Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hjælpepakkerne til erhvervslivet redder hverken teatre eller medier. Omkostningsstrukturen i et mediehus passer ikke til hjælpepakkerne, siger direktøren for Jysk Fynske Medier.
Danske medier og teatre kan ikke bruge de hjælpepakker til dansk erhvervsliv, som Folketinget har vedtaget hidtil. Det forklarer de to branchers organisationer.
De håber at overbevise kulturministeren om, at der er behov for en særlig hjælp.
Ifølge kulturminister Joy Mogensen (S) er dansk kulturliv bedst tjent med så vidt muligt at blive inkluderet i de hjælpepakker, der gælder for hele det danske erhvervsliv.
Jesper Rosener, der er formand for Danske Medier, og Lars Sennels, der er formand for Dansk Teater, forklarer dog, at hjælpepakkerne er skruet sammen på en måde, så medier og teatre af forskellige årsager ikke kan søge hjælp.
- Problemet er, at de fleste danske teatre ikke er omfattet af de hjælpepakker, der er lavet indtil videre, fordi de modtager mere end 50 procent af deres omsætning i tilskud. Så er man ikke en del af ordningen, siger Lars Sennels.
- Men coronakrisen har jo stadig den konsekvens, at vi mangler de andre 50 procent.
Også blandt de danske medier føler man, at ministeren har overset den del af sit ressortområde.
- Hvis man taler om, at der ikke er behov for fokus, så er det, fordi man ikke forstår vores situation. Det må gælde både kultur og medier under et, siger Jesper Rosener, der til daglig er direktør for Jysk Fynske Medier.
- Hvis man siger, at vi kan gøre brug af de nuværende hjælpepakker, så forstår man ikke, hvorfor vi er til, og hvad det betyder, hvis vi skal bruge hjælpepakkerne.
Aviser har brug for hjælpepakke nu - frygter lukninger
Direktør i Jysk Fynske Medier frygter, at aviserne er nødt til at sende medarbejdere hjem, selv om der er hårdt brug for deres arbejdskraft til at producere nyheder under coronakrisen.
De danske medier er pressede, og det gælder også Jysk Fynske Medier, der kan mærke, at coronakrisen går hårdt ud over de fynske avisers annonceindtægter.
Hjælpepakkerne fra regeringen hjælper i praksis ikke de danske mediehuse, for aviserne og digitale medier oplever stigende interesse fra danskerne i forbindelse med spredningen af coronavirus, så de har brug for alle medarbejdere til at producere nyheder under krisen.
- Med den første hjælpepakke, der kom, var der en mulighed for at sende medarbejdere hjem. Det ser vi ikke som en reel mulighed, for det er lige nu, vi har brug for alle vores medarbejdere, siger Jesper Rosener, der er direktør i Jysk Fynske Medier, som blandt andet udgiver Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.
Derfor er alle redaktionelle medarbejdere på arbejde og skal arbejde mest muligt.
“Min største frygt er, at nogle af mediehusene tvinges til at sende medarbejdere hjem, og jeg er sikker på, at der er nogle af dem, der lige nu vurderer, om de skal lukke produkter”
Forslag fra danske aviser: Hjælp os nu
Jesper Rosener håber, at regeringen også er klar til at hjælpe de hårdt pressede danske medier.
- Fra Danske Medier (brancheorganisation, red.) har vi stillet forslag om, at der laves en særlig pakke, som kigger på medierne lige nu med en anerkendelse af, at vi skal dække en del af underskuddet selv, ligesom alle andre, siger Jesper Rosener.
- Pakken skal vurdere på annonceomsætningen og vores totale forretning, forklarer han.
Hvis der ikke kommer en hjælpende hånd fra staten, kan det betyde lukninger af nogle af mediehusenes produkter.
- Hvis der ikke sker noget meget snart, så vil man opleve, at en i forvejen ret trængt mediebranche bliver endnu mere trængt med det, der sker lige nu. Min største frygt er, at nogle af mediehusene tvinges til at sende medarbejdere hjem, og jeg er sikker på, at der er nogle af dem, der lige nu vurderer, om de skal lukke produkter, siger Jesper Rosener.
Dækker tabte annonceindtægter
I forslaget fra Danske Medier lyder det, at hvis virksomhederne taber mere end 20 procent af deres annonceomsætning, vil de kunne få dækket 80 procent af det, de har tabt.
Sker det, vurderer Jysk Fynske Medier-direktøren, at mediehuset kan holde aviserne i live under coronakrisen.
Hos Fyns Amts Avis, der er en del af Jysk Fynske Medier, mærker man presset.
Medarbejderne er gået ti procent ned i løn over de næste tre måneder for at hjælpe avisen igennem kriseperioden bedst muligt.
Fyns Amts Avis: Der er brug for os
Hans-Henrik Dyssel, der er nyhedsredaktør på Fyns Amts Avis, melder om en kraftigt stigende interesse fra de sydfynske læsere, især i forbindelse med spredningen af coronavirus, men det er ikke noget, avisen tjener penge på. Tværtimod.
- Vi taber penge på det, og det er en konsekvens af, at samfundet mere eller mindre er lukket ned, siger Hans-Henrik Dyssel.
- Hvordan vi klarer det, er jeg glad for, at der er klogere mennesker, der sidder og kigger på, fortæller han.
Jysk Fynske Medier er presset på økonomien og har været det i lang tid. Er der behov for en avis på Sydfyn?
- Det synes jeg, læsertallene og interessen for vores historier viser, at der er. Måske hvis vi ikke blev læst, men det gør vi i den grad. Der er behov for et medie på Sydfyn, fastslår Hans-Henrik Dyssel.
DF: Pressen er folkestyrets livsnerve
Tirsdag kom Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, med et forslag om en hjælpepakke til danske aviser.
- Det er en livsnerve i et demokrati som vores, at vi har en presse, der kan være kritisk, og som kan give os information om, hvad der rører sig, siger Kristian Thulesen Dahl.
Partiet vil derfor nu drøfte sagen med finansminister Nicolai Wammen (S).
TV 2/Fyn er i besiddelse af Kristian Thulesen Dahls brev til ministeren:
Brev til ministeren
Forslag om en hjælpepakke til kriseramte medier
Kære finansminister Nicolai Wammen
En lang række danske medier er på linje med en række andre virksomheder hårdt ramt af coronakrisen. Annoncemarkedet er i frit fald, hvilket naturligvis har en voldsom negativ indvirkning på mediernes økonomi. Især mange lokale og regionale medier er hårdt ramt. Jeg frygter, at eksempelvis mange aviser må lukke, hvis de ikke hurtigt får en økonomisk håndsrækning. Det vil være rigtig skidt.
En levende og mangfoldig presse er nemlig en afgørende forudsætning for et velfungerende demokrati. Ikke mindst i en krisetid som denne, hvor regering og folketing gennemfører vidtrækkende tiltag, der for få uger siden havde været helt utænkelige, er der brug for en årvågen og kritisk presse. Men også den lokale dækning af begivenheder i lokalområdet eller lokalpolitikernes handlinger er af afgørende betydning i vort land.
I sidste uge blev alle partierne enige om en række gode initiativer, der skal holde hånden under de danske virksomheder m.v. Vi blev også enige om, at der givet ville blive behov for yderligere tiltag. Et sådant overfor kriseramte mediehuse vil kunne forebygge, at medier vil være nødsaget til at dreje nøglen om, inden de kan få gavn af de allerede vedtagne hjælpepakker.
Derfor vil jeg gerne opfordre dig til hurtigst muligt at indkalde partierne til forhandlinger om en målrettet hjælpepakke i forhold til medierne.
Et konkret forslag kan være, at hjælpen træder i kraft, når et medie har et givent indtægtstab på annoncesiden set i forhold til sidste år på eks. 20 procent.
Et fælles initiativ vil også kunne indeholde en opfordring til regioner og kommuner om i videst muligt omfang at indrykke annoncer i danske medier.
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl, fmd, Dansk Folkeparti
Jesper Rosener peger på, at hjælpepakkerne er designet til at hjælpe virksomheder, der har mindre aktivitet som følge af coronakrisen.
Det er ikke tilfældet hos medierne, hvor annoncekronerne godt nok mangler, men forretningerne stadig kører.
- Vi har en omkostningsstruktur, der slet ikke passer til hjælpepakkerne, siger han.
- Mange medier - herunder de papirbårne magasiner og dagblade - sparer jo ikke i vareforbruget, når vi mister omsætninger. Vi mister nogle annoncer, men vi udgiver jo stadig aviser. Så vores vareforbrug fortsætter uændret.
Coronavirus giver millionsmæk: Jysk Fynske Mediers økonomi hårdt ramt
De tiltag, der er sat i verden for at forhindre smittespredning vil koste Jysk Fynske Medier omkring 100 mio. kr. på bundlinjen i år.
I en intern meddelelse fra fredag vurderes det af Jysk Fynske Medier, at de tiltag, der er sat i verden for at forhindre spredning af coronavirus, vil komme til at koste medieselskabet omkring 100 millioner kroner på bundlinjen. Det skriver MediaWatch.
Medieselskabet forventer, at hele corona-situationen vil påvirke økonomien frem til slutningen af juli, og den administrerendedirektør, Jesper Rosener, varsler samtidig, at nedgangen i indtægterne kan blive større end 100 millioner.
Søndag eftermiddag skal den administrerende direktør mødes med dirketionen i Jysk Fynske Medier for at diskutere situationen.
- Vi er ikke truet på eksistensen i Jysk Fynske Medier, men det her er sindssygt alvorligt for mediebranchen, siger Jesper Rosener.
Kender ikke betydning endnu
Ændringen i økonomien kommer ikke som den store overraskelse for medieselskabets tillidsrepræsentant Steffen Lilmoës.
Men hvad det konkret kommer til at betyde for mediehuset og de ansatte, er stadig for tidligt at sige.
- Min holdning er, at vi sammen med ledelsen skal prøve at komme så lempeligt igennem det her som muligt og med så få negative følger for medarbjeere og virksomhed som muligt, siger Steffen Lilmoës.
- Det næste, der er lavet hjælpepakke til, er løn. Men vi sender naturligvis ikke vores redaktionelle medarbejdere hjem lige nu. Vi skal dække alt det, der sker omkring os. Den pakke kan ikke give os værdi.
- Den sidste pakke kan dække nogle faste omkostninger. Alle steder er den andel af vores omkostninger lille bitte.
Han håber, at der laves en pakke, hvor medierne kan få en håndsrækning til at erstatte de tabte annoncekroner.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
kopieret!
Tre gange om dagen.
Eller 1.089 gange i hele 2025.
Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.
Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.
- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.
- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.
Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.
Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.
- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.
Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.
Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.
- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.
Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.
Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.
Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.
Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).
De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:
* OL-guld (2024).
* OL-sølv (2021).
* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).
* EM-sølv (2024).
Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her