.

- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.

Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.

- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.

Defensiv kørsel

- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.

De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.

Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.

Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.

Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.

Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.

Om letbaneulykker

De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.

Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.

Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.

Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.

Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.

Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.

Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.

Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.

Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.

Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).

De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:

* OL-guld (2024).

* OL-sølv (2021).

* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).

* EM-sølv (2024).

Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.

For
Fyn
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.


Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.


Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.


Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.


Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.

- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

Opjusterede forventningerne

Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.

DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.

I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.

Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.

Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.

I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.

For
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Passagerer mellem Odense og Nyborg i begge retninger må søndag væbne sig med tålmodighed.

Der er i øjeblikket længere rejsetid mellem stationerne på grund af en signalfejl på strækningen.

Det oplyser Banedanmark via mittog.dk.

Banedanmark oplyser ikke, hvornår de forventer, at der igen er normal drift på strækningen, eller hvad der er årsag til signalfejlen.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her